Spm. nr. S 819

9) Til kulturministeren af:

Michael Aastrup Jensen (V) :

Hvad er ministerens holdning til, at Copenhagen Phil (Sjællands Symfoniorkester) ikke finansieres med én eneste krone fra Københavns Kommune, når Aalborg, Aarhus og Odense Kommune er forpligtet til at medfinansiere deres respektive symfoniorkestre, og betragter ministeren denne fordeling af statslige midler til symfoniorkestrene som en skævvridning af kulturstøtten?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til forslaget til finansloven for finansåret 2015.

Værsgo.

Tak. Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til, at Copenhagen Phil, altså Sjællands Symfoniorkester, ikke finansieres med en eneste krone fra Københavns Kommune, når Aalborg, Aarhus og Odense Kommune er forpligtet til at medfinansiere deres respektive symfoniorkestre, og betragter ministeren denne fordeling af statslige midler til symfoniorkestrene som en skævvridning af kulturstøtten?

Kulturministeren.

Jeg synes faktisk, der er en rigtig god forklaring på den her sag. Jeg kan godt forstå reaktionen, når man ser tallene, så det er fint nok. Derfor er det også godt spørge, så vi kan få det afdækket.

Men historien er jo, at Copenhagen Phil også hedder hele Sjællands Symfoniorkester. Det skyldes, at orkesteret er forpligtet til at holde koncerter over hele Sjælland og dermed berører en lang række eller faktisk alle de sjællandske kommuner og ikke kun Københavns Kommune. Indtil kommunalreformen i 2007 var orkesteret delvis finansieret af amtslige midler fra de sjællandske amter og det tidligere Hovedstadsråd. Det var amterne og Hovedstadsrådet, der etablerede orkesteret og gjorde det i fællesskab med den hensigt, at det skulle dække alle kommunerne på Sjælland. Det kan jeg faktisk kun have respekt for.

Så sker der jo det, at der kommer en kommunalreform under VK-regeringen, og der er vi ikke med i det forlig. Jeg ved ikke, om vi havde handlet anderledes, end den daværende regering gjorde, men den daværende regering besluttede, at de midler, som var kommet fra amterne og Hovedstadsrådet, skulle tilbage til staten, og staten skulle dele ud til dem, der havde fået dem før. Derfor ser vi pludselig nogle helt andre afsendere af de penge, end det oprindelig var tanken. Så oprindelig var Copenhagen Phil et kommunalt orienteret orkester for alle kommuner på Sjælland og er det stadig væk. Men man kunne se det på dem, der betalte dengang; det kan man bare ikke i dag. Derfor er jeg glad for at få spørgsmålet.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det. Problemet med historie er, at det er historie. Der kan være rigtig gode grunde til, at man gjorde det, dengang man gjorde det, men der sker heldigvis også en form for udvikling, der gør, at man jo skal standse op en gang imellem og sige: Okay, er der andet end historie, der gør, at vi nu gør det, som vi gør? Er der måske en bedre grund til at gøre det på en anden måde? Det er det, der gør, at jeg tror, at rigtig mange – det er i hvert fald det, jeg har fået rigtig, rigtig mange henvendelser om – vil sige, at det er svært på baggrund af en kommunalreform, som efterhånden har nogle år på bagen, at forsvare, at man stadig væk bare bliver ved og ved og ved med at køre rundt i den samme rille. Det er jo lidt der, problemet ligger. Ministeren siger, at Sjællands Symfoniorkester dækker hele Sjælland – stor respekt for det, det er jeg også opmærksom på. Men hvis man også kigger på de andre symfoniorkestre, kan man se, at de jo ikke bare dækker deres respektive kommuner; de kommer også meget rundt. Jeg tror, de vil være meget villige, det er i hvert fald mit indtryk, til at lave en eller en form for større dækning, hvis det betød en eller anden form for større rygdækning fra statens side.

Man har jo også i England diskuteret det her meget, og der er man faktisk nået til en konklusion, der siger, at hvis der skal være en reel balance mellem London på den ene side og resten af landet på den anden side, så bør man måske faktisk reducere kunststøtten markant i London til fordel for at sætte den respektivt op uden for London. Og det gør man, fordi man i London har flere rige mennesker, der er flere turister og flere muligheder for at kunne få en indtjening på, skal vi sige mere markedsorienterede vilkår, end der selvfølgelig er i de tyndere befolkede områder. Mener ministeren ikke, at det måske faktisk er lidt samme problemstilling, man har her? Ikke fordi det skulle være en en til en-løsning eller noget; det er slet ikke det, jeg argumenterer for. Der skal være forskel mellem hovedstad og provins, men lige nu i øjeblikket, hvor der er en så voldsom skævhed, kunne man måske reducere den ved en lignende løsning.

Kulturministeren.

Jeg vil godt lige understrege helt klart, at i 2007, da man vedtog kommunalreformen, var der også en skævvridning. Alligevel valgte man at gøre sådan, som jeg lige har beskrevet det før. Det kunne man selvfølgelig lave om, og så kunne man gøre det på den måde, som jeg nu prøver at beskrive: at tage det, amterne betalte før, og dele ud til de kommuner, der ligger på Sjælland, og sige: Nu tager I hver især jeres bid af det her og betaler til Copenhagen Phil. Er det bedre?

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Altså, jeg synes, at enhver form for balance er bedre. Det er jo også derfor, at jeg, siden jeg sendte det her spørgsmål ind, er blevet lidt overrasket – og nu går jeg lidt udenfor spørgsmålet; nå, formanden hører ikke, hvad jeg siger nu, håber jeg. Vi har jo bemærket, at Charlottenborg lige pludselig ud af det blå fik en ekstra bevilling, fordi de havde problemer med økonomien, og det betyder nu, at på Charlottenborg, der har under 8.000 betalende gæster, får hver enkelt gæst faktisk 1.000 kr. i støtte, i forhold til hvordan Charlottenborgs støttesystem er. Der er en lang, lang række kulturinstitutioner uden for Storkøbenhavn, som ville save deres ene ben af, hvis de kunne få den samme løsning. Og det er jo der, hele min problemstilling er. Det er, at lige nu er det meget nemt, hvis der er noget i København, der har det hårdt – så går vi ind og redder det. Men hvis det samme er tilfældet uden for København, er det noget sværere.

Jeg forsikrer hr. Michael Aastrup Jensen for, at der ikke er et ord, der udgår fra ham, som jeg ikke er opmærksom på. Jeg ved godt, hvornår man skal lytte efter.

Så er det kulturministeren.

Tak. Jeg er stadig væk overrasket over den form for diskussion og argumentation. Billedkunstskolen og Charlottenborg er et statsligt ansvar, det er en statslig institution. I Odense og Aarhus – jeg tager det bare som eksempel – har de to kommuner hver for sig oprettet en kommunal billedkunstuddannelse, som i virkeligheden er et problem for statens billedkunstskole. For vi prøver at dimensionere antallet af studerende på en sådan måde, at de har chance for at få arbejde. Men nu er der altså to kommunale institutioner, som også laver uddannelse af den karakter, og så kommer de til staten, til Kulturministeriet, og vil have støtte til deres uddannelse. Og en af mine forgængere – og jeg har ikke eftersøgt, hvem det er, for jeg vil helst ikke vide det – har så sagt: Ja, vi bevilger også nogle penge til Odense og Aarhus, hvor det er kommunale initiativer i det kommunale selvstyres navn. Det mener jeg faktisk er helt galt, det må jeg sige. For det hænger ikke sammen med, hvordan vi dimensionerer vores uddannelser, hvis vi gør det på den måde. Så derfor synes jeg, vi skal diskutere på en anden led end bare at tage eksempel for eksempel. Så må man finde nogle principper, der er til at holde ud at leve med.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jamen jeg deltager meget gerne i en principdiskussion om, hvordan man sikrer bedre balance i hele kunstsystemet, men også i hele kunstuddannelsessystemet. Jeg har jo faktisk tallene fra kunstakademierne for, hvordan og hvorledes det er. Kunstakademiet i København modtager 48 mio. kr. i statstilskud hvert eneste år, mens det jyske får 1 mio. kr. og det fynske får 1,4 mio. kr. Så altså, før man får skudt sig selv op til, at det i øjeblikket er ved at skævvride hele det økonomiske system inde i Kulturministeriet, så lad mig minde om, at der altså er en verden til forskel i det, som der bliver givet i statsstøtte. Jeg må indrømme, at jeg kun synes, det er godt, at vi også sikrer, at der er kunstuddannelser uden for hovedstaden.

Kulturministeren.

[Lydudfald] ... at de kunstuddannelser, vi taler om, i Odense og Aarhus jo ikke er forskningsbaserede. Det er jo en særlig uddannelse, de laver der, som ikke kan sammenlignes med Charlottenborg. Vi har stadig væk et statsligt ansvar for, at de kunstneriske uddannelser får rimelige vilkår. Det er derfor, jeg har valgt at prioritere på den måde, jeg har. Jeg har simpelt hen prioriteret og taget nogle penge fra noget andet for at give til Charlottenborg for at få tingene til at hænge bedre sammen. Det ansvar kan man ikke lægge fra sig. Man er nødt til at se på, hvad statens ansvar også er i den her sammenhæng.

Derfor er jeg ked af, at vi får den type diskussioner her, for det er ikke Odense og Aarhus imod København eller omvendt. Det er også for at skabe en kultur, der hedder, at man ikke bare kan oprette en institution i en kommune og så bagefter komme ind og få statsligt tilskud til den. Man kan ikke bare bede en fond om at lægge mursten på mursten og lave et nyt museum og så komme ind og få støtte til det. Den slags selvbetjening kan vi simpelt hen ikke have efter min opfattelse, og det vil jeg meget gerne diskutere hvordan vi undgår.

Det var det sidste svar på spørgsmål 9.

Jeg siger tak til kulturministeren og tak til hr. Michael Aastrup Jensen og byder velkommen til beskæftigelsesministeren og spørgsmål nr. 10, som er stillet af hr. Jens Ejner Christensen fra Venstre.