Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 27. november 2012
Forslag
til
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Kina
§ 1. Bestemmelserne i aftale af 16.
juni 2012 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i
Folkerepublikken Kina til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår
indkomstskatter, med tilhørende protokol, jf. bilag 1,
gælder her i landet.
§ 2. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 3. For personer, som den 14.
november 2012 var hjemmehørende i Kina og på denne
dato modtog pension hidrørende fra Danmark, der er omfattet
af artikel 18, stk. 1, i overenskomst af 26. marts 1986 mellem
Danmark og Kina til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår
indkomstskatter, kan denne pension kun beskattes i Kina uanset
artikel 18, stk. 3, i den overenskomst, der er nævnt i
§ 1. 1. pkt. finder alene anvendelse, så
længe den pågældende forbliver
hjemmehørende i Kina.
Bilag 1
AFTALE
MELLEM
REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK
OG REGERINGEN I FOLKEREPUBLIKKEN KINA
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG
FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE
FOR SÅ VIDT ANGÅR
INDKOMSTSKATTER
Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Folkerepublikken
Kina,
der ønsker at indgå en aftale til undgåelse
af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for
så vidt angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
ARTIKEL 1
PERSONER OMFATTET AF AFTALEN
Denne aftale finder anvendelse på personer, der er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
ARTIKEL 2
SKATTER OMFATTET AF AFTALEN
1. Denne aftale finder anvendelse på indkomstskatter, der
pålignes på vegne af en kontraherende stat eller af
dens politiske underafdelinger eller af dens lokale myndigheder,
uanset hvordan de opkræves.
2. Som indkomstskatter anses alle skatter, der pålignes
hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af
fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast
ejendom, såvel som skatter på
formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke aftalen skal finde
anvendelse, er:
a) I
Folkerepublikken Kina:
(i) den personlige
indkomstskat;
(ii)
indkomstskatten på erhvervsvirksomheder;
(herefter
omtalt som »kinesisk skat«);
b) I Kongeriget
Danmark:
(i) indkomstskatten
til staten;
(ii) den kommunale
indkomstskat;
(herefter
omtalt som »dansk skat«).
4. Denne aftale finder endvidere anvendelse på skatter af
samme eller væsentligt samme art, der efter datoen for
undertegnelsen af denne aftale pålignes som tillæg til,
eller i stedet for, de gældende skatter. De kontraherende
staters kompetente myndigheder skal underrette hinanden om
væsentlige ændringer, som er foretaget i deres
respektive skattelove, inden for rimelig tid efter, at
sådanne ændringer er foretaget.
ARTIKEL 3
ALMINDELIGE DEFINITIONER
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne aftale den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykkene
»en kontraherende stat« og »den anden
kontraherende stat« betyder Folkerepublikken Kina eller
Kongeriget Danmark, alt efter sammenhængen;
b) udtrykket
»Kina« betyder Folkerepublikken Kina og betyder,
når det anvendes i geografisk sammenhæng, hele
Folkerepublikken Kinas område, herunder dennes
territorialfarvand, inden for hvilket kinesisk skattelovgivning
finder anvendelse, samt ethvert område uden for
territorialfarvandet, inden for hvilket Folkerepublikken Kina
udøver suverænitetsrettigheder med hensyn til
efterforskning og udnyttelse af forekomster på havbunden og i
dennes undergrund og i de overliggende vande i overensstemmelse med
international ret;
c) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med international ret og ifølge dansk
lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på økonomisk efterforskning og
udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke
Færøerne og Grønland;
d) udtrykket
»person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person;
f) udtrykkene
»foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder
henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende,
som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
g) udtrykket
»statsborgere« betyder alle fysiske personer, som har
statsborgerskab i en af de kontraherende stater, og alle juridiske
personer, som er oprettet eller organiseret i henhold til denne
kontraherende stats lovgivning, samt alle organisationer som, uden
at være juridiske personer, i skattemæssig henseende
behandles som juridiske personer oprettet eller organiseret i
henhold til denne kontraherende stats lovgivning;
h) udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med
skib eller fly, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige
ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra
tilfælde, hvor skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem
steder i den anden kontraherende stat;
i) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
(i) I Kina:
Statsadministrationen for Beskatning eller dennes
befuldmægtigede stedfortræder;
(ii) I Danmark:
Skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af aftalen til enhver
tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre
andet følger af sammenhængen, tillægges den
betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats
lovgivning med henblik på de skatter, som aftalen finder
anvendelse på, idet enhver betydning i denne stats skattelove
skal gå forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i
denne stats andre love.
ARTIKEL 4
SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED
1. I denne aftale betyder udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person,
som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der
på grund af hjemsted, bopæl, registrering, ledelsens
sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og
omfatter også denne stat og enhver dertil hørende
politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter
dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende
af indkomst eller kapitalgevinster fra kilder i denne stat.
2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes
hans status efter følgende regler:
a) han skal anses
for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har
en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig
til sin rådighed i begge stater, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de
stærkeste personlige og økonomiske forbindelser
(midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke
kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han
sædvanligvis har ophold;
c) hvis han
sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d) hvis han er
statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i
nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder
afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. Hvis en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er
hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den anses
for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor dens
virkelige ledelse har sit sæde.
ARTIKEL 5
FAST DRIFTSSTED
1. I denne aftale betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et
foretagendes erhvervsvirksomhed helt eller delvis
udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
især:
a) et sted, hvorfra
et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et
værksted; og
f) en mine, en
olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor
naturforekomster udvindes.
3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
ligeledes:
a) en byggeplads,
et anlægs-, samle- eller monteringsarbejde eller
tilsynsopgaver i forbindelse hermed, men kun hvis sådan
byggeplads, arbejde eller opgave varer i mere end 12
måneder;
b) en installation,
en borerig eller et skib, der anvendes ved efterforskning eller
udnyttelse af naturforekomster, men kun hvis arbejdet varer i mere
end 12 måneder, og
c) et foretagendes
levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsydelser, ved
brug af medarbejdere eller andet personale, som er ansat af
foretagendet til sådant formål, men kun hvis opgaver af
denne karakter (i forbindelse med samme eller et dermed forbundet
projekt) i en kontraherende stat strækker sig over en eller
flere perioder, som tilsammen udgør mere end 183 dage inden
for en 12-måneders-periode, der begynder eller slutter i det
pågældende skatteår.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
omfatter udtrykket »fast driftssted« ikke:
a) anvendelsen af
indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
e) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
hjælpende karakter for foretagendet;
f) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver
kombination af de aktiviteter, der er nævnt i litra a)-e),
forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er
et resultat af denne kombination, er af forberedende eller
hjælpende karakter.
5. Hvis en person, der ikke er en uafhængig
repræsentant omfattet af stykke 6, handler i en kontraherende
stat på vegne af et foretagende i den anden kontraherende
stat og har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at
indgå aftaler i foretagendets navn, anses dette foretagende
uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 for at have et fast
driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne
person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons
virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er
nævnt i stykke 4, og som, hvis den var udøvet gennem
et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste
forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne
i dette stykke.
6. Et foretagende i en kontraherende stat anses ikke for at have
et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det
driver erhvervsvirksomhed i denne kontraherende stat gennem en
mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig
repræsentant, forudsat at sådanne personer handler
inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.
Hvis en sådan repræsentants virksomhed udelukkende
eller næsten udelukkende er rettet mod dette foretagende,
anses han dog ikke for at være en uafhængig
repræsentant i dette stykkes forstand, hvis det kan
påvises, at dispositionerne mellem repræsentanten og
foretagendet ikke er truffet under
armslængdevilkår.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller
kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne
anden kontraherende stat (enten gennem et fast driftssted eller
på anden måde), medfører ikke i sig selv, at det
ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.
ARTIKEL 6
INDKOMST AF FAST EJENDOM
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver af fast ejendom (herunder indkomst af
land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« tillægges den
betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat,
hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket
omfatter i alle tilfælde tilbehør til fast ejendom,
besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,
rettigheder, på hvilke bestemmelserne i civilretten om fast
ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og retten til
variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af
eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre
naturforekomster. Skibe og fly anses ikke for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller
benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse
på indkomst af fast ejendom, der tilhører et
foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved
udøvelsen af frit erhverv.
ARTIKEL 7
FORTJENESTE VED ERHVERVSVIRKSOMHED
1. Fortjeneste, som erhverves af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne kontraherende stat,
medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis
foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan
foretagendets fortjeneste beskattes i den anden kontraherende stat,
men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste
driftssted.
2. Hvis et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted, skal der, medmindre bestemmelserne i
stykke 3 medfører andet, i hver kontraherende stat til dette
faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne
forventes at opnå, hvis det havde været et frit og
uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med den
samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende
vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold gjorde
forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste er
det tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og
administration, hvad enten omkostningerne er afholdt i den stat,
hvor det faste driftssted er beliggende, eller andetsteds.
4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende
stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres
til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af
foretagendets samlede fortjeneste mellem foretagendets forskellige
afdelinger, udelukker intet i stykke 2 denne kontraherende stat fra
at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag
af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte
fordelingsmetode skal dog være sådan, at resultatet
bliver i overensstemmelse med de principper, der er indeholdt i
denne artikel.
5. Ingen fortjeneste kan henføres til et fast driftssted,
blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af
varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af stykke 1-5 skal den fortjeneste, der
henføres til det faste driftssted, ansættes efter
samme metode år for år, medmindre der er god og
fyldestgørende grund til at anvende en anden
fremgangsmåde.
7. Hvis fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet
særskilt i andre artikler i denne aftale, skal bestemmelserne
i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne
artikel.
ARTIKEL 8
SKIBSFART OG LUFTFART
1. Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international
trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
2. Ved anvendelsen af denne artikel medregnes følgende
til fortjeneste ved drift af skibe og fly i international
trafik:
a) fortjeneste ved
udlejning af skibe og fly uden besætning
(»bareboat«), og
b) fortjeneste ved
anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje af containere
(herunder anhængere og lignende udstyr til transport af
containere), der anvendes til transport af varer,
når sådan udleje, henholdsvis sådan
anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje, har nær
tilknytning til drift af skibe og fly i international trafik.
3. Hvis den virkelige ledelse for et foretagende, der driver
skibsfartsvirksomhed, har sit sæde ombord på et skib,
anses foretagendet for at have sit sæde i den kontraherende
stat, hvor skibet har sit hjemsted, eller, hvis der ikke er et
sådant hjemsted, i den kontraherende stat, hvor skibets reder
er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 finder også anvendelse
på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
ARTIKEL 9
FORBUNDNE FORETAGENDER
1. Hvis
a) et foretagende i
en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen
af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) de samme
personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen
med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende
stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i nogle af disse tilfælde mellem de to foretagender
er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres
kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de
vilkår, som ville være blevet aftalt mellem
uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som ville
være tilfaldet et af disse foretagender, hvis disse
vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af disse
vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette
foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse
hermed.
2. Hvis en kontraherende stat til fortjenesten for et
foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed
beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden
kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og
den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville
være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte
stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de to
foretagender, havde været de samme, som ville have
været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne
anden kontraherende stat foretage en passende regulering af det
skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten. Ved
fastsættelsen af sådan regulering skal der tages
skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne aftale,
og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om
nødvendigt rådføre sig med hinanden.
ARTIKEL 10
UDBYTTE
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden kontraherende stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat,
men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige:
a) 5 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer
mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler
udbyttet;
b) 10 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte
selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel
indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste,
samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme
skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til
lovgivningen i den kontraherende stat, hvor det selskab, der
foretager udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis
udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er
hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast
driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden
kontraherende stat fra et dér beliggende fast sted, og den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet,
har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller
fast sted. I så fald finder bestemmelserne i artikel 7
henholdsvis artikel 14 anvendelse.
5. Hvis et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver fortjeneste eller indkomst fra den
anden kontraherende stat, må denne anden kontraherende stat
ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af
selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er
hjemmehørende i denne anden kontraherende stat, eller
medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast
driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne anden
kontraherende stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede
fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste,
selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste
helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der
hidrører fra denne anden kontraherende stat.
6. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis
det var hovedformålet eller et af hovedformålene med
udstedelsen eller overdragelsen af de aktier eller andre
rettigheder, der betales udbytte af, at drage fordel af denne
artikel ved hjælp af denne udstedelse eller overdragelse.
ARTIKEL 11
RENTER
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende
stat.
2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til
lovgivningen i denne kontraherende stat, men hvis den
retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, må den pålagte skat ikke
overstige 10 pct. af renternes bruttobeløb. De kontraherende
staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen
af denne begrænsning.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 skal renter, som
hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til den
anden kontraherende stats regering eller en dertil hørende
politisk underafdeling eller lokal myndighed, denne anden
kontraherende stats centralbank eller enhver offentlig institution
i denne stat, eller til enhver anden person, som er
hjemmehørende i denne anden kontraherende stat, for så
vidt angår denne persons gældsfordringer, som er
finansieret, garanteret eller sikret af denne anden kontraherende
stats regering eller en dertil hørende politisk
underafdeling eller lokal myndighed, denne anden kontraherende
stats centralbank eller enhver offentlig institution i denne stat,
fritages for beskatning i den førstnævnte
kontraherende stat.
4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er
sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de
indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller
ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst
af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,
obligationer eller forskrivninger.
Ved anvendelsen af denne artikel anses straftillæg ved for
sen betaling ikke for at være renter.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis
renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et
dér beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted,
og den fordring, som ligger til grund for de betalte renter, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald finder bestemmelserne i artikel 7 henholdsvis
artikel 14 anvendelse.
6. Renter anses for at hidrøre fra en kontraherende stat,
når de betales af denne kontraherende stats regering, en
dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed
eller en person, der er hjemmehørende i denne kontraherende
stat. Hvis den person, der betaler renterne, hvad enten han er
hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, har et
fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i
forbindelse med hvilket gældsforholdet, hvoraf renterne er
betalt, var stiftet, og sådanne renter påhviler dette
faste driftssted eller faste sted, skal sådanne renter dog
anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted
eller det faste sted er beliggende.
7. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler
renter, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en
tredje person har bevirket, at renterne set i forhold til den
gældsfordring, for hvilken de er betalt, overstiger det
beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren
og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke
havde foreligget, finder bestemmelserne i denne artikel kun
anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så
fald kan det overskydende beløb beskattes i overensstemmelse
med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne aftale.
8. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis
det var hovedformålet eller et af hovedformålene med
etableringen eller overdragelsen af den gældsfordring, for
hvilken der betales renter, at drage fordel af denne artikel ved
hjælp af denne etablering eller overdragelse.
ARTIKEL 12
ROYALTIES
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat, og
som betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende
stat.
2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til
lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af
royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den således pålagte skat
ikke overstige
a) for så
vidt angår royalties som nævnt i stykke 3, litra a), 10
pct. af bruttobeløbet af royaltybeløbet, og
b) for så
vidt angår royalties som nævnt i stykke 3, litra b), 10
pct. af det justerede royaltybeløb. Ved anvendelsen af dette
litra betyder »det justerende beløb« 70 pct. af
bruttobeløbet af royaltybeløbet.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af disse begrænsninger.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel
a) betalinger af
enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller
retten til at anvende, enhver ophavsret til et litterært,
kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm eller
film eller bånd beregnet på udsendelse i radio eller
fjernsyn, ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller for
oplysninger (know-how) vedrørende industrielle, kommercielle
eller videnskabelige erfaringer, og
b) betalinger af
enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller
retten til at anvende, industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis
royaltybeløbets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, gennem et dér
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne
anden kontraherende stat fra et dér beliggende fast sted, og
den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de
udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant
fast driftssted eller fast sted. I så fald finder
bestemmelserne i artikel 7 henholdsvis artikel 14 anvendelse.
5. Royalties anses for at hidrøre fra en kontraherende
stat, når de betales af denne kontraherende stats regering,
en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal
myndighed eller en person, der er hjemmehørende i denne
kontraherende stat. Hvis den person, der betaler
royaltybeløbet, hvad enten han er hjemmehørende i en
kontraherende stat eller ikke, har et fast driftssted eller fast
sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket
forpligtelsen til at betale royaltybeløbet var stiftet, og
sådanne royalties påhviler dette faste driftssted eller
faste sted, anses sådanne royalties dog for at hidrøre
fra den stat, hvor det faste driftssted eller det faste sted er
beliggende.
6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler
royalties, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en
tredje person har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold
til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet
aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en
sådan forbindelse ikke havde foreligget, finder
bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald kan det
overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med
lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne aftale.
7. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis
det var hovedformålet eller et af hovedformålene med
etableringen eller overdragelsen af den rettighed, for hvilken der
betales royalties, at drage fordel af denne artikel ved hjælp
af denne etablering eller overdragelse.
ARTIKEL 13
KAPITALGEVINSTER
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom,
som nævnt i artikel 6, og som er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom,
der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted,
som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden
kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig
ejendom, der hører til et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til
rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden
kontraherende stat, herunder fortjeneste ved afhændelse af et
sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Fortjeneste, der erhverves af et foretagende ved
afhændelse af skibe eller fly, som anvendes i
international trafik af foretagendet, eller af containere
anvendt i international trafik, eller af rørlig ejendom, som
er knyttet til driften af sådanne skibe, fly eller
containere, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
4. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier, hvis
værdi for mere end 50 pct.'s vedkommende direkte eller
indirekte hidrører fra fast ejendom beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
5. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier i et
selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat, hvis modtageren af
fortjenesten på noget tidspunkt inden for en
12-månedersperiode forud for afhændelsen direkte eller
indirekte har haft en ejerandel på mindst 25 pct. af
selskabets kapital.
6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end
dem, der er nævnt i stykke 1-5, kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor afhænderen er
hjemmehørende.
ARTIKEL 14
FRIT ERHVERV
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af
selvstændig karakter erhvervet af en person, som er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i
denne stat, bortset fra et af følgende tilfælde, hvor
sådan indkomst også kan beskattes i den anden
kontraherende stat:
a) hvis han har et
fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham
i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse
af hans virksomhed. I så fald kan kun den del af indkomsten,
som kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne
anden kontraherende stat,
b) hvis hans ophold
i den anden kontraherende stat strækker sig over en eller
flere perioder, der tilsammen udgør mindst 183 dage inden
for en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det
pågældende skatteår. I så fald kan kun den
del af indkomsten, som erhverves ved virksomhed udøvet i
denne anden stat, beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær og kunstnerisk
virksomhed samt uddannelses- og undervisningsvirksomhed såvel
som selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
ARTIKEL 15
PERSONLIGT ARBEJDE I
ANSÆTTELSESFORHOLD
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
medfører andet, kan gage, løn og andre lignende
vederlag, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i
denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden
kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det
vederlag, som erhverves herfor, beskattes i denne anden
kontraherende stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som erhverves
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
for personligt arbejde udført i den anden kontraherende
stat, kun beskattes i den førstnævnte kontraherende
stat, hvis:
a) modtageren
opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der
tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-månedersperiode,
der begynder eller slutter i det pågældende
skatteår, og
b) vederlaget
betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og
c) vederlaget ikke
påhviler et fast driftssted eller fast sted, som
arbejdsgiveren har i denne anden kontraherende stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan
vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord
på et skib eller et fly, der anvendes i international trafik,
beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde.
ARTIKEL 16
BESTYRELSESHONORARER
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som erhverves
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden kontraherende stat.
ARTIKEL 17
KUNSTNERE OG SPORTSFOLK
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som
erhverves af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom
teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller musiker, eller
som sportsudøver ved hans personligt udøvede
virksomhed som sådan i den anden kontraherende stat,
beskattes i denne anden kontraherende stat.
2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves af
en optrædende kunstner eller sportsudøver i hans
egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller
sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst
uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den
kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsudøverens
virksomhed udøves.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal indkomst, som
erhverves af optrædende kunstnere eller sportsfolk, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, ved virksomhed
udført i den anden kontraherende stat under aftale om
kulturudveksling indgået mellem de kontraherende staters
regeringer, fritages for beskatning i den anden kontraherende
stat.
ARTIKEL 18
PENSIONER OG SOCIALE YDELSER
1. Medmindre bestemmelserne i artikel 19, stykke 2,
medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag,
som i forbindelse med tidligere ansættelsesforhold betales
til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
kun beskattes i denne kontraherende stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan pensioner og andre
lignende betalinger, der foretages af en kontraherende stats
regering eller en dertil hørende politisk underafdeling
eller lokal myndighed efter en offentlig velfærdsordning
under det sociale sikringssystem, kun beskattes i denne
kontraherende stat.
3. Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke 1 kan pensioner
og andre lignende vederlag, som hidrører fra en
kontraherende stat, og som betales til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, uanset om det
sker i forbindelse med tidligere ansættelsesforhold eller ej,
beskattes i den førstnævnte kontraherende stat,
hvis:
a) bidrag indbetalt
af den berettigede til pensionsordningen blev fradraget i den
berettigedes skattepligtige indkomst i den førstnævnte
kontraherende stat efter lovgivningen i denne stat, eller
b) bidrag indbetalt
af en arbejdsgiver til pensionsordningen ikke var skattepligtig
indkomst for den berettigede i den førstnævnte stat
efter lovgivningen i denne stat.
4. Udtrykket »den berettigede« betyder i denne
artikel en fysisk person, som er berettiget til at modtage
betalinger fra pensionsordningen.
ARTIKEL 19
VEDERLAG OG PENSIONER
VEDRØRENDE OFFENTLIGE HVERV
?
1 a) Vederlag,
bortset fra pensioner, der udbetales af en kontraherende stats
regering eller en dertil hørende politisk underafdeling
eller lokal myndighed til en fysisk person for udførelse af
hverv med myndighedsfunktioner for denne stat eller en dertil
hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed, kan
kun beskattes i denne kontraherende stat.
b) Sådant
vederlag kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis
hvervet er udført i denne anden kontraherende stat, og den
pågældende er hjemmehørende i denne anden
kontraherende stat og
i) er statsborger i
denne anden kontraherende stat, eller
ii) ikke blev
hjemmehørende i denne anden kontraherende stat alene med det
formål at udføre hvervet.
2 a) Enhver
pension, som udbetales af en kontraherende stats regering eller en
dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed
- eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person i
forbindelse med udøvelse af hverv for denne kontraherende
stats regering eller en dertil hørende politisk
underafdeling eller lokal myndighed, kan kun beskattes i denne
kontraherende stat.
b) Sådanne
pensioner kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat,
hvis den pågældende er hjemmehørende og
statsborger i denne anden kontraherende stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 finder
anvendelse på vederlag og pensioner for udførelse af
hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en
kontraherende stats regering eller en dertil hørende
politisk underafdeling eller lokal myndighed.
ARTIKEL 20
STUDERENDE
Beløb, som modtages med henblik på underhold eller
uddannelse af en studerende, der er eller som, umiddelbart
før han besøger en kontraherende stat, var
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som
opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i
uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne stat under
forudsætning af, at sådanne beløb
hidrører fra kilder uden for denne stat.
ARTIKEL 21
ANDRE INDKOMSTER
1. Indkomster, som retmæssigt ejes af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er
behandlet i de foranstående artikler i denne aftale, kan,
uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse på
indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i
artikel 6, stykke 2, hvis indkomstens retmæssige ejer, som er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et
dér beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted,
og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den
udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant
fast driftssted eller fast sted. I så fald finder
bestemmelserne i artikel 7 henholdsvis artikel 14 anvendelse.
3. Hvis en særlig forbindelse mellem den person, der
henvises til i stykke 1, og en anden person eller mellem disse og
en tredje person har bevirket, at den indkomst, der henvises til i
det pågældende stykke, overstiger det beløb
(hvis noget), som ville være blevet aftalt mellem dem, hvis
en sådan forbindelse ikke havde foreligget, finder
bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald kan det
overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med
lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne aftale.
4. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis
det var hovedformålet eller et af hovedformålene for
nogen person i forbindelse med etableringen eller overdragelsen af
den rettighed, for hvilken indkomsten udbetales, at drage fordel af
denne artikel ved hjælp af denne etablering eller
overdragelse.
ARTIKEL 22
METODER TIL OPHÆVELSE AF
DOBBELTBESKATNING
1. I Kina skal dobbeltbeskatning i overensstemmelse med
bestemmelserne i Kinas lovgivning undgås på
følgende måde:
a) Når en
person, som er hjemmehørende i Kina, erhverver indkomst fra
Danmark, kan den indkomstskat, der i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne aftale betales i Danmark, modregnes i den
kinesiske skat, der pålægges denne person. Det
beløb, der modregnes, kan dog ikke overstige den kinesiske
skat på denne indkomst beregnet i overensstemmelse med Kinas
lovgivning og forskrifter på skatteområdet.
b) Hvis den
indkomst, der hidrører fra Danmark, er udbytte udbetalt af
et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til et selskab,
som er hjemmehørende i Kina, og som ejer mindst 20 pct. af
aktierne i det selskab, der udbetaler udbyttet, skal der ved
modregningen tages hensyn til den indkomstskat, der er betalt til
Danmark af det selskab, der udbetaler udbyttet.
2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås på
følgende måde:
a) Når en
person, der er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst,
som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale kan
beskattes i Kina, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra c)
medfører andet, indrømme fradrag i den
pågældende persons indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Kina.
b) Sådant
fradrag skal dog ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af indkomstskatten, som beregnet, inden fradraget er givet, der
svarer til den indkomst, som kan beskattes i Kina.
c) Når en
person, der er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst,
som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale kun kan
beskattes i Kina, kan Danmark medregne denne indkomst i
beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten indrømme
fradrag for den del af indkomstskatten, som kan henføres til
indkomst, der hidrører fra Kina.
ARTIKEL 23
FORSKELLIGT
Intet i denne aftale berører hver af de kontraherende
staters ret til at anvende sin interne lovgivning og forholdsregler
vedrørende forhindring af skatteunddragelse og
skatteundgåelse, uanset om det betegnes som sådant
eller ej, så længe dette ikke giver anledning til
beskatning, som strider mod denne aftale.
ARTIKEL 24
IKKE-DISKRIMINERING
1. Statsborgere i en kontraherende stat kan ikke i den anden
kontraherende stat undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden
kontraherende stat under samme forhold er eller måtte blive
undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 finder denne
bestemmelse også anvendelse på personer, der ikke er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden kontraherende stat
end beskatningen af foretagender i denne anden kontraherende stat,
der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse kan ikke fortolkes
som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme
personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser
og nedsættelser, som den som følge af
ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for
familie indrømmer personer, der er hjemmehørende
inden for dens eget område.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11,
stykke 7 eller 8, artikel 12, stykke 6 eller 7, eller artikel 21,
stykke 3 eller 4, finder anvendelse, kan renter, royalties og andre
udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat
til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, fratrækkes ved opgørelsen af et
sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme
betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller
delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en
eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan ikke i den førstnævnte
kontraherende stat undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende
foretagender i den førstnævnte kontraherende stat er
eller måtte blive undergivet.
5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 finder bestemmelserne i
denne artikel anvendelse på skatter af enhver art.
ARTIKEL 25
FREMGANGSMÅDEN VED
INDGÅELSE AF GENSIDIGE AFTALER
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af en af
eller begge de kontraherende stater for ham medfører eller
vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne aftale, kan han, uanset hvilke
retsmidler der måtte være fastsat i disse kontraherende
staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente
myndighed i den kontraherende stat, hvor han er
hjemmehørende, eller, hvis hans sag er omfattet af artikel
24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende
stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre
år fra den dag, hvor der er givet ham den første
underretning om den foranstaltning, der medfører en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i
aftalen.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå
frem til en rimelig løsning, søge at løse
sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden
kontraherende stat med henblik på at undgå en
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til de
tidsfrister, der er fastsat i de kontraherende staters interne
lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen. De kan
også rådføre sig med hinanden om undgåelse
af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i
aftalen.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på
at nå en aftale som anført i stykke 2 og 3. De
kontraherende staters kompetente myndigheder kan mødes til
en mundtlig udveksling af synspunkter, når noget sådant
er tilrådeligt med henblik på at nå en
aftale.
ARTIKEL 26
UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle
sådanne oplysninger, som kan forudses at være relevante
for at gennemføre bestemmelserne i denne aftale eller for
administrationen eller håndhævelsen af intern
lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse,
der pålægges på vegne af de kontraherende stater
eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder,
særligt med henblik på at forhindre svig og lette
administrationen af lovbestemmelser mod omgåelse, i det
omfang denne beskatning ikke strider mod aftalen. Udvekslingen af
oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2.
2. Enhver oplysning, som en kontraherende stat har modtaget i
medfør af stykke 1, skal holdes hemmelig på samme
måde som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af
denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til
personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller
afgørelser af klager med hensyn til de skatter, der er
omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte.
Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende
oplysningerne til sådanne formål. De må meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde
fortolkes således, at der pålægges en
kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis,
c) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville være i strid med almene
hensyn.
4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i
overensstemmelse med denne artikel, skal den anden kontraherende
stat bruge sine foranstaltninger til indhentning af oplysninger for
at indhente de oplysninger, der er anmodet om, uanset om den anden
stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens
egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående
punktum gælder med forbehold af begrænsningerne i denne
artikels stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne
begrænsninger fortolkes således, at de gør det
muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele
oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen
skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan
bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør
det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele
oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden
finansiel institution, repræsentant eller en person, som
optræder i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller
fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.
ARTIKEL 27
PERSONER ANSAT VED DIPLOMATISKE OG
KONSULÆRE
REPRÆSENTATIONER
Intet i denne aftale berører de skattemæssige
begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske og konsulære
repræsentationer nyder i henhold til folkerettens almindelige
regler eller særlige aftaler.
ARTIKEL 28
IKRAFTTRÆDEN
1. Regeringerne i de kontraherende stater skal ad diplomatisk
vej give hinanden underretning om, at deres interne betingelser for
denne aftales ikrafttræden er opfyldt.
2. Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter
modtagelsen af den sidste af de underretninger, der er nævnt
i stykke 1, og dens bestemmelser har virkning i begge kontraherende
stater:
a) med hensyn til
skatter, der indeholdes ved kilden, på indkomst, der
erhverves den 1. januar eller senere i det kalenderår, der
følger efter det år, hvor aftalen træder i
kraft,
b) med hensyn til
andre indkomstskatter for skatter, der opkræves
vedrørende ethvert skatteår, der begynder den 1.
januar eller senere i det kalenderår, der følger efter
det, hvor aftalen træder i kraft.
3. Aftalen mellem Regeringen i Folkerepublikken Kina og
Regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter undertegnet i Beijing den 26.
marts 1986 ophører med at have virkning, for så vidt
angår enhver skat, som omfattes af denne aftale i
overensstemmelse med denne artikels stykke 2.
ARTIKEL 29
OPSIGELSE
Denne aftale forbliver i kraft, indtil den opsiges af en
kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige
aftalen på ethvert tidspunkt efter 5 år fra datoen for
aftalens ikrafttræden ved ad diplomatisk vej at give
meddelelse om opsigelsen med et varsel på mindst 6
måneder.
I så fald ophører aftalen med at have virkning:
a) med hensyn til
skatter, der indeholdes ved kilden, på indkomst, der
erhverves den førstkommende 1. januar eller senere efter
tidspunktet for opsigelse som angivet i meddelelsen herom,
b) med hensyn til
andre skatter for ethvert skatteår, der begynder den
førstkommende 1. januar eller senere efter tidspunktet for
opsigelse som angivet i meddelelsen herom.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive
regeringer, underskrevet denne aftale.
Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 16.
juni 2012, på dansk, kinesisk og engelsk, idet hver tekst har
lige gyldighed bortset fra tvivlstilfælde, hvor den engelske
tekst er afgørende.
| | For regeringen i Kongeriget Danmark: | For regeringen i Folkerepublikken
Kina: | | | Thor Möger Pedersen | Li Ruiyu | | | | |
|
PROTOKOL
På tidspunktet for undertegnelsen af Aftale mellem
Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Folkerepublikken
Kina til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter er
undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal
udgøre en integreret del af aftalen.
1. Ved anvendelsen af aftalen for så vidt angår
luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), finder
bestemmelserne i artikel 8, stykke 1, og artikel 13, stykke 3, kun
anvendelse på den del af fortjenesten eller kapitalgevinsten,
som svarer til den del, som ejes af den danske deltager i
Scandinavian Airlines System (SAS).
2. For så vidt angår artikel 11 henviser udtrykket
»centralbank« til Kinas Folkebank (the People's Bank of
China) og til Danmarks Nationalbank, og udtrykket »offentlig
institution« henviser til:
| | a) | i Kina: | | (i) | Kinas Udviklingsbank (the China Development
Bank) | | (ii) | Kinas Udviklingsbank for Landbrug (the
Agricultural Development Bank of China) | | (iii) | Kinas Eksport-Importbank (the Export-Import
Bank of China) | | (iv) | Nationalrådet for den Sociale
Sikringsfond (the National Council for Social Security Fund) | | (v) | Kinas Eksport &
Kreditforsikringsselskab (the China Export & Credit Insurance
Corporation) | | (vi) | Kinas Investeringsselskab (China Investment
Corporation), og | | (vii) | enhver institution fuldt ud ejet af Kinas
regering, således som der fra tid til anden måtte blive
opnået enighed mellem de kontraherende staters kompetente
myndigheder om, | b) | i Danmark: | | (i) | Industrialiseringsfonden for
Udviklingslandene (IFU) | | (ii) | Eksportkreditfonden | | (iii) | Vækstfonden | | (iv) | enhver institution fuldt ud ejet af
Danmarks regering, således som der fra tid til anden
måtte blive opnået enighed mellem de kontraherende
staters kompetente myndigheder om. |
|
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive
regeringer, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 16.
juni 2012, på dansk, kinesisk og engelsk, idet hver tekst har
lige gyldighed bortset fra tvivlstilfælde, hvor den engelske
tekst er afgørende.
| | For regeringen i Kongeriget Danmark: | For regeringen i Folkerepublikken
Kina: | | | Thor Möger Pedersen | Li Ruiyu |
|