Spm. nr. S 838

2) Til statsministeren af:

Søren Espersen (DF) :

Vil statsministeren på et kommende rigsmøde, som et væsentligt initiativ til at styrke sammenholdet og den fælles forståelse i rigsfællesskabet, foreslå lagmanden og landsstyreformanden, at der indføres ny praksis, således at folketingsmedlemmer via regeringen kan stille spørgsmål til henholdsvis naalakkersuisut og Føroya Landsstýri, og tilsvarende at medlemmer af henholdsvis Inatsisartut og Føroya Løgting via deres respektive styrer kan stille spørgsmål til regeringen og således i øvrigt tilsvarende imellem parlamenterne i Nuuk og Tórshavn?

Spm. nr. S 838

2) Til statsministeren af:

Søren Espersen (DF) :

Vil statsministeren på et kommende rigsmøde, som et væsentligt initiativ til at styrke sammenholdet og den fælles forståelse i rigsfællesskabet, foreslå lagmanden og landsstyreformanden, at der indføres ny praksis, således at folketingsmedlemmer via regeringen kan stille spørgsmål til henholdsvis naalakkersuisut og Føroya Landsstýri, og tilsvarende at medlemmer af henholdsvis Inatsisartut og Føroya Løgting via deres respektive styrer kan stille spørgsmål til regeringen og således i øvrigt tilsvarende imellem parlamenterne i Nuuk og Tórshavn?

Hr. Søren Espersen.

Tak, og jeg skal oplæse spørgsmålet:

Vil statsministeren på et kommende rigsmøde, som et væsentligt initiativ til at styrke sammenholdet og den fælles forståelse i rigsfællesskabet, foreslå lagmanden og landsstyreformanden, at der indføres ny praksis, således at folketingsmedlemmer via regeringen kan stille spørgsmål til henholdsvis naalakkersuisut og Føroya Landsstýri, og tilsvarende at medlemmer af henholdsvis Inatsisartut og Føroya Løgting via deres respektive styrer kan stille spørgsmål til regeringen og således i øvrigt tilsvarende imellem parlamenterne i Nuuk og Tórshavn?

Det var godt nok en lang sætning, det beklager jeg lidt.

Statsministeren.

Spørgsmålet er forstået.

Først vil jeg sige, at regeringen jo i langt de fleste tilfælde besvarer spørgsmål om Færøerne og Grønland, og det gælder også spørgsmål fra Lagtinget og Landstinget. Og det gælder spørgsmål fra Folketinget. Der tror jeg også, det er vigtigt at huske på, at besvarelsen af spørgsmål om Færøerne og Grønland vedrører to forskellige situationer. Der er én situation, når folketingsmedlemmer stiller spørgsmål til regeringen om forhold på områder, hvor Færøerne og Grønland har kompetencen, og hvor spørgsmålet, som jeg også nævnte under den tidligere besvarelse, kan fremstå som kontrol af selvstyrets måde at varetage de sagsområder på. Det spørgsmål har vi netop drøftet.

Så er der en anden situation, og det er, når Lagtinget og Landstinget via landsstyrerne stiller spørgsmål til regeringen. Og der må vi huske, at der fortsat er en del områder, som Færøerne og Grønland ikke har overtaget, og hvor Danmark har ansvaret og varetager opgaverne. Der vedtager vi jo lovgivning her i Folketinget, efter at Lagtinget og Landstinget har været hørt. Og der må jeg sige, at det er klart, at Lagtinget og Landstinget kan have en klar interesse i at få svar fra den danske regering om forhold, som vi har ansvaret for henholdsvis i Grønland og på Færøerne.

Jeg kan oplyse, at i forhold til den type af spørgsmål er der allerede i dag en praksis for, at regeringen besvarer den slags spørgsmål. Det kan f.eks. dreje sig om politiets forhold eller afsoningsforholdene på Færøerne eller i Grønland. Det er en dansk kompetence, og der vil vi naturligvis svare på de spørgsmål, der måtte være om Grønland og Færøerne på de her områder.

Søren Espersen.

Jeg er udmærket klar over, hvordan det fungerer, at der er noget, vi stadig væk har, og at hvis jeg eksempelvis stiller spørgsmål om politiets forhold i Grønland, så bliver det også besvaret.

Det, jeg egentlig spørger om, er, om statsministeren vil tage initiativ til at styrke rigsfællesskabet på den måde, at vi så at sige kan spørge hos hinanden. Jeg ved, man gør det igennem Nordisk Råd i stor stil på tværs af landegrænserne, men underligt nok altså ikke i forhold til rigsfællesskabet. Grønlandske folketingsmedlemmer har selvfølgelig fuld ret til at stille spørgsmål om ting, der foregår i Hobro. Vi parlamentariske medlemmer af Folketinget her har til gengæld ingen mulighed for at spørge om de ting, som vi måske engagerer os i, og hvor selvstyrerne har overtaget kompetencerne, de hjemtagne ting .

Men først og fremmest: Hvem skal jeg spørge? Hvem skal jeg spørge, når det drejer sig om noget i rigsfællesskabet, som er blevet hjemtaget? Hvor er mine muligheder for at stille de spørgsmål, som jeg har mulighed for at stille i alle mulige andre sammenhænge, men altså ikke kan stille her?

Så vil jeg sige, at vi jo alle sammen i øjeblikket er i fuld gang med at spørge: Hvordan kan vi egentlig styrke rigsfællesskabet? Hvordan kan vi gøre det stærkere på alle mulige måder? Og her synes jeg altså, at der virkelig er mulighed for, at vi kan begynde at engagere os i hinandens ting. Hvad er det, der foregår i Grønland og på Færøerne? Og hvad er det, der foregår i Danmark, set fra den anden side? Det ville være uhyre stærkt for fællesskabsfølelsen inden for rigsfællesskabet, hvis vi kunne gøre det, som man helt naturligt gør i Nordisk Råd, og som man også gør på mange andre områder, som jeg har sagt tidligere, i forhold til andre lande.

Så mit spørgsmål er: Vil statsministeren i det mindste tage det op med sine to kolleger fra Grønland og Færøerne, når vi har det næste rigsmøde?

Statsministeren.

Som man også vil kunne forstå på mine besvarelser, mener jeg faktisk ikke, der er behov for en ny praksis på området. Jeg mener, at hr. Søren Espersen har gode muligheder for at stille spørgsmål. Det er også mit indtryk, at der er et parlamentarisk samarbejde mellem de forskellige parlamenter i de tre rigsdele. På den måde kan man også stille spørgsmål, ligesom vi selvfølgelig har debatter her i Folketinget om de spørgsmål med jævne mellemrum. Så jeg mener ikke, der er behov for en ny praksis på det her område.

Vi har allerede en praksis for, at regeringen besvarer spørgsmål fra Færøerne og Grønland om forhold, der har betydning for Færøerne og Grønland. Og så besvarer vi også en del spørgsmål om Grønland og Færøerne fra folketingsmedlemmer. Vi indhenter gerne oplysninger, men vi ønsker vel at mærke ikke, at de spørgsmål og de besvarelser fremstår som kontrol af den måde, som selvstyret har varetaget sine opgaver på. Og det er sådan set det eneste, vi siger, nemlig at hvis det kan fremstå som kontrol af de områder, som man har overtaget ansvaret for, så mener vi ikke, det er en rimelig måde at arbejde på, og så vil vi ikke svare af respekt for selvstyreordningen.

Søren Espersen.

Statsministeren bliver ved med at sige det med kontrol. Jeg gentager, at jeg ikke har noget ønske om at udøve kontrol. Hvis jeg, som jeg har fundet eksempler på, har spurgt om togdriften i Tyskland, lå der jo ikke i det, at nu skulle vi så tage kontrollen væk fra tyskerne i forhold til deres egen togdrift. Altså, det er simple spørgsmål, som jeg har ønsket svar på, og et af dem er altså det, som jeg spurgte om flere gange, nemlig om man ikke kunne få at vide, hvornår de agter at foretage sig noget i forhold til de der dumper .

Der ligger jo ikke nogen kontrol i det. Det er bare en almindelig interesseret borger i rigsfællesskabet, der vil høre, hvordan det går med det, ligesom Grønland er utrolig interesseret i, hvornår der bliver ryddet op på Flådestation Grønnedal, hvornår der fjernes kemikalier derfra. Vi har en gensidig interesse, og det er det, som jeg synes statsministeren forhindrer ved ikke at ville rejse sådan et forslag på rigsmødet.

Statsministeren.

Jeg synes jo nok, hr. Søren Espersen overdriver, med hensyn til hvilke spørgsmål man ikke kan få svar på, for jeg synes simpelt hen ikke, det passer, at regeringen konsekvent afviser at svare på spørgsmål om Grønland. Vi besvarer masser af spørgsmål, men hvis det har karakter af kontrol – og jeg vil egentlig mene, at det spørgsmål, som hr. Søren Espersen gentagne gange har henvist til, har en karakter af en eller anden form for kontrol med et område, som Grønland har overtaget – så synes jeg ikke, det er rimeligt. Og jeg synes ikke, det er respektfuldt over for vores selvstyreordning, at man stiller den slags kontrollerende spørgsmål.

Vi besvarer mange andre spørgsmål, og det skal vi også gøre, for regeringen skal selvfølgelig besvare spørgsmål. Men er der spørgsmål, som er på kanten til ikke at respektere vores selvstyreordning, så mener jeg, det er rimeligt, at vi ikke besvarer dem.

Søren Espersen, sidste runde.

Men så er jeg nødt til at spørge: Er det respektløst over for Tyrkiet at bede deres ambassade oplyse, hvor mange varetægtsfængslede de har i Tyrkiet? Er det respektløst over for Maldiverne at spørge om deres valgtilforordnede og om, hvordan det foregår? Er det respektløst over for Peru at spørge om alverdens ting, som vi på alle måder kan få oplyst?

Det er ikke spor respektløst. Det er en interesse for, hvad der foregår i verden, og her er der ovenikøbet tale om noget, der foregår i vores egen sfære inden for rigsfællesskabet, det mest tætte forhold, vi har til nogen andre folkeslag i hele verden. Det er det, jeg finder så grotesk.

Statsministeren.

Som jeg også har sagt tidligere, mener jeg ikke, man kan sammenligne de spørgsmål, som hr. Søren Espersen giver eksempler på, og de konkrete spørgsmål, som regeringen ikke har ønsket at besvare. Jeg mener ikke, det er at sammenligne.

Når det så er sagt, mener jeg heller ikke, vi kan sammenligne vores forhold til andre lande med det forhold, vi har til Grønland og Færøerne. Og jeg mener, at hr. Søren Espersen overdriver problemets omfang. Vi besvarer faktisk ganske mange spørgsmål, men vi har også det udgangspunkt, at vi skal have respekt for selvstyreordningen. Og det vil sige, at spørgsmål, som har karakter af, at vi skal kontrollere, hvordan Grønland og Færøerne udøver deres kompetence, synes vi ikke det er rimeligt at vi besvarer.

Tak til både spørgeren og statsministeren.

Så er det hr. Jacob Jensen, der oplæser det næste spørgsmål, og det er til finansministeren.