Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 19. maj 2015
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige
lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og
klager til offentlige myndigheder
(Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening, for så vidt angår anmodning om
sygedagpenge, afgivelse af samtykke til udstedelse af
børneattest og straffeattest til offentlig brug,
ansøgning og meddelelser m.v. om personligt tillæg og
helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet,
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og
Ankenævnet for Patienterstatningen, ansøgning om
udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet,
anmodning om behandling af klager fra flypassagerer,
ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser m.v.)
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 11, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved
digital selvbetjening, jf. § 69 a, hvis sygefraværet er
anmeldt via Nemrefusion.«
2. § 38,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Anmodning om sygedagpenge skal ske ved digital selvbetjening, jf.
§ 69 a.«
3. I
§ 40, stk. 5, 2. pkt., § 40 a, stk.
4, 2. pkt., og § 59, stk. 8, 2.
pkt., indsættes efter »herpå«:
»ved digital selvbetjening, jf. § 69 a«.
4.
Efter § 69 indsættes:
Ȥ 69 a. Udfyldt
oplysningsskema efter § 11, stk. 2, hvis sygefraværet er
anmeldt via Nemrefusion, anmodning om sygedagpenge fra kommunen
efter § 38, stk. 2, og meddelelser efter § 40, stk. 5,
§ 40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8, skal indgives til
kommunen ved anvendelse af den digitale løsning, som
kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Oplysningsskemaer, anmodninger og meddelelser, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af kommunen, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2.
Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der
gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende
digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at oplysningsskemaet,
anmodningen om sygedagpenge eller meddelelsen kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.
Kommunen bestemmer, hvordan et oplysningsskema, en anmodning eller
en meddelelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunen
kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at
afvise et oplysningsskema, en anmodning eller en meddelelse, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved
at modtage disse på anden måde end digitalt. Kommunen
kan endvidere undlade at afvise en meddelelse efter § 40, stk.
5, § 40 a, stk. 4, eller § 59, stk. 8, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter
er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden
måde end digitalt.
Stk. 4. Et
digitalt udfyldt oplysningsskema, en digital anmodning om
sygedagpenge og en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for
kommunen.«
5. I
§ 77 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 69 a,
stk. 2, skal kommunen behandle oplysningsskemaet, anmodningen eller
meddelelsen, selv om den ikke er indgivet digitalt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Justitsministeriet
§ 2
I lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring
af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,
anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige
myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for
borgere, for så vidt angår ansøgning om
økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge,
ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse
af erklæring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.)
foretages følgende ændring:
1. I
§ 18 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at samtykke til
udstedelse af straffeattester til offentlig brug skal afgives ved
anvendelse af den digitale løsning, som Rigspolitiet stiller
til rådighed (digital selvbetjening).«
Kulturministeriet
§ 3
I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10.
december 2008, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 22 indsættes:
Ȥ 22 a. Bestilling af
arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale
skal indgives til Statens Arkiver ved anvendelse af den digitale
løsning, som Statens Arkiver stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Bestillinger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af Statens Arkiver, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis Statens Arkiver finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal Statens Arkiver tilbyde,
at bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens
Arkivers læsesale kan indgives på anden måde end
ved digital selvbetjening efter stk. 1. Statens Arkiver
bestemmer, hvordan bestilling omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Statens
Arkiver kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en bestilling af
arkivalier til benyttelse på Statens Arkivers læsesale,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Statens
Arkiver ved at modtage bestillingen på anden måde end
digitalt.
Stk. 4. En
digital bestilling af arkivalier til benyttelse på Statens
Arkivers læsesale anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for Statens Arkiver.«
§ 4
I lov om indhentelse af børneattester i
forbindelse med ansættelse af personale m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3 a.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at begæring
om børneattest og samtykke i den forbindelse skal indgives
ved anvendelse af den digitale løsning, som Rigspolitiet
stiller til rådighed (digital selvbetjening).«
Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
§ 5
I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2015, som
ændret ved § 32 i lov nr. 174 af 24. februar 2015,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 14 c indsættes før overskriften
før § 15:
Ȥ 14 d.
Ansøgninger og meddelelser m.v. om personligt tillæg
efter § 14, stk. 1, og om helbredstillæg efter § 14
a, stk. 1 og 4, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved
anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger eller
meddelelser m.v., der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde, at ansøgningen eller meddelelsen m.v. kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan ud over de i stk. 2 nævnte
tilfælde undlade at afvise en ansøgning eller
meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v.
på en anden måde end digitalt. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er
hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden
måde end digitalt.
Stk. 4. En
digital ansøgning eller meddelelse m.v. anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for
kommunalbestyrelsen.
Stk. 5.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler om, at
kommunalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening
efter stk. 2 også skal gælde for ansøgninger og
meddelelser m.v. på andre nærmere angivne
sagsområder, og regler om, at kommunalbestyrelsen skal give
Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse om digital selvbetjening efter stk. 2 og
afgørelsen har betydning for andre ansøgninger og
meddelelser m.v. på sagsområder, der hører under
Udbetaling Danmark.«
2. I
§ 50, stk. 1, ændres
»jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 4«.
3. I
§ 50 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 14 d,
stk. 2, skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgningen eller
meddelelsen m.v., selv om den ikke er indgivet digitalt.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
§ 6
I lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, som
ændret ved § 33 i lov nr. 174 af 24. februar 2015,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 23 indsættes:
Ȥ 23 a.
Ansøgninger og meddelelser m.v. om personligt tillæg
efter § 17, stk. 2, og om helbredstillæg efter §
18, stk. 1 og 4, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved
anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger eller
meddelelser m.v., der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde, at ansøgningen eller meddelelsen m.v. kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan ud over de i stk. 2 nævnte
tilfælde undlade at afvise en ansøgning eller
meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v.
på en anden måde end digitalt. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er
hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden
måde end digitalt.
Stk. 4. En
digital ansøgning eller meddelelse m.v. anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for
kommunalbestyrelsen.
Stk. 5.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler om, at
kommunalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening
efter stk. 2 også skal gælde for ansøgninger og
meddelelser m.v. på andre nærmere angivne
sagsområder, og regler om, at kommunalbestyrelsen skal give
Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse om digital selvbetjening efter stk. 2 og
afgørelsen har betydning for andre ansøgninger og
meddelelser m.v. på sagsområder, der hører under
Udbetaling Danmark.«
2. I
§ 49, stk. 1, ændres
»jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog stk.
4«.
3. I
§ 49 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 23 a,
stk. 2, skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgningen eller
meddelelsen m.v., selv om den ikke er indgivet digitalt.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse
§ 7
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1202 af 14. november 2014, som ændret ved § 1 i lov nr.
1536 af 27. december 2014, lov nr. 1537 af 27. december 2014,
§ 6 i lov nr. 523 af 29. april 2015 og § 1 i lov nr. 542
af 29. april 2015, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 168 indsættes i kapitel
51:
Ȥ 168 a.
Ansøgning om tilskud til lægemidler købt i et
andet EU-/EØS-land, jf. § 168, stk. 3, skal indgives
til Sundhedsstyrelsen ved anvendelse af den digitale
løsning, som Sundhedsstyrelsen stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af Sundhedsstyrelsen, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis Sundhedsstyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal Sundhedsstyrelsen
tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet
af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt
eller skriftligt.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
Sundhedsstyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden
måde end digitalt.
Stk. 4. En
digital ansøgning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for Sundhedsstyrelsen.
Stk. 5.
Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.«
§ 8
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7.
november 2011, som ændret bl.a. ved lov nr. 1257 af 18.
december 2012, § 2 i lov nr. 1401 af 23. december 2012, §
2 i lov nr. 1638 af 26. december 2013 og § 2 i lov nr. 519 af
26. maj 2014 og senest ved § 7 i lov nr. 523 af 29. april
2015, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 10 indsættes i kapitel
1:
Ȥ 10 a. Klager omfattet
af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og §§ 5-8 skal
indgives til Patientombuddet ved anvendelse af den digitale
løsning, som Patientombuddet stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af Patientombuddet, jf. dog stk. 2 og
3. 1. pkt. gælder ikke for klager over afgørelser, der
vedrører udstedelse af det særlige sundhedskort efter
sundhedsloven.
Stk. 2.
Hvis Patientombuddet finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal Patientombuddet tilbyde,
at klagen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Patientombuddet bestemmer, hvordan
en klage omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal
indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Patientombuddet kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en klage, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for Patientombuddet ved
at modtage klagen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En
digital klage anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Patientombuddet.«
2. § 58
c ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 58 c. Klager omfattet
af § 58 b fra patienter skal indgives til Patientombuddet ved
anvendelse af den digitale løsning, som Patientombuddet
stiller til rådighed (digital selvbetjening). Klager, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
Patientombuddet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis Patientombuddet finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal Patientombuddet tilbyde,
at klagen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Patientombuddet bestemmer, hvordan
en klage omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal
indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Patientombuddet kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en klage, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for Patientombuddet ved
at modtage klagen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En
digital klage anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Patientombuddet.
Stk. 5.
Patientombuddets afgørelser efter stk. 1-3,kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 58 d. Ankenævnet for
Patienterstatningens afgørelser kan indbringes for retten,
der kan stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.
Stk. 2.
Afgørelsen skal indbringes for retten, inden 6 måneder
efter at afgørelsen er meddelt.«
Transportministeriet
§ 9
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1036 af 28. august 2013, som ændret ved lov nr. 1114 af
29. december 1997, § 5 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 og §
6 i lov nr. 736 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 153 a indsættes i kapitel
14:
Ȥ 153 b.
Ansøgning om udstedelse af personcertifikat efter § 35
og efter EU-forordninger på området og anmodning om
behandling af klage efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles
bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved
boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om
ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal indgives
til Trafikstyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning,
som Trafikstyrelsen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger og anmodninger, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af Trafikstyrelsen, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis Trafikstyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal Trafikstyrelsen tilbyde,
at ansøgningen eller anmodningen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.
Trafikstyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning eller
anmodning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal
indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning
eller anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for Trafikstyrelsen ved at modtage ansøgningen eller
anmodningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En
digital ansøgning eller anmodning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for
Trafikstyrelsen.«
§ 10
I lov om buskørsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1639 af 26. december 2013,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 18 b indsættes:
»§ 19. Ansøgning
om udstedelse af bevis for opfyldelse af grundlæggende
kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse
køretøjer, der benyttes til godstransport eller
personbefordring ad vej efter regler udstedt i medfør af
§ 18, stk. 1, nr. 1, skal indgives til Trafikstyrelsen ved
anvendelse af den digitale løsning, som Trafikstyrelsen
stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis Trafikstyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal Trafikstyrelsen tilbyde,
at ansøgningen kan indgives på anden måde end
ved digital selvbetjening efter stk. 1. Trafikstyrelsen
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal
indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
Trafikstyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden
måde end digitalt.
Stk. 4. En
digital ansøgning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for Trafikstyrelsen.«
§ 11
I lov om godskørsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1639 af 26. december 2013,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 16 d indsættes før overskriften
før § 17:
Ȥ 16 e.
Ansøgning om udstedelse af bevis for opfyldelse af
grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for
førere af visse køretøjer, der benyttes til
godstransport eller personbefordring ad vej efter regler udstedt i
medfør af § 2, stk. 2, skal indgives til
Trafikstyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som
Trafikstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis Trafikstyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal Trafikstyrelsen tilbyde,
at ansøgningen kan indgives på anden måde end
ved digital selvbetjening efter stk. 1. Trafikstyrelsen
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal
indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2
nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
Trafikstyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden
måde end digitalt.
Stk. 4. En
digital ansøgning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for Trafikstyrelsen.«
Økonomi- og
Indenrigsministeriet
§ 12
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret
senest ved lov nr. 545 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 4 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Anmodning fra en person over 15 år om indsigt i oplysninger i
CPR om vedkommende selv, jf. § 31, stk. 1, i lov om behandling
af personoplysninger, skal fremsættes ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning, som Økonomi- og
Indenrigsministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af Økonomi- og Indenrigsministeriet,
jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, skal Økonomi- og Indenrigsministeriet
tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end
ved digital selvbetjening. Økonomi- og Indenrigsministeriet
bestemmer, hvordan en anmodning omfattet af 3. pkt. skal
fremsættes, herunder om den skal fremsættes mundtligt
eller skriftligt. Økonomi- og Indenrigsministeriet kan helt
ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte
tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for ministeriet ved at
modtage anmodningen på anden måde end digitalt.
Stk. 3.
Anmodning om indsigt efter stk. 2, 1. pkt., besvares alene via den
digitale selvbetjeningsløsning.«
§ 13
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. december 2015.
Stk. 2. Loven finder
alene anvendelse for ansøgninger, anmodninger, meddelelser
og klager m.v., der indgives efter lovens ikrafttræden.
§ 14
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 8
og 9 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 9
og 12 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.