B 3 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til EU´s direktiv om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet.

Af: Justitsminister Søren Pind (V)
Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2016-17
Status: Vedtaget

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 05-10-2016

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)

20161_b3_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)

Justitsministeren (Søren Pind):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til EU's direktiv om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 3).

Vedlagte forslag til folketingsbeslutning fremsættes med henblik på inden den 27. oktober 2016 at indhente Folketingets samtykke til, at Danmark tilslutter sig EU's direktiv om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet (i det følgende benævnt retshåndhævelsesdirektivet).

Direktivet blev vedtaget den 27. april 2016 samtidig med en generel forordning om databeskyttelse, som (bortset fra retshåndhævelsesområdet) gælder for både det offentlige og private.

Mens den generelle databeskyttelsesforordning gælder for Danmark, er retshåndhævelsesdirektivet ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark på grund af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Da direktivet udbygger Schengenreglerne, skal Danmark inden 6 måneder fra direktivets vedtagelse beslutte, om direktivet skal gælde for Danmark.

Regeringen skal således inden den 27. oktober 2016 meddele Rådet, om Danmark vil gennemføre direktivet i dansk ret.

Hvis Danmark ikke tilslutter sig direktivet, risikerer Danmark at blive ekskluderet fra Schengen-samarbejdet.

Træffer Danmark beslutning om, at direktivet skal gennemføres i dansk ret, bliver Danmark folkeretligt forpligtet over for de øvrige medlemsstater, der er bundet af direktivet.

Hovedformålene med direktivet er at sikre fysiske personers ret til beskyttelse af personoplysninger, at sikre fri udveksling af personoplysninger mellem retshåndhævende myndigheder i EU og at lette samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.

Direktivet, som fastlægger et minimumsniveau for beskyttelse af personoplysninger på retshåndhævelsesområdet, indebærer i vidt omfang en videreførelse af, hvad der allerede gælder efter persondataloven og bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet. Direktivet indebærer imidlertid også nogle ændringer i forhold til, under hvilke betingelser retshåndhævende myndigheder f.eks. kan indsamle, registrere og videregive personoplysninger og udvidelse af de registreredes rettigheder, f.eks. regler om oplysningspligt, når myndighederne indsamler oplysninger. Endvidere indeholder direktivet i et vist omfang også nye krav til, hvordan retshåndhævende myndigheder skal sikre overholdelsen af regler om beskyttelse af personoplysninger, herunder sikkerheden for, at personoplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab.

Da gennemførelsen af direktivet vil nødvendiggøre ændringer af dansk lovgivning, forudsætter Danmarks tilslutning til direktivet i medfør af Grundlovens § 19, stk. 1, Folketingets samtykke.

Idet jeg i øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsager beslutningsforslaget, skal jeg hermed anbefale beslutningsforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Da Danmark - med henblik på at overholde den nævnte 6 måneders frist - skal meddele Rådet sin beslutning om direktivet inden den 27. oktober 2016, skal jeg endvidere anbefale det Høje Ting at behandle forslaget inden denne dato.