Spm. nr. US 17

Først tak til formandskabet for muligheden for at være med i spørgetimen, og også tak til statsministeren for at besvare spørgsmål fra os nordatlantiske medlemmer. Jeg vil fokusere principielt på rigsfællesskabet. Når vi her i huset har fællesskabet til debat, hører vi ofte to ting, for det første, at det er op til Færøerne og Grønland selv at udvikle rigsfællesskabet, og at udviklingen må foregå via overtagelser af sagsområder. Det hørte vi senest fra statsministeren under debatten om rigsfællesskabet i april måned, og jeg mener, at overtagelser er en form for afvikling.

Så hører vi for det andet også, at rigsfællesskabet tilfører kongeriget stor international slagkraft – det nævnte udenrigsministeren i Deadline i søndags, og jeg er ganske, ganske enig – men der mangler en vigtig vinkel. Lige siden hjemmestyrets indførelse i 1948 har den grundlæggende idé været at opretholde et nogenlunde ens velfærdsniveau for statsborgerne i de tre lande, men det hører man efterhånden sjældent om her i salen, og det er en uheldig udvikling, som jeg ved at mange færinger er meget bekymrede over.

Mit spørgsmål til statsministeren er derfor: Er statsministeren enig med mig i, at udviklingen af rigsfællesskabet er et fælles ansvar, og at vi foruden det med den internationale slagkraft også har et velfærdsprojekt, der skal udvikles, ikke afvikles?

Statsministeren.

Jeg er helt enig i, at rigsfællesskabet er et fælles projekt, og når det gælder de mange ting, jeg har talt om i forhold til rigsfællesskabet gennem efterhånden nogle år, tror jeg egentlig altid, at jeg og regeringen har gjort det meget klart, at vi er meget optaget af rigsfællesskabet, vi vil gå meget langt for at forsvare vores rigsfællesskab, og vi har meget stor respekt for Færøernes og Grønlands stilling og handlekraft i det rigsfællesskab. Det er også derfor, vi har respekt for, at det, hvis man vælger at tage nogle områder hjem, så suverænt er beslutningen på henholdsvis Færøerne og i Grønland, ligesom at det, når et område er taget hjem, så er henholdsvis Færøernes og Grønlands eget område med eget ansvarsområde, og det synes jeg egentlig udgør kernen i den respekt, vi skal have for vores rigsfællesskab. Men jeg er helt overbevist om, at rigsfællesskabet både i forhold til resten af verden, men også i forhold til det sådan rent praktiske, med hensyn til hvordan vi lever med hinanden, så er et win-win-win-samarbejde. Der er ikke nogen, der taber på det, vi vinder alle sammen ved at være en del af rigsfællesskabet, og selvfølgelig også ved at respektere de rammer, vi selv har været med til at sætte for rigsfællesskabet.

Hr. Edmund Joensen.

Tak for det. Jeg kan godt se, at statsministeren har gode intentioner, men i dette tilfælde er der tale om et fælles område, som altså ikke er et overtaget område, nemlig hospitalsvæsenet, socialvæsenet og forsvaret, som er et fælles anliggende. Jeg har noteret mig, at Danmark, som vi og Grønland er sammen med under grundloven og i rigsfællesskab med, og hvor Danmark også er med i EU, så ingen grænser har, når der her i huset foregår en debat om EU-spørgsmål, for, hvad man vil udvikle og harmonisere og samarbejde om, mens det, når det drejer sig om rigsfællesskabet, så pludselig er op til Færøerne og Grønland at udvikle det.

Vi må se på rigsfællesskabet på en anden måde. Det kan godt være, at vi skal overtage sagsområder, som Færøerne og Grønland selv administrerer, men det kan ikke fortsætte i rigsfællesskabet uden udvikling, og det er den udvikling, der mangler. Så jeg vil spørge til sidst: Hvorfor er der fra regeringens side denne forskel i engagement og vilje til udvikling?

Statsministeren.

Jeg må sige, at jeg ikke helt kan genkende billedet af, at vi ikke er optaget af udviklingen på Færøerne og i Grønland. Noget af det, som også lige er blevet nævnt, er jo det her med, at vi også vil udvide Vækstfonden, sådan at man har mulighed for at udnytte mulighederne på Færøerne og i Grønland. Det understreger jo, at vi er ét stort rigsfællesskab, og at vi er optaget af fortsat at være det.

I forhold til det konkrete spørgsmål er det jo sådan, at vi, når et område ikke er overtaget, så skal sikre en passende standard på det område, både i Grønland og på Færøerne, svarende til den standard, vi har i Danmark, og det er vel egentlig en god måde at tænke det her på: Er standarderne de samme på de områder, der ikke er overtaget? Hvis et område så bliver overtaget af Færøerne eller af Grønland, så bliver det de standarder, man selv lægger på de her områder. Men så længe et område ikke er overtaget, er det vores pligt at sikre, at standarderne er stort set de samme i hele rigsfællesskabet.

Hr. Edmund Joensen, sidste omgang.

Kort til sidst. Jeg nævnte i mit første indlæg, at det er en grundlæggende idé med hjemmestyreordningen at opretholde nogenlunde ens velfærdsniveau i hele rigsfællesskabet. Vi er fælles om at finansiere det færøske sundhedsvæsen, altså socialvæsen og pensioner og andet, men i stedet for at tale om overtagelse af disse sagsområder, kan vi gøre noget andet. Vi kan udvikle velfærdsprojektet sammen, og mit spørgsmål er: Hvorfor ikke sikre, at Færøernes sundheds- og socialvæsen kommer op på niveau med det danske, hvilket det ikke er i dag?

Statsministeren,

De områder, man overtager, har man jo selv ansvaret for, og for de områder, som stadig er et ansvar for denne del af riget, har vi et ansvar for at sikre, at standarderne er af tilstrækkelig højt niveau, og eftersom man også har en helt egen økonomi på henholdsvis Færøerne og i Grønland, er det jo også rimeligt, at der kan være forskellige standarder.

Jeg ønsker, at der er høje standarder, og jeg ønsker, at der er råd til at have høje standarder for vores velfærdssamfund både på Færøerne og i Grønland, men der er jo også et ansvar for, at pengene skal passe, og at man har sin egen økonomi, hvor pengene skal passe. Så jeg er sikker på, at vi kunne have en længere diskussion om det her spørgsmål, men egentlig er det jo ganske enkelt: Man er selv ansvarlig for sin økonomi, og på områder, der ikke er overtaget, er vi ansvarlige for, at der er en vis standard, som gerne skulle være en nogenlunde ens i hele riget.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er fra hr. Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin.