Spm. nr. S 826

10) Til beskæftigelsesministeren af:

Jens Ejner Christensen (V) (medspørger: Inger Støjberg (V) ) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at en familie med tre børn kan modtage 454.215 kr. i samlede offentlige ydelser, når andre går på arbejde hver dag og får stort set det samme?

Værsgo.

Spørgsmålet er som følger: Mener ministeren, at det er rimeligt, at en familie med tre børn kan modtage 454.215 kr. i samlede offentlige ydelser, når andre går på arbejde hver dag og får stort set det samme udkomme af det?

Beskæftigelsesministeren.

Jeg har som andre bemærket, at Venstre turnerer med en storstilet kampagne om, hvor meget man kan få som kontanthjælpsmodtager i Danmark, og at det ikke kan betale sig at arbejde. Når Venstre bruger et tal i kampagnen, der hedder 454.215 kr., skal man huske, at det tal inkluderer indtægter fra børn- og ungeydelser, børnetilskud, friplads og søskenderabat. Beløbet omfatter altså ikke bare kontanthjælp, men en række ydelser, der skal bidrage til at forsørge i alt fem personer, herunder tre børn. Der er i øvrigt tale om tilskud, som helt almindelige lønmodtagerfamilier med lønninger i den lave ende af skalaen også vil kunne få. Derfor synes jeg, at det giver et misvisende billede på det, vi diskuterer her, når Venstre kører rundt med tallet på den måde.

En tilsvarende familie som den, Venstre bruger i kampagnen, men hvor begge er ansat på HK-overenskomst med mindsteløn, vil have en samlet indkomst før skat på 419.000 kr. i 2014, og efter skat vil de have 24.000 kr. ekstra årligt, altså 2.000 kr. om måneden. Jeg tror, at for de fleste familier betyder 2.000 kr. om måneden rigtig meget i dagligdagen.

Lad mig så slå fast, at hvis man modtager kontanthjælp og er jobparat, skal man stå til rådighed og tage et arbejde, hvis man bliver tilbudt det. Så enkelt er det. Hvis man siger nej, har det selvfølgelig konsekvenser.

Jeg anerkender fuldt ud, at der også skal være incitamenter til at gå på arbejde, men regeringen er ikke ligesom Venstre indstillet på at genindføre nogen fattigdomsydelser, for det ved vi godt går ud over børnene. Regeringen vil gå en anden vej for at styrke incitamentet til at tage et job, og det er bl.a. at gøre, som vi gjorde i 2012, hvor vi kom med en stor skattereform og øgede beskæftigelsesfradraget frem mod 2020, så det rent faktisk bedre kan betale sig at arbejde for kontanthjælpsmodtagere. Samtidig har vi hævet timefradraget i kontanthjælpssystemet fra ca. 15 kr. pr. time til ca. 25 kr. pr. time.

Det betyder samlet set, at hvis det er sådan, at man er på kontanthjælp, opnår man for 99 pct. af kontanthjælpsmodtagernes vedkommende 1.000 kr. om måneden efter skat ved at tage et arbejde, og går vi tilbage til 2013-tallene, så er det faktisk 94 pct., der ville få en gevinst på mere end 2.000 kr.

Hr. Jens Ejner Christensen.

Det er jo korrekt, at vi i Venstre har forsøgt at skabe en debat, ved at vi har prøvet at regne os frem til et tal og så er nået frem til de 454.215 kr., og i forhold til at få debatten har vi jo haft en vis form for succes. Vi kan jo diskutere mange tal og talstørrelser i sådanne situationer, men jeg tror dog, at der er enighed om, at det er forholdsvis – i min optik – små beløb, vi taler om. Hvis vi nu siger, at der er de der 1.000 kr., ministeren siger 2.000 kr., men jeg vil nok hellere sige 1000 kr., ekstra om måneden for at stå op, tage på arbejde, have omkostninger til transport og slige ting, synes ministeren så, at det er nok med 1.000 kr. for at yde den indsats? Altså, er den forskel på de 1000 kr. nok for at yde en indsats?

Ministeren.

Jeg vil medgive hr. Jens Ejner Christensen og Venstre, at man har haft en vis form for succes, men den består i, at man indtil nu fuldstændig har undladt at give et bud på, hvad man selv vil gøre. Man har konsekvent kørt på, at der er noget her, der ikke er i orden, det er alt for lidt og al den retorik, vi har hørt, men hvad det er, Venstre i givet fald vil, har vi ikke hørt et ord om. Så der medgiver jeg, at der har været en form for succes. Den succes håber jeg ikke varer ved, for det gør, at vi ikke får en ordentlig debat, når et stort parti – et parti, som oven i købet gerne vil være i regering – skal have succes med ikke at fortælle, hvad dets politik er.

Hr. Jens Ejner Christensen.

Der, hvor vi jo gerne har villet skabe debatten, er jo ud fra præmisserne om, at der jo tidligere i de foregående år har været eksempler på, at også regeringens egne økonomer har været ude med at sige, at man har regnet på det for at finde frem til, hvor meget der skulle være ekstra om måneden, for at man egentlig kunne sige, at der var en ordentlig tilskyndelse til at tage et arbejde. Ifølge de oplysninger, som jeg har fundet frem i Økonomisk Redegørelse, som blev lavet i 2013, siger regeringen sådan set selv, at den økonomiske tilskyndelse på omkring 1.000 kr. om måneden eller det, som der hedder en nettokompensationsgrad på 80, ikke er nok til at give en ordentlig tilskyndelse til at tage arbejde. Er ministeren enig i det?

Ministeren.

Jeg tror, at hr. Jens Ejner Christensen må medgive, at hvis man skal skabe debat, er det også nødvendigt, at der er noget at debattere om, og det kræver, at begge parter melder ud, hvad de gerne vil.

Så vil jeg gerne sige, at det, der er lykkedes for den her regering, bl.a. også i samarbejde med Venstre, er, at det kan betale sig at arbejde for 99 pct. af dem, der er på kontanthjælp; for dem er der en økonomisk gevinst på 1.000 kr. om måneden ved at tage et arbejde, for langt de fleste er der en endnu større gevinst.

Så har vi en medspørger. Det er fru Inger Støjberg fra Venstre.

Tak. Nu siger ministeren, at for at have en god debat skal man også, ja, debattere og svare på spørgsmålene, men det glemte ministeren. Ministeren fik ikke rigtig svaret hr. Jens Ejner Christensen på, hvorvidt ministeren synes, at en gevinst på 1.000 kr. om måneden er nok. Er det meget i ministerens optik? Når man nu jo netop tænker på, som hr. Jens Ejner Christensen også nævnte, at man skal tidligt op, at man arbejder og er væk fra hjemmet måske i 8-10 timer, at man har udgifter til transport, og at der også er andre udgifter ved at gå på arbejde, er 1.000 kr. så nok?

Ministeren.

Jeg glæder mig sådan set over, at jeg sidder i den stol, som fru Inger Støjberg sad i for nogle år siden. Nu, hvor jeg sidder i den, er det forandret, det her. Da fru Inger Støjberg sad i den, var det sværere. Nu har vi sammen sikret, at det kan betale sig at arbejde for langt, langt de fleste. Og så er der det at sige til, om 1.000 kr. er lidt eller meget, at jeg faktisk synes, det er et pænt beløb, og jeg tror, at rigtig mange, som er nede på det ydelsesniveau, også synes, at det er et væsentligt bidrag til at få hverdagen til at hænge sammen.

Så er der det andet. Når man først kommer ind på arbejdsmarkedet, er der jo masser af statistik, men også almindelig fornuft, der fortæller os, at når man får et job, ja, så får man også mulighed for at bide sig fast, få en bedre løn, få pensioner og alle de andre fordele, der er ved at have et arbejde. Og sandheden er, at langt de fleste danskere jo rent faktisk gerne vil i job.

Fru Inger Støjberg.

Jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at langt de fleste danskere gerne vil arbejde. Så synes jeg jo bare, at vi skal sørge for at skabe et system sammen, der gør, at det bedre kan betale sig at arbejde, og at forskellen imellem ikke at være på arbejde og dermed være på offentlig forsørgelse og så at være på arbejdsmarkedet bliver større. Det er jo derfor, at vi vil gennemføre et moderne kontanthjælpsloft, hvis vi kommer til at få ansvaret igen, og også derfor, at vi vil lette skatten i bunden.

Jeg synes stadig væk ikke, at ministeren fik svaret på, om 1.000 kr. er nok. Men jeg kan forstå ministeren hen i retning af, at 1.000 kr. er alt rigeligt, også når man skal til at fratrække omkostninger til transport, mad, ting, som man ikke selv lige kan udføre, når man ikke er derhjemme. Så det er åbenbart ambitionen for den her regering, at 1.000 kr. er nok.

Beskæftigelsesministeren.

Jeg har svaret meget klart, det har jeg gjort af flere omgange og også igennem de seneste dage. Det, jeg bare synes er så interessant i det her, er, at nu bruger fru Inger Støjberg endnu en gang udtrykket et moderne kontanthjælpsloft. Jeg ved ikke, hvor mange gange i de sidste par år vi har hørt det, men vi er ikke kommet en centimeter nærmere til at forstå, hvad Venstre mener med et moderne kontanthjælpsloft. Hvad mener Venstre mennesker skal ned på i overførselsindkomst for at give det her incitament? Hvad er det for beløb, Venstre går efter? Der er så mange svar på de spørgsmål, som fuldstændig blæser i vinden, og Venstre er ikke i nærheden af at give bare noget, der ligner et svar overhovedet. Det synes jeg er ærgerligt for debatten, for så får vi nemlig ikke en ordentlig, frugtbar debat.

Så vender vi tilbage til hovedspørgeren, og det er hr. Jens Ejner Christensen, der får det sidste spørgsmål her.

Tak for det. Jeg vil helt kort her til sidst spørge, om ministeren trods alt ikke synes, at det er meget, uanset hvordan vi har regnet tallene ud, altså om det er med nogle ekstra ydelser eller ej, at et par, som det er beskrevet, kan få 454.215 kr. uden at arbejde.

Ministeren.

Der tror jeg forskellen mellem mig og hr. Jens Ejner Christensen er, at jeg faktisk er ret glad for at leve i et velfærdssamfund, hvor vi har mindsket uligheden mellem hinanden. Jeg er glad for, at vi omfordeler, for at dem, der er svagest, kan få et ordentligt fundament.

Det, der jo glemmes i den måde, der bliver argumenteret på her, er, at en lavtlønsfamilie stort set ville få de samme ydelser, når det gælder i forhold til børnene, og det er, fordi vi gerne vil have, at børn har ordentlige og trygge vilkår.

Men hvis det ikke er et synspunkt, som Venstre har – det kan man jo mistænke Venstre meget kraftigt for med den måde, man angriber det her på – så synes jeg da, at man skulle sige det mere klart og gå mere klart ud og sige, hvad et moderne kontanthjælpsloft egentlig er, fordi vi så kunne få en reel debat, også om hvor det danske samfund skal bevæge sig hen.

Tak til beskæftigelsesministeren. Det var spørgsmål nr. 10.

Vi går videre til spørgsmål nr. 11. Det er stadig væk til beskæftigelsesministeren, og det er stadig af hr. Jens Ejner Christensen fra Venstre.