Det er også godt, så kan jeg lige få blodtrykket ned, så det er fuldstændig gennemtænkt, når jeg nu siger, at det her dog er noget forvrøvlet sludder.
Jeg har selv stået fadder til et par af de kræftpakker, vi har lavet i Danmark, til opgøret mod ventelisterne, til at lave en strukturreform i dansk sundhedsvæsen, der har gjort et dengang ikke så godt sundhedsvæsen noget bedre – vi er ikke i mål endnu – og statsministeren udtaler sig mod bedre vidende, når hun tegner et billede af, at Venstre ikke vil prioritere sundhedsområdet.
Men som statsministeren også rigtig siger:
Vi fører en dobbeltpolitik.
Ja, det skal jeg da lige love for.
Der er da dobbeltstandarder her.
Når jeg spørger til pengene og spørger til væksten, er det, fordi der er nogle ting, der begynder at bekymre mig, og jeg aner konturerne af, at statsministeren er i gang med at gentage bluffnummeret fra 2011.
2011 var dengang, finansministeren var chefstrateg i Socialdemokratiet og på bagsiden af en serviet lavede spændende planer om fair løsning og fair forandring, som, lige så snart de blev underkastet Finansministeriets regnestykker, faldt sammen med – jeg tror – det var 37 mia.
kr.
Der var ikke grænser for alt det gode, man kunne få.
Det faldt til jorden med et plask.
Hvad er det nu, vi ser?
Vi ser en regering, som er helt ud til kanten af det ansvarlige.
Vi ser en regering, som på en stribe områder er ved at efterlade huller efter sig.
Lad mig bare nævne nogle af dem.
Der er en togfond på 28,5 mia.
kr., som aldrig nogen sinde kommer til at fylde 28,5 mia.
kr.
med de aktuelle oliepriser, vi har.
Der er hele spørgsmålet om asylområdet, hvor man lader, som om det er et problem, der når at forsvinde, inden der skal laves finanslov igen.
Man gør sig ikke engang den ulejlighed at udmønte den besparelse på udviklingsbistanden, man trods alt har fået Enhedslisten til at sluge, fordi man siger, at den sidste halve milliard kigger vi på til efteråret, hvis der bliver brug for det.
Der er hele spørgsmålet om ejendomsvurderingerne, der hænger i luften.
Der er hele spørgsmålet om udmøntningen af beredskabsbesparelser.
Der er hele spørgsmålet om de besparelser, der ligger på erhvervsskolerne.
Der er hele spørgsmålet om afgiftsfritagelse på elbiler med provenutab til følge.
Alt det, der ligger og flyder derude, forholder man sig ikke til, samtidig med at man så forsøger at skabe et billede af, at der er styr på det og pengene er der.
Derfor vil jeg bare spørge om en ting:
Kan statsministeren garantere mig, at med den finanslov, der nu er lagt op til vedtages her i Folketinget, så kan statsministeren garantere, at vi på intet tidspunkt i 2015, kommer i karambolage med EU's regler om krav til underskud?