Fremsat den 16. november 2012 af
børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
erhvervsuddannelser
(Praktikcentre og hurtigere optagelse til
skolepraktik m.v.)
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1368 af 28. december 2011, lov nr. 210 af 5.
marts 2012 og § 7 i lov nr. 418 af 12. maj 2012 foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 3, ændres » lærerkvalifikationer«
til: »lærer- og lederkvalifikationer«.
2. I
§ 35, stk. 1,indsættes somnr.
25:
»25)
Godkendelse af skoler til at varetage opgaver som praktikcenter og
om regler om praktikcentrenes organisation og opgaver samt om
betingelser for godkendelse af praktikcentre, jf. § 66 b, stk.
1.«
3. I
§ 66 a, stk. 1, ændres
»2 måneder« til: »umiddelbart« og
efter 1. pkt. indsættes:
»Tilbuddet gives i umiddelbar forbindelse med
elevens afslutning af grundforløbet og elever, som tager
imod tilbuddet, skal påbegynde undervisning i skolepraktik en
måned efter grundforløbets afslutning, med mindre
eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale.«
4. § 66 b,
stk. 1 og 2, affattes således:
Ȥ 66 b.
Skolepraktik udbydes i praktikcentre af skoler, som udbyder den
enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb. Børne- og
undervisningsministeren godkender efter ansøgning fra skoler
og indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke skoler der må varetage
opgaver som praktikcenter inden for de enkelte uddannelser.
Ministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte
nærmere regler om praktikcentrenes organisation og opgaver
samt om betingelser for godkendelse af praktikcentre.
Stk. 2. Skolen har
ansvaret for, at de elever, som afslutter et grundforløb
på skolen, og som opfylder betingelserne efter § 66 a,
stk. 1, modtager tilbud om skolepraktik i et
praktikcenter.«
5. § 71
a ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af denne lovs § 1, nr. 2 og 4.
Stk. 3. § 66 a,
stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, finder
tilsvarende anvendelse for elever, der opnår eller har
opnået rettigheder efter bestemmelsens hidtidige affattelse,
og som ved lovens ikrafttræden har opretholdt denne
rettighed.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lederkvalifikationer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Afskaffelse af karensperioden til
skolepraktik
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Praktikcentre
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Revision af ordninger om adgang til
skolepraktik, adgang til skoleundervisning og løntilskud til
virksomheder
2.4.1. Adgang til skolepraktik
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Den foreslåede ordning
2.4.2. Adgang til skoleundervisning
2.4.2.1. Gældende ret
2.4.2.2. Den foreslåede ordning
2.4.3. Løntilskud til virksomheder
2.4.3.1. Gældende ret
2.4.3.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner
4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets
hovedpunkter
Det foreslås, at der indføres
bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til at
fastsætte regler om de kvalifikationer, som ledere på
institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, skal besidde.
Det foreslås endvidere, at karensperioden
til skolepraktik afskaffes, det vil sige, at elevers ret til at
få tilbud til skolepraktik indtræder umiddelbart efter
grundforløbets afslutning.
Det foreslås herudover, at skolepraktik
skal udbydes af praktikcentre på skoler, der udbyder
hovedforløb inden for erhvervsuddannelserne.
Det foreslås endelig, at bestemmelsen om,
at børne- og undervisningsministeren skal fremsætte
forslag for Folketinget i folketingsåret 2012-13 om revision
af bestemmelserne om adgang til efterfølgende trin 1 i
skolepraktik, adgang til skoleundervisning for elever uden
uddannelsesaftale samt om løntilskuddet til virksomheder,
som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har
mistet en uddannelsesaftale, ophæves.
1.2. Lovforslagets baggrund
Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti) har den 8. november 2012 indgået
"Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket
uddannelsesgaranti", som er gengivet i bilag 2, med Venstre, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Aftalen bygger på følgende
grundlæggende præmisser:
- Erhvervsuddannelser af høj kvalitet og
et tilstrækkeligt antal erhvervsuddannede er en
væsentlig forudsætning for at fastholde arbejdspladser
i Danmark.
- Unge med erhvervsuddannelse har en høj
beskæftigelsesgrad, og uddannelserne spiller en
afgørende rolle for at sikre, at arbejdskraften har de rette
kompetencer inden for traditionelle håndværks-,
industri-, handels-, pleje- eller omsorgsfag og nye
teknologier.
- Andelen af elever fra 9. og 10. klasse, som
påbegynder en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen,
er imidlertid faldende, og der er et højt frafald på
erhvervsuddannelserne - især i grundforløbet. Samtidig
er der, trods flere års enkeltstående
praktikpladsaftaler, fortsat mangel på praktikpladser, og
praktikpladskapaciteten udnyttes ikke fuldt ud. Bl.a. udnyttes de
fleksible muligheder, for at fx nye og specialiserede virksomheder
kan have elever i praktik, ikke tilstrækkeligt.
Forud for indgåelsen af aftalen havde
regeringens erhvervsuddannelsesudvalg den 5. oktober 2012 afleveret
12 forslag til initiativer til regeringen. Disse forslag
udgør en væsentlig del af grundlaget for aftalen af 8.
november 2012.
Lovforslaget udmønter på denne
baggrund følgende elementer fra aftalen, jf. bilag 2:
- Kompetenceløft af den pædagogiske
ledelseskompetence på erhvervsskolerne.
- Karensperioden til skolepraktik afskaffes.
- Den midlertidige adgang til øvrige trin
i skolepraktik for elever, der har gennemført trin 1 med
skolepraktik, gøres permanent.
- De to nuværende midlertidige ordninger
for elever, der uforskyldt har mistet en aftale, hvorved eleverne
får adgang til skoleundervisning uden uddannelsesaftale og
kan udløse et tilskud til virksomheder, der indgår
uddannelsesaftale med dem, gøres permanente.
- Etablering af praktikcentre.
Aftalens øvrige elementer udmøntes
administrativt. Der henvises til aftaleteksten, jf. bilag 2.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lederkvalifikationer
2.1.1. Gældende ret
Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om
erhvervsskoleledernes kvalifikationer.
2.1.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at der indføres
bemyndigelse til, at børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om kvalifikationskrav til ledere på
institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser. Ændringen har
til formål at sikre den pædagogiske ledelseskompetence
på erhvervsskolerne, og bemyndigelsen vil blive anvendt til
at fastsætte regler om, at erhvervsskolerne skal sikre, at
lederne har de pædagogiske ledelseskompetencer, som er
nødvendige for, at institutionen kan levere undervisning af
god kvalitet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1,
og bemærkningerne hertil.
2.2. Afskaffelse af
karensperioden til skolepraktik
2.2.1. Gældende ret
En erhvervsuddannelse er opdelt i et
grundforløb og et hovedforløb. Som udgangspunkt er
der frit optag til grundforløbet, mens optagelse til
hovedforløbet som udgangspunkt forudsætter, at eleven
har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, jf.
§ 5, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Dette skyldes, at
hovedforløbet indeholder praktikuddannelse, som skal
foregå på en virksomhed. Som et alternativ til elever,
der ikke har en uddannelsesaftale, er der inden for en række
uddannelser oprettet skolepraktik. Skolepraktik er
praktikuddannelse på en erhvervsskole i stedet for i en
virksomhed.
Skolepraktik skal tilbydes egnede
praktikpladssøgende elever, som to måneder efter at
have afsluttet et adgangsgivende grundforløb i en
erhvervsuddannelse, der udbydes med skolepraktik, jf. § 66 b,
stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, ikke har eller har haft en
uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser.
Det er denne to-måneders periode i §
66 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, som kaldes
karensperioden. Bestemmelsen indebærer dels, at elever ikke
kan tilbydes skolepraktik, hvis det er mere end to måneder
siden, at de har afsluttet grundforløbet, dels at elever
ikke kan optages til skolepraktik før udløbet af de
to måneder.
Karensperioden har til formål at sikre, at
alle praktikpladsmuligheder er udtømt, før optagelse
til skolepraktik kan komme på tale. Hvorfor eleverne i denne
periode skal overholde de såkaldte EMMA-kriterier, hvorved
forstås, at eleven er egnet til at kunne gennemføre
den ønskede uddannelse og efter gennemført uddannelse
vil kunne fungere på arbejdsmarkedet, at eleven er geografisk
og faglig mobil, samt at eleven er aktivt
praktikpladssøgende, jf. §§ 106-111 i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som er fastsat i
henhold til § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
Når eleverne har udstået
karensperioden, kan de optages til skolepraktik, hvis de har
opfyldt optagelsesbetingelserne. Eleverne skal herefter
påbegynde skolepraktik på erhvervsskolen inden for en
måned efter optagelsen, jf. § 113, stk. 1, i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som sker ved
karensperiodens udløb.
2.2.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at karensperioden afskaffes.
Egnede praktikpladssøgende elever, som ved afslutningen af
et grundforløb i en erhvervsuddannelse ikke har eller har
haft en uddannelsesaftale, vil herefter i forlængelse af
afslutningen af grundforløbet få tilbudt optagelse til
skolepraktik, hvis uddannelsen udbydes med skolepraktik.
Eleverne skal påbegynde undervisning i
skolepraktik en måned efter endt grundforløb, med
mindre de forinden har indgået en uddannelsesaftale.
Eleverne skal fortsat være egnede, mobile
og aktivt praktikpladssøgende for at kunne blive tilbud
optagelse til skolepraktik (de såkaldte EMMA-kriterier).
Kriterierne vil dog blive tilpasset i forhold til den
foreslåede ordning.
Når eleverne påbegynder undervisning
i skolepraktik, vil de være berettiget til
skolepraktikydelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3,
og bemærkningerne hertil.
2.3. Praktikcentre
2.3.1. Gældende ret
Optagelse til et hovedforløb i en
erhvervsuddannelse forudsætter som udgangspunkt, at eleven
har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, jf.
§ 5, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Dette skyldes, at
hovedforløbet i almindelighed indeholder praktikuddannelse,
som i udgangspunktet skal foregå på en virksomhed. Som
et alternativ for elever, der ikke har en uddannelsesaftale,
udbydes en række uddannelser med skolepraktik. Skolepraktik
er praktikuddannelse på en erhvervsskole i stedet for i en
virksomhed.
Den nuværende lovgivning indeholder ikke
regulering af de organisatoriske rammer for skolepraktik, idet
skolepraktik udbydes af skoler, som udbyder den enkelte
erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser.
2.3.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at skolepraktik udbydes i
praktikcentre på skoler, som udbyder hovedforløb inden
for erhvervsuddannelserne. Forslaget har til formål at fremme
anvendelsen af praktikpladskapaciteten og øge kvaliteten i
skolepraktik.
Med forslaget vil ministeren blive bemyndiget til
at fastsætte regler om praktikcentrenes organisation og
opgaver samt om betingelser for godkendelse af praktikcentre.
Ministeren vil endvidere blive bemyndiget til at godkende skoler
til at udføre opgaver som praktikcentre efter
ansøgning fra disse. Forud for ministerens udstedelse af
regler og godkendelse af ansøgninger skal Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter forslaget
afgive indstilling herom.
Udgangspunktet for etableringen af
praktikcentrene vil være en indfasning af praktikcentre, der
bygger på de igangværende forsøg og
øvrige erfaringer med skolernes gennemførelse af
skolepraktik og anvendelse af mere fleksible aftaleformer.
Praktikcentrene skal således udgøre en ny, samlet
model for afholdelse af praktikuddannelse i et praktikcenter
(skolepraktik) i samspil med delaftaler, korte aftaler og
restuddannelsesaftaler.
Praktikcentrene skal bidrage til en fleksibel
anvendelse af praktikpladskapaciteten i virksomhederne og på
skolerne gennem anvendelse af de forskellige
uddannelsesaftaleformer, praktik i udlandet, skolepraktik
(praktikuddannelse i et praktikcenter) og andre nyskabelser, jf.
bilag 2. Det er en forudsætning for etableringen af
praktikcentrene, at skolernes tilskyndelse til at få elever i
virksomhedspraktik ikke mindskes. Det skal således sikres, at
praktikcentrene tilskyndes til i videst mulig omfang at få
eleverne i virksomhedspraktik.
I forbindelse med praktikcentrenes etablering vil
de administrativt fastsatte regler om skolernes forklarende
oplysninger til omverdenen om skolepraktikkens indhold og om aktiv
medvirken fra arbejdsmarkedets parter blive opfrisket gennem
erfaringsudveksling og forventningsafstemning mellem skoler,
faglige udvalg og ministeriet i forbindelse med praktikcentrenes
etablering.
Det samme gælder bestemmelserne i den
gældende lovs § 66 f, stk. 1, om, at der skal foreligge
en lønnet uddannelsesaftale, hvis en elevs praktikuddannelse
i virksomheden tilfører merværdi til virksomheden,
også ved virksomhedsforlagt skolepraktik for at undgå
misbrug.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4,
og bemærkningerne hertil.
2.4. Revision af ordninger om
adgang til skolepraktik, adgang til skoleundervisning og
løntilskud til virksomheder
2.4.1. Adgang til
skolepraktik
2.4.1.1. Gældende ret
Fra den 25. juni 2009 har elever, der er
påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i
skolepraktik og gennemfører dette trin med skolepraktik,
haft adgang til optagelse til skolepraktik i efterfølgende
trin, jf. § 66 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.
Optagelse i efterfølgende trin
forudsætter, at eleven har gennemført det
forudgående trin med uddannelsesbevis og lever op til de
generelle betingelser for at være optaget til skolepraktik,
hvorved forstås, at eleven skal opfylde EMMA-kriterierne, jf.
§§ 106-111 i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser, som er fastsat i henhold til § 66 c, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser. Ved EMMA-kriterierne
forstås, at eleven er egnet til at kunne gennemføre
den ønskede uddannelse og efter gennemført uddannelse
vil kunne fungere på arbejdsmarkedet, at eleven er geografisk
og faglig mobil, samt at eleven er aktivt
praktikpladssøgende.
Børne- og undervisningsministeren skal
efter § 71 a i lov om erhvervsuddannelser fremsætte
forslag for Folketinget til revision af ordningen i
folketingsåret 2012-13.
2.4.1.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at revisionsbestemmelsen i
§ 71 a i lov om erhvervsuddannelser ophæves for så
vidt angår revision af § 66 a, stk. 4, idet den
gældende ordning ønskes opretholdt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5,
samt bemærkningerne hertil.
2.4.2. Adgang til
skoleundervisning
2.4.2.1. Gældende ret
Fra den 15. december 2009 har elever, der
uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale inden for en uddannelse,
der ikke udbydes med skolepraktik, kunnet optages til
skoleundervisning uden at have indgået en ny
uddannelsesaftale, jf. § 66 e, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser.
Skolen kan i samråd med det lokale
uddannelsesudvalg tilrettelægge uddannelsen for den enkelte
elev, der bliver optaget til skoleundervisning efter § 66 e,
stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, sådan at eleven skal
gennemføre uddannelsens skoleundervisning, bortset fra
undervisning der indeholder afsluttende prøver, før
gennemførelse af den tilhørende praktikuddannelse,
jf. § 66 g, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Børne- og undervisningsministeren skal
efter § 71 a i lov om erhvervsuddannelser fremsætte
forslag for Folketinget til revision af ordningen i
folketingsåret 2012-13.
2.4.2.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at revisionsbestemmelsen i
§ 71 a i lov om erhvervsuddannelser ophæves for så
vidt angår revision af § 66 e, stk. 2, idet den
gældende ordning ønskes opretholdt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5,
samt bemærkningerne hertil.
2.4.3. Tilskud til
praktikvirksomheder
2.4.3.1. Gældende ret
Fra den 5. november 2009 har arbejdsgivere, der
har indgået en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt
har mistet en uddannelsesaftale, været berettiget til tilskud
i praktiktiden, jf. § 66 k, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser. Tilskuddets størrelse udgør 60
pct. af de relevante AER-lønrefusionstakster.
Retten til tilskud indtræder på det
tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har opnået ret til den tredje
bonusrate, som angivet i § 17, stk. 2, i lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. § 2, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1676 af 22. december 2010 om tilskud til
arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev,
der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.
AER administrerer udbetalingen af tilskuddet, jf.
§ 66 k, stk. 3, sidste pkt., i lov om erhvervsuddannelser.
Børne- og undervisningsministeren skal
efter § 71 a i lov om erhvervsuddannelser fremsætte
forslag for Folketinget til revision af ordningen i
folketingsåret 2012-13.
2.4.3.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at revisionsbestemmelsen i
§ 71 a i lov om erhvervsuddannelser ophæves for så
vidt angår revision af § 66 k, stk. 3, idet den
gældende ordning ønskes opretholdt.
De nærmere regler om udbetaling af tilskud
afhænger af den fremtidige ordning med hensyn til
præmie- og bonusordningen til virksomheder, som indgår
uddannelsesaftaler, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5,
samt bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Forslaget forventes samlet set at give statslige
merudgifter som vist i nedenstående tabel.
Mio. kr.
2013-priser | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | Karensperiode til skolepraktik afskaffes | 37,0 | 37,0 | 37,0 | 37,0 | Adgang fra trin 1 til efterfølgende trin
i skolepraktik | 13,0 | 13,0 | 13,0 | 13,0 | Ordninger for elever, der uforskyldt mister en
uddannelsesaftale | 5,1 | 5,1 | 5,1 | 5,1 | Etablering af praktikcentre | 10,0 | - | - | - | I alt | 65,1 | 55,1 | 55,1 | 55,1 |
|
Merudgiften til ordningerne, for elever der
uforskyldt mister en uddannelsesaftale, udgøres af en
merudgift i løntilskud til virksomhederne og øgede
administrationsudgifter samt en besparelse i udgiften til
skolepraktiktaxameter.
Det fremgår heraf, at forslaget vil
medføre statslige merudgifter på 65,1 mio. kr. i 2013,
og 55,1 mio. kr. pr. år i perioden 2014-2016, som der i
aftale om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti
er afsat finansiering til.
Stat, regioner og kommuner vil som offentlige
arbejdsgivere blive berørt af forslaget på samme
måde som private arbejdsgivere, idet de vil kunne modtage
tilskud for indgåelse af en uddannelsesaftale med en elev,
der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale. Desuden vil
forslaget samlet set medføre merudgifter til
skolepraktikydelse på ca. 45 mio. kr., hvilket stat, regioner
og kommuner som arbejdsgivere skal bidrage til finansieringen af.
De offentliges arbejdsgiveres andel af udgiften udgør ca. 14
mio. kr. Der er lagt til grund, at det offentliges
finansieringsandel udgør ca. 32 %.
Forslaget har ingen administrative konsekvenser
for stat, regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Erhvervslivet berøres som arbejdsgivere
på samme måde som offentlige arbejdsgivere. Private
arbejdsgivere vil kunne modtage tilskud for indgåelse af en
uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en
uddannelsesaftale. Desuden vil forslaget samlet set medføre
merudgifter til skolepraktikydelse på 45 mio. kr., hvilket de
private arbejdsgivere skal bidrage til finansieringen af. De
private arbejdsgiveres andel af udgiften udgør ca. 31 mio.
kr. Der er lagt til grund, at erhvervslivets finansieringsandel
udgør ca. 68 %.
Forslaget har ingen administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget er sendt til høring hos:
Arbejdsgivernes Elevrefusion,
Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske
Erhvervsskoler - Lederne, Danske Regioner, Datatilsynet, De
Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd,
Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningsfællesskabet
Ligeværd, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes
Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes
Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landboungdom,
Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne,
Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsrevisionen,
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
Rådet for Etniske Minoriteter, SOSU-lederforeningen,
Uddannelsesforbundet og UU49/Lederforsamlingen.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Offentlige arbejdsgivere vil kunne modtage
tilskud for indgåelse af en uddannelsesaftale med en elev,
der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale. | Forslaget vil medføre statslige
merudgifter på 65,1 mio. kr. i 2013, og 55,1 mio. kr. pr.
år i perioden 2014-2016. De offentlige arbejdsgivere skal
medfinansiere merudgifter til skolepraktikydelse som følge
af forslaget. De offentliges arbejdsgiveres andel af udgiften
udgør ca. 14 mio. kr. | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Private arbejdsgivere vil kunne modtage
tilskud for indgåelse af en uddannelsesaftale med en elev,
der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale. | De private arbejdsgivere skal
medfinansiere merudgifterne til skolepraktikydelse som følge
af forslaget. De privates arbejdsgiveres andel af udgiften
udgør ca. 31 mio. kr. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 4, stk. 3)
Det foreslås, at der indføres
bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren i §
4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser til at fastsætte krav
til lederkvalifikationerne på institutioner, der udbyder
erhvervsuddannelse. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte, at institutionerne skal sikre, at ledelsen samlet
har de nødvendige pædagogiske ledelseskompetencer.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 2 (§ 35, stk. 1, nr. 25)
§ 35, stk. 1, indeholder en
udtømmende liste over, hvad Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling
til børne- og undervisningsministeren om. Det
foreslås, at listen udvides i overensstemmelse med § 1,
nr. 4, hvori det foreslås, at Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser skal afgive
indstilling om godkendelse af skoler til at varetage opgaver som
praktikcentre og om regler om praktikcentrenes organisation og
opgaver samt om betingelser for godkendelse af praktikcentre.
Forslaget er således en konsekvens af forslaget i § 1,
nr. 4.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 3 (§ 66 a, stk. 1)
Det foreslås, at karensperioden til
skolepraktik afskaffes. Forslaget betyder, at
erhvervsuddannelseselever, der ved afslutningen af
grundforløbet ikke har eller har haft en uddannelsesaftale,
direkte efter afslutning af det adgangsgivende grundforløb,
vil få tilbud om at blive optaget til skolepraktik. Eleverne
skal påbegynde undervisning i skolepraktik en måned
efter endt grundforløb, med mindre eleven forinden har
indgået en uddannelsesaftale. Forslaget ændrer ikke
på optagelsesbetingelserne i øvrigt.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 4 (§ 66 b, stk. 1 og 2)
Efter forslaget skal skolepraktik udbydes i
praktikcentre af skoler, som udbyder den enkelte
erhvervsuddannelses hovedforløb.
Det foreslås, at børne- og
undervisningsministeren bliver bemyndiget til at fastsætte
regler om praktikcentrenes organisation og opgaver samt om
betingelser for godkendelse af praktikcentre. Ministeren vil
endvidere blive bemyndiget til at godkende praktikcentrerne efter
ansøgning fra skoler, der udbyder hovedforløb til
erhvervsuddannelser. Forud for ministerens udstedelse af regler og
godkendelse af ansøgninger skal Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter forslaget
afgive indstilling herom.
Bemyndigelsen forventes navnlig anvendt til
følgende:
- Praktikuddannelse i praktikcentre skal sikre,
at elever, som ikke har en uddannelsesaftale til en
kompetencegivende uddannelse, hvortil eleven opfylder de faglige
adgangskrav, kan gennemføre hele uddannelsen. Praktikcentret
skal således tilrettelægge et samlet forløb for
elever med anvendelse af korte aftaler, delaftaler,
kombinationsaftaler, praktik i udlandet og i begrænset omfang
virksomhedsforlagt undervisning og typisk i kombination med
fremrykket skoleundervisning (jf. nedenfor) og elementer af
praktikuddannelse i praktikcentret. Som grundlag bruges
erfaringerne fra de evaluerede forsøg med praktikcentre til
omstilling af skolepraktikordningen. Godkendelse af virksomheder
til at bidrage med de enkelte praktikdele sker efter de
gældende regler, og der forudsættes ydet en
særlig intensiv opsøgende indsats i forhold til
virksomheder, som ikke hidtil har været godkendt, ligesom
skolerne og de faglige udvalg forudsættes at tage deres
godkendelsespraksis op til overvejelse i forbindelse med de nye
muligheder. Centrene forventes på baggrund af erfaringer fra
forsøgene også at kunne bidrage til en bedre
udnyttelse af praktikpladskapaciteten på de
beskæftigelsesområder, hvor der er eller opstår
ledige praktikpladser i forbindelse med anvendelse af sociale
klausuler ved udbud eller af partnerskaber m.v. mellem den
offentlige og den private sektor.
- Optagelse af en elev på praktikcenter
forudsættes at skulle ske ved indgåelse af en aftale
mellem skole og elev om elevens fortsatte uddannelse, både
for elever uden uddannelsesaftale og for elever med aftaler, som
kun omfatter dele af en kompetencegivende uddannelse, jf. ovenfor.
Ved aftalen får eleven og skolen nogle rettigheder og pligter
i forbindelse med uddannelsens gennemførelse. Skoleaftalen
skal blandt andet indeholde en detaljeret plan for elevens
praktikuddannelse med tilhørende skoleundervisning, herunder
aftaler om, hvordan egnethedskravene til eleverne opfyldes og om,
hvordan og hvornår eleven forventes at nå uddannelsens
mål, og om hvordan der følges op på planen.
Skoleaftalen forudsættes indgået i forbindelse med
elevens optagelse til skolepraktik på praktikcentret.
Skoleaftalen skal også bruges som redskab i forhold til
dialogen mellem eleven og skolen om perioden efter
grundforløbets afslutning og før undervisningens
begyndelse, jf. forslag om afskaffelsen af karensperioden, herunder
understøtte elevens praktikpladssøgning. Aftalen skal
ikke være en ansættelsesaftale i arbejdsretlig
forstand, og derfor skal gældende regler om elevernes
retsstilling i forbindelse med konstatering af mangelfuld
uddannelse eller tvistigheder i øvrigt analyseres med
henblik på at sikre og klargøre elevernes,
virksomhedernes og skolernes retlige forhold.
- Alle faglige udvalg skal i forbindelse med
deres udviklingsredegørelse opfordres til at vurdere behovet
og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider
(max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed,
struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold,
som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af
den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan
afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den
afsluttende prøve er aflagt. De faglige udvalg skal
også analysere praktikmålene med henblik på at
skabe øget klarhed om, hvad der skal opnås ved
skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) henholdsvis
praktikuddannelsen i virksomheder. Der kan derved fx ske en
afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende
prøve (svendeprøve mv.). Praktikreglerne, som
fastsættes af de faglige udvalg, jf.
erhvervsuddannelsesloven, bør i relevant omfang tage
højde for, at praktikuddannelsens mål kan nås
på en anden måde i et praktikcenter end i en
virksomhed. Der skal tages hensyn til forudsat progression i
uddannelsesforløbene, og den samlede uddannelses
valør må ikke kunne bestrides.
- Når reglerne om fremrykket
skoleundervisning anvendes, jf. den gældende lovs § 66
e, skal det fremgå af skoleaftalen. Aftalen kan revideres,
hvis behov herfor opstår undervejs i elevens uddannelse.
- Et praktikcenter er en del af en godkendt
institution for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskole) med evt.
tilhørende faciliteter til skolepraktikaktiviteter, som
udfører de ovenstående opgaver inden for et eller
flere hovedforløb eventuelt på vegne af, eller med
leverancer fra, en eller flere andre erhvervsskoler. Centret
forudsættes at være organiseret med en leder, som
referer til skolens øverste ledelse, og et paritetisk
sammensat praktikcenterudvalg, som kan tegne de lokale
uddannelsesudvalg for de relevante hovedforløb, som centret
udbyder med skolepraktik. Centerudvalget referer til skolens
bestyrelse. Alternativt til et praktikcenterudvalg kan det
fastlægges, at centret refererer til skolens bestyrelse.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 5 (§ 71 a)
Det foreslås, at bestemmelsen om revision
af § 66 a, stk. 4, § 66 e, stk. 2, og § 66 k, stk.
3, i folketingsåret 2012-13 ophæves. Forslaget skyldes,
at de gældende ordninger om adgang til skolepraktik på
efterfølgende trin for elever, der har gennemført et
forudgående trin med skolepraktik, om adgang til
skoleundervisning for elever, der uforskyldt mister en
uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med
skolepraktik, og som ikke har indgået en ny
uddannelsesaftale, samt om løntilskuddet til virksomheder,
som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har
mistet en uddannelsesaftale, ønskes opretholdt.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.4.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2013, dog foreslås det, at børne- og
undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af reglerne om praktikcentre. Baggrunden
herfor er, at der på nuværende tidspunkt afholdes
forsøg med praktikcentre på en række skoler.
Disse forsøg, som skal danne grundlag for reglerne om
praktikcentre, afsluttes i løbet af foråret 2013.
På denne måde kan udmøntningen af de dele, at
aftale om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti,
som forudsætter ændring af lov om erhvervsuddannelser,
ses i et samlet hele i lovforslaget.
Det foreslås, at afskaffelsen af
karensperioden også omfatter elever, der er i karensperioden
på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, så
§ 66 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
får tilsvarende virkning for elever, der har afsluttet et
adgangsgivende grundforløb den 1. november 2012 og senere.
Det betyder, at disse elever skal påbegynde undervisning i
skolepraktik en måned efter afslutning af
grundforløbet, hvis de opfylder betingelserne for optagelse
og ikke har indgået uddannelsesaftale. Såfremt eleverne
har afsluttet grundforløbet mere end en måned
før lovens ikrafttrædelse, skal de påbegynde
undervisning i skolepraktik snarest muligt efter lovens
ikrafttræden. Dette kan ikke begrunde, at eleverne bliver
berettiget til skolepraktikydelse forud for påbegyndelse af
undervisning i skolepraktik.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | § 1 I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1368 af 28. december 2011, lov nr. 210 af 5.
marts 2012 og § 7 i lov nr. 418 af 12. maj 2012 foretages
følgende ændringer: | | | | § 4.
(…) Stk. 2.
(…) Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om skolernes
handlingsplaner for øget gennemførelse, og om
lærerkvalifikationer. Stk. 4.
(…) | | 1. I § 4, stk. 3, ændres »lærerkvalifikationer« til:
»lærer- og lederkvalifikationer«. | | | | § 35. Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver
på overordnet niveau undervisningsministeren om de
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på
undervisningsministerens område. På
erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling
til undervisningsministeren om: 1-24) (…) Stk. 2-6.
(…) | | 2. I § 35, stk. 1,indsættes somnr.
25: »25) Godkendelse af skoler til at
varetage opgaver som praktikcenter og om regler om praktikcentrenes
organisation og opgaver samt om betingelser for godkendelse af
praktikcentre, jf. § 66 b, stk. 1.« | | | | § 66
a. Skolepraktik skal tilbydes egnede
praktikpladssøgende elever, som 2 måneder efter at
have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf.
§ 5, stk. 3, ikke har eller har haft en
uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. I trindelte uddannelser,
jf. § 15, stk. 2, skal skolepraktik dog tillige
tilbydes elever, der har gennemført et kompetencegivende
trin af en uddannelse med uddannelsesaftale. Stk. 2-4.
(…) | | 3. I § 66 a, stk. 1, ændres »2
måneder« til: »umiddelbart« og efter 1.
pkt. indsættes: »Tilbuddet gives i umiddelbar forbindelse
med elevens afslutning af grundforløbet og elever, som tager
imod tilbuddet, skal påbegynde undervisning i skolepraktik en
måned efter grundforløbets afslutning, med mindre
eleven forinden har indgået en
uddannelsesaftale.« | | | | § 66
b. Skolepraktik udbydes af de skoler, som udbyder den
enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb. Stk. 2. Skolen
har ansvaret for, at de elever, som har afsluttet
grundforløb på skolen, og som opfylder betingelserne
efter § 66 a, stk. 1, modtager tilbud om
skolepraktik. Hvis skolen afslår at optage en elev til
skolepraktik på grund af pladsmangel eller for få
tilmeldinger, skal skolen drage omsorg for, at eleven tilbydes
optagelse på en anden skole. Stk. 3-5.
(…) | | 4.§ 66 b, stk. 1 og 2, affattes
således: »§ 66
b. Skolepraktik udbydes i praktikcentre af skoler, som
udbyder den enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb.
Børne- og undervisningsministeren godkender efter
ansøgning fra skoler og indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke skoler der
må varetage opgaver som praktikcenter inden for de enkelte
uddannelser. Ministeren kan efter indstilling fra rådet
fastsætte nærmere regler om praktikcentrenes
organisation og opgaver samt om betingelser for godkendelse af
praktikcentre. Stk. 2. Skolen har
ansvaret for, at de elever, som afslutter et grundforløb
på skolen, og som opfylder betingelserne efter § 66 a,
stk. 1, modtager tilbud om skolepraktik i et
praktikcenter.« | | | | § 71
a. Undervisningsministeren fremsætter for Folketinget
forslag om revision af § 66 a, stk. 4, § 66 e, stk. 2, og
§ 66 k, stk. 3, i folketingsåret 2012-13. | | 5.§ 71 a ophæves. | | | | | | § 2 Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Børne-
og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af denne lovs § 1, nr. 2 og 4. Stk. 3. § 66 a,
stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, finder
tilsvarende anvendelse for elever, der opnår eller har
opnået rettigheder efter bestemmelsens hidtidige affattelse,
og som ved lovens ikrafttræden har opretholdt denne
rettighed. |
|
Bilag 2
Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:
Bedre erhvervsuddannelser og styrket
uddannelsesgaranti
(8. november 2012)
Erhvervsuddannelser af høj kvalitet
og et tilstrækkeligt antal erhvervsuddannede er en
væsentlig forudsætning for at fastholde arbejdspladser
i Danmark.
Unge med erhvervsuddannelse har en
høj beskæftigelsesgrad, og uddannelserne spiller en
afgørende rolle for at sikre, at arbejdskraften har de rette
kompetencer inden for traditionelle håndværks-,
industri-, handels-, pleje- eller omsorgsfag og nye
teknologier.
Andelen af elever fra 9. og 10. klasse, som
påbegynder en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen,
er imidlertid faldende, og der er et højt frafald på
erhvervsuddannelserne - især i grundforløbet. Samtidig
er der, trods flere års enkeltstående
praktikpladsaftaler, fortsat mangel på praktikpladser, og
praktikpladskapaciteten udnyttes ikke fuldt ud. Bl.a. udnyttes de
fleksible muligheder, for at f.eks. nye og specialiserede
virksomheder kan have elever i praktik, ikke
tilstrækkeligt.
Nærværende aftale er
første skridt i indsatsen for en bedre og mere reel
uddannelsesgaranti i retning af en grundlæggende og
langsigtet løsning for bedre erhvervsuddannelser og styrket
uddannelsesgaranti.
Næste skridt forhandles mellem
aftaleparterne i 2013, når Erhvervsuddannelsesudvalget har
afsluttet fase II.
Fase II af Erhvervsuddannelsesudvalgets
anbefalinger omfatter bl.a. adgangen til erhvervsuddannelserne,
uddannelsernes indhold, struktur og kvalitet samt
målretningen af erhvervsuddannelserne og i særlig grad
praktikpladserne mod unge, samtidig med at der sikres bedre tilbud
til voksne.
Aftaleparterne er enige om - i
forlængelse erhvervsuddannelsesudvalgets fase II - at
drøfte den udskudte omlægning af finansieringen af
VEU-godtgørelsen. Omlægningen er en forudsætning
for en fleksibel styring af området, herunder sikring af en
langsigtet og stabil løsning for AER's likviditet.
Aftaleparterne er enige om, at VEU-godtgørelse kun er for
beskæftigede.
Aftaleparterne er på den baggrund
enige om, at der er behov for en indsats for at øge
kvaliteten i erhvervsuddannelserne og styrke uddannelsesgarantien,
så unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse,
får bedre mulighed for at gennemføre uddannelsen.
Aftaleparterne lægger vægt på, at unge, der
påbegynder erhvervsuddannelserne, skal være motiverede
og have de rette faglige kompetencer.
Aftalen skal bidrage til at realisere
målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang
skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015.
Aftaleparterne lægger vægt på, at ikke motiverede
unge og unge uden tilstrækkelige faglige, personlige eller
sociale kompetencer fremover sikres de rette tilbud. Konkret er
aftaleparterne enige om følgende:
12 initiativer skal sikre eleverne en
styrket uddannelsesgaranti med praktik og skal bidrage til en bedre
udnyttelse af praktikpladskapaciteten. Initiativerne tager
udgangspunkt i de anbefalinger, som arbejdsmarkedets parter gennem
Erhvervsuddannelsesvalget har afgivet til regeringen om en styrket
uddannelsesgaranti.
Kvaliteten i erhvervsuddannelserne skal
øges gennem en målrettet videreførelse af de
midlertidige takstforhøjelser samt en reserve afsat til
bedre kvalitet i erhvervsuddannelserne. De afsatte midler kan bl.a.
sikre et kompetenceløft for lærere og ledere og en
videreførelse af mentorordning, kontaktlærerordning,
praksisnære grundforløb mv.
I 2013 fastholdes den kommunale pligt til at
sikre og følge op på, at alle 15-17-årige enten
er i uddannelse eller job (Ungepakke II). For at understøtte
dette videreføres i 2013 en række statslige og
kommunale tiltag, herunder bl.a. den kommunale vejledningsindsats i
overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
VEU-centrene videreføres i 2013-2016
for fortsat at sikre målrettede og effektive
uddannelsestilbud på det grundlæggende erhvervsrettede
og almene voksenuddannelsesområde.
I de følgende bilag 1-4 beskrives de
enkelte initiativer inden for indsatsområderne:
1. Styrket uddannelsesgaranti og styrket
praktikpladsindsats (bilag 1).
2. Øget kvalitet i
erhvervsuddannelserne i 2013 (bilag 2).
3. Etårig videreførelse af
Aftale om flere unge i job og
uddannelse (Ungepakke II) (bilag 3).
4. Videreførelse af VEU-centre i
2013-2016 (bilag 4).
Der er enighed om, at initiativerne på
erhvervsuddannelsesområdet fremover fortsat skal bygge
på vekseluddannelsesprincippet i en videreudviklet form, og
at løsninger på skolepraktikområdet
primært skal bidrage til at udjævne bl.a.
konjunkturbestemt mangel på praktikpladser og derigennem
sikre eleverne en styrket uddannelsesgaranti. I forbindelse med
etableringen af praktikcentre skal det sikres, at skoler og
praktikcentre har incitament til, at elever gennemfører en
erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.
Formålet er, at der skabes flere
ordinære praktikpladser og ikke at erstatte praktik i
virksomheder med skolepraktik. Aftaleparterne lægger i den
sammenhæng vægt på, at korte aftaler ikke
afløser lange, og at mulighederne for optagelse på
erhvervsuddannelserne generelt ikke forringes i forhold til i dag.
Endvidere skal kvaliteten i skolepraktikken styrkes, herunder
gennem praktikcentre. Endelig lægger aftaleparterne
vægt på, at der fortsat er et incitament for
arbejdsgivere, elever og skoler til at indgå
uddannelsesaftaler med virksomheder.
Aftaleparterne er på den baggrund
enige om at følge aktivitetsudviklingen løbende. Det
gælder følgende:
1. Udviklingen i antal indgåede
uddannelsesaftaler.
2. Udviklingen i
skolepraktikaktiviteten.
3. Udviklingen i antallet af korte og lange
aftaler.
4. Udviklingen i kvotestørrelser i
forhold til optag og gennemførelse.
5. Årlige opgørelser af
resultaterne af skolernes praktikpladsopsøgende arbejde.
6. Udviklingen i de økonomiske
konsekvenser af aftalen.
Opfølgningen skal sikre, at der ikke
sker store forskydninger i skolers, praktikcentres og virksomheders
brug af skolepraktik i forhold til antallet af indgåede
uddannelsesaftaler. Det gælder både forskydninger
mellem indgåede uddannelsesaftaler og aktivitetsudviklingen
på enkelte skoler, praktikcentre og i enkelte brancher.
Endvidere følges udviklingen i forholdet mellem korte og
lange aftaler tæt. Tilsvarende følges udviklingen i
kvoter, optag og gennemførelse på de 10 uddannelser,
som er omfattet af initiativet. Opfølgningen sker med
henblik på at identificere problemer tidligt, hvilket kan
danne grundlag for evt. indgreb.
Aftalepartierne forelægges hvert
kvartal, første gang efter 1. kvartal 2013, opgørelse
af udviklingen, jf. ovenfor, med henblik på drøftelse
i aftalekredsen.
Aftalepartierne lægger vægt
på, at kapacitetsstyringen i erhvervsuddannelserne
tilrettelægges under hensyntagen til regionale behov, f.eks.
i forhold til større offentlige anlægsarbejder og
erhvervsudviklingen i øvrigt.
Politiske udspil og aftaler, der
indebærer betydelige ændringer i
forudsætningerne, der har ligget til grund for
drøftelserne bag nærværende aftale, jf.
også punkt 1-6 ovenfor, vil medføre, at konsekvenser
for finansieringsomlægningen i nærværende aftale
igen skal drøftes i aftalekredsen. Tilsvarende vil
ændringer i kommunernes adfærd, som indebærer
betydelige ændringer i forudsætningerne bag
finansieringsomlægningen, skulle drøftes i
aftalekredsen.
Regeringen tilkendegiver endvidere, at den
ikke har til hensigt at hæve skolepraktikydelsen.
De samlede statslige udgifter ved Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket
uddannelsesgaranti udgør i alt 3.089 mio. kr. i
perioden 2013-2016. Heraf afsættes en reserve til bedre
kvalitet i erhvervsuddannelser mv. på i alt 694 mio. kr. i
perioden 2014-2016 med henblik på senere udmøntning,
jf. tabel 1.
Tabel 1 Udgifter til Aftale om bedre uddannelser
og styrket uddannelsesgaranti | Udgifter i mio. kr.,
2013-pl | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 1. En styrket uddannelsesgaranti | 131,6 | 184,6 | 199,6 | 204,6 | 2. Øget kvalitet i
erhvervsuddannelserne | 433,4 | - | - | - | 3. Et-årig videreførelse af
Ungepakke II | 210,3 | - | - | - | 4. Videreførelse af
VEU-centre | 47,1 | 47,1 | 47,1 | 47,1 | Reserve til øget kvalitet i
erhvervsuddannelserne mv.* | - | 534 | 504 | 498 | I alt | 822,4 | 765,7 | 750,7 | 749,7 |
|
* Her af er i alt 286,0 mio. kr. i 2014,
280,8 mio. kr. i 2015 og 274,8 mio. kr. i 2016 allerede
udmøntet som videreførelse af midlertidige
takstforhøjelser til erhvervsuddannelserne på
FFL13.
Den finansiering af de statslige
merudgifter, som aftaleparterne er enige om, fremgår af tabel
2.
Tabel 2 Finansiering af Aftale om bedre
uddannelser og styrket uddannelsesgaranti | Udgifter i mio. kr.,
2013-pl | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | Generelle omprioriteringer på
tværs af finanslovsforslaget for 2013 | 500,0 | 500,0 | 500,0 | 500,0 | Finansieringsomlægning af AER til
AUB | 253,9 | 210,0 | 179,9 | 173,9 | Omprioriteringer inden for Ministeriet for
Børn og Undervisnings område | 68,5 | 57,9 | 70,8 | 73,6 | Finansiering i
alt | 822,4 | 767,9 | 750,7 | 747,5 |
|
Note: I 2014 er der en periodisk forskydning
mellem finansieringen og udgifterne til aftalen, som udlignes i
2016.
Finansieringen af i alt 500 mio. kr.
årligt i 2013-2016 sker inden for rammen af den samlede
finanslov.
Finansiering af i alt 270,8 mio. kr. i
perioden 2013-2016 findes via omprioriteringer af udisponerede
midler på børne- og undervisningsområdet.
Endelig finansieres 254 mio. kr. i 2013
faldende til 174 mio. kr. i 2016 ved en omlægning af
AER-bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) pr. 1.
januar 2013, som indeholder følgende elementer:
1. AER-bidraget omlægges til et
bredere uddannelsesbidrag AUB (Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag).
2. Den nuværende præmie- og
bonusordning for uddannelsesaftaler afvikles pr. 31.
december 2012.
3. Der etableres en ny midlertidig
præmie- og bonusordning i 2013 for uddannelsesaftaler, som
målrettes unge under 25 år, således at der i 2013
kan modtages et beløb på 33.000 kr.
4. Arbejdsgiverne overtager statens
finansieringsansvar for skolepraktikydelse pr. 1. januar 2013.
Bidraget til AUB vil fortsat bygge på
et "hvile i sig selv-princip" og fastlægges på de
årlige finanslove på baggrund af behovet for midler til
refusion, godtgørelse og ydelse mv. Bidraget pr.
lønmodtager forventes på baggrund af
forudsætningerne bag nærværende aftale at kunne
videreføres på et uændret niveau (2.973 kr.) i
2013 og 2014 og reduceres til ca. 2.700 kr. i 2015 og ca. 2.600 kr.
2016.
Finansieringsomlægningen forventes
på baggrund af forudsætningerne bag
nærværende aftale at medføre en øget
erhvervsbelastning på ca. 170 mio. kr. i 2013 stigende til
ca. 188 mio. kr. i 2016.
Aftaleparterne er opmærksomme
på, at aftalen indebærer en midlertidig forringelse af
AER's likviditet. Der tilvejebringes derfor en forøget
statsgaranti til AER.