L 151 Forslag til lov om ændring af fiskeriloven.

(Opfølgning på fiskeripakken, Bierhvervsfiskernævnets sammensætning m.v.).

Af: Minister for fiskeri og ligestilling Karen Ellemann (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 02-05-2018

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 2. maj 2018

20171_l151_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 2. maj 2018

1. Ændringsforslag

Ministeren for fiskeri og ligestilling har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2018 og var til 1. behandling den 1. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 22. februar 2018 sendte ministeren for fiskeri og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til ministeren for fiskeri og ligestilling til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Udvalget bemærker, at lovbehandlingen har vist, at alle Folketingets partier og regeringen er indstillede på, at foreningsfartøjer så nemt og smidigt som muligt skal kunne anvende de nye muligheder, som lovforslaget indebærer. Gældende regler om søsikkerhed m.v. skal naturligvis overholdes, men det er udvalgets holdning, at der skal findes den rette balance, som sikrer adgang for flest mulige foreningsfartøjer til at anvende lovforslagets nye muligheder.

Udvalget hilser det således velkommen, at der er indledt en konstruktiv dialog mellem repræsentanter for foreningsfartøjerne og relevante myndigheder med henblik på at støtte op om dette arbejde.

På denne baggrund er alle partier enige om, at man vil følge det videre arbejde med ordningen, og at man ønsker, at ordningen skal evalueres på baggrund af afgørelserne i den første ansøgningsrunde efter ikrafttrædelse af bestemmelserne i lovforslaget.

Udvalget noterer sig, at det vil kunne være forbundet med udgifter for foreningsfartøjerne og personerne omkring dem at opnå godkendelse af fartøjer og fartøjsførere. Udvalget ønsker i den forbindelse, at man undersøger muligheder for, hvorledes sådanne initiativer kan iværksættes med lavest mulige omkostninger for foreningerne.

Udvalget forventer desuden, at foreningsfartøjerne kan kombinere erhvervs- og fritidsfiskeri. Dette vil selvsagt skulle ske i respekt af gældende regler i både dansk lovgivning og i EU-retten. Ved eventuel fastsættelse af nærmere regler bør der om muligt tages hensyn til foreningernes hidtidige virke. Ligesom det bør undersøges, om adskillelsen mellem rekreative og erhvervsmæssige aktiviteter om nødvendigt kan etableres via sæsontilladelser eller på anden vis.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af ministeren for fiskeri og ligestilling, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 9 foreslåede § 16 b indsættes i stk. 3 efter »og at godkendelsen« ordene: »efter stk. 1«.

[Lovteknisk ændring]

2) Nr. 14 affattes således:

»14. I § 39, stk. 1, 2. pkt., ændres »og til selvejende uddannelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af § 16 a.« til: »til selvejende uddannelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af § 16 a, og til frivillige kystfiskerforeninger, som er godkendt i medfør af § 16 b.««

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en præcisering af den foreslåede affattelse af § 16 b, stk. 3, hvor det præciseres, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om foreningens vedtægter vedrører foreningens godkendelse, jf. § 16 b, stk. 1.

Til nr. 2

Der er alene tale om en korrektion fra ordet »selvstændige« til ordet »selvejende«, som er den nuværende betegnelse i lovens § 16 a, hvortil der henvises.

Pia Adelsteen (DF) fmd. Lise Bech (DF) René Christensen (DF) Ib Poulsen (DF) Karina Due (DF) Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Orla Østerby (KF) Bjarne Laustsen (S) Lea Wermelin (S) nfmd. Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S) Simon Kollerup (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Øjvind Vilsholm (EL) Christian Poll (ALT) Roger Courage Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)? 8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 151

Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Udkast til lovforslag, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Ændringsforslag fra ministeren for fiskeri og ligestilling
6
1. udkast til betænkning
7
2. udkast til betænkning
8
Søfartsstyrelsens notat om kystforeningsskibe, fra ministeren for fiskeri og ligestilling


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 151

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at foreningsfartøjer kan påbegynde det i lovforslaget beskrevne fiskeri fra sommeren 2018 m.m., til ministeren for fiskeri og ligestilling, og ministerens svar herpå
2
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om, at foreningsfartøjer ikke kan sidestilles fuldstændigt med erhvervsmæssigt fiskeri, til ministeren for fiskeri og ligestilling, og ministerens svar herpå