Nu tror jeg, vi kommer til det punkt, hvor vi skal holde hovedet koldt og passe på, at vi ikke politiserer noget, der er faglighed.
Altså, jeg har jo ikke de personlige kompetencer, der gør, at jeg fagligt kan tage stilling til, om jeg deler nogle vurderinger.
Vi har et ansvar for at indrette nogle efterretningstjenester – både på det interne og på det eksterne område – som har den kapacitet, de ressourcer og de kompetencer, som gør, at vi kan fæste lid til det, vi får tilbage.
Jeg tror, at landet ville være dårligt indrettet, hvis det var sådan, at vi politiserede de vurderinger.
Det er rigtigt, som det refereres, hvad det er for vurderinger, PET har haft i det åbne rum – i øvrigt på linje med det, der har været den generelle opfattelse i Europa.
Det her er dynamisk.
Der er nu et efterforskningsarbejde i gang i relation til Frankrig.
Vi ved ikke med sikkerhed, hvem der står bag.
Det skal vi tage ved lære af.
Det er klart, at man ikke kan udelukke – man kan jo ikke udelukke det – at der i slipstrømmen på de flygtningestrømme, der er, også er ISIS-sympatisører, ligesom man heller ikke kan udelukke, at hvis man dæmmede op for det, ville der være andre veje, de kunne komme ind ad.
Nu skal vi altså reagere med stor omtanke.
Jeg vil gerne gentage, hvad jeg også sagde til fru Pia Olsen Dyhr:
Vi vil til passende tid og på passende sted, når vi har tilstrækkelig viden om, hvad der er op og ned, foranstalte, at også hr.
Søren Pape Poulsen får, kan man sige, et mere detaljeret indblik i, hvordan vi vurderer situationen, end den, jeg kan give her.