Spm. nr. US 3

Tak for det, formand. Jeg er jo en af dem, der virkelig har set frem til det her og glædet mig til at komme i gang igen med spørgetimerne. Jeg tror, at det er helt tilbage til maj måned eller noget lignende, siden vi havde en spørgetime sidst. Det har været uendelig lang tid. Sådan kan det være, også fordi der jo er så meget, jeg gerne vil vise mig konstruktiv i forhold til. Det har jeg jo anledning til, fordi der også er sket noget igennem de senere måneder.

Da vi stod her før sommeren, mener jeg, at vi havde en uenighed, regeringspartierne og Dansk Folkeparti, i forhold til det her med, om antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, betød noget, om det godt kunne blive for mange, om vi skulle gøre noget ved, at det var mange også dengang, men der har jeg nu forstået, at det pres, der er kommet senest gennem de sidste par måneder, har betydet, at regeringen nu er enig med Dansk Folkeparti i, at det her med antallet af asylansøgere faktisk betyder noget, og at det godt kan blive for mange, der kommer på for kort tid, og så må man forholde sig til det. Så kan vi have forskellige vurderinger af, hvad man skal gøre, og hvad der er for højt, men at vi grundlæggende har en enighed her, også om, om de regler, vi har, faktisk betyder noget i forhold til, hvor mange der kommer hertil.

Det er jo regeringens justitsminister, der er kommet med det her begreb asylshopping. Vi har talt for i lang tid, at der er asylshopping rundtomkring i Europa, med hensyn til hvor man skal lande og søge asyl. Det har regeringen nu erkendt der er tale om, og derfor handler det også om at lave om på reglerne i Danmark, gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark, for så kommer der færre, må regeringens logik jo også være. Det vil jeg også gerne kvittere for, og det synes jeg er rigtig godt.

Det, der så er afgørende, er selvfølgelig, hvad vi kan gøre, hvor langt vi kan gå. Det, statsministeren gav udtryk for midt i oktober, da hun forholdt sig til de her stramninger eller de her ændringer, der så kommer, var, at så gjorde vi også det, man kunne i Danmark, så gjorde vi det, vi kunne gøre inden for vores konventionsforpligtelser.

Derfor er mit spørgsmål til statsministeren: Tog statsministeren fejl, da hun midt i oktober sagde, at vi gik så langt, vi kunne, i forhold til konventionsbestemmelserne? Er det ikke rigtigt, at hvis vi ønsker det politisk, kan vi godt gå længere, så kan vi godt gøre det, som jeg tror rigtig mange danskere gerne vil, nemlig sikre, at der kommer færre til Danmark, så dem, der kommer, kan vi tage os af, men at de fleste bør hjælpes i deres nærområder?

Statsministeren.

Først vil jeg til det spørgsmål, vi er blevet stillet, om, at det ikke skulle betyde noget, hvor mange mennesker der kommer til Danmark, sige: Jamen selvfølgelig gør det da det. Jeg tror, at hvis hr. Kristian Thulesen Dahl stillede det spørgsmål til de tidligere justitsministre, både hr. Morten Bødskov og fru Karen Hækkerup, og også den nuværende justitsminister, ville han få præcis det samme svar.

Selvfølgelig betyder det noget, hvor mange der kommer til Danmark. Når der kommer rigtig mange, som der gør i øjeblikket, giver det selvfølgelig et ekstraordinært pres på asylcentrene og i kommunerne, som skal håndtere den udfordring. Og jeg kan ikke forestille mig, at nogen på noget tidspunkt skulle have sagt til hr. Kristian Thulesen Dahl, at det er ligegyldigt, hvor mange mennesker der kommer til Danmark som asylansøgere. Det er det nemlig ikke.

Det er også derfor, regeringen har foreslået en stramning i forhold til nogle af dem, der kommer til Danmark. For der er to forskellige slags: Der er dem, der kommer som individuelt forfulgte, og så dem, der ikke er individuelt forfulgte. Der gælder forskellige regelsæt for de her to grupper, og vi har nu strammet på en måde, som vi synes er rimelig, og som vi synes er menneskeligt og politisk i orden, samtidig med at det selvfølgelig holder sig inden for de konventioner, som vi er forpligtet af. Det er de stramninger, vi har lagt frem nu; dem står vi gerne på mål for, og vi håber selvfølgelig også, at Dansk Folkeparti vil stemme for dem, når vi tager dem i salen.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Jeg er kun meget glad for, at vi får bekræftet og understreget igen og igen, at det med antallet betyder noget, altså i forhold til hvor mange Danmark kan magte at tage imod. Det synes jeg bare er rigtig godt, og det skal vi slet ikke slås om.

Det, jeg spurgte om, var, om det var korrekt, hvad statsministeren sagde om, at man nu med de ændringer, der kommer, gik så langt, man kunne, i forhold til konventionerne, eller om vi godt kan gå længere, hvis man politisk ønsker det. For vi får jo altid revet i næsen, at hvis vi vil noget på asylområdet, at hvis vi vil stramme på reglerne, f.eks. i forhold til familiesammenføring, så forbryder vi os mod eller kommer tæt på eller på kanten af konventionerne; eller hvad man nu bruger at sige.

Derfor er det jo interessant at vide, om regeringen rent faktisk er gået så langt, som man kan, inden for konventionerne, eller om man har lagt en politisk vurdering ind, der gør, at man ikke går så langt, som man må. Statsministeren siger i oktober, og jeg citerer: Vi har gjort det, vi kan, inden for konventionerne. Og jeg citerer videre: Det her er det, vi kan gøre, hvis vi samtidig skal overholde de regler og konventioner, som Danmark skal overholde. Det fastslog statsministeren.

Så vil jeg bare gerne vide: Er det korrekt?

Statsministeren.

Der er internationale regler på det her område. Vi har hele tiden søgt at holde os inden for de internationale regler, og derfor har vi lagt en stramning frem, som vi mener holder sig inden for de internationale regler, og som vi i øvrigt mener er rimelig og i orden.

Jeg skal ikke udtale mig om, hvorvidt man kan gå videre. Vi har lagt nogle regler frem, som vi mener holder sig inden for de regler, som vi gerne vil holde os inden for, og som vi i øvrigt politisk vurderer er i orden for de mennesker, det handler om.

Hr. Kristian Thulesen Dahl, sidste runde.

Jeg skal ikke forholde mig til, om vi kan gå videre.

Jamen det var jo det, statsministeren gjorde. Altså, vi taler om et citat fra Berlingske Tidende i dag. Jeg tror, at statsministeren garanteret er briefet godt om det af sine dygtige embedsfolk. På spørgsmålet om, hvorvidt der skal gøres yderligere, når der nu kommer flere til Danmark, fordi antallet nemlig betyder noget – som vi jo er enige om, har jeg fået konstateret i starten af spørgetimen – er statsministeren citeret for i oktober måned at sige, at man har gjort det, man kan, inden for konventionerne. Det her er det, man kan gøre, hvis man samtidig skal overholde de regler og konventioner, som Danmark skal overholde. Jeg kan da ikke læse det anderledes, end at statsministeren her siger, at nu er vi gået så langt, vi kan.

Så spørger jeg statsministeren: Er det korrekt, er statsministeren på rette spor her? Eller siger hun i virkeligheden noget, der ikke er sandt, fordi vi godt kan gå længere, som eksempelvis Tyskland gør, men politisk fra regeringens side har man bare ikke ønsket at gå så langt?

Statsministeren.

Selvfølgelig er det da en politisk vurdering, hvilket forslag vi lægger frem i Folketinget. Vi skal holde os inden for reglerne. Det mener vi bestemt vi gør. Der er to forskellige regelsæt, alt efter om man er individuelt forfulgt eller ikke er det, og det har været vigtigt for os hele vejen igennem at være sikre på, at vi holder os til reglerne. Men ud over det er det jo også en politisk vurdering, hvad man gerne vil have igennem Folketinget, og vi mener, at det, vi har fremlagt, er både ordentligt og rimeligt, og vil gerne stå på mål for det. Og vi håber, Dansk Folkeparti vil støtte det.

Tak til Kristian Thulesen Dahl.

Så er det fru Pia Olsen Dyhr som SF's leder.