Spm. nr. S 103

13) Til miljøministeren af:

Anni Matthiesen (V) :

Hvordan mener ministeren, at ministerens planer om at stoppe for muligheden for både at sprøjte og gøde § 3-arealerne er i harmoni med vækstaftalen?

Værsgo.

Tak for det. Og det første spørgsmål lyder: Hvordan mener ministeren, at ministerens planer om at stoppe for muligheden for både at sprøjte og gøde § 3-arealerne er i harmoni med vækstaftalen?

Så er det miljøministeren, der svarer.

Jeg synes, det er vigtigt at starte med at sige, at vores § 3-natur er noget af den mest sårbare natur, vi har i Danmark overhovedet. Det er der, hvor tusindvis af vores sjældne dyre- og plantearter, vores insekter, vores sommerfugle, vores padder lever; nogle af dem, som vi har en forpligtelse til at beskytte, og som lever i vores moser og vores søer, på vores overdrev og enge, som det her § 3-begreb altså dækker over.

Vi har jo et mål, endda et internationalt forpligtende mål om, at vi skal standse tilbagegangen i det, vi kalder biodiversiteten, altså mangfoldigheden af arterne. Og hvis vi skal nå det mål, er det jo også vigtigt, at vi tør tage nogle skridt, og også har politisk mod og vilje til at tage nogle skridt, der rent faktisk vil gøre en forskel for vores mest sårbare natur.

Det her forslag, som vi nu lægger frem, om et forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-arealerne – et fuldt forbud – som man kan sige følger den beslutning til dørs, som man traf i slutningen af 1990'erne på det her område, vil gøre en markant forskel for vores sårbare natur. Jeg mener, at det her forslag er i fin harmoni med de øvrige initiativer, som regeringen har taget, i forhold til at sikre den balance, hvor vi på den ene side gerne vil give erhvervet nogle gode vækstbetingelser og på den anden side også gerne vil give naturen de bedste muligheder for at udvikle sig. Det mener jeg er til alles gavn og glæde.

Vi ønsker at sikre gode vækstvilkår for landbruget, samtidig med at vi sikrer naturen gode udviklingsmuligheder.

Vi har i løbet af 2014 lanceret en række vækstinitiativer, der følger op på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger på vækstdelen, kan man sige, og der var jo også en række anbefalinger, der handlede om naturområdet, netop for at sikre den balance, som jeg taler om her. Derfor synes jeg, at det er helt naturligt, at vi nu også følger op på nogle af de naturanbefalinger, der kom fra Natur- og Landbrugskommissionen, og her var forslaget om et fuldt forbud mod sprøjtning og gødskning på § 3-arealerne jo et af de væsentlige forslag fra kommissionen.

Man kan sige, at selv om det her forslag vil have nogle omkostninger for erhvervet, ja, så er der med regeringens initiativer samlet set tale om en gevinst for erhvervet.

Så er det fru Anni Matthiesen.

Tak. Netop som ministeren også selv nævner i svaret, vil det jo have nogle omkostninger for erhvervet. Nu ved jeg godt, det måske kan være vanskeligt her på stående fod lige at sige noget om, hvad det reelt vil komme til at koste, men det kunne jo være, at ministeren kunne fortælle os her i dag i Folketingssalen, hvad det reelt vil få af omkostninger for erhvervet.

Jeg må jo sige, at det selvfølgelig bekymrer en del, og det bekymrer også mig, at man på den her måde egentlig tager omkring 54.000 ha § 3-arealer ud af drift. Jeg er nervøs for, at det jo netop påvirker erhvervet i negativ retning, at mange landmænd på den måde reelt får en dårligere mulighed for vækst.

Så er det ministeren.

Jeg havde jo godt tænkt, at det var det, fru Anni Matthiesen nok gerne ville spørge lidt ind til, altså det her med omkostningerne for erhvervet, så det har jeg selvfølgelig taget med her i beredskabet. Lad mig først sige i forhold til det med de 54.000 ha, at jeg godt er bekendt med, at Effektivt Landbrug rejser rundt med det tal. Det er ikke et tal, jeg kan genkende. Vores beregninger viser, at forbuddet vil berøre ca. 35.000 ha af det samlede landbrugsareal, som jo er oppe på 2,6 mio. ha. Vi vurderer, at det vil berøre godt 10.000 bedrifter, hvoraf de 85 pct. af bedrifterne vil blive påvirket på et areal mindre end 5 ha, altså et meget lille areal. Det svarer til, at hver bedrift i gennemsnit vil miste mellem 5.000 kr. og 7.500 kr. årligt.

Så er det fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg ved godt, at det kan lyde som småpenge, og at det kan lyde som ganske få arealer, man nu tager ud for den enkelte landmand, men vi ved jo også godt, at det pludselig kan være de her små ting, som gør, at det kan være vanskeligt at blive ved med at drive landbrug, at det er de sidste kroner, der bliver trukket fra bundlinjen, der gør, at det ikke mere er nogen god forretning at drive landbrug.

Der må jeg sige, at jeg hører mange, som siger, at de er bekymrede over, at det, hvis man bliver ved med at tage et stykke, og at det, hver eneste gang man tager nogle nye tiltag, reelt betyder, at de har mindre landbrugsjord at gøre godt med. Deler ministeren ikke de bekymringer?

Så er det ministeren.

Jamen som jeg sagde i min indledning, er regeringen meget optaget af, at vi får en god balance mellem på den ene side at sikre erhvervet nogle gode vækstbetingelser og på den anden side samtidig sikre, at vi lever op til den forpligtelse, som jeg synes vi har i forhold til fremtidige generationer, nemlig til at sikre, at de kan få naturoplevelser, der er lige så rige som dem, vi kan få i dag. Det vil sige, at vi skal beskytte de arter, som i dag er truet, meget bedre, end vi gør i dag. Så den balance er jeg meget optaget af at vi finder.

Derfor har regeringen også i foråret – i øvrigt med deltagelse af Venstre – indgået en aftale om en vækstplan for fødevarer, hvor vi jo blandt andet går ind og kigger på nogle af de ting, der også har været en kilde til stor bekymring hos mange landmænd. Det drejer sig f.eks. om randzoneloven, hvor vi jo er enige om at gå fra 50.000 ha til 25.000 ha – det er en væsentlig imødekommelse. Vi har ændret omregningsfaktoren, sådan at der med den aftale blev mulighed for 1,5 millioner flere svin i de danske stalde.

Så jeg synes faktisk, vi har imødekommet rigtig mange af de ønsker, der har været, og også de anbefalinger, der er blevet givet med hensyn til vækstdelen. Men balancen er vigtig for mig her.

Så er det fru Anni Matthiesen.

Jeg tror sagtens, vi kan blive enige om, at det er vigtigt med balance, og det tror jeg såmænd også at vi kan blive enige med landbruget om. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at der er balance i tingene. Men samtidig kan jeg være i tvivl om, om der ikke godt stadig væk kan være balance, selv om landmanden fortsat er naturplejeren.

Jeg må jo sige, at jeg i forhold til netop § 3-arealerne tror, at der er mange steder, hvor der nu kan være større fare for, at arealerne kommer til at gro til. Og der må jeg jo spørge: Hvor er balancen så i forhold til at pleje naturen og også give plads til de forskellige typer af insekter og planter, hvis det er sådan, at det hele gror til? Jeg vi godt høre, hvad ministerens holdning er til det. Er der ikke en bekymring for, at der sker en tilgroning, hvis landmændene ikke plejer de her arealer mere?

Så er det miljøministeren.

Det er jo sådan noget, der bliver spurgt ind til i det næste spørgsmål, men vi kan godt tage lidt forskud på glæderne her. Der ligger ikke noget i det her forslag, som forhindrer, at man fortsat kan afgræsse de her arealer. Det er der ikke noget forbud imod, heller ikke fremadrettet.

Det, som det her forslag drejer sig om, er, at vi gerne vil sikre de områder, som vi har udpeget som de mest sårbare naturtyper i Danmark, altså der, hvor vi ved, at de truede arter lever, der, hvor vi ved, at vi har med helt særlige naturværdier at gøre. Der giver det for mig ikke mening, at man sprøjter og spreder gødning, hvilket vi fra forskningsresultaterne ved betyder, at man ser en voldsom tilbagegang i de arter, der lever på de områder. Så jeg synes, det er en logisk følge, at vi nu tager skridtet fuldt ud med den naturbeskyttelseslov, vi har, og siger, at det må gælde alle § 3-arealerne, at der ikke må sprøjtes og gødskes.

Tak til ministeren. Så er vi færdige med spørgsmål 13.

Men vi fortsætter med både miljøministeren og fru Anni Matthiesen, for fru Anni Matthiesen har også stillet spørgsmål 14.