L 138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald.

(Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og flytning samt udbedring af skimmelsvamp m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 04-04-2014

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 4. april 2014

20131_l138_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 4. april 2014

1. Ændringsforslag

Erhvervs- og vækstministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2014 og var til 1. behandling den 11. marts 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den 10. januar 2014 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 126. Den 26. februar 2014 sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 19. marts 2014 blev der afholdt teknisk gennemgang af lovforslaget i Erhvervs- og Vækstministeriet.

Politisk aftale

Regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 26. marts 2014 en aftale om udvidelse af den foreslåede stormflodsordning på en række punkter. Aftalen er optrykt som bilag 2 til betænkningen. Partierne bag aftalen af 26. marts 2014 om udvidelse af stormflods- og oversvømmelsesordningen tilkendegiver, at man i forhold til maksimumbeløbet for genhusning på 12.000 kr. pr. måned forstår, at der er tale om et gennemsnitligt månedligt maksimumsbeløb over den dækkede genhusningsperiode, således at der f.eks. godt kan være dækning for højere udgifter end 12.000 kr. i en eller flere af månederne, så længe at den gennemsnitlige månedlige dækning for genhusningsperioden ikke overstiger 12.000 kr.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Aktionsgruppen Roskilde/Jyllinge,

Finn N. Andersen, Jyllinge,

Jeanne og John Bollerup-Jessen,

Torben og Charlotte Czepluch, Kolding,

René Eriksen,

Henrik J. Eriksen, Broby,

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,

Frederikssund Kommune,

Johan Gaunitz, Jægerspris,

Gl. Færgegaard Grundejerforning,

Grundejerforeningen Viben,

Erik B. Hansen, Jyllinge,

Cissy Hermanns,

Alex Lund Nielsen, Skævinge,

Lars Olsen, Roskilde,

Johannes Pedersen, Roskilde,

Roskilde Kommune,

Siolit A/S,

Mona Striib, Frederikssund,

Matias Varming, Skibby, og

Søren Willesen, Grevinge.

Erhvervs- og vækstministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget med undtagelse af 2 henvendelser, som ministeren forventes at kommentere inden 2. behandling.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Aktionsgruppen Roskilde/Jyllinge,

Finn N. Andersen, Jyllinge,

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,

Johan Gaunitz, Jægerspris,

Gl. Færgegaard Grundejerforening og

Alex Lund Nielsen, Skævinge.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 57 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 4 spørgsmål, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstilling

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 2 foreslåede § 4, stk. 3, udgår i 2. pkt. »den del af«.

[Dækning for omkostninger til genhusning den første måned]

2) I det under nr. 2 foreslåede § 4, stk. 5, indsættes efter »stk. 1-4«: »og anvendelsen heraf«.

[Præcisering af hjemmelsbestemmelse]

3) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»01. Overalt i loven ændres »8 pct.« til: »5 pct.«, »10 pct.« til: »5 pct.«, »13 pct.« til: »10 pct.«, »18 pct.« til: »15 pct.«, »23 pct.« til: »20 pct.«, »8.000 kr.« til: »5.000 kr.«, »10.000 kr.« til: »5.000 kr.«, og »13.000 kr.« til: »10.000 kr.«

02. I § 6 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Den samlede selvrisiko for skader på ejendomme til helårsbeboelse og løsøre efter stk. 1 og 2 kan maksimalt udgøre 30.000 kr.

Stk. 4. Den samlede selvrisiko for skader på fritids- og sommerhuse og løsøre heri kan maksimalt udgøre 50.000 kr.«

03. I § 6 a indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Den samlede selvrisiko for skader på ejendomme til helårsbeboelse og løsøre efter stk. 1 kan maksimalt udgøre 30.000 kr.

Stk. 3. Den samlede selvrisiko for skader på fritids- og sommerhuse og løsøre heri kan maksimalt udgøre 50.000 kr.«

04. I § 8, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Der kan dispenseres fra anmeldelsesfristen på 2 måneder, såfremt skaderamte er uden skyld i fristoverskridelsen eller der i øvrigt foreligger berettigede, undskyldelige grunde.«

05. I § 8 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Der kan dispenseres fra anmeldelsesfristen på 2 måneder, såfremt skaderamte er uden skyld i fristoverskridelsen eller der i øvrigt foreligger berettigede, undskyldelige grunde.««

[Ændring af selvrisiko og dispensationsmulighed for anmeldelsesfrist]

Bemærkninger

Til nr. 1

For at opnå erstatning for genhusning, skal den ?skadesramte have et reelt behov for genhusning m.v., det vil sige, at genhusning skal være nødvendig, fordi boligen, der anvendes som helårsbolig, ikke er beboelig, mens der sker udbedring af skaden. Det er kun i det omfang, at den faste ejendom er en helårsbolig eller et sommerhus, som er undtaget forbuddet om helårsbeboelse i sommerhuse i planlovens §§ 40 eller 41, at der ydes dækning, idet der her er tale om privatpersoners primære bolig, og hvor der derfor er et reelt behov. Behovet for genhusning m.v. skal have længerevarende karakter og således strække sig over mere end 1 måned, før der ydes dækning herfor i stormflods- og oversvømmelsesordningen.

Det foreslås, at også den første måneds genhusning dækkes for skaderamte, som har et behov for længerevarende genhusning i mere end 1 måned. Dette betyder, at skaderamte, som er berettiget til genhusning, får dækket deres omkostninger til genhusning, opmagasinering og flytning i hele den periode, der er behov herfor, med op til 12.000 kr. pr. måned.

Til nr. 2

Det foreslås, at hjemmelsbestemmelsen til at fastsætte nærmere regler om udbetaling af erstatning præciseres, således at det tydeliggøres, at hjemmelsbestemmelsen ikke kun dækker over muligheden for at fastsætte nærmere regler om erstatning og dens størrelse, men at der samtidig gives ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om anvendelsen heraf.

Med bestemmelsen kan der bl.a. fastsættes nærmere regler i forhold til skaderamtes mulighed for at anvende den udbetalte erstatning mere fleksibelt, få udbetalt kontanterstatning og få udbetalt totalskadeerstatning inden for grænserne af §§ 57 og 58 i lov om forsikringsaftaler.

Med bestemmelsen vil ministeren dermed få mulighed for at fastsætte supplerende regler, bl.a. om at skadesramte kan anvende den tilkendte erstatning til udbedring af bygningen mere fleksibelt og dermed flytte rundt på udgiftsposter i forhold til den foreliggende skadesopgørelse, som skaderamte finder det mest hensigtsmæssigt, dog med respekt for pantets værdi. Af hensyn til at sikre pantets værdi og panthavernes interesser, kan denne mulighed for fleksibel anvendelse af erstatningen benyttes, hvis der ikke er nogen panthavere, eller hvis den skaderamte boligejer på forhånd indhenter en panthavererklæring fra samtlige panthavere med accept af den ændrede anvendelse. Sikring af, at pantets værdi ikke forringes ved en sådan ompostering mellem udgiftsposter, er derfor et forhold mellem den skadesramte og panthaverne. Med denne mulighed for øget fleksibilitet skabes der en alternativ mulighed for erstatningsudbetaling som supplement til stormflodsordningens generelle praksis for erstatningsudbetaling, efter hvilken erstatningen forholdsmæssigt skal anvendes til udbedring af de enkelte skader, som de er opgjort. I den sammenhæng kan Stormrådet også foretage acontoudbetaling af erstatning i henhold til taksationsrapporten af to omgange på op til 40.000 kr., og dermed i alt 80.000 kr., uden forelæggelse af dokumentation for udført arbejde.

I forhold til kontanterstatning kan ministeren fastsætte nærmere regler om, under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser skadelidte kan vælge kontanterstatning fremfor skadesudbedring, herunder at det skal ske med respekt for eventuelle panthavere under iagttagelse af §§ 57 og 58 i lov om forsikringsaftaler. Sigtet er at muliggøre kontanterstatning for såvel helårs-, sommerhus- som erhvervsejendomme, så længe det kan ske under betryggende foranstaltninger, herunder for panthaverne. En sådan mulighed vil derfor være betinget af, at der ikke er nogen panthavere, eller at den skaderamte boligejer på forhånd indhenter en panthavererklæring fra samtlige panthavere med accept heraf. I den forbindelse skal det angives, hvortil udbetaling af erstatning kan ske med frigørende virkning for Stormrådet.

Særlig i forhold til totalskadeerstatning kan ministeren bl.a. fastsætte nærmere regler for, hvornår en bygning anses for at være totalskadet, hvordan værdien af bygningen opgøres, den maksimale erstatning, og hvilke ejendomstyper der er omfattet af ordningens totalskaderegel, herunder at der kan differentieres mellem helårs-, sommerhus- og erhvervsejendomme.

Reglerne, som muliggør øget fleksibilitet, vil som den øvrige del af lovforslaget have virkning fra den 6. december 2013, så alle skaderamte efter stormen den 5.-6. december 2013 får opgjort skaderne og udbetalt erstatning efter de ændrede principper og dermed har mulighed for at gøre brug af den øgede fleksibilitet. Dette gælder også for skaderamte, som allerede har godkendt deres taksatorrapport og fået udbetalt en del eller hele deres erstatning i forbindelse med udbedringen af skaderne. I sidstnævnte tilfælde vil den allerede udbetalte erstatning skulle suppleres af en yderligere kontant udbetaling svarende til differencen mellem den allerede udbetalte erstatning og erstatningen opgjort efter de ændrede principper. Skaderamte kan således ikke kræve, at der sker en fysisk udbedring af allerede udbedrede skader. Ligeledes vil det gælde, at er udbedringen af en bygning allerede begyndt, kan skadesramte ikke kræve totalskadeerstatning. Endelig vil der i tilfælde, hvor udbedringen er igangsat, kun kunne kræves kontanterstatning for et eventuelt restbeløb af erstatningssummen.

Til nr. 3

Det foreslås, at selvrisikoen på fast ejendom generelt reduceres med 3 procentpoint, og at selvrisikoen på løsøre reduceres fra 10 pct. til 5 pct. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at dækningen af de økonomiske konksekvenser af dette forslag sammen med loven i øvrigt sker gennem en afgift på brandforsikringspolicer. Denne afgift er delt i to, en fast afgift, som opkræves løbende på alle policer, og en midlertidig, som opkræves ved træk på den bagvedliggende statsgaranti for stormflods- og oversvømmelsespuljen. Det skal i den forbindelse præciseres, at Stormrådet kan disponere over indbetalingerne således, at disse anvendes økonomisk mest hensigtsmæssigt for stormflodsordningen, herunder også, at der er mulighed for at anvende samtlige indbetalinger til at tilbagebetale et eventuelt træk på statsgarantien, således at ordningen hurtigt kan få afdraget sin rentebærende gæld til staten

For private helårsboliger og sommerhuse, som er godkendt til helårsbeboelse, foreslås det samtidigt, at der indføres et loft over selvrisikoen, for så vidt angår skader på boligen, løsøre heri eller en kombination heraf, på samlet 30.000 kr. Indførelsen af loftet vil betyde, at der for skader på over 600.000 kr. på helårsboliger og sommerhuse, som er godkendt til helårsbeboelse, løsøre heri eller en kombination heraf, maksimalt skal betales en selvrisiko på 30.000 kr.

Det foreslås samtidig, at der for fritids- og sommerhuse indføres et loft over selvrisikoen, for så vidt angår skader på ejendommen, løsøre heri eller en kombination heraf, på samlet 50.000 kr. Indførelsen af loftet vil betyde, at der for skader på over 500.000 kr. på fritids- og sommerhuse, løsøre heri eller en kombination heraf maksimalt skal betales en selvrisiko på 50.000 kr.

Det foreslås desuden, at der indføres en mulighed for, at Stormrådet i særlige tilfælde kan dispensere fra anmeldelsesfristen på 2 måneder, hvis overskridelsen af anmeldelsesfristen beror på forhold, som den skaderamte er uden skyld i, eller hvis der i øvrigt er berettigede, undskyldelige årsager hertil, som f.eks. at den skaderamte har været ude af stand til at foretage anmeldelsen på grund af sygdom, chok el.lign. Dette er udtryk for en kodifikation af Stormrådets hidtidig praksis.

Benny Engelbrecht (S) Poul Andersen (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Peder Christensen (S) Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (UFG) Kim Andersen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 138

Bilagsnr.

Titel

1
Henvendelse af 6/2-14 fra Johannes Pedersen, Roskilde
2
Henvendelse af 19/2-14 fra Alex Lund Nielsen, Skævinge
3
Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren
4
Henvendelse af 20/2-14 fra Torben og Charlotte Czepluch, Kolding
5
Henvendelse af 19/2-14 fra Erik B. Hansen, Jyllinge
6
Henvendelse af 17/2-14 fra René Eriksen og Cissy Hermanns
7
Henvendelse af 24/2-14 fra Mona Striib, Frederikssund
8
Henvendelse af 24/2-14 fra Matias Varming, Skibby
9
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
10
Henvendelse af 27/2-14 fra Gl. Færgegård Grundejerforening
11
Henvendelse af 1/3-14 fra Finn N. Andersen, Jyllinge
12
Henvendelse af 6/3-14 fra Roskilde Kommune
13
Henvendelse af 6/3-13 fra Johan Gaunitz, Jægerspris
14
Henvendelse af 1/3-14 fra Aktionsgruppen Roskilde/Jyllinge
15
Henvendelse af 9/3-14 fra Henrik J. Eriksen, Broby
16
Henvendelse af 10/3-14 fra Søren Willesen, Grevinge
17
Henvendelse af 7/3-14 fra Frederikssund Kommune
18
Præsentation fra Gl. Færgegård Grundejerforenings foretræde for udvalget 11/3-14
19
Præsentation fra Finn N. Andersens, Jyllinge, foretræde for udvalget 11/3-14
20
Præsentation fra Aktionsgruppen Roskilde/Jyllinges foretræde for udvalget 11/3-14
21
Udskydelse af tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
22
Henvendelse af 11/3-14 fra Siolit A/S
23
Foreløbig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
24
Henvendelser af 18/3 og 19/3-14 fra Johan Gaunitz, Jægerspris
25
Henvendelse af 17/3-14 fra Matias Varming, Skibby
26
Henvendelse af 17/3-14 fra Finn N. Andersen, Jyllinge
27
Henvendelse af 18/3-14 fra Siolit A/S
28
Henvendelse af 19/3-14 fra Lars Olsen, Roskilde
29
Meddelelse om teknisk gennemgang af lovforslaget
30
Udsættelse af tidspunkt for politisk drøftelse og betænkningsafgivelse
31
Henvendelse af 21/3-14 fra Matias Varming, Skibby
32
Henvendelse af 26/3-14 fra Matias Varming, Skibby
33
Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udvidelse af stormflods- og oversvømmelsesordningen
34
Henvendelse af 26/3-14 fra Gl. Færgegård Grundejerforening
35
Henvendelse af 27/3-14 fra Alex Lund Nielsen, Skævinge
36
Tidspunkt for planlagt betænkningsafgivelse
37
Henvendelse af 27/3-14 fra Grundejerforeningen Viben
38
Henvendelse af 28/3-14 fra Siolit A/S
39
Henvendelse af 28/3-13 fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
40
Henvendelse af 1/4-14 fra Gl. Færgegaard Grundejerforening
41
Henvendelse af 27/3-14 fra Alex Lund Nielsen, Skævinge
42
Henvendelse af 1/4-14 fra Johan Gaunitz, Jægerspris
43
Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren
44
Henvendelse af 1/4-14 fra Matias Varming, Skibby
45
1. udkast til betænkning
46
Henvendelse af 2/4-14 fra Jeanne og John Bollerup-Jessen
47
Henvendelse af 2/4-14 fra Johan Gaunitz
48
Meddelelse om, at betænkningsafgivelse på lovforslag L 138 er udskudt til den 4/4-14
49
Henvendelse af 3/4 2014 fra Alex Lund Nielsen vedr. svar på spørgsmål stillet af medlemmerne på foretræde 3/4 2014
50
Police for fritidshusforsikring fra Alex Lund Nielsen
51
Henvendelse af 3/4-14 fra Aktionsgrupppen Roskilde/Jyllinge
52
Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren
53
Præsentation fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmarks foretræde for udvalget 3/4-14
54
Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren
55
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 138

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/2-14 fra Johannes Pedersen, Roskilde, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/2-14 fra Alex Lund Nielsen, Skævinge, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/2-14 fra Torben og Charlotte Czepluch, Kolding, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/2-14 fra Erik B. Hansen, Jyllinge, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/2-14 fra René Eriksen og Cissy Hermanns, og ministerens svar herpå
6
Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/2-14 fra Mona Striib, Frederikssund, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/2-14 fra Matias Varming, Skibby, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/2-14 fra Gl. Færgegård Grundejerforening, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/3-14 fra Finn N. Andersen, Jyllinge, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/3-14 fra Roskilde Kommune, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/3-13 fra Johan Gaunitz, Jægerspris, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/3-14 fra Aktionsgruppen Roskilde/Jyllinge, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/3-14 fra Henrik J. Eriksen, Broby, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om at kommentar til henvendelsen af 10/3-14 fra Søren Willesen, Grevinge, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/3-14 fra Frederikssund Kommune, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om kommentar til præsentation fra Gl. Færgegård Grundejerforenings foretræde for udvalget 11/3-14, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om kommentar til præsentationen fra Finn N. Andersens, Jyllinge, foretræde for udvalget 11/3-14, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om kommentar til præsentationen fra Aktionsgruppen Roskilde/Jyllinges foretræde for udvalget 11/3-14, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/3-14 fra Siolit A/S, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om ministeren er indstillet på at gøre det muligt for skadelidte at få erstatningssummen udbetalt, uden at der stilles krav om genopførelse af ejendommen, f.eks. fordi ejendommen ligger i et område med risiko for nye stormflodsskader, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvor meget selvrisikoen vil kunne sænkes, hvis bidraget til stormflodsordningen hæves med 10 kr. henholdsvis 20 kr., til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvad muligheden er, for at bidraget til stormflodsordningen kommer til at udgøre en procentsats af brandforsikringen frem for et fast kronebeløb, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om oversendelse af en oversigt, der for de enkelte elementer viser, på hvilke områder regler, praksis og dækning efter stormflodsordningen er identiske med henholdsvis adskiller sig fra almindelige forsikringer, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om oversendelse af en oversigt, der viser de økonomiske konsekvenser af en sænkelse af selvrisikoen med 10 pct., 20 pct. op til f.eks. 90 pct. og de økonomiske konsekvenser ved indførelse af et bestemt selvrisikobeløb, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om de økonomiske konsekvenser af, at også den første genhusningsmåned bliver dækket for de skadelidte, der har brug for genhusning ud over 1 måned, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm., om ministeren vil rette henvendelse til Forsikring & Pension for en afklaring af organisationens holdning til, at lovforslagets ikrafttrædelsesdato udskydes til den 1. maj 2014, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm., om ministeren finder det rimeligt, at det er de skadelidte med de største skadesudgifter, der også rammes af den største selvrisiko, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvad ministeren agter at gøre i forhold til kommunernes ansvar i forhold til kystsikring og vandløbssager/-håndtering, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om ministeren har sikret eller vil sikre, at der kan ske acontoudbetalinger frem til lovens ikrafttræden, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om kommentar til henvendelserne af 18/3 og 19/3-14 fra Johan Gaunitz, Jægerspris, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-14 fra Matias Varming, Skibby, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-14 fra Finn N. Andersen , Jyllinge, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/3-14 fra Siolit A/S, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/3-14 fra Lars Olsen, Roskilde, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-14 fra Matias Varming, Skibby, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-14 fra Gl. Færgegaard Grundejerforening, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/3-14 fra Alex Lund Nielsen, Skibby, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/3-14 fra Grundejerforeningen Viben, Jægerpris, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/3-14 fra Siolit A/S, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/3-14 fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/4-14 fra Gl. Færgegaard Grundejerforening, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/3-14 fra Alex Lund Nielsen, Skævinge, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/4-14 fra Johan Gaunitz, Jægerspris, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/4-14 fra Matias Varming, Skibby, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/4-14 fra John og Jeanne Bollerup-Jessen, Odsherred, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/4-14 fra Johan Gaunitz, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om, hvordan kældre godkendt til beboelse er stillet efter det reviderede lovforslag, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om frit råderum for skadelidte over en udbetalt erstatning, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm., om skadelidte får lov til at vælge ikke at bruge erstatningen på genopførelse af bygninger, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om nedskrivning af erstatningsbeløbet, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om nedskrivning af erstatningsbeløb i forbindelse med udbedring af membranskader i badeværelse, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om, hvad begrundelsen er, for at lystbådehavne er på negativlisten, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om, i hvilket omfang både trukket på land inden stormen er omfattet af erstatningsdækning, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/4-2014 og police for fritidshusforsikring fra Alex Lund Nielsen, til erhvervs- og vækstministeren
55
Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/4-14 fra Aktionsgruppen Roskilde/Jyllinge, til erhvervs- og vækstministeren
56
Spm. om kommentar til præsentation fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmarks foretræde for udvalget 3/4-14, til erhvervs- og vækstministeren
57
Spm., om ministeren vil bekræfte, at svaret på L 138 - spørgsmål 52 betyder, at lystbådehavne er omfattet af stormflodsordningen, til erhvervs- og vækstministeren


Bilag 2

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udvidelse af stormflods- og oversvømmelsesordningen

Aftalen er optrykt efter ønske fra udvalget.

26. marts 2014

Store dele af Danmark blev ramt af stormflod i forbindelse med stormen »Bodil« den 5.-6. december 2013, der ramte Danmark med voldsom kraft. Stormfloden medførte, at mange husejere oplevede meget store skader på deres ejendom og indbo. Det skyldes ikke mindst, at stormfloden ramte mange helårshuse, og ikke kun sommerhusområder ved kystnære områder, der primært har været de ramte ejendomme ved tidligere stormfloder.

Der er tale om en ekstraordinær situation, hvor det er vigtigt at sikre de skaderamte familier en ordentlig og redelig behandling, så de kan komme på fode igen.

Regeringen har på den baggrund fremsat et lovforslag den 26. februar 2014, som har til formål at udvide og forbedre stormflodsordningens dækningsområde til også at dække udgifter til genhusning, opmagasinering og flytning samt udbedring af skimmelsvamp. Forbedringerne omfatter også de skaderamte som følge af stormfloden i forbindelse med stormen Bodil. Derudover har lovforslaget til formål at justere ordningens økonomiske rammer for derigennem at sikre en forbedret erstatningsudmåling ved en ændret praksis i brugen af afskrivninger på fast ejendom.

Konkret foreslås, at stormflodsordningens dækningsområde udvides til at omfatte erstatning til ejere af helårshuse for omkostninger til genhusning, opmagasinering og flytning. En række helsårshuse, der er privatpersoner primære bolig, blev ramt af stormfloden efter stormen Bodil i en sådan grad, at der vil være behov for genhusning i en længere periode, fordi boligerne vil være ubeboelige, mens skaderne udbedres. Det foreslås, at erstatningen dækker udgifter til genhusning efter den første måned, samt at erstatningen maksimalt kan udgøre 12.000 kr. pr. måned.

Det foreslås endvidere, at stormflodsordningen udvides til at yde erstatning for omkostninger til udbedring af skimmelsvamp, som er opstået som en direkte følge af stormflod eller oversvømmelser. Det er endvidere iværksat en forbedring af afskrivningstabellerne på fast ejendom i Stormrådet, så afskrivning følger den gennemsnitlige praksis i forsikringsselskaberne. I forhold til løsøre har Stormrådet og Forsikring & Pension bekræftet, at værdien bliver opgjort efter samme generelle principper som hos de private forsikringsselskaber, og det er blevet præciseret, at afskrivningstabellerne alene er vejledende. Det betyder, at en genstand kan værdiansættes til en anden værdi end hvad der følger af afskrivningstabellen ud fra blandt andet en nytteværdi-betragtning.

Aftaleparterne er enige om at støtte lovforslaget med nedenstående justeringer og tilkendegivelser.

1. Ændring af selvrisiko

Lovforslaget justeres, således at selvrisikoen generelt sænkes på fast ejendom med 3 procentpoint, eksempelvis fra 8 pct. til 5 pct. for den første skade på helårsboliger og fra 13 pct. til 10 pct. for fritidsboliger. Derudover foreslås det at halvere selvrisikoen på løsøre fra 10 pct. til 5 pct. For private helårsboliger og sommerhuse, som er godkendt til helårsbeboelse, indføres der et loft over selvrisikoen for så vidt angår skader på boligen og/eller løsøre heri på samlet 30.000 kr.

Selvrisikoen vil herefter udgøre følgende:

Selvrisiko i stormfoldsordningen (tallene er i pct.).

 
1. skade
2. skade
3. skade
Helårsboligi
5
10
15
Fritid/erhvervii
10
15
20
Løsøre
5
5
5


i dog mindst 5.000 kr. og maksimalt 30.000 kr. inkl. løsøre i helårsboliger.

ii dog mindst 10.000 kr.

2. Justering af dækningen for længerevarende genhusning

Lovforslaget justeres, så de familier i helårsboliger, hvor længerevarende genhusning, opmagasinering og flytning, er nødvendigt, også opnår dækning for den første måneds omkostninger til genhusning m.v.

3. Øget fleksibilitet i anvendelsen af erstatningsudbetaling

Lovforslaget justeres, så der åbnes mulighed for øget fleksibilitet for den skaderamtes anvendelse af den udbetalte erstatning fra stormflodsordningen. Med justeringen gives den skaderamte mulighed for at anvende erstatningen til udbedring fleksibelt, og dermed rokere rundt på udgiftsposterne, som skaderamte finder mest hensigtsmæssigt, dog med respekt af pantets værdi. Muligheden for fleksibel anvendelse af erstatningen kan benyttes, hvis der ikke er nogen panthavere, eller hvis den skaderamte boligejer får en panthavererklæring fra samtlige panthavere med accept af den ændrede anvendelse. Herved skabes der en alternativ mulighed for erstatningsudbetaling som supplement til stormflodsordningens generelle praksis for erstatningsudbetaling.

4. Dispensation for anmeldelsesfristen

Lovforslaget justeres, således at Stormrådets praksis med at dispensere fra stormflodsordningens anmeldelsesfrist på 2 måneder, såfremt fristoverskridelsen beror på forhold som den skaderamte er uden skyld i eller der i øvrigt foreligger berettigede undskyldelige grunde, fx sygdom eller lignende, kodificeres.

5. Udvalg til evaluering af stormflodsordningen

Erhvervs- og vækstministeren nedsætter et udvalg, som skal se på en række forhold vedrørende stormflodordningen.

Udvalget skal se på sammenhængen mellem selvrisiko og betaling, mulighed for differentieret betaling, herunder fx mere risikobaseret selvrisiko eller differentieret på baggrund af en procentsats af brandforsikringen, samt hvordan incitamentet for den enkelte til at forebygge skader fastholdes. Udvalget skal inddrage erfaringer med andre finansieringsordninger i sammenlignelige udenlandske landes tilsvarende katastrofeordninger samt fremtidige klimascenariers betydning for finansieringen af ordningen. Det er i den forbindelse også relevant at se på sammenhængen mellem stormflodsordningen og initiativerne i regeringens klimatilpasningsstrategi samt kommunernes planlægningsredskaber og incitamenter til at forebygge oversvømmelsesskader.

Endvidere skal udvalget se på mulighederne for og de økonomiske konsekvenser ved at lade løsøre i kældre blive omfattet af stormflodsordningens dækning. Udvalget skal derudover i øvrigt se på erfaringerne med administrationen af stormflodsordningen i lyset af stormfloden den 5.-6. december 2013 for at vurdere, om der er grundlag for justeringer af den praktiske administration med det sigte at sikre en let, hurtig og smidig administration af ordningen. Der skal i den forbindelse gennem en spørgeskemaundersøgelse indhentes erfaringer fra skaderamte efter stormen Bodil.

Udvalget sammensættes af repræsentanter fra de relevante ministerier samt erhvervs- og forbrugerorganisationer og bistås af sagkyndige med særlige kompetencer inden for klima, meteorologi,

statistik, finansiering og forsikring. Udvalget skal aflevere sin rapport senest ultimo 2015. Aftaleparterne vil herefter drøfte opfølgning på udvalgets rapport.

6. Økonomi

Lovforslaget med ovenstående justeringer nødvendiggør en øget finansiering for at sikre det tilstrækkelige økonomisk fundament under ordningen, hvorfor der sker en forøgelse af den årlige afgift, som finansierer ordningen, fra 30 kr. til 40 kr., og en midlertidig udvidelse af statsgarantien fra 200 mio. kr. til 400 mio. kr. kombineret med en ændring af den afgift, der opkræves til at tilbagebetale statsgarantien, fra 10 kr. til 20 kr.

7. Ikrafttræden

Der er enighed om, at arbejde for at loven kan vedtages hurtigst muligt, så loven kan træde i kraft primo april 2014 og få virkning fra starten af december 2013, så alle skaderamte efter stormen Bodil får opgjort skade og udbetalt erstatning efter de ændrede principper. Dette gælder også for skaderamte, som allerede har godkendt deres taksatorrapport og fået udbetalt en del eller hele deres erstatning.