Spm. nr. S 1265

2) Til beskæftigelsesministeren af:

Eigil Andersen (SF) :

Hvad er ministerens holdning til, at Arbejdstilsynet efter gældende praksis ikke må komme med afgørelser om f. eks. en meget hård ledelsesstil fra arbejdsgiverens side, som desværre kan forpeste det daglige psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne?

Skriftlig begrundelse

Efter spørgerens opfattelse er det forkert, at Arbejdstilsynet ikke må komme med sådanne afgørelser efter gældende praksis. Mange arbejdsgivere har demonstreret, at de absolut ikke lever op til deres ansvar om et sikkert og sundt arbejdsmiljø på det psykiske område.

Værsgo.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op:

Hvad er ministerens holdning til, at Arbejdstilsynet efter gældende praksis ikke må komme med afgørelser om f.eks. en meget hård ledelsesstil fra arbejdsgiverens side, som desværre kan forpeste det daglige psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne?

Beskæftigelsesministeren.

Lad mig starte med at sige, at Arbejdstilsynet træffer afgørelse om en lang række problemer med det psykiske arbejdsmiljø, når problemerne ikke er blevet forebygget tilstrækkeligt. Det kan f.eks. handle om, at medarbejderne har meget store arbejdsmængder, at de arbejder under tidspres, eller at der er risiko for, at de bliver udsat for vold, mobning eller seksuel chikane.

Der er også problemstillinger på det psykiske område, som Arbejdstilsynet på baggrund af enighed med arbejdsmarkedets parterne ikke træffer afgørelse om. Jeg har forstået, at den enighed stammer helt tilbage fra 1995, hvor det såkaldte metodeudvalg kom med en række anbefalinger. Det drejer sig om problemer, som har direkte baggrund i ledelsens overordnede beslutninger om virksomheden, i forhold uden for virksomheden eller i samspillet mellem ledelse og medarbejdere. Metodeudvalget fandt det mest hensigtsmæssigt, at de problemer løses af ledelsen i samarbejde med medarbejderne, og uden at Arbejdstilsynet træffer afgørelse om problemerne.

Jeg er som udgangspunkt enig i den opdeling, som metodeudvalget lavede i 1995, men på baggrund af Rigsrevisionens anbefalinger har jeg dog i marts i år bedt Arbejdstilsynet om at indkalde de parter, der var repræsenteret i metodeudvalget, til en drøftelse af udvalgets anbefalinger. Når jeg har modtaget resultatet af disse drøftelser mellem Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter, vil jeg på den baggrund tage stilling til, om der skal ske ændringer i tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø.

Hr. Eigil Andersen

Først vil jeg gerne sige, at jeg er helt med på – er det kun 30 sekunder, man har her? (Formanden: Ja) – at Arbejdstilsynet har beføjelser angående visse dele af det psykiske arbejdsmiljø, men som vi også er enige om, er der andre dele, hvor tilsynet ikke har den kompetence.

Når man tænker på, at en arbejdsgiver jo kan optræde særdeles barsk og ubehageligt og kan komme med trusler over for folk, så de ligger søvnløse om natten, og når man tænker på, at den samfundsmæssige udgift til dårligt psykisk arbejdsmiljø af FTF er beregnet til 32 mia. kr. om året – det er til sygefravær og en masse andre ting – så synes jeg, at det er meget dårligt, at Arbejdstilsynet ikke har fuld kompetence til at komme med afgørelser i alle tilfælde vedrørende psykisk arbejdsmiljø.

Jeg vil godt sige, at jeg svarede forkert. Der var 2 minutters taletid, så hvis spørgeren har mere, giver vi et minut til.

Det var det, der forvirrede mig lidt, hvis jeg nu skal være helt ærlig, for det forekom mig netop, at der var 2 minutter. Men kunne vi ikke lade debatten køre videre her, og så kunne jeg måske få lov til at sige lidt ekstra næste gang?

Ja, vi runder lidt op. Så er det ministeren.

Jeg ved i hvert fald af erfaring, at hr. Eigil Andersen ikke har problemer med at bruge 2 minutter, så det er sådan set helt okay. Jeg må bare sige, at den måde, som hr. Eigil Andersen fremstiller det på, er der jo ikke nogen, som kan være uenig i, altså at det er urimelige arbejdsforhold at leve under. Spørgsmålet er så bare, hvordan og på hvilken måde det bliver håndteret. Der må jeg så henholde mig til det, som jeg tror mit parti og spørgerens parti alt andet lige er enige om, nemlig at det er vigtigt, at vi har partsinddragelse og dialog på det her område. Og det er jo lige præcis det, jeg har sikret efter marts måned, hvor jeg bad metodeudvalget om igen på baggrund af Rigsrevisionen at tage en yderligere drøftelse. Så det er rent faktisk i gang. Hvad der kommer ud af de drøftelser, kan ingen jo sige noget om på nuværende tidspunkt.

Hr. Eigil Andersen.

Det, som så forbavser mig, er, at ministeren er tilfreds med det nuværende system og tingenes tilstand, nemlig at Arbejdstilsynet ikke har fuld kompetence til at komme med de her afgørelser. Vi ved jo alle sammen, at der selvfølgelig er mange dygtige arbejdsgivere i Danmark, heldigvis, til at lede arbejdet. Men der er minsandten også mange arbejdsgivere, som er dårlige til det, og som skælder og smælder og truer mennesker, fordi deres humør måske svinger, og som optræder på en meget underlig måde over for medarbejderne. Og det er vildt ubehageligt, ikke mindst selvfølgelig, hvis der også ligger nogle trusler i det om, at man kan blive fyret og den slags. Derfor kan man vel sige, at redskabet med hensyn til arbejdsledelse er et af det moderne arbejdslivs helt store udfordringer og vanskeligheder i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det for mig uforståeligt, at når der er tale om en maskine, som ikke er ordentligt afskærmet, kan Arbejdstilsynet komme med en afgørelse, men hvis det er arbejdsgiveren, som simpelt hen opfører sig tåbeligt med sin arbejdsledelse, så skal Arbejdstilsynet holde fingrene væk.

Ministeren.

Det er jo en forkert slutning, som hr. Eigil Andersen drager, når slutningen er, at jeg er tilfreds. Det har jeg ikke på noget tidspunkt udtrykt at jeg er. Tværtimod står jeg her og siger, at jeg har bedt metodeudvalget om at mødes igen og kigge på de her forhold. Endvidere er det ikke så forfærdelig mange uger siden, at vi begge stod her i salen og havde en længere diskussion om arbejdsmiljøindsatsen. En af de ting, som vi er enige om – blandt mange andre ting – er, at vi skal have en reduktion, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø frem mod 2020, på 20 pct. Vi kunne også konstatere i den debat for få uger siden, at det faktisk går rigtig godt, når det gælder arbejdsskader eller pludseligt opståede arbejdsulykker og langvarige arbejdsskader. Der går det den rigtige vej.

Det gør det ikke, når vi taler om det psykiske arbejdsmiljø. Tværtimod må vi konstatere, at der faktisk har været en stigning. Der tror jeg at alle Folketingets partier var enige om, at det var noget, vi skulle have fokus på. Men alle partier var også enige om, at det måske er nemmere at opstille skarpe regler for, hvordan en afskærmning skal være, end at have meget præcise og skarpe regler, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø. Men at det er noget, der skal arbejdes videre med, tror jeg vi begge er enige om. Jeg har da også den glæde, at vi i gentagne forhandlinger sammen har fundet flere penge lige præcis til det her område.

Så er det hr. Eigil Andersen for sidste runde.

Det har vi, og det er meget positivt, at vi har fundet dem, og at vi er enige om, at det er et meget vigtigt område. Jeg må helt ærligt sige, at jeg selvfølgelig er glad for, at det bliver taget op med arbejdsmarkedets parter, men hvad ender det så med? Jeg vil sige, at den nuværende tilstand vil jeg betegne som gammeldags. Jeg vil sige det sådan, at det er en tilstand, som hører industrisamfundets tid til. Vi har stadig væk industri i Danmark, men vi har også store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Derfor er det i hvert fald SF's mening, at når vi når frem til en konklusion på det her, så skal det være sådan, at Arbejdstilsynet får kompetence til at træffe afgørelser i alle tilfælde i forhold til arbejdsgiverens ledelsesfacon.

Ministeren.

Jeg tror sådan set, at vi er enige om, at der skal være bevågenhed på det her område. Jeg tror, vi er enige om, at det er et af de områder, vi kommer til at arbejde intenst med både politisk og på alle måder i de kommende år. Jeg har i realiteten ikke forsømt nogen lejlighed til at drible videre med det her. Jeg har det bare sådan – og det er så måske forskellen på SF og Socialdemokratiet – at nu lader vi lige det her udvalgsarbejde få tid, og vi lader parterne komme, før jeg i hvert fald har nogle fuldstændig firkantede meninger om, hvad det her skal resultere i. Jeg vil være meget lydhør over for, hvad de kommer med. Men at vi skal fortsætte med at arbejde i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, kan jeg jo sådan set bare med glæde konstatere at vi har et, tror jeg, helt enigt Folketing bag os i – måske minus et enkelt parti, men ellers er der i hvert fald noget, der ligner en stor enighed i Folketinget.

Spørgsmålet er sluttet, så tak til beskæftigelsesministeren.

Det næste spørgsmål er til ministeren for by, bolig og landdistrikter af hr. Eigil Andersen.