Spm. nr. S 1216

1) Til finansministeren af:

Christian Juhl (EL) :

Når ministeren til Avisen.dk har sagt, at regeringen har fundet 4 mia. kr. til arbejdsløse, hvad mener ministeren præcis, at disse 4 mia. kr. skal bruges til?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen på www.avisen.dk »Corydon: Vi har jo allerede hjulpet de arbejdsløse«.

Hr. Christian Juhl starter med at læse spørgsmålet op.

Tak. Når ministeren til Avisen.dk har sagt, at regeringen har fundet 4 mia. kr. til arbejdsløse, hvad mener ministeren præcis at disse 4 mia. kr., ikke, som der fejlagtigt står, skal bruges til, men er brugt til?

Så er det finansministeren.

Tak. Det er jo grundlæggende regeringens politik – og også et resultat, vi stille og roligt er ved at opnå – at vi har forsøgt at sende Danmark så nænsomt igennem den økonomiske krise, der har stået på i 7 år, som muligt. Vi har derfor holdt hånden under arbejdsmarkedet. Vi har investeret ganske massivt i vækst og beskæftigelse, så færre bliver ledige, og så flere kommer i arbejde eller får en uddannelse. Samtidig har regeringen, som spørgeren jo også ved, indgået en række politiske aftaler med SF og Enhedslisten for at afbøde konsekvenserne af den alt for hårde indfasning af Dansk Folkeparti og VK-regeringens dagpengereform, der viste sig i de senere år. Det vil jeg gerne kvittere for.

Vi har sammen gennemført en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden på ½ år, vi har igangsat en særlig indsats for ledige i risiko for at opbruge dagpengeretten, og vi har indgået en aftale om akutjob. Derudover har vi indført uddannelsesydelsen, den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og senest kontantydelsen, som har sikret et midlertidigt forsørgelsesgrundlag for de personer, der risikerer at stå uden forsørgelse som følge af VK-regeringen og DF's dagpengereform.

De samlede udgiftsmæssige konsekvenser af de aftaler, jeg lige har omtalt, beløber sig til over 4 mia. kr., og det er inklusive midler til kontantydelsen. Det er ikke rent teknisk muligt at udarbejde en samlet forbrugsopgørelse for de midler, der indgår i opgørelsen af de godt 4 mia. kr., og det har beskæftigelsesministeren også tidligere oplyst spørgeren om. Det skyldes, at der i de udgiftsmæssige konsekvenser indgår modgående mindreudgifter til andre ydelser, ligesom nogle initiativer, herunder den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og kontantydelsen, ikke er afsluttet endnu. Endelig fremgår en række initiativer ikke på særskilte finanslovskonti, og derfor kan forbruget ikke udskilles.

Men jeg kan oplyse, at beskæftigelsesministeren i det svar på spørgsmål til Beskæftigelsesudvalget, der hedder nr. 114, af 21. januar 2015, har opgjort forbruget på de ordninger, hvor det er muligt, og derfor vil jeg henvise spørgeren til det svar, hvis spørgeren ønsker en mere detaljeret forbrugsopgørelse.

Tak til ministeren. Så er det hr. Christian Juhl.

Tak. Jeg kender jo både spørgsmålene og svarene, da jeg selv har stillet spørgsmålene. Men det er nye tal. Altså, dengang fik vi at vide, at 3,3 mia. kr. var det beløb, der var brugt på de arbejdsløse, og der satte jeg spørgsmålstegn ved, om de var brugt, og det ser ud til, at de ikke er brugt.

Et godt eksempel er jo akutjobpræmierne, som dengang skulle være det store vidunder, inden vi kom rigtig i gang med at forhandle, altså var en hel og dækkende løsning. Da afsatte vi 115 mio. kr., men der blev ifølge arbejdsministeriet brugt 13,4 mio. kr. Og så mener jeg, det er let nok at nå op på 4 mia. kr., altså hvis det er den måde, man regner på. Vi brugte ca. 11 pct. af det beløb, vi havde afsat.

På den måde synes jeg det er vigtigt, at vi ikke bare kaster om os med store tal som 3,3 mia. kr. og i det her tilfælde 4 mia. kr. uden at kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at de er brugt til de arbejdsløse. For det er jo ingen kunst at bevilge penge, hvis ikke de bliver brugt – i hvert fald set fra de arbejdsløses synspunkt.

Ministeren.

Jeg tror ikke helt, at jeg fik fat i noget spørgsmål her i anden omgang, men jeg kan da så kommentere den kommentar, spørgeren gjorde gældende. Det er for mig at se en kunst at bevilge penge, for det fungerer jo sådan med den her regering, at hvis man bevilger penge til et formål, skal de finansieres krone til krone. Det ligger jo i den økonomiske politik, vi står for som regering.

Derfor har det jo igennem den række af aftaler, vi har indgået, og som jeg har forsøgt at gennemgå, været sådan, at man har finansieret et meget stort milliardbeløb til det her formål, hvilket jo har sikret forsørgelsen for et meget stort antal ledige, der ellers ville være faldet helt ud af den her type forsørgelse.

Hr. Christian Juhl.

Jo, der lå egentlig det spørgsmål: Når der er så stor forskel på f.eks. akutjobpræmierne, hvor stor forskel er der så på de andre områder, og hvor stor forskel er der på det samlede beløb? Det vil eller kan ministeren ikke give et svar på.

Men lad os så prøve med et andet spørgsmål, som handler direkte om det. Det her har været lappeløsninger, som har kostet ufattelig store omstillinger i a-kasserne igen og igen hvert eneste år, i stedet for at vi, som vi snakkede om i starten af den her periode, fandt ud af at lave en varig løsning. Er det ikke lidt dumt, at vi har lavet lappeløsninger, som i sig selv er dyrere end varige løsninger, når f.eks. en genoptjening på 3 måneder, der ville have hjulpet stort set alle arbejdsløse, ifølge arbejdsministeriet kun koster 0,5-0,9 mia. kr.?

Ministeren.

Se, jeg er ikke ked af de aftaler, jeg har indgået med bl.a. spørgerens parti. Jeg synes, det er ganske udmærkede aftaler, som har hjulpet endda rigtig mange mennesker ud af en endda rigtig vanskelig situation.

Selv om det ikke er det, spørgsmålet handler om, og selv om jeg ikke på den måde er forberedt på de eksakte tal i dag, tror jeg nok, man må sige, at i forhold til det her med genoptjening – som jo er en stor diskussion i forhold til dagpenge og en relevant diskussion – er det ikke sådan, at ændringer af det princip ville have reddet de mange mennesker, vi taler om, fra at falde ud af dagpengesystemet. Det tror jeg nok vi har fået beregnet den ene gang efter den anden.

Hr. Christian Juhl.

Så er jeg nødt til at rette finansministeren, selv om det normalt ligger mig fjernt at turde gøre det. Men når arbejdsministeriet i 2014 skriver til mig, at en genoptjening på 3 måneder – jeg sagde ikke 6 måneder – vil koste mellem 0,5 og 0,9 mia. kr. om året, og at effekten af det så ville være, at næsten alle, der står over for at miste retten til dagpenge, ville få gavn af det forslag, er det så ikke meningsløst at bruge 4 mia. kr. på lappeløsninger, altså når man kunne hjælpe stort set alle med 0,9 mia. kr. om året?

Finansministeren.

Så taler spørgeren jo om et forslag, der går endnu videre, for så vidt angår genoptjening, end hvad man har kendt hidtil – hvis jeg forstår spørgeren korrekt – og der ville man jo så være nødt til at se på de samlede effekter af det forslag, i forhold til hvordan hele dagpengesystemet fungerer. Så også det punkt ville jo nok vise sig at være en smule mere kompliceret, når man kigger på det i praksis, end vi kan få det til at være i en debat som den her i dag i Folketingssalen.

Det var det sidste svar på spørgsmål nr. 1, så jeg siger tak til finansministeren, der kun er stillet ét spørgsmål til i dag, og tak til hr. Christian Juhl.

Så går vi videre til spørgsmål nr. 2, og det er til justitsministeren. Spørgsmålet er stillet af hr. Karsten Lauritzen. Næh, det passer ikke – det er fordi, han er medspørger, men man skal ikke kigge for langt ud i fremtiden . Det er hr. Martin Geertsen.