L 86 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven.

(Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.).

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 20-11-2012

Skriftlig fremsættelse (20. november 2012)

20121_l86_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (20. november 2012)

Klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.)

(Lovforslag nr. L 86).


Lovforslaget indeholder ændringer af lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love.


Lovforslaget fremsættes med henblik på at sikre, at sol tænkes mere strategisk ind i Danmarks energiforsyning.


Lovforslaget udmønter den politiske aftale af 15. november 2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg.


Lovforslaget indebærer forhøjede afregningspriser til solceller og små vedvarende energi-anlæg, som mere end fordobler den gældende afregningspris på 60 øre/kWh. Hensigten med de nye forhøjede afregningspriser er at sikre ensartede økonomiske vilkår for de anlæg, der kan nettoafregne og fælles anlæg, som kun kan nettoafregne fællesforbruget. De forhøjede afregningspriser skal desuden kompensere for, at den årsbaserede nettoafregning afskaffes, således at al nettoafregning fremadrettet bliver timebaseret.


Der indføres en overgangsordning på 20 år for alle dem, der har investeret i et solcelleanlæg eller i andet lille vedvarende energi anlæg inden fremsættelsestidspunktet i dag. Det betyder, at alle omfattede anlæg uændret kan fortsætte på den årsbaserede nettoafregning i 20 år.


Med lovforslaget afskaffes endvidere muligheden for at lade små private solcelleanlæg såvel som øvrige små VE-anlæg isoleret set blive skattemæssig betragtet som selvstændig erhvervsvirksomhed.


De foreslåede lovændringer er resultat af en analyse af støtten til sol, der indgik som aftaleelement i energiaftalen af 22. marts 2012. Denne analyse blev fremskyndet som følge af den hastige udbygning, der særligt har taget fart i 2012. Kombinationen af den årsbaserede nettoafregningsordning, privates anvendelse af de erhvervsmæssige skattefradragsregler samt et kraftigt prisfald på solcelleanlæg har medført en eksplosiv stigning i antallet af små solcelleanlæg i Danmark i 2012, der har bevirket et betydeligt utilsigtet statsligt provenutab samt øgede PSO-udgifter og nettariffer.


For at begrænse det store utilsigtede statslige provenutab og de øgede PSO-udgifter og nettariffer, som de gældende lempelige regler vurderes at medføre, foreslås det, at ændringerne i lovforslaget får virkning fra fremsættelsestidspunktet.


Lovforslaget indeholder en ny støtteordning til vedvarende energi, som skal anmeldes til EU efter statsstøttereglerne, og som først kan sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.


Den midlertidigt forhøjede støtte til solcelleanlæg mv. medfører dels udgifter for elforbrugerne, herunder erhvervslivet i form af højere PSO-tariffer, og dels et provenutab for staten i det omfang, der fortrænges afgiftsbelagt elforbrug. Samlet forventes der imidlertid en opbremsning i udbygningen af VE-anlæg i forhold til den, der kunne forventes, såfremt der ikke sker ændringer af de nuværende regler. Denne opbremsning skønnes at medføre en væsentlig reduktion i det statslige provenutab.


Den yderligere udbygning af solceller frem til 2020 forventes at medføre en reduktion af drivhusgasemissionen på ca. 0,2 mio. ton svarende til 500 MW. Det er aftalt, at man i 2015, og når den samlede udbygning overstiger 500 MW, drøfter evt. justeringer af afregningsregler.


De statslige udgifter på omkring 300 mio. kr. pr. år kompenseres med en tilsvarende forhøjelse af forsyningssikkerhedsafgiften, som neutraliseres af en række billiggørelsesinitiativer på energiområdet.


Lovforslaget vil blive sendt i høring umiddelbart efter fremsættelsen med en frist på en uge. Høringssvarene og kommentarer hertil vil blive fremsendt til Folketinget inden 1. behandlingen af lovforslaget.


Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden. Visse dele af lovforslaget vil først kunne sættes i kraft efter EU's godkendelse efter statsstøttebestemmelserne.


Da lovforslaget vil have virkning fra fremsættelsesdagen, haster det med at skabe klarhed over de kommende regler for markedets aktører, og da Folketingets sidste mødedag ligger tidligere end 30 dage fra fremsættelsen, skal jeg anmode om Tingets tilladelse til at dispensere fra 30 dages fristen for 3. behandling efter fremsættelsen.


Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefales lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.