Spm. nr. US 20

Tak for det. Jeg vil sige til statsministeren: På det såkaldte rigsmøde i går proklamerede statsministeren to ret så principielle synspunkter over for regeringscheferne fra Færøerne og Grønland, som jeg skal bede om at få uddybet, så vi med statsministerens egne ord kan få en ærlighed i debatten.

Det handlede om forfatningsarbejdet. Statsministeren gav udtryk for, at han skelnede mellem to forskellige sproglige forfatningsarbejder, og at han er positiv over for en dialog, hvis der er tale om en forfatning, der kan rummes inden for grundloven. Er forfatningen til gengæld forfattet sådan, at den kan få gyldighed for en selvstændig stat i fremtiden, så tolker han det som et oplæg til skilsmisse.

For mig er det uklart, hvad forskellen er på de to spor, som statsministeren talte om i går, for grundloven siger ikke noget om færøske eller grønlandske forfatninger og heller ikke noget om selvstyre- eller hjemmestyreordninger. De er resultat af en gradvis eller rykvis politisk stillingtagen i de tre lande. Der er ingen tvivl om, at vi i en færøsk forfatning vil hævde det færøske folks selvbestemmelsesret og færingernes ret til at bestemme deres egen fremtid i verdenssamfundet.

Mit spørgsmål er derfor: Anerkender regeringen det færøske folks selvbestemmelsesret? Og anerkender regeringen, at det færøske folk i henhold til international lov er en nation, der i princippet har ret til at danne sin egen stat?

Tak. Så er det statsministeren.

Tak for det, vil jeg sige til hr. Magni Arge. Altså, allerede når man bruger formuleringen det såkaldte rigsmøde , afslører man jo, at vi har en lidt forskellig indfaldsvinkel til den her debat. Altså, vi holdt ikke noget såkaldt rigsmøde. Vi holdt et rigsmøde, og det gjorde vi, fordi både spørgeren og jeg lever i det, der hedder kongeriget Danmark; det består af Danmark og Færøerne og Grønland. Derfor er det sådan, at hvis man vil være en del af det rigsfællesskab, er man nødt til at respektere det fundament, som det står på, og det er grundloven. Og den er ikke en elastisk størrelse, som bare kan underkastes en tilfældig politisk fortolkning. Den sætter sine rammer.

Det er derfor, jeg appellerer til, at der kommer ærlighed i debatten. For jeg anerkender fuldt ud det færøske folks ret til at definere sig selv som selvstændig nation, hvis det er det, man ønsker. Jeg anerkender det fuldstændigt. Jeg vil beklage det. Jeg vil så af hensyn til mine børn glæde mig over, at vi har vedtaget en lov om dobbelt statsborgerskab – men ellers vil jeg beklage det.

Jeg anerkender da fuldstændig, at man på Færøerne kan beslutte, at man ikke vil være en del af rigsfællesskabet, og hvis man vil lave et stykke forfatningsarbejde, som har det sigte, så må man jo sige det, og så har det selvfølgelig en konsekvens – så har det en konsekvens. På trods af at vi har en selvstyreordning, er der jo masser af opgaver, vi løser i rigsfællesskabets regi, territorial overvågning og en række andre ting. Men selvfølgelig kan man gå ud ad den vej, hvis man vil.

Hvis man derimod vil lave en grundlov, en forfatning, en stjórnarskipan , som respekterer, at man fortsat er en del af rigsfællesskabet, så bliver man bare nødt til at underkaste sig det vilkår, at så sætter grundloven sine rammer. Det er et vilkår for spørgeren, som det også er det for den danske regering.

Tak til statsministeren. Værsgo, hr. Magni Arge.

Jeg fik ikke svar på spørgsmålet, og mit spørgsmål var jo, om regeringen vil anerkende det færøske folks selvbestemmelsesret. Det betyder ikke, at man går i gang med løsrivelse, hverken i morgen eller om 5 år eller 10 år eller 15 år, men det kunne det gøre. Det betyder bare, at man i forhold til international lov har den rettighed selv at bestemme, om man ønsker at gå den vej eller ikke – og det er det, jeg spørger om, altså om regeringen vil anerkende det.

Værsgo til statsministeren.

Det svarede jeg også på. Men det kan jo altså ikke ske konsekvensfrit, og det er der, jeg bare appellerer til, at der kommer både ærlighed og konsekvens ind i debatten. For hvis man vil bruge en ret til at selvstændiggøre sig, er det ikke mig, der står i vejen for det. Jeg ville beklage det, jeg ville være ked af det, men selvfølgelig vil jeg ikke stå i vejen for det. Men så må man også gøre sig konsekvenserne klare.

Hvis man derimod grundlæggende anerkender, at man er en del af rigsfællesskabet, så bliver man nødt til at respektere, at man i arbejdet med at lave en færøsk forfatning må bevæge sig inden for rammerne af den danske grundlov – det deltager vi i øvrigt gerne i et samarbejde om, det gør vi. Men man er nødt til at anerkende rammerne, og de er ikke politisk fleksible.

Vi er selv som regering stødt på grænserne ganske kort. I 2001 havde vi en ambition om at give flere danskere i udlandet stemmeret. Vi havde det synspunkt, at den dér grundlov da var lidt snærende på det punkt, for der er løbet meget vand i åen. siden den relevante bestemmelse blev formuleret. Vi fik det udforsket via en særligt nedsat kommission og måtte jo så efterfølgende leve med de grænser, der var sat.

Tak til statsministeren, og værsgo.

Jeg vil bare bemærke endnu en gang, at selvbestemmelsesretten i henhold til international lov er gældende for selvstyrende samfund, sådan som Færøerne er. Vi lever op til alle de kriterier, som er fastsat af FN, for at kunne nå det, og det mener jeg at vi skal holde fast i. Bortset fra det vil jeg også sige, at selvbestemmelsesretten også betyder meget for danskere; det så man ved folkeafstemningen her for 14 dage siden. Så jeg tror, der er flere, der forstår vores interesse i, at det færøske folk også får en selvbestemmelsesret.

Men jeg har et andet spørgsmål, og det er angående begrænsningerne i de udenrigspolitiske love. Vores handelspolitiske forhold er skabt af historien. Det er en historie, der har ledt til, at Danmark blev medlem af EU, mens Færøerne forblev udenfor, en historie, der har medført, at samhandelen mellem Færøerne og Danmark reguleres af en handelsaftale mellem Færøerne og EU, og en historie, som medførte, at Danmark for 2 år siden deltog i den største handelspolitiske aggression mod Færøerne siden anden verdenskrig.

Kan statsministeren ikke bare anerkende, at vi netop er nødt til at arbejde i to forskellige udenrigspolitiske spor, så Færøerne kan forsvare og udvikle sine handelspolitiske interesser optimalt, hellere end at man fastholder en gammel imperialistisk retorik om, at Danmark er én nation, og at man har én udenrigspolitik og én stemme?

Tak. Værsgo, statsministeren, 1 minut.

Nej, det kan jeg ikke. For det, der statuerer os som rigsfællesskab, er, at vi er et rigsfællesskab, og det er bl.a. defineret i grundloven, at vi fører én udenrigspolitik. Så har vi arbejdet på at få det tilrettelagt på en praktisk måde, der gør, at vi også kan håndtere de situationer, hvor der er en særlig færøsk, en særlig grønlandsk eller en særlig dansk interesse. Det er bl.a. derfor, vi har fuldmagtsloven, som betyder, at Færøerne er i stand til at indgå aftaler på vegne af kongeriget dækkende Færøerne.

Jeg har præcis i går aftalt med lagmanden, og i øvrigt også med den grønlandske landsstyreformand, at vi nu sætter et arbejde i gang i regi af det danske udenrigsministerium for at se på, hvordan vi i det praktiske arbejde med det her måske kan gøre det mere smidigt, end vi har gjort det historisk, i de situationer, man kalder DFG-modellen – altså Danmark, for så vidt angår Færøerne og Grønland – og at man dér kan have en mere smidig og praktisk tilrettelæggelse af arbejdet. Det er jeg helt åben over for. Men grænsen går der, hvor vi angriber grundloven.

Jeg ved godt, at hr. Magni Arges parti helt grundlæggende er uenig i, at Færøerne skal være en del af rigsfællesskabet, og at det har været Tjóðveldis kampplads nr. 1, og fuld respekt for det. Og hvis man på Færøerne beslutter, at man skal ud af rigsfællesskabet, så også respekt for det. Men indtil den beslutning er truffet, har vi altså et rigsfællesskab i Danmark, og vi fører én udenrigspolitik. Jeg er meget åben over for, at der kan være interessekonflikter, og dem skal man håndtere, og det vil vi gerne have et praktisk samarbejde om.

Tak til statsministeren og til spørgeren.

Så er det hr. Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin. Værsgo.