Spm. nr. US 9

Det er også godt, så kan jeg lige få blodtrykket ned, så det er fuldstændig gennemtænkt, når jeg nu siger, at det her dog er noget forvrøvlet sludder.

Jeg har selv stået fadder til et par af de kræftpakker, vi har lavet i Danmark, til opgøret mod ventelisterne, til at lave en strukturreform i dansk sundhedsvæsen, der har gjort et dengang ikke så godt sundhedsvæsen noget bedre – vi er ikke i mål endnu – og statsministeren udtaler sig mod bedre vidende, når hun tegner et billede af, at Venstre ikke vil prioritere sundhedsområdet. Men som statsministeren også rigtig siger: Vi fører en dobbeltpolitik. Ja, det skal jeg da lige love for. Der er da dobbeltstandarder her.

Når jeg spørger til pengene og spørger til væksten, er det, fordi der er nogle ting, der begynder at bekymre mig, og jeg aner konturerne af, at statsministeren er i gang med at gentage bluffnummeret fra 2011. 2011 var dengang, finansministeren var chefstrateg i Socialdemokratiet og på bagsiden af en serviet lavede spændende planer om fair løsning og fair forandring, som, lige så snart de blev underkastet Finansministeriets regnestykker, faldt sammen med – jeg tror – det var 37 mia. kr. Der var ikke grænser for alt det gode, man kunne få. Det faldt til jorden med et plask.

Hvad er det nu, vi ser? Vi ser en regering, som er helt ud til kanten af det ansvarlige. Vi ser en regering, som på en stribe områder er ved at efterlade huller efter sig. Lad mig bare nævne nogle af dem. Der er en togfond på 28,5 mia. kr., som aldrig nogen sinde kommer til at fylde 28,5 mia. kr. med de aktuelle oliepriser, vi har. Der er hele spørgsmålet om asylområdet, hvor man lader, som om det er et problem, der når at forsvinde, inden der skal laves finanslov igen. Man gør sig ikke engang den ulejlighed at udmønte den besparelse på udviklingsbistanden, man trods alt har fået Enhedslisten til at sluge, fordi man siger, at den sidste halve milliard kigger vi på til efteråret, hvis der bliver brug for det.

Der er hele spørgsmålet om ejendomsvurderingerne, der hænger i luften. Der er hele spørgsmålet om udmøntningen af beredskabsbesparelser. Der er hele spørgsmålet om de besparelser, der ligger på erhvervsskolerne. Der er hele spørgsmålet om afgiftsfritagelse på elbiler med provenutab til følge. Alt det, der ligger og flyder derude, forholder man sig ikke til, samtidig med at man så forsøger at skabe et billede af, at der er styr på det og pengene er der.

Derfor vil jeg bare spørge om en ting: Kan statsministeren garantere mig, at med den finanslov, der nu er lagt op til vedtages her i Folketinget, så kan statsministeren garantere, at vi på intet tidspunkt i 2015, kommer i karambolage med EU's regler om krav til underskud?

Statsministeren.

Jeg synes jo, at det er interessant, at den regering, som har fået bragt Danmark ud af den henstilling, som den tidligere regering med hr. Lars Løkke Rasmussen i spidsen fik Danmark ind i, nu får skældud for, at vi sådan set har fået styr på dansk økonomi. Jeg tror ikke, at der er et eneste menneske, der observerer dansk økonomi, som kan være i tvivl om, at det går langt bedre nu, end det gjorde for 3 år siden.

Vi overholder jo alle rammer for, hvad vi skal overholde i dansk økonomi. Dansk økonomi har en AAA-rating fra de store bureauer, og det er altså ikke alle økonomier i Europa, der har det – faktisk efterhånden ganske få. Vi understøtter økonomien, fordi væksten ikke kommer sig så hurtigt, som vi vil, og hr. Lars Løkke Rasmussen må jo også svare på, hvordan hans eget budget hænger sammen. Der er fremlagt en finanslovsaftale, hvor man vil gå ud og åbne kommunernes budgetter. De, der er ansvarlige ude i kommunerne, siger, at det ikke kan lade sig gøre. Så allerede i det første finanslovsudspil, som Venstre skal fremlægge, falder tingene fra hinanden.

Vi overholder budgetlov. Vi overholder de rammer, vi skal inden for EU. Vi har fået Danmark ud af den henstilling, som den tidligere regering fik os ind i. Danmarks økonomi går bedre, i form af at beskæftigelsen er kommet op, ledigheden er gået ned, og så tillader hr. Lars Løkke Rasmussen, der var en stor del af det at skabe alt det her rod, at stå og klandre os for, at vi nu har fået ryddet lidt op i dansk økonomi. Han burde faktisk takker os for det.

Hr. Lars Løkke Rasmussen.

Jamen hvis vi skal takke hinanden, vil jeg da også gerne takke statsministeren for efter valget at have slået ind på den kurs, vi anbefalede før valget. For det er jo rigtigt, at Danmark på mange måder er på sporet, et spor, vi lavede før valget: efterlønsreform, dagpengereform, ro omkring de offentlige budgetter. Det var jo alt det, der dengang skulle forsvinde med afsæt i de her servietberegninger: »En Fair Løsning«, »Fair Forandring«, det hele er tryllet væk på 12 minutter, så er der en pengeregn ned over kommunerne, der er to lærere i alle skolelokaler osv. osv. Statsministeren blev på det spor, vi andre lagde ud, lavede måske århundredets største vælgerbedrag, men fint nok, det var godt for Danmark.

Det, jeg kerer mig om nu, er, om det bliver ved med at være godt for Danmark nu, hvor statsministeren øjensynlig er ved at genskabe tricket fra 2011, nemlig at bilde befolkningen ind, at man har styr på tingene. Må jeg ikke stille et helt konkret spørgsmål – et helt konkret spørgsmål: Kan statsministeren forklare mig, hvorfor det lovforslag, der indgår i lovprogrammet på energiministerens område omkring elforsyningsloven, der handler om engrosmodellen, først skal træde i kraft i 2016 og ikke i 2015, sådan som det var regeringens første intention?

Statsministeren.

Nu kan jeg høre, at hr. Lars Løkke Rasmussen ikke rigtig kan finde ud af, hvilken argumentation han skal vælge for at kritisere regeringen. Den ene dag får vi skældud for, at vi har gjort alt det, som Venstre ville have gjort før valget, og i dag får vi så skældud for, at vi er ved at køre dansk økonomi i sænk. Men nu må hr. Lars Løkke Rasmussen jo vælge: Følger vi den økonomiske politik, som var tilrettelagt før valget, eller er vi ved at køre dansk økonomi i sænk?

Sandheden er nu ingen af de to dele. Sandheden er jo, at vi fører en økonomisk politik, som på en og samme tid holder hånden under beskæftigelsen, fordi vi ikke har en økonomi og en vækst, der er selvbærende endnu, og vi har fået styr på dansk økonomi, så der ikke længere ligger ubetalte regninger, når man åbner skufferne. Der er styr på tingene. Vi fører en holdbar økonomisk politik, og den virker oven i købet. Flere mennesker er i beskæftigelse, vi har den laveste ledighed i rigtig mange år. Men hr. Lars Løkke Rasmussen har fremlagt et budget bare for næste år, som ikke holder, og hr. Lars Løkke Rasmussen nægter at fremlægge et langsigtet budget for de kommende år. Det ville jo være uligt meget nemmere at diskutere med Venstre, hvis man fremlagde et program for, hvad man egentlig ønsker at gøre, hvis man vandt valget. Vi ville så kunne have en god diskussion om de her spørgsmål.

Nu når jeg ikke svare på det sidste spørgsmål, der blev stillet, det skal jeg prøve at gøre i næste runde.

Lars Løkke Rasmussen.

Ja, det var måske der, hvor det ville blive uligt nemmere at have en diskussion, hvis man svarede på det, man blev spurgt om, men så kan jeg svare på det. For når regeringen ikke længere vil gennemføre det, som regeringen har lagt op til i sit lovkatalog, skyldes det – og nu citerer jeg direkte fra det lovforslag, der er i høring:

Formålet med at udskyde engrosmodellens indførelse til den 1. marts 2016 er at undgå, at det forventede engangsunderskud ved engrosmodellens indførelse på 1 mia. kr. falder i 2015 for at sikre, at Danmark holder sig inden for underskudsgrænsen i EU's stabilitets- og vækstpagt i 2015.

Det lyder jo snørklet, men hvad betyder det? Det betyder, at regeringen er så langt ude på kanten, at de lovforslag, man stillede Folketinget i udsigt, da Folketinget åbnede, har man ikke engang råd til at gennemføre; dem er man nødt til at skubbe ud i fremtiden. De kan ikke finansieres inden for rammen af den økonomi, man har. I stedet har man så siddet og lavet små velfærdsforbedringer. Jeg vil gerne købe mig ind i nogle af dem, bl.a. den på sundhedsområdet. Den skulle have været større, og det har vi også forslået.

Der er tale om små velfærdsforbedringer, som man så stiller i udsigt vokser til store milliardbeløb i år to, tre, fire, fem, hvis ellers man bliver betroet magten på ny. Men der er slet ikke plads til det, og punkt for punkt for punkt efterlader regeringen nu huller, som den enten får kæmpe problemer med at skulle fylde ud, hvis den skulle vinde næste folketingsvalg, eller som besværliggør livet for dem, der måtte tage over. Det er jo derfor, at regeringen er i gang med, at Socialdemokratiet er i gang med at gøre det samme, som vi så i 2011, nemlig at bilde befolkningen nogle ting ind.

Kan statsministeren bekræfte, at når det her forslag fra energiministeren er skubbet 1 år, er det, fordi der ikke er råd til at gennemføre det til den planlagte tid inden for rammerne af dansk økonomi, hvis ikke man skal komme i karambolage med EU-henstillinger?

Tak. Statsministeren.

Arbejdet med at finde en løsning for engrosmodellen har været temmelig kompliceret, og derfor har det været nødvendigt at udskyde den implementering fra oktober 2015 til marts 2016, så det gør vi.

Jeg vil også godt lige anholde det, som hr. Lars Løkke Rasmussen siger. På den ene side siger han, at der ikke er råd til alt det, vi gerne vil gøre i forhold til sundheden. På den anden side siger han, at han egentlig gerne selv ville bruge flere penge på sundheden. Igen gælder det, hr. Lars Løkke Rasmussen, at begge ting ikke kan være rigtige på samme tid – særlig ikke, når hr. Lars Løkke Rasmussen plæderer for nulvækst i den offentlige sektor. Hvis man vil bruge flere penge på sundhed, bliver man nødt til at spare på andre områder.

Det, Venstre skylder befolkningen, er at fremlægge en plan – ikke bare for 1 år, men for 2, 3, 4 år – for, hvordan det her skulle se ud. Regeringen har fremlagt en plan. Regeringen har fremlagt en plan for, hvordan økonomien og velfærden skal se ud i de næste år. Hvornår kommer Venstre med deres plan? Jeg synes, at man skylder befolkningen at give de her forklaringer.

Tak for det. Og så er spørgsmålet opbrugt.

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl som leder for Dansk Folkeparti, 2 minutter. Værsgo.