L 66 Forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love.

(Gennemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere, krav til oversættelse af eksamensbeviser og midlertidig overgangsordning om supplering mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV)
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 12-11-2014

Fremsat den 12. november 2014 af uddannelses- og forskningsminister (Sofie Carsten Nielsen)

20141_l66_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 12. november 2014 af uddannelses- og forskningsminister (Sofie Carsten Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

(Gennemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere og krav til oversættelse af eksamensbeviser m.v.)

§ 1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 8 a indsættes:

»§ 8 b. Ministeren kan kræve personoplysninger fra universitetet om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«

2. Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a. Universitetet kan påtage sig forsikringsansvaret for udenlandske gæsteforskere og ikke-indskrevne gæste-ph.d.-studerende, der som led i deres ophold ved universitetet pådrager sig skade eller påfører skade på ting eller andre personer.«

§ 2

I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 25. august 2014, foretages følgende ændring:

1. Efter § 44 indsættes:

»§ 44 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra erhvervsakademiet om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«

§ 3

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 25. august 2014, foretages følgende ændring:

1. Efter § 45 indsættes:

»§ 45 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra professionshøjskolen om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«

§ 4

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 1614 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:

1. Efter § 39 indsættes:

»§ 39 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra højskolen om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«

§ 5

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 750 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

2. Efter § 14 indsættes i kapitel 6:

»§ 14 a. Uddannelsesinstitutionen kan påtage sig forsikringsansvaret for udenlandske gæsteforskere og ikke-ind­-skrevne gæste-ph.d.-studerende, der som led i deres ophold ved institutionen pådrager sig skade eller påfører skade på ting eller andre personer.«

3. Efter § 15 c indsættes:

»§ 15 d. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra uddannelsesinstitutionen om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«

§ 6

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 520 af 26. maj 2014 og § 4 i lov nr. 750 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 23 b indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra uddannelsesinstitutionen om studerende, elever og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes og elevers vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«

§ 7

I lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 1 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om krav til ansøgere om oversættelse af eksamensbeviser m.v.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

    
Almindelige bemærkninger
    
Indholdsfortegnelse
    
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Gennemsigtighed i valg af uddannelse
  
2.1.1.
Gældende ret
  
2.1.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.
Forsikring af gæsteforskere
  
2.2.1.
Gældende ret
  
2.2.2.
Den foreslåede ordning
 
2.3.
Krav til oversættelse af eksamensbeviser m.v.
  
2.3.1.
Gældende ret
  
2.3.2.
Den foreslåede ordning
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder, organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema
    


1. Indledning

For at skabe større gennemsigtighed i den enkeltes uddannelsesvalg vil uddannelses- og forskningsministeren udvikle et nyt digitalt værktøj, der gør det muligt at søge information om og sammenligne videregående uddannelser på tværs. For at kvalificere disse informationer ønsker ministeren at udbygge de allerede tilgængelige statistiske oplysninger med studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til beskæftigelse.

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftalen af 2. juli 2014 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en vækstpakke 2014, initiativ 79.

Med initiativet er det målet, at der skal skabes gennemsigtighed i den enkeltes uddannelsesvalg, således at information om kvalitet og relevans (beskæftigelsesmuligheder m.v.) reelt og aktivt kan understøtte de unges valg af videregående uddannelse positivt.

Produktivitetskommissionen peger i Analyserapport 4: Uddannelse og Innovation fra december 2013 på, at danske uddannelsessøgende i stor og stigende grad har søgt ind på uddannelser med systematisk højere arbejdsløshed end andre uddannelser. Produktivitetskommissionen anfører, at en medvirkende årsag kan være, at der mangler let tilgængelig og sammenlignelig information om uddannelserne, når de unge skal vælge uddannelse.

For at gøre det lettere for kommende studerende at vurdere og sammenligne videregående uddannelser med henblik på valg af uddannelse ønsker regeringen, at der - bl.a. i tilknytning til UddannelsesGuiden (ug.dk) - udvikles digitale redskaber med henblik på offentliggørelse af sammenlignelige og overskuelige informationer om alle de videregående uddannelser, herunder information om ledighed, erhvervsindkomst, beskæftigelse og timetal på uddannelsen, samt studerendes og færdiguddannedes vurdering af uddannelsernes kvalitet og deres relevans for efterfølgende beskæftigelse.

Der offentliggøres i dag en række informationer om uddannelser, f.eks. fuldførelsesprocenter og færdiguddannedes overgang til beskæftigelse samt en række mere kvalitative beskrivelser af uddannelsernes arbejdsmarked på bl.a. UddannelsesGuiden (ug.dk). Denne information er imidlertid svær at sammenligne på tværs af uddannelser.

Uddannelses- og forskningsministeren vil derfor udvikle et nyt digitalt værktøj - bl.a. i tilknytning til UddannelsesGuiden (ug.dk) - der gør det muligt at søge information om og sammenligne uddannelser på tværs.

For at styrke de videregående uddannelsesinstitutioners mulighed for at rekruttere dygtige gæsteforskere ønsker regeringen desuden at udvide den statslige selvforsikring til også at omfatte ikke-ansatte gæsteforskere, så forskelle i forsikringsdækning ikke bliver afgørende for rekruttering af udenlandske gæsteforskere.

Endvidere foreslås det at give uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om krav til ansøgere om oversættelse af dokumentation for udenlandske uddannelseskvalifikationer (eksamensbeviser m.v.) ved ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gennemsigtighed i valg af uddannelse

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler indhenter Uddannelses- og Forskningsministeriet fra uddannelsesinstitutionerne oplysninger til budgetterings- og statistiske formål, f.eks. oplysninger om uddannelsernes undervisnings- og vejledningstimer m.v., samt bearbejder registerdata fra Danmarks Statistik vedrørende ledighed og erhvervsindkomst m.v. Der henvises til § 19, stk. 9, i universitetsloven, § 44, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 45, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 39, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen, § 10, stk. 2, i lov videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og § 7, stk. 6, i lov om maritime uddannelser. Ministeriet kan dog ikke pålægge uddannelsesinstitutionerne at udlevere kontaktoplysninger på studerende og færdiguddannede til brug for det foreslåede digitale værktøj.

Uddannelsesinstitutionerne kan i dag vælge at udlevere kontaktoplysninger om de studerende og færdiguddannede til central indsamling af data, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, 5 og 7, og § 11, stk. 1, i lov om behandling af personoplysninger, og kapitel 13 i lov om Det Centrale Personregister, men institutionerne har ikke pligt hertil.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at alle de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet forpligtes til at indberette personoplysninger for relevante studerende og færdiguddannede til ministeriet til brug for indsamling af oplysninger om de studerendes vurderinger af kvalitet og den faglige relevans i deres uddannelse og om de færdiguddannedes vurderinger af uddannelserne i forhold til deres efterfølgende beskæftigelse. Med person­oplysninger forstås kontaktinformationer på alle studerende og færdiguddannede i form af bl.a. navn, adresse, e-mail­adresse, telefonnummer/mobilnummer samt cpr-nummer, i det omfang institutionerne i forvejen er i besiddelse af de nævnte oplysninger.

Der udarbejdes - i samarbejde med relevante repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og studerende samt Studievalg (syv regionale vejledningscentre, der alle vejleder om videregående uddannelse og erhverv i hele Danmark) - et digitalt værktøj til offentliggørelse bl.a. i tilknytning til UddannelsesGuiden (ug.dk), hvor potentielle ansøgere til de videregående uddannelser kan sammenligne uddannelser på tværs af flere parametre om kvalitet og relevans. I det digitale værktøj skal brugeren selv kunne definere, hvilke uddannelser der skal sammenlignes og på hvilke parametre. I det digitale værktøj skal både registerbaserede data og spørgeskemadata være tilgængelige.

Det forventes, at oplysninger om ledighed og erhvervsindkomst samt oplysninger om undervisnings- og vejledningstimer m.v. vil være tilgængelige i det digitale værktøj forud for ansøgningsrunden til optagelsen i 2015. Oplysninger om undervisnings- og vejledningstimer kan alene medtages for en delmængde af uddannelserne i 2015, da 2014-dataindsamlingen er en pilotindsamling, som alene omfatter en delmængde af uddannelserne. Efterfølgende vil oplysningerne blive etableret for alle de videregående uddannelser.

Det forventes, at oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til efterfølgende beskæftigelse indsamles via spørgeskemaundersøgelser, og at oplysningerne kan medtages i det digitale værktøj forud for studiestart i 2016.

Information om de studerendes og færdiguddannedes vurderinger af kvalitet og relevans vil blive indsamlet centralt af ministeriet for at sikre, at data kan sammenlignes på tværs af uddannelser og institutioner. Det er vurderingen, at sammenlignelighed i data bedst sikres ved, at ministeriet har ansvaret for udvikling af spørgemetodik, indsamling og bearbejdning af data m.v.

Ministeriet skal som dataansvarlig myndighed for spørgeskemaundersøgelserne overholde lov om behandling af personoplysninger, herunder bestemmelserne om indhentelse af forudgående udtalelse hos Datatilsynet, da behandlingen udelukkende finder sted i videnskabeligt eller statistisk øjemed, jf. lovens § 45, stk. 1, nr. 3. Ministeriets behandling af de indhentede data vil derfor ske inden for rammerne af lov om behandling af personoplysninger.

2.2. Forsikring af gæsteforskere

2.2.1. Gældende ret

Universiteterne er som statsfinansierede selvejende institutioner omfattet af statens selvforsikringsprincip, jf. Finansministeriets Budgetvejledning 2014, punkt 2.11.5.7. Tilsvarende er Designskolen Kolding som selvejende institution omfattet af statens selvforsikringsprincip, mens Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Danske Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering som statsinstitutioner er direkte omfattet af statens selvforsikring, jf. Finansministeriets Budgetvejledning 2014, punkt 2.2.17.

Det indebærer, at institutionerne med undtagelse af enkelte forsikringstyper ikke må tegne forsikring via private udbydere uden tilladelse fra Finansministeriet. Tilladelse kan gives, hvis det i det konkrete tilfælde vurderes at være økonomisk fordelagtigt for staten, eller på baggrund af særskilt hjemmel.

For skader, hvor der ikke er tegnet forsikring, og som derfor er omfattet af selvforsikringsprincippet, er institutionen således henvist til selv at afholde omkostningerne til gen­etablering efter skaden. Er skaden forvoldt af en person, der ikke er omfattet af institutionens forsikringsansvar, følger det af almindelige budget- og bevillingsregler, at institutioner, der har et skadekrav mod en skadevolder, skal gøre forsøg på at inddrive et sådant krav.

Ansatte ved institutionerne er som led i deres ansættelse omfattet af institutionens selvforsikring. Udenlandske gæsteforskere ved f.eks. et universitet er formelt set ikke ansat ved institutionen, hvorfor de som udgangspunkt ikke er omfattet af statens selvforsikring. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, hvorvidt de udenlandske gæsteforskere vil være omfattet af de gældende regler.

Med begrebet gæsteforsker forstås ikke-ansatte og ikke-indskrevne personer, som i en kortere eller længere periode har ophold ved institutionen med henblik på at forske. Begrebet omfatter således såvel ordinære gæsteforskere som ph.d.-studerende ved udenlandske uddannelsesinstitutioner, der som led i deres ph.d.-uddannelse opholder sig ved institutionen uden at være indskrevet på en fuld ph.d.-uddannelse eller dele heraf ved institutionen. Begrebet omfatter omvendt ikke gæsteforedragsholdere eller deltagere i konferencer, seminarer og lignende afholdt af institutionen.

De gældende regler for udenlandske gæsteforskere kan opsummeres således:

- Person- og tingsskade forvoldt af gæsteforskeren: Det offentlige er som arbejdsgiver ansvarlig for de skadevoldende handlinger og undladelser uden for kontraktforhold, som de ansatte måtte forvolde i tjenesten. Det er derfor afgørende, om en gæsteforsker kan anses for at være ansat eller ej (uanset om vedkommende formelt set er ansat eller ej). Ved vurderingen heraf er instruktions-, tilsyns- og kontrolmulighedens udstrækning afgørende. Det vil derfor i det enkelte tilfælde afhænge af en konkret vurdering, om en gæsteforsker kan anses for at være ansat eller ej, og om vedkommende dermed er omfattet af institutionens selvforsikring.

- Arbejdsskader: Når en gæsteforsker er i en arbejdssituation, hvor gæsteforskeren udfører arbejde for institutionen, er gæsteforskeren omfattet af lov om arbejdsskadesikring, også selvom gæste­forske­ren formelt set ikke er ansat. Det er dog en forudsætning, at det er i institutionens interesse, at arbejdet udføres, og at der har været en vis instruktions- og tilsynsbeføjelse fra institutionens side.



Det vil således, som anført ovenfor, afhænge af en konkret vurdering, om en gæsteforsker er omfattet af institutionens selvforsikring eller ej.

2.2.2. Den foreslående ordning

For at fjerne tvivlen om forsikringsdækningen af de enkelte udenlandske gæsteforskere og for at fjerne behovet for, at gæsteforskerne tegner individuelle forsikringer, hvilket kan være vanskeligt og bekosteligt, foreslås det på baggrund af dialog med institutionerne at sidestille udenlandske gæsteforskere, som defineret under afsnit 2.2.1., med ansatte ved institutionerne i relation til institutionens selvforsikring.

En sådan hjemmel vurderes at styrke institutionernes muligheder for at tiltrække udenlandske gæsteforskere og vil efterkomme et konkret ønske fra institutionerne. Hertil kommer, at en sådan ordning vil være økonomisk mere hensigtsmæssig, da private forsikringer er bekostelige og kan være vanskelige at tegne.

Hjemmelen vil alene skulle omfatte skader på ting eller personer, der opstår som led i forskernes ophold ved institutionerne.

2.3. Krav til oversættelse af eksamensbeviser m.v.

2.3.1. Gældende ret

De videregående uddannelsesinstitutioner udbyder et stigende antal uddannelser, hvor der undervises på engelsk, og enhver person kan uanset nationalitet ansøge om optagelse på en videregående uddannelse i Danmark. Blandt andet derfor modtager institutionerne hvert år ansøgninger om optagelse, hvor ansøgerne medsender eksamensbeviser og anden dokumentation, der er affattet på et sprog, der kræver oversættelse, før ansøgningen kan behandles.

Der er fastsat adgangskrav til hver enkelt videregående uddannelse, almindeligvis i form af en adgangsgivende uddannelse. For uddannelser i efter- og videreuddannelsessystemet er der endvidere krav om relevant erhvervserfaring efter afslutning af den adgangsgivende eksamen. Ansøgeren skal dokumentere, at vedkommende opfylder adgangskravene til den eller de søgte uddannelser ved at fremsende eksamensbeviser og andre relevante bilag. Dette sker oftest ved, at ansøgeren uploader eksamensbeviser og bilag på optagelsesportalen www.optagelse.dk eller via uddannelsesinstitutionens hjemmeside.

Der er ikke hjemmel til at kræve, at den dokumentation, som ansøgere fremsender til en videregående uddannelsesinstitution med henblik på at dokumentere opfyldelse af adgangskravene, er udfærdiget på eller oversat til f.eks. dansk, norsk, svensk, engelsk, fransk eller tysk. Når en videregående uddannelsesinstitution modtager ansøgninger om studiepladser vedlagt eksamensbeviser og anden dokumentation, der er affattet på andre sprog, skal institutionerne derfor selv sørge for at oversætte dokumenterne i det omfang, det er nødvendigt for at kunne behandle ansøgningen.

På universitetsområdet er der i dag hjemmel til, at universitetet kan opkræve et depositum af ansøgere fra lande uden for EU/EØS for at behandle ansøgning om optagelse på en uddannelse, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er dansk, jf. universitetslovens § 26, stk. 8. Depositummet skal fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med sagsbehandlingen, der bl.a. omfatter gennemgang af en række dokumenter, herunder eksamensbeviser m.m., der dokumenterer, om ansøgeren opfylder de faglige adgangskrav samt eventuelle sprogkrav, der er fastsat for den pågældende uddannelse.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Med henblik på at lette de administrative byrder for de videregående uddannelsesinstitutioner og herunder frigøre ressourcer til faglige vurderinger, foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om krav til oversættelse af eksamensbeviser og anden dokumentation, der fremsendes i forbindelse med ansøgning om studieplads på en videregående uddannelse. Der vil således kunne stilles krav om, at ansøgere til studiepladser på videregående uddannelser fremsender de anførte dokumenter i en autoriseret oversættelse til et af flere nærmere angivne sprog.

Da det foreslåede kan formindske et universitets udgifter til oversættelse af ansøgeres eksamensbeviser og anden dokumentation, vil et universitets behov for at opkræve depositum for behandling af ansøgning om optagelse på en uddannelse af ansøgere fra lande uden for EU/EØS, jf. universitetslovens § 26, stk. 8, ligeledes kunne formindskes.

Forslaget tilsigter ikke at ændre Danmarks forpligtelser efter Konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land, jf. bekendtgørelse nr. 16 af 10. marts 1987 af nordisk konvention af 17. juni 1981 om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land. Efter konventionen forpligter staterne sig til at virke for, at en statsborger i en kontraherende stat, hvis der er behov herfor, kan anvende sit eget sprog ved henvendelse til myndigheder og andre offentlige organer i en anden kontraherende stat. Efter konventionen skal der i så vidt muligt omfang sørges for oversættelseshjælp, og omkostninger til oversættelse bør som udgangspunkt overholdes af det offentlige.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 3, og § 6, nr. 1, vil medføre engangsudgifter til udvikling af et digitalt præsentationsværktøj og løbende udgifter til gennemførelse af dataindsamlinger vedr. de studerende og de færdiguddannedes vurdering af uddannelsernes kvalitet og relevans. Afhængig af markedsprisen estimeres engangsomkostningerne i forhold til udviklingen af værktøjet til at udgøre mellem 750.000 kr. og 1.500.000 kr. Omkostninger i forhold til at gennemføre én dataindsamling af oplysninger om de studerendes og de færdiguddannedes vurdering af uddannelsernes kvalitet og relevans estimeres til 1.000.000 kr. Alle udgifter afholdes inden for Uddannelses- og Forskningsministeriets samlede ramme.

Udlevering af personoplysninger på studerende og færdiguddannede vil pålægge uddannelsesinstitutionerne en mindre administrativ opgave, som finansieres inden for institutionernes samlede tilskud.

Eventuelle udgifter som følge af, at institutionerne påtager sig forsikringsansvaret for udenlandske gæsteforskere og ikke-indskrevne gæste-ph.d.-studerende, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og § 5, nr. 2, afholdes af institutionerne selv inden for deres ramme.

Lovforslagets § 7, nr. 1, vil have positive administrative konsekvenser for videregående uddannelsesinstitutioner som følge af, at der kan stilles krav om, at eksamensbeviser og anden dokumentation, der fremsendes i forbindelse med ansøgning om studieplads på en videregående uddannelse, skal være oversat til bestemte sprog, hvorved det ikke er nødvendigt for uddannelsesinstitutionen at foretage eller få foretaget oversættelse, inden ansøgningen om studieplads kan behandles.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslagets § 7, nr. 1, vil have administrative konsekvenser for personer, hvis udenlandske eksamensbeviser og anden dokumentation, der fremsendes i forbindelse med ansøgning om studieplads på en videregående uddannelse, bliver omfattet af krav om oversættelse, der fastsættes med hjemmel i denne bestemmelse.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september 2014 til den 3. oktober 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, C3, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danish Institute for Study Abroad, Danish Society for Education and Business, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skolelederforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Magisterforening, Dansk Sø-Restaurations Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landbrugsskoler, Danske Landskabsarkitekter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), De Studerendes Landsråd (DSL), Den Nationale Videnskabsetiske Komite, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelig Danske Videnskabernes Selskab, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi MidtVest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi SydVest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fiskeriskolen, Foreningen af private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, FTF, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Studerende Landsorganisationen, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen (VUC), Lederne, LO, Lægemiddelforeningen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Maskinmestrenes forening, Metal Søfart, Nordisk Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Psykolognævnet, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Repræsentanter for de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, Repræsentanter for forstanderne for de maritime institutioner, Repræsentanter for underviserne på de maritime institutioner, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sektorforskningens Direktørkollegium, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Studievalg Fyn, Studievalg København, Studievalg Midt- og Vestjylland, Studievalg Nordjylland, Studievalg Sjælland, Studievalg Sydjylland, Studievalg Østjylland, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Søværnet, Tekniq, Teknisk Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Sjælland, University College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.

   
9. Sammenfattende skema
  
   
 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
De videregående uddannelsesinstitutioner skal ikke foranstalte oversættelse af eksamensbeviser og anden dokumentation, inden ansøgningen om studieplads kan behandles.
De videregående uddannelsesinstitutioner skal udlevere kontaktinformationer på studerende og færdiguddannede.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Krav om oversættelse af eksamensbeviser og anden dokumentation, der fremsendes i forbindelse med ansøgning om studieplads på en videregående uddannelse.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med bestemmelsen får uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at pålægge universiteterne at udlevere kontaktinformationer på alle bachelor- og kandidatstuderende og færdiguddannede bachelor- og kandidatstuderende i form af bl.a. navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer/mobilnummer samt cpr-nummer, således at ministeriet kan kontakte de studerende og færdiguddannede til brug for etablering af data om studerendes vurdering af undervisningskvaliteten og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til beskæftigelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.

Det skitserede spørgeskema vil blive udviklet i samarbejde med universiteterne, studerende og andre relevante interessenter.

Det skitserede spørgeskema forventes at blive udsendt til studerende og færdiguddannede via e-boks, idet det blev obligatorisk at modtage digital post via e-boks fra offentlige myndigheder den 1. november 2014. De fleste skemaer vil kunne sendes via e-boks. Dog er der personer, som ikke har adgang til e-boks. Dette vedrører særligt udlændinge, der efter endt heltidsuddannelse ikke længere bor i Danmark. I disse tilfælde vil ministeriet anvende de andre kontaktoplysninger. Det bemærkes, at universiteterne skal indsende alle de nævnte kontaktoplysninger, men kun i det omfang disse oplysninger foreligger hos universitetet.

Det enkelte universitet vil få mulighed for at få de bearbejdede data på egne studerende og færdiguddannede retur, hvis universitetet ønsker dette, og hvis Datatilsynet giver tilladelse hertil, jf. persondatalovens § 10, stk. 3. Disse data vil f.eks. kunne erstatte eller supplere universitetets egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser, og herved kan ekstra belastning af studerende og færdiguddannede undgås.

For at understøtte muligheden for at lade denne nye centrale dataindsamling erstatte eller supplere universiteternes egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser forventes dataindsamlingen tilrettelagt sådan, at universiteterne tilbydes en mulighed for at tilføje egne spørgsmål som tillæg til de centralt definerede spørgsmål, dog sådan at universitetet selv afholder den marginale udgift forbundet hermed.

Til nr. 2

Med bestemmelsen foreslås det, at udenlandske gæsteforskere kan omfattes af universitetets forsikringsansvar. Med begrebet gæsteforsker forstås ikke-ansatte og ikke-indskrevne personer, som i en kortere eller længere periode har ophold ved universitetet med henblik på at forske. Bestemmelsen vil ligeledes omfatte ph.d.-studerende ved udenlandske uddannelsesinstitutioner, der som led i deres uddannelse opholder sig ved universitetet uden at være indskrevet på en fuld ph.d.-uddannelse eller dele heraf ved universitetet. Begrebet omfatter omvendt ikke gæsteforedragsholdere eller deltagere i konferencer, seminarer og lignende afholdt af universitetet.

Universitetet vil herefter kunne afholde udgifter til dækning af skader forårsaget af udenlandske gæsteforskere og ikke-indskrevne gæste-ph.d.-studerende i samme omfang som for deres ansatte personale.

Hjemmelen vil alene skulle omfatte skader på ting eller personer, der opstår i forbindelse med arbejde, der er betinget af forskernes ophold ved institutionerne.

Til § 2

Med bestemmelsen får uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at pålægge erhvervsakademierne at udlevere kontaktinformationer på alle studerende på og færdiguddannede fra erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i form af bl.a. navn, adresse, e-mail­adresse, telefonnummer/mobilnummer samt cpr-nummer, således at ministeriet kan kontakte de studerende og færdiguddannede til brug for etablering af data om studerendes vurdering af undervisningskvaliteten og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til beskæftigelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.

Det skitserede spørgeskema vil blive udviklet i samarbejde med erhvervsakademierne, studerende og andre relevante interessenter.

Det skitserede spørgeskema forventes at blive udsendt til studerende og færdiguddannede via e-boks, idet det blev obligatorisk at modtage digital post via e-boks fra offentlige myndigheder den 1. november 2014. De fleste skemaer vil kunne sendes via e-boks. Dog er der personer, som ikke har adgang til e-boks. Dette vedrører særligt udlændinge, der efter endt heltidsuddannelse ikke længere bor i Danmark. I disse tilfælde vil ministeriet anvende de andre kontaktoplysninger. Det bemærkes, at erhvervsakademierne skal indsende alle de nævnte kontaktoplysninger, men kun i det omfang disse oplysninger foreligger hos erhvervsakademiet.

Det enkelte erhvervsakademi vil få mulighed for at få de bearbejdede data på egne studerende og færdiguddannede retur, hvis erhvervsakademiet ønsker dette, og hvis Datatilsynet giver tilladelse hertil, jf. persondatalovens § 10, stk. 3. Disse data vil f.eks. kunne erstatte eller supplere erhvervsakademiets egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser.

For at understøtte muligheden for at lade denne nye centrale dataindsamling erstatte eller supplere erhvervsakademiernes egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser forventes dataindsamlingen tilrettelagt sådan, at erhvervsakademierne tilbydes en mulighed for at tilføje egne spørgsmål som tillæg til de centralt definerede spørgsmål, dog sådan at erhvervsakademiet selv afholder den marginale udgift forbundet hermed.

Til § 3

Med bestemmelsen får uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at pålægge professionshøjskolerne at udlevere kontaktinformationer på alle studerende på og færdiguddannede fra erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i form af bl.a. navn, adresse, e-mail­adresse, telefonnummer/mobilnummer samt cpr-nummer, således at ministeriet kan kontakte de studerende og færdiguddannede til brug for etablering af data om studerendes vurdering af undervisningskvaliteten og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til beskæftigelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.

Det skitserede spørgeskema vil blive udviklet i samarbejde med professionshøjskolerne, studerende og andre relevante interessenter.

Det skitserede spørgeskema forventes at blive udsendt til studerende og færdiguddannede via e-boks, idet det blev obligatorisk at modtage digital post via e-boks fra offentlige myndigheder den 1. november 2014. De fleste skemaer vil kunne sendes via e-boks. Dog er der personer, som ikke har adgang til e-boks. Dette vedrører særligt udlændinge, der efter endt heltidsuddannelse ikke længere bor i Danmark. I disse tilfælde vil ministeriet anvende de andre kontaktoplysninger. Det bemærkes, at professionshøjskolerne skal indsende alle de nævnte kontaktoplysninger, men kun i det omfang disse oplysninger foreligger hos professionshøjskolen.

Den enkelte professionshøjskole vil få mulighed for at få de bearbejdede data på egne studerende og færdiguddannede retur, hvis professionshøjskolen ønsker dette, og hvis Datatilsynet giver tilladelse hertil, jf. persondatalovens § 10, stk. 3. Disse data vil f.eks. kunne erstatte eller supplere professionshøjskolens egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser.

For at understøtte muligheden for at lade denne nye centrale dataindsamling erstatte eller supplere professionshøjskolernes egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser forventes dataindsamlingen tilrettelagt sådan, at professionshøjskolerne tilbydes en mulighed for at tilføje egne spørgsmål som tillæg til de centralt definerede spørgsmål, dog sådan at professionshøjskolen selv afholder den marginale udgift forbundet hermed.

Til § 4

Med bestemmelsen får uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at pålægge medie- og journalisthøjskolen at udlevere kontaktinformationer på alle studerende på og færdiguddannede fra erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i form af bl.a. navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer/mobilnummer samt cpr-nummer, således at ministeriet kan kontakte de studerende og færdiguddannede til brug for etablering af data om studerendes vurdering af undervisningskvaliteten og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til beskæftigelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.

Det skitserede spørgeskema vil blive udviklet i samarbejde med medie- og journalisthøjskolen, studerende og andre relevante interessenter.

Det skitserede spørgeskema forventes at blive udsendt til studerende og færdiguddannede via e-boks, idet det blev obligatorisk at modtage digital post via e-boks fra offentlige myndigheder den 1. november 2014. De fleste skemaer vil kunne sendes via e-boks. Dog er der personer, som ikke har adgang til e-boks. Dette vedrører særligt udlændinge, der efter endt heltidsuddannelse ikke længere bor i Danmark. I disse tilfælde vil ministeriet anvende de andre kontaktoplysninger. Det bemærkes, at medie- og journalisthøjskolen skal indsende alle de nævnte kontaktoplysninger, men kun i det omfang disse oplysninger foreligger hos medie- og journalisthøjskolen.

Medie- og journalisthøjskolen vil få mulighed for at få de bearbejdede data på egne studerende og færdiguddannede retur, hvis medie- og journalisthøjskolen ønsker dette, og hvis Datatilsynet giver tilladelse hertil, jf. persondatalovens § 10, stk. 3. Disse data vil f.eks. kunne erstatte eller supplere medie- og journalisthøjskolens egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser.

For at understøtte muligheden for at lade denne nye centrale dataindsamling erstatte eller supplere medie- og journalisthøjskolens egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser forventes dataindsamlingen tilrettelagt sådan, at medie- og journalisthøjskolen tilbydes en mulighed for at tilføje egne spørgsmål som tillæg til de centralt definerede spørgsmål, dog sådan at medie- og journalisthøjskolen selv afholder den marginale udgift forbundet hermed.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en teknisk ændring. Ved lov nr. 750 af 25. juni 2014 blev der indsat et nyt stk. 3 i § 13. Ved ændringen blev stykke-henvisningen ikke justeret således, at der henvises til den korrekte bestemmelse. Da både stk. 4 og 5 omhandler gebyrer, findes det nødvendigt at få rettet denne uhensigtsmæssighed.

Til nr. 2

Med bestemmelsen foreslås det, at udenlandske gæsteforskere kan omfattes af uddannelsesinstitutionens forsikringsansvar. Med begrebet gæsteforsker forstås ikke-ansatte og ikke-indskrevne personer, som i en kortere eller længere periode har ophold ved institutionen med henblik på at forske. Bestemmelsen vil ligeledes omfatte ph.d.-studerende ved udenlandske uddannelsesinstitutioner, der som led i deres ph.d.-uddannelse opholder sig ved institutionen uden at være indskrevet på en fuld ph.d.-uddannelse eller dele heraf ved institutionen. Begrebet omfatter omvendt ikke gæsteforedragsholdere eller deltagere i konferencer, seminarer og lignende afholdt af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil herefter kunne afholde udgifter til dækning af skader forårsaget af udenlandske gæsteforskere og ikke-indskrevne gæste-ph.d.-studerende i samme omfang som for deres ansatte personale.

Hjemmelen vil alene skulle omfatte skader på ting eller personer, der opstår i forbindelse med arbejde, der er betinget af forskernes ophold ved institutionerne.

Til nr. 3

Med bestemmelsen får uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at pålægge uddannelsesinstitutionerne at udlevere kontaktinformationer på alle bachelor- og kandidatstuderende og færdiguddannede bachelor- og kandidatstuderende i form af bl.a. navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer/mobilnummer samt cpr-nummer, således at ministeriet kan kontakte de studerende og færdiguddannede til brug for etablering af data om studerendes vurdering af undervisningskvaliteten og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til beskæftigelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.

Det skitserede spørgeskema vil blive udviklet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, studerende og andre relevante interessenter.

Det skitserede spørgeskema forventes at blive udsendt til studerende og færdiguddannede via e-boks, idet det blev obligatorisk at modtage digital post via e-boks fra offentlige myndigheder den 1. november 2014. De fleste skemaer vil kunne sendes via e-boks. Dog er der personer, som ikke har adgang til e-boks. Dette vedrører særligt udlændinge, der efter endt heltidsuddannelse ikke længere bor i Danmark. I disse tilfælde vil ministeriet anvende de andre kontaktoplysninger. Det bemærkes, at uddannelsesinstitutionerne skal indsende alle de nævnte kontaktoplysninger, men kun i det omfang disse oplysninger foreligger hos institutionen.

Den enkelte uddannelsesinstitution vil få mulighed for at få de bearbejdede data på egne studerende og færdiguddannede retur, hvis uddannelsesinstitutionen ønsker dette, og hvis Datatilsynet giver tilladelse hertil, jf. persondatalovens § 10, stk. 3. Disse data vil f.eks. kunne erstatte eller supplere uddannelsesinstitutionens egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser.

For at understøtte muligheden for at lade denne nye centrale dataindsamling erstatte eller supplere uddannelsesinstitutionernes egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser forventes dataindsamlingen tilrettelagt sådan, at institutionerne tilbydes en mulighed for at tilføje egne spørgsmål som tillæg til de centralt definerede spørgsmål, dog sådan at institutionen selv afholder den marginale udgift forbundet hermed.

Til § 6

Med bestemmelsen får uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at pålægge uddannelsesinstitutionerne at udlevere kontaktinformationer på alle studerende og elever på og færdiguddannede fra de maritime uddannelser i form af bl.a. navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer/mobilnummer samt cpr-nummer, således at ministeriet kan kontakte de studerende, eleverne og de færdiguddannede til brug for etablering af data om studerendes vurdering af undervisningskvaliteten og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til beskæftigelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.

Det skitserede spørgeskema vil blive udviklet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, studerende og andre relevante interessenter.

Det skitserede spørgeskema forventes at blive udsendt til studerende, elever og færdiguddannede via e-boks, idet det blev obligatorisk at modtage digital post via e-boks fra offentlige myndigheder den 1. november 2014. De fleste skemaer vil kunne sendes via e-boks. Dog er der personer, som ikke har adgang til e-boks. Dette vedrører særligt udlændinge, der efter endt heltidsuddannelse ikke længere bor i Danmark. I disse tilfælde vil ministeriet anvende de andre kontaktoplysninger. Det bemærkes, at uddannelsesinstitutionerne skal indsende alle de nævnte kontaktoplysninger, men kun i det omfang disse oplysninger foreligger hos institutionen.

Den enkelte uddannelsesinstitution vil få mulighed for at få de bearbejdede data på egne studerende, elever og færdiguddannede retur, hvis uddannelsesinstitutionen ønsker dette, og hvis Datatilsynet giver tilladelse hertil, jf. persondatalovens § 10, stk. 3. Disse data vil f.eks. kunne erstatte eller supplere institutionens egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser.

For at understøtte muligheden for at lade denne nye centrale dataindsamling erstatte eller supplere uddannelsesinstitutionernes egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser forventes dataindsamlingen tilrettelagt sådan, at institutionerne tilbydes en mulighed for at tilføje egne spørgsmål som tillæg til de centralt definerede spørgsmål, dog sådan at institutionen selv afholder den marginale udgift forbundet hermed.

Til § 7

Med henblik på at lette de administrative byrder for de videregående uddannelsesinstitutioner, der følger af, at institutionerne selv skal oversætte dokumentation fremsendt ved ansøgning om studieplads, foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om krav til oversættelse af eksamensbeviser og anden dokumentation, der fremsendes i forbindelse med ansøgning om studieplads på en videregående uddannelse. Foruden eksamensbeviser kan der f.eks. være tale om anden dokumentation for uddannelseskvalifikationer og dokumentation for relevant erhvervserfaring.

Der er ikke tilgængelig statistik om antallet af ansøgninger om studieplads på videregående uddannelser, der indeholder eksamensbeviser og anden dokumentation, der er affattet på et sprog, som kræver oversættelse. Antallet af ansøgninger er noget højere end antallet af optagne studerende, idet en del personer får afslag på deres ansøgninger. I årene 2010-2012 blev der optaget henholdsvis 7.076, 7.577 og 8.302 studerende fra andre EU/EØS-lande på ordinære heltidsuddannelser (eksklusive ph.d.-uddannelser), mens der de samme år blev optaget henholdsvis 1.210, 1.235 og 1.147 studerende fra tredjelande (dvs. uden for EU/EØS) på de nævnte uddannelser.

Det vurderes, at et behov for oversættelse hovedsageligt ses ved ansøgning om optagelse på uddannelser, hvor undervisningssproget er engelsk. Undervisningssproget er engelsk på 29 ud af 388 bacheloruddannelser, på 29 ud af 273 professionsbacheloruddannelser og på 55 ud af 218 erhvervsakademiuddannelser. På kandidatuddannelser er undervisningssproget engelsk på 238 ud af 568 uddannelser, mens undervisningssproget er engelsk på 19 ud af 115 masteruddannelser. Der er ikke på nuværende tidspunkt tilsvarende opgørelser for anden efter- og videreuddannelse eller for ph.d.-uddannelser.

De videregående uddannelsesinstitutioner kan i sagens natur også modtage oversættelseskrævende eksamensbeviser og andre dokumenter ved ansøgning om studieplads på uddannelser, hvor undervisningssproget er dansk, men dette vurderes at udgøre en mindre del af det samlede antal oversættelseskrævende ansøgninger.

Forslaget tilsigter ikke at ændre Danmarks forpligtelser efter Konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land, jf. bekendtgørelse nr. 16 af 10. marts 1987 af nordisk konvention af 17. juni 1981 om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land.

Med bestemmelsen kan ministeren fastsætte regler, således at ansøgere, der fremsender eksamensbeviser og andre dokumenter, der kræver oversættelse, skal vedlægge en autoriseret oversættelse af de omhandlede dokumenter som en betingelse for at få ansøgning om en studieplads på en videregående uddannelse behandlet. Reglerne forventes at blive fastsat i de bekendtgørelser, der indeholder regler om adgang og optagelse til de videregående uddannelser, og det vil herunder blive fastsat, hvilke sprog de omhandlede dokumenter kan kræves oversat til. Forslaget indebærer, at det kan få processuel skadevirkning for ansøgere, der ikke efterkommer sådanne regler med krav om oversættelse, i form af, at institutionen på dette grundlag ikke behandler ansøgningen om en studieplads.

Til § 8

Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
  
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Efter § 8 a indsættes:
  
»§ 8 b. Ministeren kan kræve personoplysninger fra universitetet om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«
   
  
2. Efter § 22 indsættes:
  
»§ 22 a. Universitetet kan påtage sig forsikringsansvaret for udenlandske gæsteforskere og ikke-indskrevne gæste-ph.d.-studerende, der som led i deres ophold ved universitetet pådrager sig skade eller påfører skade på ting eller andre personer.«
   
  
§ 2
  
I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 25. august 2014, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 44 indsættes:
  
»§ 44 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra erhvervsakademiet om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«
   
  
§ 3
  
I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 25. august 2014, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 45 indsættes:
  
»§ 45 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra professionshøjskolen om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«
   
  
§ 4
  
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 1614 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 39 indsættes:
  
»§ 39 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra højskolen om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«
   
  
§ 5
  
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 750 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
   
§ 13. Statens bevillinger til institutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove.
  
Stk. 2. (Udelades)
  
Stk. 3. (Udelades)
  
Stk. 4. (Udelades)
  
Stk. 5. (Udelades)
  
Stk. 6. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om opkrævning og regulering af gebyr efter stk. 4.
 
1. I 13, stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«
   
  
2. Efter § 14 indsættes i kapitel 6:
  
»§ 14 a. Uddannelsesinstitutionen kan påtage sig forsikringsansvaret for udenlandske gæsteforskere og ikke-ind­skrevne gæste-ph.d.-studerende, der som led i deres ophold ved institutionen pådrager sig skade eller påfører skade på ting eller andre personer.«
   
  
3. Efter § 15 c indsættes:
  
»§ 15 d. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra uddannelsesinstitutionen om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«
   
  
§ 6
  
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 520 af 26. maj 2014 og § 4 i lov nr. 750 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:
   
§ 23 b. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan indhente de nødvendige oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om uddannelserne, de studerende, personalet, økonomi og udstyr m.v. til brug for gennemførelse af tilsyn, kvalitetssikring og udarbejdelse af statistik.
  
  
1. I § 23 b indsættes som stk. 2:
  
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra uddannelsesinstitutionen om studerende, elever og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes og elevers vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«
   
  
§ 7
  
I lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. juni 2014, foretages følgende ændring:
   
§ 1. Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med videregående uddannelser.
  
Stk. 2. (Udelades)
  
Stk. 3. (Udelades)
  
  
1. I § 1 indsættes som stk. 4:
  
»Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om krav til ansøgere om oversættelse af eksamensbeviser m.v.«
   
  
§ 8
  
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.