Spm. nr. S 1228

6) Til justitsministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Danmark har siden episoden med Muhammedtegningerne været i højeste terrorberedskab, så hvorfor var regeringen og politiet så forholdsvis uforberedte på terrorangrebet både mentalt, og hvad angår udstyr, og er det ikke til syvende og sidst regeringens og ministerens ansvar, at terrorberedskabet ikke var bedre?

Værsgo.

Tak. Mit spørgsmål lyder: Danmark har siden episoden med Muhammedtegningerne været i højeste terrorberedskab, så hvorfor var regeringen og politiet så forholdsvis uforberedte på terrorangrebet både mentalt, og hvad angår udstyr, og er det ikke til syvende og sidst regeringens og ministerens ansvar, at terrorberedskabet ikke var bedre?

Ministeren.

Spørgeren hævder med det her spørgsmål, at politiet var »forholdsvis uforberedte på angrebet«. Det er jeg simpelt hen ikke enig i. Jeg er optaget af, at de fejl, der måtte være begået, kommer frem i lyset, at vi lærer af dem og bliver klogere, og jeg vil ikke i dag eller i andre sammenhænge deltage i det politiske hylekor, som jeg synes er ved at opstå, om, at alt er galt i dansk politi. Jeg er ikke enig i den præmis.

Jeg er ikke enig i, at vores myndigheder ikke udførte et godt stykke arbejde omkring terrorangrebet, for det gjorde vores myndigheder. Meget af operationen gik godt, mange betjente har brugt mange timer på gader og stræder for at passe på os andre, fem betjente blev direkte såret og en til blev ramt af glasskår. De har sat deres liv på spil, for at vi andre kunne være sikre og trygge. Dygtigt efterforskningsarbejde gjorde, at gerningsmanden kunne lokaliseres og uskadeliggørelse på cirka et halvt døgn. Jeg vil ikke deltage i det hylekor om, at dansk politi ikke har løftet opgaven godt.

Det betyder ikke, at der ikke er blevet begået fejl, og at nogle af dem også var alvorlige. Det skal vi blive klogere af. Vi skal stå politisk til ansvar for at sikre, at dansk politi har rammerne og ressourcerne til at kunne udføre et godt stykke politiarbejde. Men påstanden om, at alt var galt, og at vores myndigheder var forholdsvis uforberedte, er jeg simpelt hen ikke enig med Dansk Folkeparti i.

Hr. Christian Langballe.

Jeg tror, at ministeren misforstår spørgsmålet, for jeg taler ikke om politiet. Politiet er jo så godt, som man, herunder også regeringen, beslutter sig for i forhold til udstyr, og det er det, jeg taler om. Det drejer sig om, at man mentalt er forberedt på, at de her terrorangreb faktisk kan ske. Der er i hvert fald noget, der tyder på, når man ser på de timer, der gik imellem angrebet på Krudttønden og bevogtningen af den jødiske synagoge, at der var nogle ting, der ikke var, som de skulle være.

Det er ikke politiet, jeg kritiserer. Ansvaret ligger jo hos regeringen; ansvaret ligger hos ministeren. Det er det, vi taler om. Er man er oppe i det gear, der skal til for at modstå et alvorligt terrorangreb i Danmark? Jeg synes da i hvert fald, at man i den her redegørelse, som justitsministeren er kommet med, må efterlyse, at beredskabet og også mentaliteten bliver bedre ved et terrorangreb.

Ministeren.

Det er jo ikke det, der står i spørgsmålet. Der står jo direkte, at såvel regeringen som politi var forholdsvis uforberedte på terrorangrebet. Jeg deler simpelt hen ikke den præmis. Der er ting, vi kan blive dygtigere til. Det er både politisk og hos myndighederne. Det fremgår af evalueringen. De læringspunkter er alle sammen sat i gang og understøttet af handling.

Men den påstand, der fremgår af spørgsmålet, er jeg grundlæggende ikke enig i. Dansk politi og efterretningstjenesten har direkte modvirket og forebygget terroranslag tidligere. Det lykkedes med et dygtigt politiarbejde og efterforskning at lokalisere gerningsmanden på omkring et halvt døgn og dermed afværge en endnu større katastrofe end den katastrofe, der desværre ramte, og som i øvrigt betød to dræbte civile. Der er noget, vi kan blive dygtigere til, men den grundlæggende præmis i spørgsmålet deler jeg simpelt hen ikke.

Hr. Christian Langballe.

Altså, nu synes jeg jo, at ministeren taler bevidst udenom. Jeg vil godt nævne, hvad der står til sidst i spørgsmålet, som jeg faktisk anser for at være det vigtigste, nemlig om det ikke til syvende og sidst er regeringens og ministerens ansvar, at terrorberedskabet ikke var bedre. Det er det, jeg spørger om. Det er selve præmissen for spørgsmålet; det er, at ansvaret bliver placeret et sted. Og jeg mener ikke, at det skal placeres ved politiet. Politiet er afhængig af, at politikere, regering, Folketing skaber nogle ordentlige rammer, sådan at man kan modstå et terrorangreb. Det er det, der er spørgsmålet – og der synes jeg altså at ministeren svarer fuldstændig udenom.

Ministeren.

Men jeg gengiver jo sådan set bare, hvad der står i spørgsmålet, og Dansk Folkeparti skriver direkte, at dansk politi var forholdsvis uforberedt mentalt på et terrorangreb, og det er jeg ikke enig med spørgeren i.

Har jeg et ansvar som landets justitsminister? Ja, det har jeg, det har jeg altid. Jeg mener, at det ansvar, jeg har, først og fremmest og til syvende og sidst handler om at sikre, at de kritikpunkter, de udfordringer, der viste sig, de problemer, der viste sig i forbindelse med terrorangrebet, kommer frem, og at der bliver handlet på dem, så vi står endnu stærkere, hvis – guderne forbyde det – et terroranslag skulle ramme os igen. Så er det min politiske opgave at sikre, at vi har et dansk politi, der har musklerne, kapaciteten og ressourcerne til at modstå – i det omfang, det overhovedet lader sig gøre – den terrortrussel, der er.

Hr. Christian Langballe.

Jamen prøv lige at høre: Det er ikke os, der forsøger at fedte ansvaret af på politiet. Så vidt jeg ved, er der en PET-chef, der har måttet gå på grund af den her sag. Altså, vi kritiserer ikke, at politiet har de ressourcer og de forhold, som de nu engang har. Det kunne vi aldrig drømme om, sådan er det bare.

Det, vi så bare konstaterer, er jo, at det er ministerens og regeringens ansvar, at der er en ordentlig mental tilstand, og at udstyret er i orden, sådan at man er forberedt på at modstå et angreb. Det er sådan set det, der er spørgsmålets præmis og forudsætning. Jeg kan slet ikke forstå, at ministeren ikke kan forstå det.

Ministeren.

Nu er det ikke sikkert, det er ministeren, der ikke forstår spørgeren, men måske spørgeren der er kommet til at formulere sig på en sådan måde, at det fortjener et modangreb, fordi jeg simpelt hen ikke vil deltage i den, synes jeg, ukonstruktive kritik, som der er af dansk politi – for der blev udført et godt stykke politiarbejde.

Betyder det, at vi ikke skal lære af de fejl, der var? Nej, det gør det ikke. Det er derfor, at evalueringen er et godt og nødvendigt redskab for os alle sammen. De fejl, der er blevet begået, skal frem i lyset. Vi skal turde, vi skal have viljen og evnen til at blive klogere på baggrund deraf, og vi skal handle. Og det er ikke mindst det, der er mit politiske ansvar, nemlig at ethvert kritikpunkt bliver lagt frem, at der bliver handlet på baggrund deraf, sådan at vi har et endnu stærkere og endnu mere effektivt værn mod fremtidens terror.

Det var det sidste svar på spørgsmål 6. Spørgsmål nr. 7 er, som jeg tidligere har meddelt, udgået efter ønske fra spørgeren.

Så vi går videre til spørgsmål nr. 8. Det er også til justitsministeren, og det er stillet af hr. Karsten Lauritzen.