Spm. nr. S 1171

8) Til transportministeren af:

Eva Kjer Hansen (V) (medspørger: Anne-Mette Winther Christiansen (V) ) :

Hvilke kriterier vil ministeren foreslå der skal gælde for, at turistattraktioner kan få et brunt turistskilt på motorvejen?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til ministerens svar på spørgsmål nr. S 992 af den 26. september 2014: »Forsøgsperioden med de brune turistskilte forløb frem til medio 2014, og evalueringen af forsøget er gennemført.«

Fru Eva Kjer Hansen vil nu oplæse spørgsmålet.

Tak. Spørgsmålet til transportministeren er:

Hvilke kriterier vil ministeren foreslå der skal gælde for, at turistattraktioner kan få et brunt turistskilt på motorvejen?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Jeg har jo lige nævnt, at der er et beslutningsoplæg om ordningen under udarbejdelse i Transportministeriet, og vi skal selvfølgelig tage hensyn til, at det arbejde skal gøres fagligt og ordentligt og være på plads. Det vil så ligge til grund for de politiske drøftelser, der vil være i forligskredsen om de her turistskilte langs motorvejene. Det vil sige, at det jo ikke er op til mig alene, det er op til forligskredsen, og jeg har noteret mig, at Venstre har sagt, at de i hvert fald er tilhængere af en form for videreførelse af ordningen. Det synes jeg er meget, meget positivt. Hvis vi kan få flertal for dette og vi er enige om det i forligskredsen, så skal man jo også finde ud af, hvilke kriterier der skal gælde for seværdigheder, hvortil der skal skiltes.

Selvfølgelig er det sådan, at vi inden forhandlingerne vil sende relevant materiale og beslutningsoplæg til forligskredsen, hvor vi så kan drøfte kriterierne, men det, jeg kan sige som svar nu og her, er, at jeg, som jeg sagde under det tidligere spørgsmål, har været i dialog med flere turistattraktioner. Mit indtryk efter den dialog er, at der efterspørges et smidigere og mere gennemskueligt forløb. Det er så min politiske holdning, at en eventuel – og forhåbentlig – videreførelse af ordningen, en permanentliggørelse af ordningen, skal være smidigere og mere gennemskuelig end den forsøgsordning, vi har haft, stadig væk med respekt for, at der skal være armslængde. Det er ikke noget med, at vi skal gå ind og vælge det ene frem for det andet, for der er selvfølgelig stor konkurrence om det, men at man ved, hvor man kan ansøge, og om man kan ansøge, og hvem der sidder i de råd, som gør det.

Disse kriterier skal jo være helt fastlagt, og det er jo så den drøftelse, man skal have i forligskredsen, altså nr. 1: Skal man fortsætte med det? Nr. 2: Hvad har man af midler til det, de penge, det koster? Og nr. 3: Hvordan skal sådan en ordning så se ud?

Nu har jeg skitseret, hvordan jeg politisk ser det, men det faglige oplæg er under udarbejdelse.

Eva Kjer Hansen.

Jeg vil gerne kvittere for ministerens tilsagn om, at en ny ordning skal være smidigere og mere gennemskuelig. For jeg tror ikke, det er sådan, det bliver oplevet ude hos dem, der nu har ventet i 1½ år og i hvert fald kommer til at vente i ½ år mere, før der overhovedet kommer en ordning.

Altså, jeg synes jo ikke, det er særlig hverken smidigt eller gennemskueligt fra ministeren og ministeriets side, at man ikke følger op på den evaluering, som ligger helt tilbage fra november 2013. Og jeg forstår slet ikke, at ministeren ikke vil indhente noget tid ved nu at få lavet en ordning, sådan at man den dag, hvor man mødes i den grønne forligskreds og skal snakke om, hvor meget plads der er til at finansiere skiltene, i virkeligheden allerede har snakket om, hvilke kriterier der skal gælde for, at man kan få skilte.

Altså, 95 pct. af de adspurgte i forbindelse med evalueringen synes, at turisttavlerne generelt er en god idé. Så hvad er det, ministeren er så tøvende over for?

Ministeren.

Jamen det må være mig, der simpelt hen ikke kan kommunikere i dag; det beklager jeg dybt. Jeg synes ikke, der er noget tøvende i det, jeg har sagt. Jeg synes, jeg har sagt, at jeg er tilhænger af det og har været det fra starten af, og at jeg endda vil forsøge at arbejde for, at det bliver mere smidigt, mere gennemskueligt. At det skulle opfattes som tøvende, må være min fejl i forhold til kommunikationen.

Men forsøgsordningen udløb sidste år, og det er sådan, at fra det tidspunkt, forsøgsordningen udløber, vil skiltene selvfølgelig blive stående – det er jo logisk – og så skal man ved næste forhandlingsrunde i den grønne forligskreds, som i første omgang finansierede det, tage stilling til, hvad der skal ske, altså om man skal videreføre det eller ej.

Mit bud er, at det nok bliver videreført. Det tyder det på, da jeg ikke i medierne har læst om nogen partier, der vil sige det modsatte, og det ville også være lidt underligt, synes jeg, for det er en stor succes, viser det sig. Og det videreføres forhåbentlig på en måde, hvor vi tager ved lære af de input, vi har fået i den ordning, som ikke er smidig og gennemsigtig nok, og som jo blev indført under den tidligere regering. Men jeg støttede den undervejs, så jeg vil ikke kritisere det overhovedet; jeg syntes, det var rigtig godt, at vi gjorde det.

Vi har så lært noget af det undervejs, og det kunne faktisk være, at vi på tværs af partierne kunne blive enige om, at lige præcis det her ikke var noget, man sådan partipolitisk skulle drille hinanden med, men var noget, vi kunne blive enige om til gavn for turismen og hele Danmarks turistattraktioner.

Eva Kjer Hansen.

Tak for det. Det er også derfor, jeg synes, at ministeren skal se at komme i gang. For nu er der med den tidsplan, ministeren har, allerede gået 2 år, hvor man ikke har kunnet søge om nye turistskilte.

Jeg vil så bare i forhold til kriterierne spørge ministeren, om han så vil forsikre om, at et sted som Trapholt med 75.000-80.000 besøgende årligt kan få et turistskilt, og at sådan et sted som Gram Slot, der nu er oppe på 125.000 besøgende, også kan få et turistskilt.

Ministeren, ½ minut.

Tak. Ja, der har vi det jo lige præcis. Det her er lidt principielt, så derfor er det vigtigt, at jeg lige får det sagt. Det er med al respekt lige præcis det, vi ikke skal ind i, nemlig en diskussion om enkelte steder. Der blev også tidligere nævnt Gavnø Slot, Trapholt og andre steder. Jamen det er alle sammen steder, jeg holder utrolig meget af og ønsker alt det bedste for, men det ville være så forkert, hvis vi her i Folketingssalen eller jeg som transportminister gik ind og sagde, at vi eller jeg skulle bestemme, hvem der skal have hvilken skiltning. Det ville være så forkert, og som jeg kender spørgeren, er det slet heller ikke den glidebane, man vil ind på, i forhold til de principper, vi varetager det her efter. Så der skal vi altså ikke ind.

Vi er nødt til at sige, at det er en ordning, som skal være mere gennemskuelig, og som også skal være nemmere at gennemskue fra lokalt hold, men hvor vi som politikere ikke går ind og er dem, der bestemmer.

Vi har nu igen en medspørger, og det er fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Tak for det. Nu har jeg jo så siddet og lyttet lidt med, og jeg må altså godt nok sige, at det er længe siden, jeg stod her første gang og talte med transportministerens forgænger om, hvornår vi kunne få en ordning om skiltene gjort fuldendt. For der er mange steder, der ønsker sig et, men der er sandelig også gode argumenter for at stille et op.

Nu siger ministeren så: Jo, men nu er vi jo først lige blevet færdige med evalueringen, og kriterierne tør jeg slet ikke selv at kommentere. Kriterierne skal udtænkes af nogle mennesker, der sidder i nogle huler et sted. De må være gemt inde bagved Transportministeriet, er jeg bange for.

Hvornår var det meningen politikerne skulle på banen? Er det ikke en politisk beslutning, hvordan vi synes vores lands turistattraktioner skal markedsføres, og hvordan viden om dem skal sendes videre til andre? Hvilke kriterier må politikerne være med til at beslutte her? Jeg synes virkelig, ministeren har gemt sig.

Ministeren.

Okay, det er jeg rigtig ked af, altså at man har fået den opfattelse. Det er slet ikke formålet på nogen måde at gemme sig, hverken i huler eller i Transportministeriet eller her i Folketingssalen. Altså, den nuværende forsøgsordning blev indført under den tidligere regering, og jeg syntes, det var fint. Jeg støttede den varmt, og det var godt, vi fik den forsøgsordning i gang.

Det var første gang, vi prøvede det, og jeg tror faktisk, det var efter et tysk forbillede, for de har haft det i længere tid end os. Men jeg synes, det er meget, meget glimrende. Det sker meget ofte, at jeg får henvendelser, og så sent som for 2-3 uger siden fik jeg en ny henvendelse fra et andet sted i Danmark end det, der er nævnt i dag – og det vil jeg ikke fremhæve i dag, for det synes jeg ikke der er grund til.

Men det er bare vigtigt, synes jeg, at vi ikke sådan skal bilde hinanden eller befolkningen ind, at det skal være en ordning, hvor vi politikere skal bestemme: Du må få, og du må ikke få. For der er jo ikke plads til så mange skilte. Der er kun plads til et pr. afkørsel f.eks. Så det er ikke os, der skal gøre det. Det må være efter nogle kriterier vedrørende færdselssikkerhed og bestemmes af nogle, der ved noget om turisme, og nogle, der ved noget om vores nation og vores kulturhistorie og natur. Og det er jo præcis dem, som sidder med det i dag. Jeg synes, ordningen godt kunne trænge til at blive frisket lidt mere op og lidt nemmere at forstå og gennemskue, så man ved, hvor man kan søge. Det er det, jeg godt vil have lavet om, men ikke sådan, at det er os, der skal bestemme, hvem det skal være.

Anne-Mette Winther Christiansen.

Tak. Så kom vi alligevel ind i politikkens kerne. Det er jo dejligt; det er der, vi skal hen. For nu bliver der sagt, at der kun må stå ét skilt pr. afkørsel. Der er så udfordringen.

For lige nu er der henvisninger til potteskårsmuseer, men der kan ikke være det til en turistattraktion som Djurs Sommerland med 700.000 gæster. Det er underligt, at vi ikke synes, at vores turistattraktioner må markedsføres – Gram Slot, Gavnø – at vi ikke må gå ind og lave en stærk branding af Danmark, fordi vi skal vente på, at nogle har besluttet sig. Og når nu jeg ved, at f.eks. Venstre allerede den 14. april har skrevet, at vi er klar, hvorfor er der så ikke sat kaffe over endnu?

Ministeren.

Jeg skal lige sige, at det der med ét skilt pr. afkørsel, så vidt jeg forstår, er med de nuværende regler, som blev indført under den tidligere regering. Så hvis man er stor modstander af det, så synes jeg, jeg vil sige, at det jo er indført under den tidligere regering. Så vidt, jeg forstår, var det på grund af noget med trafiksikkerheden. Det er vi nødt til at have stor, stor respekt for, altså at trafiksikkerheden selvfølgelig kommer i første række.

Hvis det kan lade sig gøre at lave en ordning, hvor der er flere skilte, jamen så fred være med det, det er fint med mig, hvis det kan lade sig gøre. Det skal bare være sådan, at vi altså er sikre på, at dem, der ved noget om trafiksikkerhed – Rigspolitiet og andre – har deres blå stempel klar i forhold til det.

Så er det bare sådan, hvad angår partiet Venstre, der har meddelt os i dag, at de godt vil videreføre ordningen, at det er glimrende. Det noterer jeg. Og det er sådan, at det temmelig ofte sker, at partiet Venstre og andre partier siger, at det og det projekt i Danmark vil de godt have med videre. Jamen det bliver alt sammen noteret, og det her er i forvejen på dagsordenen til næste turnus. Og det kan være lidt irriterende, men det er simpelt hen sådan, det er, for der skal være penge på kontoen, før vi mødes. Og det gør vi en gang om året, og næste gang, vi mødes, er det altså til efteråret.

Sidste runde, Eva Kjer Hansen.

Ja, jeg er bare målløs. Jeg kan forstå, at ministeren mener, at det er embedsmændene, der skal træffe afgørelse om kriterier for opsætning af de brune skilte. Det er jeg simpelt hen overrasket over. Efter min mening må det være en politisk afgørelse, hvilke kriterier der skal gælde for opsætning af skilte. Og det viser jo bare, at ministeren åbenbart ikke synes, at det her skal vægtes noget særligt, og det er åbenbart derfor, ministeren så ikke vil svare mig på, hvilke kriterier ministeren synes vil være vigtige.

Jeg må bare sige, at jeg er meget forbavset over, at ministeren ikke er fremme i skoene for netop at udvikle det her med turistskilte og sørge for at få kriterier og beslutningsgrundlag på plads. Hvilke kriterier der skal gælde, må selvfølgelig være en politisk diskussion.

Ministeren.

Nu synes jeg faktisk, at vi to desværre tit går lidt galt af hinanden, når vi taler sammen. Det er jeg rigtig ked af, fordi jeg har stor respekt for spørgeren som politiker. Jeg ved ikke, om det bare har noget med mig at gøre, altså at jeg ikke kan kommunikere ordentligt.

Nu siger spørgeren efter en lang debat om den her sag, at hun er målløs, og at jeg åbenbart skulle mene, at det skulle være embedsmænd, der bestemte alt om kriterier. Jeg vil nu gå hjem, må jeg så sige, og læse det her meget nøje igennem, når det bliver skrevet ud her, og se, hvad det egentlig er, jeg så åbenbart skulle have sagt, som spørgeren har opfattet sådan. Jeg er ikke vant til, at jeg bliver misforstået i den grad, som det er sket nu.

Nej, det skal ikke være embedsmændene, der bestemmer kriterierne, men jeg vil gerne slå fast, at det i hvert fald ikke med min støtte kommer til at ske, at vi skal overhøre indsigelser omkring trafiksikkerhed, altså vigtige indsigelser – det kommer ikke til at ske. Er det så, at de skal bestemme? Nej, det er det da ikke, det kan vi da finde ud af; selvfølgelig kan vi finde ud af det, lige så vel som vi kan finde ud af de andre ting.

Men det skal ikke være sådan, at vi politikere bestemmer, hvilke turistattraktioner der så skal få, og hvilke der ikke skal få. Det er det, jeg har sagt. Og det er – med al respekt for spørgeren – noget helt andet end det, som spørgeren forsøgte at konkludere. Det er jeg ærlig talt lidt ked af, altså at sådan en debat her, som kunne oplyse og bibringe løsninger, desværre bibringer det modsatte.

Måske er det min skyld. Det vil jeg gå hjem og læse op på nu her, altså om det er mig, der har udtalt mig så forkert.

Spørgsmålet er sluttet, langt om længe. Taletiden blev overskredet.

Det sidste spørgsmål er også til transportministeren, og det er af hr. Peter Juel Jensen.