Spm. nr. S 347

15) Til beskæftigelsesministeren af:

Christian Rabjerg Madsen (S) :

Er ministeren enig med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der den 29. november i rapporten »De glemte fattige« konkluderer, at regeringens »tiltag vil trække i retningen af, at antallet af fattige vil stige i årene fremover«?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Er ministeren enig med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der den 29. november i rapporten »De glemte fattige« konkluderer, at regeringens »tiltag vil trække i retning af, at antallet af fattige vil stige i årene fremover«?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Siden 2011 er antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere steget med 20 pct., og antallet af ægtepar på kontanthjælp er steget med 50 pct., og det er på trods af, at vi nu har oplevet 2 år med stigende beskæftigelse. Det er denne udvikling, vi nu vil stoppe. Det handler om, at flere danskere skal i job, og færre skal forsørges af det offentlige.

Derfor har regeringen sammen med resten af partierne i blå blok aftalt, at vi nu skal have et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde. Vi har indført et nyt kontanthjælpsloft, en reel rådighedsregel med krav om 225 timers arbejde og en integrationsydelse.

Det er tiltag, som tilsammen bidrager til, at vi kan få vendt udviklingen, så flere kommer i job og væk fra offentlig forsørgelse.

Vi har sikret, at vi nu kan have et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde, og det har vi gjort på en måde, hvor vi har fundet en balance mellem på den ene side at sikre, at det altid kan betale sig at arbejde, og på den anden side at kontanthjælpen skal udgøre et midlertidigt forsørgelsesgrundlag.

Det betyder, at et typisk kontanthjælpsægtepar med tre børn fortsat har ca. 15.000 kr. hver måned, når skatten og huslejen er betalt, og det står vi gerne på mål for. Det har efter min mening ikke noget med fattigdom at gøre.

Det handler derimod om, at hele Danmark skal have gavn af opsvinget, og at flere kontanthjælpsmodtagere skal i job.

Spørgeren, værsgo.

Tak for det, og tak for den meget faktuelle gennemgang som svar på mit spørgsmål.

I forbindelse med at jeg stillede spørgsmålet, blev det fra ministeriets side anført, at man ønskede spørgsmålet stillet til socialministeren i stedet for.

Det afviste jeg, og det gjorde jeg, fordi de tiltag, vi her taler om, jo er iværksat af regeringen og beskæftigelsesministeren med henblik på at øge beskæftigelsen. Jeg kunne måske mene, at der var andre tiltag end at gøre folk fattigere, som ville øge beskæftigelsen, men jeg accepterer og anerkender, at en lang række økonomer er af den opfattelse, at hvis man øger menneskers økonomiske incitament til at tage et arbejde, vil flere komme i arbejde. Det anerkender jeg.

Men jeg vil samtidig sige, at beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet viser, at der er en meget lille beskæftigelseseffekt af eksempelvis kontanthjælpsloftet. Og det er jo det, man må tage i betragtning, når man skal besvare mit spørgsmål om, hvorvidt man mener, at beskæftigelseseffekten af eksempelvis kontanthjælpsloftet, altså 100 personer, står mål med det antal af fattige, som i hvert fald Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener bliver konsekvensen af de her tiltag.

Synes ministeren, at det er fornuftigt at indføre kontanthjælpsloftet med den konsekvens, som det får med øget fattigdom for en lang række mennesker, når beskæftigelseseffekten begrænser sig til 100 personer?

Ministeren.

Ja, vi mener naturligvis, at det er et fornuftigt forslag, vi fremsætter her. Og gør vi, fordi vi sikrer, at der i indkomsten er et lille, men logisk bånd mellem, hvad man har, når man arbejder til overenskomstmæssige mindstelønninger, og hvad man får, når man bliver forsørget af det offentlige på kontanthjælp.

Det er ikke noget bredt bånd, men det er et bånd, som sikrer, at det kan betale sig at arbejde, og som sikrer, at man altid har en gevinst ved at tage et job, når man har en arbejdsevne. Og med de rådighedsbeløb, der er tale om, vil jeg ikke anerkende, at vi skaber fattigdom.

Spørgeren.

På baggrund af det svar bliver jeg nødt til at spørge ministeren om noget. Der er en beskæftigelseseffekt af kontanthjælpsloftet, det har jeg også anerkendt, på 100 personer. Så er der alle de andre mennesker, som bliver ramt af kontanthjælpsloftet, men som ikke kommer i arbejde som en konsekvens af kontanthjælpsloftet.

Er ministeren overhovedet ikke nervøs for deres levefod? Er ministeren overhovedet ikke den mindste smule urolig for, at de ender i fattigdom, præcis som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger?

Ministeren.

Jo, der er faktisk en række forhold i vores forsørgelsessystem, som bekymrer mig. Og det er bl.a., at det dynamiske arbejdsmarked, vi har udviklet i Danmark – og som også de korttidsledige har glæde af – har de langtidsledige og dem, der fryser fast i kontanthjælpssystemet, ikke glæde af.

Vi har i de senere år, som jeg nævnte, fået ophobet alt, alt for mange mennesker, som har ophold med et forsørgelsesgrundlag på kontanthjælp, uden at der bliver gjort noget ved deres situation. Det er ikke i orden.

Vi skal gøre, hvad vi kan, for at dem, der har en arbejdsevne, kommer i arbejde, og dem, der er syge, skal hjælpes videre i systemet.

Spørgeren, værsgo.

Jeg anerkender fuldt ud, at vi skal få folk i arbejde, særlig mennesker på kontanthjælp.

Der, hvor uenigheden opstår, er jo, når det drejer sig om, hvilke redskaber vi skal bruge, og om vi er villige til at betale den pris, som bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på er forbundet med at indføre kontanthjælpsloftet.

Jeg kunne afslutningsvis egentlig godt tænke mig at få ministerens kommentar til, at Red Barnet har kaldt regeringen og Dansk Folkepartis tiltag for skammelige samlet set. Og når de bruger det begreb, henviser de helt præcis til den gruppe, som ender i fattigdom som en konsekvens af tiltagene.

Ministeren.

Jeg synes, at de, der udtaler sig om de her ting – her tænker jeg ikke på spørgeren – skal tænke over, hvad det er for ord, de bruger.

Når vi sammenligner en kontanthjælpsfamilie med en anden familie i samme situation, som arbejder til en overenskomstmæssig mindsteløn og betaler fagforeningskontingent og a-kassebidrag, så er det meget, meget marginalt, hvad der er af forskel imellem de to rådighedsbeløb, og der er ikke tale om fattigdom.

Arbejdsmarkedets parter i Danmark skaber ikke fattigdom, og det, at vi sikrer dette lille bånd imellem de to indkomsttyper, har intet med fattigdom at gøre.

Dermed er spørgsmålet afsluttet.

Så er der spørgsmål nr. 16, som udgår.

Så har vi et spørgsmål, nr. 17, af hr. Peter Hummelgaard Thomsen, som først får lov at læse det op, til beskæftigelsesministeren.

Dermed er spørgsmålet afsluttet.

Så er der spørgsmål nr. 16, som udgår.

Så har vi et spørgsmål, nr. 17, af hr. Peter Hummelgaard Thomsen, som først får lov at læse det op, til beskæftigelsesministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)