Spm. nr. S 1173

9) Til transportministeren af:

Peter Juel Jensen (V) (medspørger: Eva Kjer Hansen (V) ) :

Agter ministeren at gøre brug af indsigelsesretten i luftfartslovens § 57, stk. 2, nr. 7, 1. pkt., for at sikre bedre forhold for indenrigspassagererne i Københavns Lufthavn?

Hr. Peter Juel Jensen vil nu oplæse sit spørgsmål.

Tak, formand. Agter ministeren at gøre brug af indsigelsesretten i luftfartslovens § 57, stk. 2, nr. 7, 1. pkt., for at sikre bedre forhold for indenrigspassagererne i Københavns Lufthavn?

Ministeren.

Det er rigtigt, at jeg har mulighed for at give Københavns Lufthavn et pålæg. Jeg vil godt slå rammerne for den konkrete bestemmelse fast.

Ifølge § 57, som der spørges til, kan tilladelse til at drive en offentlig lufthavn gøres afhængig af de særlige vilkår, som skønnes påkrævet. Dette er bl.a. et vilkår om, at selskabet Københavns Lufthavne A/S, som driver lufthavnen, skal sikre, at flyvepladsen til enhver tid opfylder Danmarks behov for nationale og internationale trafikforbindelser ved at tilbyde den nødvendige kapacitet med hensyn til at afvikle lufttrafik.

§ 77, stk. 2. nr. 7, pkt. 1, indebærer, at jeg som transportminister for at tilgodese væsentlige samfundsmæssige eller overordnede trafikale hensyn med en rimelig frist kan meddele Københavns Lufthavne A/S et begrundet pålæg om at gennemføre foranstaltninger, der sikrer, at lufthavnen kan opfylde den nødvendige kapacitet. Selskabet kan med rimelig frist pålægges at fremsende en redegørelse for, hvordan selskabet agter at gennemføre den pålagte foranstaltning. Der er altså tre trin, før man kan give sådan et pålæg.

Det første trin er, at vi skal undersøge, om der er reelle udfordringer ved kapaciteten i lufthavnen. Jeg har på baggrund af henvendelserne, jeg har fået, bedt Trafikstyrelsen om at udarbejde en redegørelse for netop det, altså konsekvenserne for ventetiden i sikkerhedskontrollen efter sammenlægningen af terminalerne. Næste trin: Jeg har mulighed for at pålægge lufthavnen at gennemføre foranstaltninger, der sikrer kapacitet. Og endelig er sidste trin, at lufthavnen kan pålægges at fremsende en redegørelse for, hvordan de agter at gennemføre en pålagt foranstaltning. Sådan en kan i øvrigt selvfølgelig indbringes for domstolene, hvis lufthavnen ønsker det. Det er klart, at det selvfølgelig er alvorligt at foretage indgreb af en sådan art.

Af de specielle bemærkninger til lovforslaget, der ligger til grund for bestemmelsen, fremgår det udtrykkeligt, at både et pålæg om at gennemføre foranstaltninger og indsigelser skal begrundes, og at myndighederne derfor bør være særlig opmærksom på forvaltningsrettens regler. Der er altså lagt vægt på, at der er tale om et betydeligt indgreb i lufthavnens selvbestemmelsesret. For det er jo et privat aktieselskab, hvor staten er mindretalsaktionær.

Peter Juel Jensen.

Tak. Men, minister, nu er det anden onsdag i træk, vi står her, og vi kredser omkring det samme. Ministeren var så venlig at give en fremstrakt hånd sidste onsdag, da vi stod her, og ville sende Trafikstyrelsen på besøg med deres kontrolskemaer.

Jeg opfordrede ministeren til at tage en snak med de pendlere, som benytter lufthavnen, fordi både pendlere og for Bornholms vedkommende patienter oplever, at man får en meget ringere service. Men, minister, vores lufthavn skal binde landet sammen. Vores lufthavn skal gøre det muligt at bo på Bornholm og arbejde i København. Vores lufthavn skal gøre det muligt at være patient og bo på Bornholm og komme til behandling på Rigshospitalet, som er vores region og der, hvor vi bliver behandlet.

Vi kan ikke vente på Trafikstyrelsen. Nu må ministeren altså gå aktivt ind i det og sørge for, at man tager en runde blandt alle de lufthavne, som flyver ind til København, således at vi kan få det her afdækket og få løst udfordringen. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Jo. Vi er altså nu i starten af de tre trin, som i sidste ende kan munde ud i et indgreb fra min side, og det er en ubetinget forudsætning for overhovedet at overveje et pålæg, at det faktuelle grundlag er på plads, for det er en privat virksomhed. Det er grundlaget, og det må man respektere.

Men jeg kan oplyse, at jeg i den kommende uge – bl.a. på baggrund af, at spørgeren har rejst sagen, men det er der også andre der har gjort, må jeg sige i respekt for dem – agter at tage ud til lufthavnen og tale med både lufthavnen, men selvfølgelig også med passagererne. Jeg agter også at invitere hele Folketingets Trafikudvalg med på den tur, hvis de ellers kan, så de netop selv skal kunne tage det i øjesyn, tale med pendlere, tale med lufthavnen om den her sag for ligesom også at lægge pres på ad den vej. Men det er altså en privat virksomhed.

Peter Juel Jensen.

Jamen altså, jeg vil selvfølgelig se frem til, at ministeren selv tager ud og kigger på sagerne. Men jeg synes bare, at når man indgår en drøftelse med en privat virksomhed som Københavns Lufthavn, har man altså også en forventning om, at alle egne bliver hørt. Det er ikke kun Bornholm, der har en udfordring med, at man føler, at servicen er blevet ringere i forhold til det, man havde før.

Vil ministeren ikke tage imod mit gode forslag og så tage en drøftelse med indenrigslufthavnene, for bag indenrigslufthavnene er der som regel nogle pendlere, og der er der som regel nogle patienter, man kan få nogle gode tanker og ideer fra, således at man kan få belyst problemstillingen hele vejen rundt, og at det ikke udelukkende er Trafikstyrelsen med deres kontrolskemaer?

Ministeren.

Jo, jeg tager meget gerne en dialog. Jeg skal lige forstå, præcis hvad det er, spørgeren foreslår mig at gøre her. Altså, jeg tror, vi er enige om, at det er Trafikstyrelsen, som er myndighed, og hvis det ender med et pålæg, må jeg lægge til grund, at det er det, Trafikstyrelsen siger. Og jeg ved udmærket godt, at det ikke kun er Bornholm, men at det også er mange andre steder – nu er spørgeren jo fra Bornholm – det er jo sådan set hele landet rundt. Jeg har talt med masser af kolleger her i Folketingssalen og andre, som flyver indenrigs, og som har oplevet det her problem. Jeg vil meget gerne have input og sådan noget, men selve myndighedsopgaven, som er den, jeg står til ansvar for, er Trafikstyrelsen, og dem har jeg nu bedt om at undersøge præcis den her sag.

Vi har en medspørger. Fru Eva Kjer Hansen.

Tak. Jeg vil gerne kvittere ministeren for, at han har bedt Trafikstyrelsen om at få en redegørelse for ventetiden. Det synes jeg er rigtig godt. Det ville også være dejligt, hvis vi kunne høre noget om, hvornår den redegørelse så kommer.

Jeg vil gerne spørge ministeren: Hvad er efter ministerens opfattelse en rimelig, hvad skal man kalde det, gennemgangstid for indenrigspassagerer ude i lufthavnen? Altså, hvad er det for en tidsramme, ministeren har sat op, i forhold til hvor lang tid det må tage at komme igennem lufthavnen og gennem sikkerhedstjekket? Det er jo det, der er afgørende for de mange indenrigspendlere, der er, og som har brug for, at det her går rimelig smidigt, sådan at man også reelt har en interesse i at benytte indenrigsflyvning i Danmark.

Ministeren.

Jeg kan oplyse, at lufthavnen har indgået en kommerciel aftale med flyselskaberne, hvor parterne har reguleret, hvor længe flypassagererne må vente i sikkerhedskontrollen – må vente – i forhold til den her aftale. Nu er det jo spørgsmålet, om det lever op til den aftale. Men der er det aftalt, at 95 pct. af passagererne skal igennem kontrollen inden for maksimalt 15 minutter, og 99 pct. af passagererne skal igennem sikkerhedskontrollen inden for maksimalt 20 minutter. Det er nogle mål, som altså ikke selvstændigt indgår i kapacitetstilsynet, men det er altså en aftale, som er en kommerciel aftale mellem lufthavnen og flyselskaberne, de parter, der er der.

Eva Kjer Hansen.

Det, der er afgørende for indenrigspendlerne, er jo, at man ved, hvad man skal regne med. Man skal vide, på hvilket tidspunkt man kommer i lufthavnen, og i virkeligheden også hvor hurtigt man kan komme ud af lufthavnen igen, og der er det helt afgørende, at ministeren så står meget klart fast på den tidshorisont, man skal kalkulere med, og det håber jeg ministeren vil. Og jeg vil igen spørge: Hvornår forventer ministeren der kan komme et udspil? Hvornår har ministeren Trafikstyrelsens redegørelse for ventetiden? Altså, når vi tager det her op, er det jo, fordi det er rigtig afgørende, at der bliver ved med at være et ordentligt passagergrundlag for indenrigsflytrafikken i Danmark.

Ministeren.

Det er, så snart jeg får en tilbagemelding fra Trafikstyrelsen, men i og med at det er dem, der er myndighed, og det er det, vi lægger til grund for et eventuelt indgreb fra min side, som jo kan påklages for domstolene, så skal deres grundlag jo være helt i orden. Vi kan jo her aftale, at jeg kan sende det over, når jeg har en tidsplan for, hvornår de regner med at være færdige med at have undersøgt det. Det er jo sådan noget med stikprøver derude, altså simpelt hen kontrol på stedet derude, og når de er færdige med dette, kan jeg oplyse det. Men det tror jeg måske, jeg gør alligevel, når jeg i næste uge tager med dem, der kan, fra Transportudvalget med ud i lufthavnen for at se på sagerne.

Det sidste spørgsmål fra hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Jeg vil også godt kvittere. Vi er jo kommet et godt stykke vej siden sidste onsdag, og det glæder mig at se, at ministeren nu sætter handling bag ordene. Jeg er godt klar over, at det er Trafikstyrelsen, der er myndighed inden for det her område, og at der selvfølgelig skal være et sagligt grundlag, hvis man som minister skal gøre brug af sin indsigelsesret. Jeg har bare den gode idé til ministeren, at det altså er utrolig vigtigt, at vi involverer de destinationer, hvorfra der flyves til Københavns lufthavn. Det kan man gøre enten ved at tage fat i den lokale borgmester eller tage fat i det selskab, der flyver ind til København, således at vi får alle gode argumenter, alle indsigelsesmuligheder og alle de udfordringer, som man står over for, med, for det, der er målet med vores indenrigstrafik, er, at vi skal binde landet bedre sammen.

Så, minister, lad være med kun at tage en tur med Trafikstyrelsen, men tag nu en tur med alle aktørerne, der er bag, således at vi får alle udfordringer belyst, så vi får løst det her en gang for alle. Det er der mange folk der er afhængige af.

Ministeren.

Det råd vil jeg selvfølgelig tage med mig. Men jeg skal lige vurdere præcis, hvordan det kan lade sig gøre at lave det. Altså, det er helt klart, at når jeg taler og mødes med borgmestre og færdes i Danmarks indenrigslufthavne, så er det selvfølgelig også i en dialog om, hvordan det så går, og det her emne er typisk et emne, jeg allerede har drøftet med flere, både folketingskollegaer og borgmestre i Danmark. Så det er et emne, jeg drøfter. Men hvis det skal gøres mere systematisk, skal jeg bare lige sige, at jeg endnu ikke har fundet på en model, som kan bruges, for det er Trafikstyrelsen, som er myndighed.

Jeg kan ikke lige på stående fod komme med sådan et tilsagn om, at det skal gøres, for hvis man gør det, så skal det også ligesom kunne bruges til noget rent forvaltningsmæssigt, og det kan det selvfølgelig af gode grunde ikke. Men min dør er altid åben, og man kan altid henvende sig. Jeg har en løbende dialog med folk i hele Danmark, også om det her emne, og hvis spørgeren har en konkret idé til, hvordan det kan gøres, vil jeg da meget gerne tage imod det og se på det, eventuelt skriftligt. Så hvis det kan gøre sig gøre, er der i hvert fald ikke modvilje i forhold til dialogen, det er udelukkende, at det ikke lige må intervenere i forhold til Trafikstyrelsens arbejde.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren.

Vi er herefter færdige med spørgetiden og kan gå til første behandling af beslutningsforslag B 88.