L 219 Forslag til lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven og forskellige andre love.

(Nedsættelse af afgifter på el til erhverv, bortfald af CO2-afgift af el for erhverv, nedsættelse af energiafgifter på brændsler til proces, ændret lagerprincip ved deponering af farligt affald, lempelse af momskredittider samt supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker).

Af: Skatteminister Holger K. Nielsen (SF)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2012-13

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 17-05-2013

Fremsat den 17. maj 2013 af skatteministeren (Holger K.Nielsen)

20121_l219_som_fremsat.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Fremsat den 17. maj 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven og forskellige andre love1)

(Nedsættelse af afgifter på el til erhverv, bortfald af CO2-afgift af el for erhverv, nedsættelse af energiafgifter på brændsler til proces, ændret lagerprincip ved deponering af farligt affald, lempelse af momskredittider samt supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker)

§ 1

I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 1. april 2011, som ændret ved lov nr. 529 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, 1. pkt., indsættes efter »fraført i perioden«: », jf. dog stk. 2«.

2. I § 12 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Registrerede specielle deponeringsanlæg til farligt affald, jf. § 11, stk. 1, 2 pkt., skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden til deponering i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført i perioden. Der kan alene ske fradrag i afgiftstilsvaret med værdien i henhold til den afgiftssats, som var gældende på tidspunktet, hvor affaldet blev tilført til deponiet. Senest tilført affald fraføres først. Hvis den afgiftsmæssige værdi af det fraførte affald er større end den afgiftsmæssige værdi af det tilførte affald i perioden, udbetales den overskydende afgift.«

§ 2

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret ved § 5 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 5 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 42 i lov nr. 1095 af 28. november 2012 og § 5 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

2. § 2, stk. 1, nr. 8, ophæves.

Nr. 9-17 bliver herefter nr. 8-16.

3. I § 2, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1 og 4,« til: »stk. 1, nr. 1 og 3,«, to steder ændres »stk. 1, nr. 14,« til: »stk. 1, nr. 13,«, og ét sted ændres »stk. 1, nr. 12,« til: »stk. 1, nr. 11,«.

4. I § 2, stk. 3, 3. pkt., og i § 5, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 17,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 16,«.

5. I § 2, stk. 5, og i § 5, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 1, nr. 12,« til: »stk. 1, nr. 11,«.

6. I § 2, stk. 6, ændres »stk. 1, nr. 15,« til: »stk. 1, nr. 14,«.

7. § 3, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

8. I § 5, stk. 1, nr. 1, og i § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, nr. 9-11, 14 og 16,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, nr. 8-10, 13 og 15,«.

9. I § 5, stk. 1, nr. 2, og i § 7, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 5-7 og 13,« til: » § 2, stk. 1, nr. 5-7 og nr. 12,«.

10. § 5, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

11. Fire steder i § 5, stk. 2, et sted i § 5, stk. 3, og to steder i § 7 a ændres »§ 2, stk. 1, nr. 15,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 14,«.

12. § 5, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

13. I § 5, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, nr. 5« til: »stk. 1, nr. 4«.

14. I § 6, stk. 1, nr. 1, udgår », lov om afgift af elektricitet«.

15. I § 6, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 9-11« til: »§ 2, stk.1, nr. 8-10«.

16. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11 og nr. 12, 1. pkt.,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4 og 8-10 og nr. 11, 1. pkt.,«.

17. § 7, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.

18. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 17« til: » § 2, stk. 1, nr. 16«.

19. I § 7, stk. 5, nr. 1, der bliver stk. 4, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-7, nr. 9-13 og nr. 16,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-7, nr. 8-12 og nr. 15,«, og »ikke er fritaget for afgift efter stk. 2.« ændres til: »er afgiftspligtig efter lov om afgift af elektricitet.«

20. I § 7, stk. 5, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 16,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, nr. 8-10 og nr. 15,«.

21. § 7, stk. 5, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

22. I § 7, stk. 5, nr. 4, der bliver stk. 4, nr. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 14,« til: » § 2, stk. 1, nr. 13,«.

23. I § 7, stk. 7, 6. pkt., udgår »§ 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet,«.

24. I § 7 b, stk. 2, udgår »§ 11 f i lov om afgift af elektricitet,«.

25. §§ 8 a og 8 b ophæves.

26. § 9 affattes således:

»§ 9. Afgiften efter nærværende lov tilbagebetales ikke, jf. dog §§ 9 a-9 d.«

27. I § 9 a, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-11, nr. 12, 1. pkt., nr. 13 og 16,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., nr. 12 og 15,«, og »§ 2, stk. 1, nr. 15« ændres til: »§ 2, stk. 1, nr. 14«.

28. § 9 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløb efter stk. 1-3 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser. Virksomheden skal desuden tilrettelægge sit regnskab på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløb. § 11, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas finder tilsvarende anvendelse.«

29. I § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-11, nr. 12, 1. pkt., og nr. 13,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-7, 8-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 12,«.

30. I § 9 c, stk. 1, ændres »afgifter af førnævnte brændsler samt elektricitet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8« til: »afgifter af førnævnte brændsler«, og », § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 11 i lov om afgift af elektricitet.« ændres til: » eller § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.«

31. I § 10, stk. 1, udgår », lov om afgift af elektricitet«.

32. § 10, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

33. I § 10, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »elektricitet,« og »§§ 9-9 c« ændres til: »§§ 9 a-9 c«.

34. I § 10, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres », § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas samt § 11, stk. 8, i lov om afgift af elektricitet« til: »og § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas«.

35. I § 11 ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-14 og 16,« til: » § 2, stk. 1, nr. 1-13 og 15,«.

36. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13 og 15«.

37. I § 12, stk. 1, nr. 2, i § 13, stk. 2, nr. 2, og i § 14, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 5-7, 12 og 14,«.

38. I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres »koks m.v.,« til: »koks m.v. og«.

39. § 12, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

40. I § 12, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 12 og 17,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 11 og 16,«.

41. I § 13, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13 og 15,«.

42. I § 13, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 12,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 11,«.

43. I § 13, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 17,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 16,«.

44. § 13, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Registrerede virksomheder skal ikke indbetale afgift af den del af eget forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter §§ 9 a, 9 b eller 9 c.«

45. I § 14, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13 og 15,«.

46. I § 14, nr. 2, ændres »koks m.v.,« til: »koks m.v. og«.

47. § 14, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

48. I § 14, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 12 og 17,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 11 og 16,«.

49. I § 15, stk. 2, udgår », § 15, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet«.

50. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne lov.

51. Bilag 4 ophæves.

§ 3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 3 i lov nr. 277 af 27. marts 2012, § 3 i lov nr. 481 af 30. maj 2012, § 2 i lov nr. 574 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, § 2 i lov nr. 1395 af 23. december 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3 og 4, ændres »i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 87 pct. af afgiften efter begge love« til: »udgør mindst 87 pct. af afgiften efter denne lov«.

2. § 6, stk. 1 og 2, affattes således:

»Af forbrug af elektricitet i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 41,9 øre pr. kWh (2015-niveau) af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt. Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 84,7 øre pr. kWh (2015-niveau).

Stk. 2. Satserne i stk. 1 med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I 2014 er satserne dog som anført i bilag 2.«

3. I § 7 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet fra en registreret virksomhed skal fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet og afgiftens størrelse. Afgiftens størrelse skal fremgå med den samlede afgift og afgiften opdelt i den del af den samlede andel, som udgør minimumsafgiften ved proces efter § 11 c, stk. 1, og den del af den samlede andel, som udgør den samlede afgift uden minimumsafgiften efter § 11 c, stk. 1. Hvis udlevering finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren, såfremt modtageren er registreret efter momsloven, på forlangende udstede en faktura med de i 1. og 2. pkt. nævnte oplysninger.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4. I § 11, stk. 1, udgår »med undtagelse af 1 øre pr. kWh«.

5. I § 11, stk. 3, 7. pkt., ændres »§ 6, stk. 2« til: »§ 6, stk. 1, 2. pkt.«

6. § 11, stk. 15, ophæves.

Stk. 16-20 bliver herefter stk. 15-19.

7. I § 11, stk. 16, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1, 3 eller 15« til: »stk. 1 og 3«.

8. To steder i § 11, stk. 17, der bliver stk. 16, ændres »60,9« til: »77,0«, og to steder ændres »21,9« til: »27,7«, og 5. pkt. ophæves.

9. I § 11, stk. 19, der bliver stk. 18, ændres »12,7 pct.« til: »1,5 pct.«

10. I § 11 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»§ 11 c, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på afgiftsgodtgørelsen.«

11. 11 c, stk. 1, affattes således:

»Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, dog med undtagelse af tilbagebetaling, der ydes efter § 11, stk. 3, 7. pkt.«

12. §§ 11 d og 11 e ophæves.

13. § 11 f affattes således:

»§ 11 f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 2 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 2 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 77,0 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 27,7 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 77,0 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 27,7 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 2. og 3. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.«

14. § 11 f affattes således:

»§ 11 f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 3. Den del af afgiften, der overstiger 77,0 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 27,7 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 77,0 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 27,7 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 3, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.«

15. Bilag 2 affattes som bilag 2 til denne lov.

16. Bilag 3 ophæves.

17. Bilag 5 affattes som bilag 3 til denne lov.

18. Bilag 6 og 7 ophæves.

§ 4

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 a ændres »12,7 pct.,« til: »9 pct.,«

2. § 10 a affattes således:

»§ 10 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 10 b, § 10 c og § 10 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan også beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt. ganget med 1 over 1,2.«

3. Bilag 6 ophæves.

§ 5

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 a ændres »12,7 pct.,« til: »9 pct.,«

2. § 8 a affattes således:

»§ 8 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 8 b, § 8 c og § 8 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan også beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt. ganget med 1 over 1,2.«

3. Bilag 6 ophæves.

§ 6

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 4 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 4 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i lov nr. 1385 af 28. december 2011 og senest ved § 4 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 a ændres »12,7 pct.,« til: »9 pct.,«

2. § 11 a affattes således:

»§ 11 a. Tilbagebetalingen af afgifter efter § 11 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 11 b, § 11 c og § 11 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan også beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt. ganget med 1 over 1,2.«

3. Bilag 5 ophæves.

§ 7

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, foretages følgende ændringer:

1. To steder i § 47, stk. 5, ændres »20« til: »55«.

2. I § 57, stk. 2 og 3, ændres »15« til: »50«.

3. I § 57, stk. 3, ændres »1 måned og 10 dage« til: »den 1. i den tredje måned«, og 3. pkt. ophæves.

4. I § 57, stk. 3 og 4, ændres »1 mio. kr.« til: »5 mio. kr.«

§ 8

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59:

»§ 58 c. Denne bestemmelse omhandler tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til værker omfattet af stk. 1 med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.

Stk. 3. Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7 øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund af værkets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hvis der ikke har været elproduktion i mere end 4 uger i 2011, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette.

Stk. 4. Ydelsen af tilskuddet er betinget af, at værket er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet. Desuden skal elektriciteten fra værket være fremstillet ved en højeffektiv kraftvarmeproduktion. Endvidere skal der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for den elektricitet, som værket producerer. Tilskuddet ydes, uanset om der tillige ydes pristillæg efter regler i denne lov eller i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 5. Administrationen af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling af dette, varetages af Energinet.dk.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal opfyldes.

Stk. 8. Staten afholder udgifterne til tilskud til industrielle kraft-varme-værker efter denne bestemmelse og omkostningerne forbundet med administration af ordningen inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.«

§ 9

I lov nr. 1353 af 21. december 2012 lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion) foretages følgende ændring:

1. I § 21, stk. 2, ændres »stk. 16« til: »stk. 15«.

§ 10

I lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften), som ændret ved § 7 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, § 9 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og § 4 i lov nr. 1516 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:

1. § 10, stk. 12 og 13, ophæves.

§ 11

I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr. 1390 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 5, ophæves.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2, 8, 9 og 10.

Stk. 2. § 4, nr. 2 og 3, § 5, nr. 2 og 3 og § 6, nr. 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 3. For løbende leverancer omfattet af lovens § 2, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden den 1. januar 2014 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Stk. 4. For løbende leverancer omfattet af lovens § 4, nr. 2, § 5, nr. 2 og § 6, nr. 2, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden den 1. januar 2015 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Stk. 5. § 2, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1 finder anvendelse for energiafgiftspligtige varer, der fra og med den 1. januar 2014 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra udlandet.

Stk. 6. § 4, nr. 2, § 5, nr. 2 og § 6, nr. 2 finder anvendelse for energiafgiftspligtige varer, der fra og med den 1. januar 2015 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra udlandet.

Stk. 7. § 7 har virkning for afgiftsperioder efter momslovens § 57, stk. 2 og 3, som begynder den 1. januar 2014 eller senere. For afgiftsperioder efter momslovens § 57, stk. 4, har loven virkning for afgiftsperioder, som begynder den 1. januar 2015 eller senere.

Stk. 8. § 11 træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 9. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 3, nr. 14.

Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 8.

Bilag 1

»Bilag 2

Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2, stk. 1, 2 og 4


Ved dagtemperatur		1. jan. - 31. dec. 2014
1) Gas- og dieselolie	øre/l	44,3
Gas og dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer	øre/l	41,3
2) Fuelolie	øre/kg	52,9
3) Fyringstjære	øre/kg	47,6
4) Petroleum	øre/l	44,3
5) Stenkul (inklusive stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus	kr./GJ	15,9
6) Jordoliekoks	kr./GJ	15,4
7) Brunkulsbriketter og brunkul	kr./GJ	15,9
8) Autogas (LPG)	øre/l	27,0
9) Anden flaskegas (LPG)	øre/kg	49,9
10) Gas (bortset fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)	øre/kg	49,5
11) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3).	øre/Nm3	37,7
Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 mega-joule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i tillæg til 1. pkt.	øre/Nm3	6,5
12) Andre varer henhørende under pos. 2713, 2714 eller 2715 i EU's Kombinerede Nomenklatur
- med et vandindhold på mindst 27 pct.	kr./GJ	13,4
- med et vandindhold på mindre end 27 pct.	kr./GJ	13,4
13) Benzin	øre/l	40,0
Benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer	øre/l	38,1
14) Ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, afgift kr. pr. ton udledt CO2	kr./t	166,9
15) Smøreolie og lign. under pos. 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99, 38.19 i EU's Kombinerede Nomenklatur	øre/l	44,3
16) Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW	kr./GJ	1,1
Kul efter vægt
Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus	kr./t	444,1
Jordoliekoks	kr./t	506,9
Brunkulsbriketter og brunkul	kr./t	301,3
- varer omfattet af stk. 1, nr. 12, litra a	kr./t	382,0
- varer omfattet af stk. 1, nr. 12, litra b	kr./t	502,2
Satser ved 15° C
- for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4	øre/l	44,1
- for varer nævnt under stk. 1, nr. 1/biobrændstoffer	øre/l	41,1
- for varer nævnt under stk. 1, nr. 13	øre/l	39,4
- for varer nævnt under stk. 1, nr. 13/biobrændstoffer	øre/l	37,8

Bilag 2

»Bilag 2

Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1


		jan. - 31. dec. 2014
Elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet	øre/kWh	41,2
Anden elektricitet	øre/kWh	83,4

Bilag 3

»Bilag 5

Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven


		1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter	kr./GJ fjernvarme ab værk	74,3
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter	øre/kWh fjernvarme ab værk	26,7

Bemærkninger til lovforslaget


Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
1.	Indledning
2.	Lovforslagets formål og baggrund
3.	Lovforslagets enkelte elementer
	3.1.	Lempelser af virksomhedernes afgift på brændsler, herunder fremrykning af afgiftslempelser procesenergi
		3.1.1.	Gældende ret
		3.1.2.	Lovforslaget
	3.2.	Lempelser for virksomhedernes forbrug af el anvendt til proces, herunder fremrykning af afgiftslempelser procesenergi
		3.2.1.	Gældende ret
		3.2.2.	Lovforslaget
	3.3.	Bortfald af energispareafgiften af el for erhverv efter CO2-afgiftsloven
		3.3.1.	Gældende ret
		3.3.2.	Lovforslaget
	3.4.	Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)
		3.4.1.	Gældende ret
		3.4.2.	Lovforslaget
	3.5.	Lempelse ved deponering af farlig affald
		3.5.1.	Gældende ret
		3.5.2.	Lovforslaget
	3.6.	Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms
		3.6.1.	Gældende ret
		3.6.2.	Lovforslaget
	3.7.	Forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis
		3.7.1.	Gældende ret
		3.7.2.	Lovforslaget
	3.8.	Forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms
		3.8.1.	Gældende ret
		3.8.2.	Lovforslaget
	3.9.	Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker
		3.9.1.	Gældende ret
		3.9.2.	Lovforslaget
4.	Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.	Administrative konsekvenser for det offentlige
6.	Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7.	Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8.	Administrative konsekvenser for borgerne
9.	Miljømæssige konsekvenser
10.	Forholdet til EU-retten
11.	Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12.	Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 24. april 2013 indgået Aftale om en Vækstplan.

Følgende elementer fra aftalen indgår i dette lovforslag. For så vidt angår initiativerne vedrørende farligt affald omfatter dette lovforslag alene ændringerne i affald- og råstofafgiftsloven.

»Lavere afgifter på energi

Aftaleparterne er enige om en række lempelser af virksomhedernes energiafgifter, der vil gøre virksomhedernes produktion billigere:

? Virksomhedernes betaling af energispareafgiften (CO2-afgift) på elektricitet afskaffes, så produktionsomkostningerne nedbringes. Lempelsen for erhvervslivet udgør ca. 1,4 mia. kr. årligt fra 2014 og frem.

[…. ]

? Der indføres et yderligere tilskud til industriel kraftvarme. Dermed støttes virksomheder med industrielle kraft-varme-anlæg, således at energieffektiv produktion af industriel kraftvarme fremmes. Lempelsen for erhvervslivet skønnes med den nuværende markedselpris at udgøre 17 mio. kr. årligt i 2014 til 2020.

[…. ]

? Energiafgifterne på brændsler til proces nedbringes til EU's minimumsafgifter. Det vil mindske virksomheders produktionsrelaterede omkostninger. Lempelsen for erhvervslivet udgør 115 mio. kr. i 2015 faldende til 100 mio. kr. i 2020.

? Virksomhedernes betaling af eldistributionsbidraget bortfalder, så produktionsomkostninger og administrative omkostninger ved betaling af eldistributionsbidraget nedbringes. Lempelsen for erhvervslivet udgør 160 mio. kr. i 2014 faldende til 140 mio. kr. i 2020.

De samlede lempelser vedr. el til proces fører til, at der alene skal betales EU's minimumsafgift af el til proces fra 2014. EU's minimumsafgift indføres for alle processer. Dermed opnås en betydelig administrativ forenkling af elafgiften vedr. procesenergi. Samlet set indebærer aftalen lempelser på energiafgifter mv. på ca. 1,7 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 1,8 mia. kr. årligt.

[…. ]

Aftaleparterne er enige om at gennemføre initiativer, der reducerer omkostningerne vedrørende affald, herunder sikring af kapacitet til farligt affald, for i alt 45 mio. kr. i 2014 og 70 mio. kr. fra 2015 og frem.

Aftaleparterne er herudover enige om at afsætte en pulje på 15 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til teknologiudvikling og investeringsstøtte målrettet shreddervirksomhederne. Udmøntning af puljen skal ske inden for rammerne af EU´s statsstøtteregler.

[…. ]

Bedre adgang til finansiering for virksomhederne

Aftaleparterne er derfor enige om en række konkrete initiativer med henblik på at sikre bedre adgang til finansiering for virksomhederne:

? For at styrke likviditeten for mindre virksomheder med en omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. er aftaleparterne enige om, at udvide definitionen af små virksomheder til også at omfatte virksomheder med en årlig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. Forslaget indebærer, at de berørte virksomheder fremover skal afregne moms halvårligt med 60 dages betalingsfrist frem for kvartalsvist med 40 dages frist. Den umiddelbare lempelse for virksomhederne udgør 225 mio. kr. i 2015 faldende til 195 mio. kr. i 2020.

? For at forbedre likviditeten for små og mellemstore virksomheder gennemføres en forlængelse af betalingsfristerne. Konkret vil indbetalingen af moms for virksomheder med en omsætning mellem 5 og 15 mio. kr. årligt med virkning fra 2014 blive udskudt fra de nuværende 40 dage til 60 dage. Det vil bidrage til at styrke likviditeten i disse virksomheder. Den umiddelbare lempelse for virksomhederne udgør 130 mio. kr. i 2014 faldende til 110 mio. kr. i 2020.

? Momskredittiden for mellemstore virksomheder med en årlig omsætning på mellem 15 og 50 mio. kr. er i dag 25 dage. For at forbedre likviditeten for disse lidt større virksomheder gennemføres med virkning fra 2014 en forlængelse af kredittiden for disse virksomheder gennem ændret angivelsesperiode og betalingsfrist til 60 dage. Den umiddelbare lempelse for virksomhederne udgør 295 mio. kr. i 2014 faldende til 240 mio. kr. i 2020.«

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik desuden den 21. april 2013 delaftale om Vækstplan DK.

Følgende afgiftselement fra delaftalen om Vækstplan DK indgår i dette lovforslag:

»Afgiftslempelser på procesenergi fremrykkes, så den fulde lempelse opnås i 2014. Det vil reducere virksomhedernes produktionsrelaterede omkostninger og bidrage til at understøtte Danmarks konkurrenceevne og nye danske arbejdspladser. Den fremrykkede lempelse for erhvervslivet udgør 210 mio. kr. i 2014 og falder frem mod 2020.«

Ved dette lovforslag indføres EU's minimumsafgifter vedrørende procesenergi. Fremrykningen af afgiftslempelserne til procesenergi er et delelement i de samlede lempelser i energiafgifterne, der gør det muligt at komme ned på minimumssatserne. Derfor udmøntes alle energiafgiftslempelserne ved indeværende forslag, uanset om der er tale om elementer fra delaftalen om Vækstplan DK eller hovedaftalen om Vækstplan DK.

Finansieringen af de enkelte elementer vedrørende energiafgiftslempelser fremgår af hovedlovforslaget Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., kulbrinteskatteloven og forskellige andre love (Aftaler om Vækstplan DK - nedsættelse af skattesatsen for selskaber og fonde samt satsen i virksomhedsskatteordningen, fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst, forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder, lempelse af reglerne for forskere og nøglemedarbejdere, forlængelse af den særlige rabatordning for kapitalpensioner m.v., nedsættelse af rentesatsen ved indefrysning af bo- og gaveafgift, fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring og udvidet fradragsret for efterfølgende aktietab i exitskat), der udmønter Aftale om en Vækstplan af den 24. april 2013.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Med forslaget udmøntes ændringerne fra hovedaftalen samt delaftalen, som vedrører lempelserne og forenklingerne i energiafgifterne, lempelserne for farligt affald i affald- og rådstofafgiftsloven samt lempelserne af momskredittiderne. Derudover medfører forslaget, at det årlige tilskud til eksisterende industrielle kraftvarmeværker suppleres.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Lempelser af virksomhedernes afgift på brændsler, herunder fremrykning af afgiftslempelser for procesenergi

3.1.1. Gældende ret

Momsregistrerede virksomheder har som udgangspunkt mulighed for at få godtgørelse af energiafgifter af brændsler i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms af energiprodukter og varme. Energiafgifterne på brændsler omfatter lov om afgift af naturgas og bygas (herefter gasafgiftsloven), lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (herefter kulafgiftsloven) og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven).

Der gives som hovedregel ikke godtgørelse for brændsler til komfort køling og rumvarme m.v. Forbrug af brændsler betragtes som udgangspunkt som forbrug anvendt til rumvarme m.v.

Godtgørelsen af energiafgifterne for brændsler anvendt til procesformål opgøres som hovedregel som den aktuelle afgiftssats for det pågældende brændsel nedsat med 12,7 pct.

Momsregistrerede virksomheder, der anvender energi til særligt energiintensive processer så som mineralogiske og metallurgiske processer, elektrolyse og kemisk reduktion, kan opnå en fuld godtgørelse af energiafgiften af brændsler og elektricitet forbrugt til disse processer.

Tilsvarende er der særlige lempeligere bestemmelser for landbrug og gartneri, som kan opnå en større godtgørelse end efter hovedreglen.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at fremrykke afgiftslempelserne på erhvervenes forbrug af energi til procesformål til 2014. Dette punkt er en del af delaftale om Vækstplan DK mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Som led i Energiaftalen af 22. marts 2012 og Solcelleaftalen af 15. november 2012 indgår lempelser i afgifterne på procesenergi som kompensation for, at afgifterne på energi til rumvarme og visse andre formål stiger som led i forsyningssikkerhedsafgiften. Lempelserne indfases gradvist i takt med, at afgifterne på rumvarme m.v. øges frem mod 2020. Disse afgiftslempelser på erhvervenes forbrug af energi til procesformål fremrykkes til 2014. Ved lov nr. 70 af den 30. januar 2013 blev den første del af forsyningssikkerhedsafgiften, der vedrører de fossile brændsler, indført. Den anden del af forsyningssikkerhedsafgiften, som vedrører biomasse, fremsættes som et selvstændigt lovforslag.

Godtgørelsen af energiafgifterne for brændsler anvendt til procesformål vil i 2014 blive opgjort som den aktuelle afgiftssats for det pågældende brændsel (gas, kul eller mineralolie) nedsat med 9 pct.

For at mindske virksomhedernes omkostninger yderligere foreslås det at nedbringe energiafgifterne på brændsler til proces til et niveau svarende til EU's minimumsafgifter fra 2015. Denne ændring er en del af aftalen om en vækstplan indgået mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

En nedsættelse ned til EU's minimumsafgifter vil yderligere reducere afgiften med ca. 1,8 kr./GJ til ca. 4,5 kr./GJ. Den nye sats indekseres ikke.

En godtgørelse, som tager udgangspunkt i energiindholdet, kræver, at godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energiindholdet. Denne oplysning er ikke nødvendigvis altid tilgængelig, hvis det f.eks. alene er mængden (Nm3, ton m.v.), som fremgår af fakturaen.

Administrativt vil det derfor være nemmere for virksomhederne, hvis godtgørelsen kan beregnes som fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.

Det foreslås derfor, at der også er mulighed for at beregne godtgørelse som en fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.

Landbrug og gartnere har efter gældende lovgivning lempeligere vilkår end de foreslåede lempelser for procesenergi. De eksisterende ordninger for landbrug og gartnere ændres ikke.

Momsregistrerede virksomheder, der anvender energi til særlige energiintensive processer i form af mineralogiske og metallurgiske processer, elektrolyse og kemisk reduktion, kan fortsat opnå fuld godtgørelse af den fulde energiafgift af brændsler forbrugt til disse procesformål.

3.2. Lempelser for virksomhedernes forbrug af el anvendt til proces, herunder fremrykning af afgiftslempelser procesenergi

3.2.1. Gældende ret

Modsat forbrug af brændsler opfattes forbrug af elektricitet som udgangspunkt som anvendt til procesformål, hvorefter momsregistrerede virksomheder kan opnå godtgørelse for afgiften på elektricitet forbrugt til procesformål, jf. lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven).

Godtgørelsen af afgiften af forbrug af elektricitet anvendt til procesformål opgøres som den aktuelle afgiftssats nedsat med 2,8 øre pr. kWh i 2015. Siden 1. januar 2012 har momsregistrerede virksomheder, herunder momsregistrerede liberale erhverv omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, dog haft adgang til delvis godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling. Godtgørelsen udgør 42,9 øre pr. kWh i 2015-niveau.

Momsregistrerede virksomheder, der anvender energi til særligt energiintensive processer så som mineralogiske og metallurgiske processer, elektrolyse og kemisk reduktion, kan opnå godtgørelse af den fulde energiafgift af elektricitet forbrugt til disse procesformål. Tilsvarende for el brugt i landbrug og gartneri.

3.2.2 Lovforslaget

For at mindske virksomhedernes omkostninger nedbringes energiafgiften på el til proces til et niveau svarende til EU's minimumsafgift på 0,4 kr./kWh. Samtidig fremrykkes afgiftslempelserne på erhvervenes forbrug af el til procesformål til 2014. Efter Energiaftalen skulle disse lempelser have været gradvist indfaset frem mod 2020. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 3.1.2. for yderligere bemærkninger til Energiaftalen og Solcelleaftalen.

En nedsættelse til EU's minimumsafgifter vil yderligere reducere afgiften til 0,4 øre pr. kWh.

Det foreslås for at opnå den størst mulige reduktion i administrative byrder både hos de berørte virksomheder og hos SKAT, at alle elafgifterne på el til proces kan godtgøres 100 pct. bortset fra EU's minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh. Elektricitet til diplomater m.v. vil fortsat være afgiftsfritaget.

Landbrug, gartneri og mineralogiske processer omfattes også af hovedreglen om fuld godtgørelse efter den gældende afgiftssats bortset fra 0,4 øre/kWh. Dette skal ses i sammenhæng med, at CO2-afgiften på el for erhvervenes procesenergi samtidig afskaffes.

For mineralogiske/metallugiske processer m.v. gælder, at det alene er el anvendt direkte til processen, der er lempet. El til drift af f.eks. transportbånd, ventilation m.v. er ikke lempet. I praksis er hovedparten ikke lempet, men virksomheden har administrativt besvær med at adskille elforbruget. Dette vil ikke være tilfældet ved en generel minimumssats for alle.

Bilaget til CO2-afgiftsloven bibeholdes, da bilaget også anvendes i andre sammenhænge, f.eks. kan enkelte momsregistrerede ikke-kvoteomfattede virksomheder efter CO2-afgiftslovens § 9 c under visse betingelser opnå bundfradrag ved beregning af CO2-afgift på afgiftspligtige brændsler. Som følge af at energispareafgiften på elektricitet fjernes, skal der ved den foreslåede ændring f.eks. ikke længere sondres mellem tung og let proces ved brug af elektricitet.

Forlaget indeholder desuden en fakturabestemmelse, hvorefter det godtgørelsesberettigede beløb fremgår direkte af fakturaen, hvis det samlede elforbrug er anvendt til godtgørelsesberettigede proces. Dette vil medføre en administrativ lettelse for de berørte virksomheder.

Der vil ligeledes i TastSelv, momsangivelsen, blive indsat en hjælpetekst, hvor det fremgår, at såfremt virksomheden har anvendt el til procesformål, er der mulighed for fradrag via momsangivelsen fratrukket minimumsafgiften på 0,4 øre pr. kWh.

Energieffektiviseringsbidraget bliver en del af den samlede elafgiftssats, men vil fortsat bidrage ved finansieringen af Energistyrelsen (tidligere Center for Energibesparelser). På baggrund af Folketingets vedtagelse 11. januar 2001 fastsættes bevillingen årligt på grundlag af en statistisk opgørelse over det forventede provenu fra energieffektiviseringsbidraget (0,6 øre pr. kWh). Dette provenu skønnes at udgøre ca. 94 mio. kr. i 2013.

3.3. Bortfald af energispareafgiften af el for erhverv efter CO2-afgiftsloven

3.3.1. Gældende ret

Ud over energispareafgiften efter lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (herefter CO2-afgiftsloven) er elektricitet til erhverv pålagt en række andre afgifter, herunder energiafgift og PSO-afgiften. Satsen for CO2-afgift (energispareafgiften) på elektricitet er i dag 6,5 øre pr. kWh.

CO2-afgiften på elektricitet blev oprindeligt fastsat på baggrund af CO2-udledningen ved fremstilling af elektricitet ved kulfyring. Ved lov nr. 527. af 12. juni 2009 blev CO2-afgift på elektricitet ændret til en energispareafgift på elektricitet. Baggrunden for ændringen var, at hovedparten af elektriciteten enten produceres på CO2-kvote regulerede kraftværker og kraftvarmeværker eller på vindkraftanlæg. CO2-afgift på elektricitet havde derfor ikke længere en egentlig CO2-effekt, men var reelt en energiafgift, som tilskynder til energibesparelse.

CO2-udledningerne fra elproduktion reguleres i Danmark både ved CO2-afgift og EU's kvotesystem. Denne dobbeltregulering indebærer et samfundsøkonomisk tab, som kan reduceres ved at nedsætte CO2-afgiften (energispareafgiften) på el.

Visse virksomheder, der er omfattet af proceslisten i CO2-afgiftsloven, kan i dag få tilskud til dækning af energispareafgift af el til tung og let proces. Endvidere kan virksomhederne få tilskud til rumvarmeafgift. For at få tilskud skal virksomheden have indgået en aftale med Energistyrelsen. Ca. 100 virksomheder har i dag en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen og får tilskud i medfør af lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug til bl.a. delvis betaling af energispareafgiften. Afskaffelse af energispareafgiften på elektricitet til proces betyder, at langt de fleste af disse aftaler vil ophøre med udgangen af 2013.

3.3.2. Lovforslaget

Ved den foreslåede ændring afskaffes virksomhedernes betaling af energispareafgiften til proces efter CO2-afgiftsloven.

Det foreslås også som en forenkling at flytte energispareafgiften for rumvarme m.v. og husholdningerne over i elafgiftsloven. Ved bortfald af energispareafgiften for erhverv i CO2-afgiftsloven flyttes beskatningen af elektricitet lovteknisk helt ud af CO2-afgiftsloven og samles i elafgiftsloven.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af godtgørelsesbestemmelserne i elafgiftsloven, hvorved mulighederne for godtgørelse af energiafgiften efter elafgiftsloven ensrettes.

3.4. Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)

3.4.1. Gældende ret

Momsregistrerede virksomheder kan ikke få godtgjort 1 øre pr. kWh af eldistributionsbi-draget for den del af elforbruget, der ligger under 15 mio. kWh årligt.

Virksomheder, som er berettigede til godtgørelse af elafgift, og som har et samlet årligt forbrug over 15 mio. kWh, kan også få godtgjort den sidste øre af eldistributionsbidraget for den del af forbruget, som ligger ud over 15 mio. kWh.

Der er tale om en særregel og en afvigelse fra de almindelige regler i elafgiftsloven for erhverv. Reglen indebærer administrative omkostninger for erhvervene. Alle virksomheder skal betale 1 øre pr kWh af elforbruget under 15 mio. kWh årligt. Virksomheden skal opgøre det samlede årlige elforbrug og korrigere elafgiftsgodtgørelsen, hvis elforbruget er over/under 15 mio. kWh. Hvis en virksomhed f.eks. bliver delt op i flere juridiske enheder, skal elforbruget opgøres på ny, hvilket kan medføre øget afgiftsbetaling.

3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at afgiften for elforbrug under 15 mio. kWh (eldistributionsbidraget) bortfalder, dvs. at virksomhederne også kan få godtgjort den sidste 1 øre pr. kWh af de første 15 mio. kWh.

Ændringen vil medføre en forbedring af især små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. Samtidig indebærer forslaget en administrativ lettelse for virksomhederne, idet virksomhederne ikke længere skal beregne særafgift for elforbrug under 15 mio. kWh.

Det foreslås ligeledes, at afgiftssatserne for elektricitet samles i én sats for brug af elektricitet i elopvarmede helårsboliger, og én sats til anden anvendelse.

3.5. Lempelse ved deponering af farligt affald

3.5.1. Gældende ret

Ved Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat i 2009 blev afgiftsfritagelserne for farligt affald ophævet. Afgiftsfritagelsen for deponering af farligt affald er ophævet efter en overgangsperiode med reduceret afgift fra 2012 til 2014 (160 kr./ton) og med fuld afgift fra og med 2015 (475 kr./ton).

Ved ophævelsen af afgiftsfritagelsen for farligt affald blev der samtidig indsat bestemmelser om modregning i den afgiftspligtige mængde ved fraførsel af farligt affald fra deponier, jf. lov om affald og råstoffer (herefter affald- og råstofafgiftsloven).

Ved fraførsel af ikke-farligt affald fra et afgiftspligtigt deponi sker der modregning i tilførte mængder affald. Hvis mængden af fraført affald overstiger mængden af tilført affald, udbetales forskellen efter gældende sats.

Samme princip er ikke gældende for farligt affald, da deponering af farligt affald på deponier for farligt affald indtil 2012 skete uden afgift, hvorfor godtgørelse til gældende sats for farligt affald vil være tilskud til fraførsel i tilfælde, hvor farligt affald er deponeret til 0 kr./ton eller til 160 kr./ton.

Efter gældende bestemmelser godtgøres den allerede betalte afgift efter princippet first-in-first-out (FIFO). Dvs. at affald, som er deponeret først, også afgiftsmæssigt skal fraføres først. Hvis der sker fraførsel fra et anlæg, hvor der inden 2012 er deponeret farligt affald uden afgift og i perioden 2012-2014 er deponeret farligt affald til 160 kr./ton, skal farligt affald efter gældende regler deponeret til 0 kr./ton afgiftsmæssigt fraføres først, inden der kan ske modregning.

3.5.2. Lovforslaget

De gældende bestemmelser ved fraførsel af farligt affald giver ikke incitament til af fjerne tidligere deponeret affald med henblik på nyttiggørelse, og farligt affald behandles afgiftsmæssigt hårdere end andet deponeret affald.

Ophævelsen af afgiftsfritagelsen for farligt affald har væsentlig betydning for forholdsvis få virksomheder. Derfor blev det ved behandlingen af lovændringen stillet Folketinget i udsigt, at Skatteministeriet nærmere ville vurdere forholdene i shredderbranchen i lyset af den særlige belastning, som en afgift på farligt affald har for shredderbranchen. Resultatet af dette arbejde blev i juni 2012 oversendt til Folketinget (alm.del. 2011-12, bilag 304). En af rapportens anbefalinger var nedsættelse af en tværministeriel arbejdsgruppe.

Med baggrund i arbejdet med afgifterne på farligt affald foreslås det at lempe den økonomiske belastning for bl.a. shreddervirksomhederne ved at ændre bestemmelserne for, hvordan godtgørelsen opgøres, når der sker fraførsel af deponeret farligt affald.

Det foreslås at ændre bestemmelserne, således at farligt affald fraføres efter princippet last-in-first-out (LIFO), og der kan ske modregning i kommende afgiftsbetalinger. Herved opnås incitament til fraførsel af tidligere deponeret farligt affald, og samtidig nedsættes den økonomiske belastning for farligt affald, da der vil ske modregning i afgiftsbetaling ved fraførsel af tidligere deponeret farligt affald med den værdi, som affaldet var afgiftsbelagt med på tilførselstidspunktet.

Dvs. at for farligt affald foreslås fraførsel afgiftsmæssigt at ske til en sats svarende til det senest tilførte affald, hvor der ikke er sket fraførsel.

Er der således tilført 100 ton til 0 kr./ton i perioden for 2012, 200 ton til 160 kr./ton i perioden 2012 til 2014 og 400 ton til 475 kr./ton fra og med 2015, vil fraførslen afgiftsmæssigt ske ved, at der først fraføres 400 ton til 475 kr./ton, herefter 200 ton til 160 kr./ton. Den resterende del har afgiftsmæssigt ingen værdi ved fraførsel. Det er nødvendigt, at virksomhederne fører regnskab over mængden af farligt affald, som ligger på deponi, og regnskab over hvilken afgiftssats, affaldet er deponeret til.

3.6. Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms

3.6.1. Gældende ret

Små virksomheder afregner moms halvårligt. Ved små virksomheder forstås virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leverancer ikke overstiger 1 mio. kr. Momsen skal angives og betales senest 2 måneder efter udløbet af afgiftsperioden.

3.6.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide definitionen af små virksomheder i momsloven og dermed forhøje grænsen for, hvornår der kan foretages halvårlig afregning af moms. Grænsen foreslås forhøjet fra 1 mio. kr. i samlet årlig momspligtig leverance til 5 mio. kr. Herved kommer definitionen af små virksomheder til også at omfatte virksomheder med en samlet årlig momspligtig leverance mellem 1 mio. kr. og 5 mio. kr.

Konsekvensen af forslaget er, at de omfattede virksomheder overgår fra kvartalsvis afregning af moms til halvårlig afregning af moms. Dette vil give virksomhederne bedre likviditet, idet kredittiden for momsen herved forlænges både gennem en forlænget afregningsperiode og en forlænget betalingsfrist. Virksomheder, som afregner moms halvårligt, har en betalingsfrist på ca. 2 måneder, mens virksomheder, der afregner kvartalsvist, har en betalingsfrist på ca. 40 dage. Den gennemsnitlige kredittid for virksomheder med momspligtige leverancer mellem 1 og 5 mio. kr. forlænges dermed fra ca. 87 dage til ca. 151 dage. Samtidig lettes de administrative byrder forbundet med momsangivelsen, idet antallet af årlige momsafregninger halveres.

3.7. Forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis

3.7.1. Gældende ret

Mellemstore virksomheder og nyregistrerede virksomheder afregner moms kvartalsvis. Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr., men højst udgør 15 mio. kr. Momsen skal angives og betales senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.

Hvis den sidste rettidige frist for angivelse og betaling af momsen falder på en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelses- og betalingsdag.

EU's momsregler sætter visse rammer for afregningsperioden og betalingsfristen for moms. Afregningsperioden må ikke overstige et år, og betalingsfristen må maksimalt være 2 måneder. Det betyder, at momsen skal betales senest 2 måneder efter udløbet af afgiftsperioden.

Virksomheder, som afregner moms kvartalsvis, har en betalingsfrist på 1 måned og 10 dage. For april kvartal skal momsen dog afregnes en måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb af hensyn til afholdelse af sommerferie. Deres frist kan derfor forlænges med 20 dage op til den maksimale betalingsfrist på 2 måneder. For april kvartal kan fristen dog kun forlænges med 13 dage.

3.7.2. Lovforslaget

Det foreslås at forlænge fristen for angivelse og betaling af moms for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis. For disse virksomheder er betalingsfristen 1 måned og 10 dage. Det foreslås at forlænge betalingsfristen med 20 dage for de tre kvartaler, der ikke vedrører sommerferien, og 13 dage for april kvartal. Herved kommer fristen op på den efter EU-reglerne maksimalt tilladte betalingsfrist på 2 måneder.

3.8. Forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms

3.8.1. Gældende ret

Store virksomheder afregner moms månedligt. Ved store virksomheder forstås virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leverancer overstiger 15 mio. kr. Momsen skal afregnes senest den 25. i måneden efter afgiftsperioden. For juni måned skal momsen dog afregnes en måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb af hensyn til afholdelse af sommerferie.

For virksomheder med en samlet årlig momspligtig omsætning mellem 1 mio. kr. og 15 mio. kr. er afgiftsperioden kvartalet. Momsen skal angives og betales senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.

Hvis sidste rettidige angivelsesdag er en lørdag, søndag eller helligdag fremrykkes fristen til den nærmest følgende hverdag.

3.8.2. Lovforslaget

Det foreslås at forhøje den øvre beløbsgrænse for, hvornår en virksomhed skal afregne moms henholdsvis månedligt og kvartalsvis fra 15 mio. kr. til 50 mio. kr. Efter forslaget vil virksomheder, der har en samlet årlig momspligtig omsætning mellem 15 mio. kr. og 50 mio. kr., fremover skulle afregne moms kvartalsvis i stedet for månedligt.

Forslaget betyder en ændring af definitionen af, hvornår en virksomhed skal afregne moms månedligt, og hvornår virksomheden skal afregne moms kvartalsvist. Konsekvensen af forslaget er, at virksomheder, der har en samlet årlig momspligtig leverance på mellem 15 mio. kr. og 50 mio. kr., fremover skal afregne moms kvartalsvist. Virksomheder får derved en forlænget betalingsfrist som følge af forslaget om forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner momsen kvartalvis, og virksomhedernes gennemsnitlige kredittid forlænges dermed samlet set med 63 dage. Samtidig lettes de administrative byrder forbundet med momsangivelsen, idet antallet af årlige momsangivelser falder fra 12 angivelser til 4 årlige angivelse.

3.9. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker

3.9.1. Gældende ret

Ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 blev der vedtaget en ordning, hvorefter industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012, er berettigede til et tilskud på 3 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2013. Det samlede tilskud opgøres på baggrund af værkets elproduktion i 2011 eller 2010. Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft, da den indeholder elementer af statsstøtte, som fortsat afventer Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.

3.9.2. Lovforslaget

Med forslaget suppleres det årlige tilskud til industrielle kraft-varme-værker pr. 1. januar 2014 med 4 øre pr. kWh, så det samlede tilskud herefter udgør 7 øre pr. kWh, som beregnes med udgangspunkt i værkets elproduktion i 2011.

Der foretages ingen andre ændringer i tilskudsordningen, hvilket blandt andet indebærer, at tilskuddet fortsat er betinget af, at værket er nettilsluttet senest den 21. marts 2012. Ligeledes videreføres det ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 vedtagne tilskud på 3 øre pr. kWh, som ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020.

Det bemærkes, at tilskuddet vil skulle notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og derfor først kan træde i kraft, når godkendelsen foreligger.

Samtidig foreslås den vedtagne ordning for industrielle kraft-varme-værker i lov nr. 576 af 18. juni 2012 ophævet. Af lovtekniske grunde nyaffattes hele § 58 c ved dette forslag med den nye højere tilskudssats som den eneste ændring. Der henvises derfor, for så vidt angår den tidligere ordning og de omfattende fællestræk med den her foreslåede bestemmelse, til de almindelige bemærkninger til lov nr. 576 af 18. juni 2012, jf. L 182 fremsat den 2. maj 2012, hvor der redegøres nærmere for indholdet af denne tilskudsordning og konsekvenserne heraf.

Disse ændringer fremgår af lovforslagets § 9.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Lempelser for virksomhedernes forbrug af brændsel og el anvendt til proces, herunder fremrykning af lempelser på procesenergi, bortfald af energispareafgiften af el for erhverv efter CO2-afgiftsloven, nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)

Ved forslagene reduceres virksomhedernes afgifter på el og brændsel anvendt til proces (energi til produktion). Samlet set indebærer lempelserne vedrørende aftalerne om Vækstplan DK et umiddelbart mindreprovenu på godt 1,5 mia. kr. i 2014 faldende til godt 1,2 mia. kr. i 2020, jf. tabel 1. Efter tilbageløb og adfærdseffekter skønnes lempelserne at medføre et mindreprovenu på knap 1 mia. kr. i 2014. Adfærdseffekten dækker over afledte ændringer i afgiftsgrundlaget som følge af afgiftsændringerne. Afgiftsændringerne påvirker herudover den disponible arbejdsindkomst, enten via lønninger eller priser, og derigennem arbejdsudbuddet. Mindreprovenuet inkl. proceslempelser i forbindelse med forsyningssikkerhedsafgiften udgør godt 1,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2014.

Forbruget af el og brændsler forventes at vokse langsommere end den generelle velstand, så afgiftsgrundlaget for CO2- og energiafgifterne som andel af BNP er vigende. Det vigende afgiftsgrundlag reducerer den varige provenuvirkning. CO2-afgiften på el (energispareafgiften) og afgifterne på brændsler indekseres, mens dette ikke er tilfældet for 1-øren fra eldistributionsbidraget. Fravær af indeksering for 1-øren begrænser det varige provenutab ved en afskaffelse. Det samlede varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes på den baggrund at udgøre 600 mio. kr. vedrørende aftalerne om Vækstplan DK og 755 mio. kr. inkl. proceslempelser i forbindelse med forsyningssikkerhedsafgiften.

Forslagene vil samlet set øge aktiviteten i økonomien og vil - udover den direkte virkning på konkurrenceevnen - styrke arbejdsudbuddet.


Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af lavere energiafgifter for virksomhederne
Mio. kr. (2014-niveau)		Varig virkning		2014		2015		2016		2017		2018		2019		2020		Finansår 2014
Afskaffelse af CO2-afgiften på el (energispareafgift) for erhvervenes procesforbrug
Umiddelbar provenuvirkning		-800		-1.120		-1.110		-1.100		-1.095		-1.085		-1.075		-1.070		-1.025
Umiddelbar provenuvirkning inkl. virkning på andre konti		-1.000		-1.400		-1.390		-1.375		-1.370		-1.355		-1.345		-1.335		-1.285
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb		-595		-840		-835		-825		-820		-815		-805		-800		-770
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd		-505		-705		-700		-700		-690		-685		-680		-675		-645
Bortfald af eldistributionsbidraget (1-øren)
Umiddelbar provenuvirkning		-55		-130		-125		-120		-120		-115		-110		-110		-120
Umiddelbar provenuvirkning inkl. virkning på andre konti		-65		-160		-155		-150		-150		-145		-140		-140		-145
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb		-40		-95		-95		-90		-90		-85		-85		-85		-85
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd		-35		-80		-75		-75		-75		-70		-70		-70		-75
Fremrykning af proceslempelser
Umiddelbar provenuvirkning		-15		-280		-250		-195		-140		-100		-70		0		-255
Umiddelbar provenuvirkning inkl. virkning på andre konti		-20		-345		-315		-245		-175		-125		-85		0		-315
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb		-10		-205		-190		-145		-105		-75		-50		0		-190
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd		-10		-185		-170		-130		-95		-65		-45		0		-170
Nedsættelse af energiafgifter på brændsler til proces til EU's minimumsafgifter
Umiddelbar provenuvirkning		-65		-		-90		-90		-85		-85		-80		-80		-
Umiddelbar provenuvirkning inkl. virkning på andre konti		-80		-		-115		-110		-110		-105		-100		-100		-
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb		-65		-		-90		-90		-85		-85		-80		-80		-
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd		-50		-		-75		-75		-70		-70		-65		-60		-
I alt som følge af aftaler om Vækstplan DK
Umiddelbar provenuvirkning	-935		-1.530		-1.575		-1.505		-1.440		-1.385		-1.335		-1.260		-1.400
Umiddelbar provenuvirkning inkl. virkning på andre konti	-1.165		-1.905		-1.975		-1.880		-1.805		-1.730		-1.670		-1.575		-1.745
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb	-710		-1.140		-1.210		-1.150		-1.100		-1.060		-1.020		-965		-1.045
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd	-600		-970		-1.020		-980		-930		-890		-860		-805		-890
Proceslempelser ifm. forsyningssikkerhedsafgiften (Energi- og Solcelleaftale)
Umiddelbar provenuvirkning	-235		-350		-360		-400		-445		-470		-490		-545		-320
Umiddelbar provenuvirkning inkl. virkning på andre konti	-295		-435		-450		-500		-555		-590		-615		-685		-400
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb	-175		-260		-270		-300		-335		-355		-370		-410		-240
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd	-155		-235		-240		-270		-295		-315		-330		-365		-220
I alt
Umiddelbar provenuvirkning	-1.170		-1.880		-1.935		-1.905		-1.885		-1.855		-1.825		-1.805		-1.720
Umiddelbar provenuvirkning inkl. virkning på andre konti	-1.460		-2.340		-2.425		-2.380		-2.360		-2.320		-2.285		-2.260		-2.145
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb	-885		-1.400		-1.480		-1.450		-1.435		-1.415		-1.390		-1.375		-1.285
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd	-755		-1.205		-1.260		-1.250		-1.225		-1.205		-1.190		-1.170		-1.110

En afskaffelse af CO2-afgiften på el (energispareafgiften) for let og tung proces skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 1.120 mio. kr. i 2014 og 705 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes at medføre et mindreprovenu på godt ½ mia. kr.

Nedsættelse af elafgiften for alle momsregistrerede virksomheder med 1 øre pr. kWh af elforbrug under 15 mio. kWh årligt (eldistributionsbidraget) skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 130 mio. kr. i 2014 og 80 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. Den forholdsvis lave varige virkning kan tilskrives, at 1-øren ikke indekseres, hvorved provenuet ville være faldende over tid.

Ved en samtidig afskaffelse af CO2-afgiften på el for erhvervenes let og tung proces og nedsættelse elafgiften for alle momsregistrerede virksomheder med 1 øre pr. kWh af elforbrug under 15 mio. kWh årligt (eldistributionsbidraget) vil primært jordbrug (landbrug og gartneri mv.) komme under EU's minimumsafgift på ca. 0,4 øre pr. Der indføres en generel minimumsafgift på ca. 0,4 øre pr. kWh, der ud over primært jordbrug også vil gælde for mineralogiske og metallurgiske processer. Indførelse af minimumsafgift vil isoleret reducere provenuvirkningerne med ca. 10 mio. kr., hvilket er indregnet i afskaffelse af CO2-afgiften på el til proces.

En yderligere nedsættelse af energiafgifterne på brændsler til proces til EU's minimumssatser skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 90 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes at medføre et mindreprovenu på 50 mio. kr.

Som led i Energiaftalen af 22. marts 2012 og Solcelleaftalen af 15. november 2012 indgår lempelser i afgifterne på procesenergi som kompensation for at afgifterne på energi til rumvarme og visse andre formål stiger som led i forsyningssikkerhedsafgiften. Lempelserne indfases gradvist i takt med, at afgifterne på rumvarme m.v. øges frem mod 2020. Lempelserne, der er en del af forsyningssikkerhedsafgiften, medfører et umiddelbart mindreprovenu på 350 mio. kr. i 2014 stigende til 545 mio. kr. i 2020. Med forslaget fremrykkes lempelserne til 2014. Fremrykningen skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 280 mio. kr. i 2014. Den varige virkning af fremrykningen skønnes at udgøre et mindreprovenu på 10 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Fritagelsen for forbrug over 15 mio. kWh har udgjort en skatteudgift. Bortfald af elafgiften på 1 øre pr. kWh af elforbrug under 15 mio. kWh ligestiller erhvervenes afgiftsbetaling vedr. eldistributionsbidraget for forbrug under og over 15 mio. kWh. Det fritagne forbrug udgør ca. 5 mia. kWh, hvormed skatteudgiften reduceres med ca. 50 mio. kr. i 2014.

4.2. Lempelse ved deponering af farligt affald

Ændring af godtgørelsesreglerne for deponering af farligt affald til LIFO-princippet skønnes, jf. tabel 2, i 2014 at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 7,5 mio. kr., idet godtgørelsen følger den gradvise indfasning af afgifterne på farligt affald. I perioden fra 2015 og en årrække frem skønnes det umiddelbare mindreprovenu til ca. 20 mio. kr. årligt. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 2,5 mio. kr., idet mindreprovenuet vil aftage i takt med, at de eksisterende deponier mindskes.


Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af lavere energiafgifter for virksomhederne
Mio. kr. (2014-niveau)	Varig virkning	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020	Finansår 2014
Ændring af godtgørelsesreglerne for deponering af farligt affald
Umiddelbar provenuvirkning	-5	-7,5	-20	-20	-20	-20	-20	-20	-5
Umiddelbar provenuvirkning inkl. virkning på andre konti	-5	-7,5	-20	-20	-20	-20	-20	-20	-5
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb	-2,5	-5	-12,5	-12,5	-12,5	-12,5	-12,5	-12,5	-5
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd	-2,5	-5	-12,5	-12,5	-12,5	-12,5	-12,5	-12,5	-5
Anm: Adfærdseffekten dækker over afledte ændringer i afgiftsgrundlaget som følge af afgiftsændringen. Afgiftsændringen påvirker herudover den disponible arbejdsindkomst, enten via lønninger eller priser, og derigennem arbejdsudbuddet.

4.3. Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms, forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis og forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms

Forslagene forlænger alle den gennemsnitlige kredittid for de berørte virksomheder. Dette medfører et umiddelbart mindreprovenu på 420 mio. kr. i 2014 som følge af rentetab. Det umiddelbare mindreprovenu stiger til 575 mio. kr. i 2015, hvorefter det falder til 495 mio. kr. i 2020. Den varige virkning er opgjort til 265 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 3.


Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser af tiltag vedrørende momsafregning
Mio. kr. (2014-niveau)		Varig virkning	2014		2015			2016			2017			2018			2019			2020			Finansår 2014
Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms
Umiddelbar provenuvirkning		-195	-			-225			-220			-210			-205			-200			-195		-1)
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb		-115	-			-135			-130			-125			-125			-120			-115		-1)
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb og adfærd		-105	-			-120			-120			-115			-110			-110			-105		-1)
Forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis
Umiddelbar provenuvirkning		-60	-130			-65			-65			-65			-60			-60			-60		-1)
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb		-35	-80			-40			-35			-35			-35			-35			-35		-1)
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb og adfærd		-30	-70			-35			-35			-35			-35			-30			-30		-1)
Forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms
Umiddelbar provenuvirkning		-245	-290			-285			-275			-270			-260			-250			-240		-1)
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb		-145	-175			-175			-165			-160			-160			-155			-145		-1)
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb og adfærd		-130	-160			-155			-155			-145			-140			-140			-130		-1)
Samlet provenuvirkning for tiltag ved momsafregning
Umiddelbar provenuvirkning		-500		-420			-575			-560			-545			-525			-510			-495	-1)
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb	-295			-255			-350			-330			-320			-320			-310			-295	-1)
Provenuvirkning efter automatisk tilbageløb og adfærd	-265			-230			-310			-310			-295			-285			-280			-265	-1)
1) Jf. nedenstående afsnit vedrørende finansårsvirkning.

Det umiddelbare mindreprovenu for alle forslag er opgjort i 2014-niveau, og da beløbsgrænserne for henholdsvis kvartalsvis afregning af moms og halvårlig afregning af moms ikke reguleres, medfører dette, at mindreprovenuet som udgangspunkt falder frem mod 2020.

Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms giver en forlænget gennemsnitlig kredittid for virksomheder med en årlig omsætning mellem 1 og 5 mio.kr. pr. 1. januar 2015, gennem en mindre hyppig momsafregning og en længere betalingsfrist. Forslaget medfører et umiddelbart mindreprovenu på 225 mio. kr. i 2015, faldende til 195 mio. kr. i 2020, jf. tabel 3.

Forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis medfører et umiddelbart mindreprovenu på 130 mio. kr. i 2014. I 2015 falder mindreprovenuet til 65 mio. kr., hvilket skyldes, at forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms træder i kraft, og at virksomheder med en årlig omsætning på 1 og 5 mio. kr. deraf ikke længere er berørt af den forlængede betalingsfrist. Frem til 2020 falder mindreprovenuet til 60 mio. kr., jf. tabel 3.

Forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms giver en forlænget gennemsnitlig kredittid for virksomheder med en årlig omsætning mellem 15 og 50 mio.kr., gennem en mindre hyppig momsafregning og en længere betalingsfrist. Forslaget medfører et umiddelbart mindreprovenu på 290 mio. kr. i 2014 faldende til 240 mio. kr. i 2020. Det er forudsat, at forlængelsen af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis er trådt i kraft. Virkningen af den forlængede betalingsfrist for virksomheder med en årlig omsætning mellem 15 og 50 mio. kr. indgår derfor i forslaget om forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms, jf. tabel 3.

Alle forslag medfører et tilbageløb gennem et stigende grundlag for selskabsskatten samt en større skatteindtægt fra aktionærskatter m.v. Tilbageløbet er skønnet til 40 pct. for hvert enkelt forslag, svarende til et samlet merprovenu på 165 mio. kr. i 2014 og 225 mio.kr. i 2015, faldende til 200 kr. i 2020.

På sigt må det forventes, at en del af gevinsten, som virksomhederne har af længere momskredittider, overvæltes i priserne. Herved får forbrugerne en fremgang i deres realindkomst, hvilket øger arbejdsudbuddet. Denne adfærdseffekt antages, at udgøre 10 pct. af provenuvirkningen efter tilbageløb.

Ved at ændre på afregningsreglerne for moms flyttes potentielt store beløb i forhold til finansår. Det skyldes, at betalinger forskydes henover årsskiftet.

Efter gældende regler afregner virksomheder med en årlig omsætning mellem 15 og 50 mio. kr. moms på månedsbasis, og dermed indebærer forslaget, at momsindtægterne vedrørende deres salg i oktober og november 2014 forskydes henover årsskiftet og først indbetales i marts 2015. Finansårsvirkningen i 2014 kan således, eksklusiv periodisering af rentevirkningen, skønnes til et mindreprovenu på 6,6 mia. kr., hvoraf ca. 6,2 mia. kr. vedfører forskydning af momsindtægter hen over årsskiftet.

For virksomheder med en årlig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr., som efter gældende regler afregner moms pr. kvartal, indebærer forslaget, at momsindtægterne vedrørende deres salg i 3. kvartal 2015 forskydes til 2016. Finansårsvirkningen som følge heraf skønnes i 2015, eksklusiv periodisering, at udgøre et mindreprovenu på ca. 7,5 mia. kr. hvoraf ca. 6,9 mia. kr. vedrører forskydningen af momsindtægter hen over årsskiftet.

De lavere momsindbetalinger i 2014 og 2015, har betydning for det danske bidrag til EU gennem EU's egne indtægter. Det danske bidrag via EU's egne indtægter skønnes heraf at falde med ca. 7,4 mio. kr. i 2014 og ca. 8,3 mio. kr. i 2015.

4.4. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Det øgede tilskudsniveau til industrielle kraft-varme-værker indebærer udgifter for staten. Da tilskudsbeløbet reguleres på baggrund af spotprisen på elektricitet, vil de årlige tilskudsbeløb variere i takt hermed. Med forudsætning om en konstant markedspris på 34 øre pr. kWh i alle årene frem til 2020 er udgifterne for staten på 13 mio. kr. i 2013 og 30 mio. kr. årligt i perioden 2014-2020, hvorfor forslaget medfører en merudgift på 17 mio. kr. årligt fra 2014.

Tilskud gives fra og med 1. januar 2013 med en sats på 3 øre pr. kWh og suppleres pr. 1. januar 2014 med et yderligere tilskud på 4 øre pr. kWh, så det samlede tilskud hefter udgør 7 øre pr. kWh. For begge beløb gælder, at støtten forudsætter statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen, og støtte gives derfor i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af godkendelsen. Støtten udfases med udgangen af 2020.


Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser1)af supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker
Mio. kr.	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020
Gældende tilskud på 3 øre/kWh	13	13	13	13	13	13	13
Supplerende tilskud på 4 øre/kWh	17	17	17	17	17	17	17
I alt	30	30	30	30	30	30	30
1) Tilskuddene er lovbundne og reguleres i forhold til elmarkedsprisen. Beløbene er skønnet på grundlag af en markedspris på 34 øre/kWh i alle årene. Tilskuddene udfases ved udgangen af 2020.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Forslaget generelt

Forslaget skønnet samlet at medføre engangsomkostninger for SKAT på 2,5 mio. kr. Forslaget skønnes ikke at medføre løbende omkostninger for SKAT.

5.2. Lempelser af virksomhedernes afgift på brændsler og el anvendt til proces mv.

Forslagene om lempelse af afgift af brændsler og el anvendt til proces mv. skønnes samlet at medføre engangsomkostninger for SKAT til it-tilretninger på 0,1 mio. kr.

5.3. Bortfald af energispareafgiften af el for erhverv efter CO2-afgiftsloven

Bortfald af energispareafgiften skønne at medføre engangsomkostninger for SKAT vedr. it-tilretninger på ca. 0,4 mio. kr.

5.4. Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)

Nedsættelsen af elafgiften for erhverv (eldistributionsbidraget) skønnes at medføre engangsomkostninger for SKAT vedr. it-tilretninger på 0,2 mio. kr. samt vedr. kommunikation på 0,1 mio. kr.

Afgiftsændringerne skønnes tillige samlet at medføre engangsomkostninger vedr. vejledning og afregning på 1 årsværk svarende til en udgift på 0,6 mio. kr.

5.5. Lempelse ved deponering af farlig affald

Lempelsen skønnes at medføre engangsomkostninger for SKAT vedr. it-tilretninger på 0,7 mio. kr.

5.6. Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning, forlængelse af kredittid samt forhøjelse af grænse for kvartårlig afregning af moms

Forslagene vedr. ændringer af momsreglerne skønnes at medføre engangsomkostninger for SKAT vedr. it-tilretninger på 0,4 mio. kr.

5.7. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraftvarmeværker

Det skønnes, at der kan være et yderligere ressourceforbrug for Energiklagenævnet, som vil være af begrænset karakter.

Den løbende administration af de statslige tilskud foreslås varetaget af Energinet.dk. Energinet.dk administrerer allerede i dag de øvrige tilskud til miljøvenlig elproduktion, og administrationen af den foreslåede ordning forventes at kunne rummes inden for samme ramme som administrationen af den ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 vedtagne tilskudsordning. Energinet.dk's administrationsomkostninger m.v. udgør en del af de samlede omkostninger til tilskuddet.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Økonomiske konsekvenser generelt

Lempelserne af virksomhedens afgifter på energi vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. De foreslåede lempelser i aftalerne om Vækstplan DK vurderes at medføre en umiddelbar lempelse for erhvervslivet på knap 1,9 mia. kr. i 2014, jf. tabel 5. Efter lempelser i forbindelse med forsyningssikkerhedsafgiften opnår erhvervslivet en samlet lempelse på godt 2,3 mia. kr. i 2014. Samlet reduceres erhvervenes belastning med afgifter på el og brændsel til proces med ca. 80 pct. Energiafgiftslempelserne medfører, at virksomhedernes energiomkostninger understøtter en konkurrencedygtig produktion.


Tabel 5. Energiafgiftslempelser for erhverv, umiddelbart mindreprovenu i forbrugerprisniveau
Mio. kr. (2014-niveau)	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020
Afskaffelse af CO2-afgift (energispareafgift)	1.400	1.390	1.375	1.370	1.355	1.345	1.335
Afskaffelse af eldistributionsbidraget	160	155	150	150	145	140	140
Fremrykning af lempelser	345	315	245	175	125	85	0
Brændsler til minimumssats	-	115	110	110	105	100	100
I alt som følge af aftalerne om Vækstplan	1.905	1.975	1.880	1.805	1.730	1.670	1.575
Lempelser ifm. forsyningssikkerhedsafgift	435	450	500	555	590	615	685
I alt	2.340	2.425	2.380	2.360	2.320	2.285	2.260

6.2. Lempelser for virksomhedernes forbrug af brændsel og el anvendt til proces, herunder fremrykning af afgiftslempelser for procesenergi

I Energiaftalen af 22. marts 2012 og Solcelleaftalen af 15. november 2012 indgår lempelser i afgifterne på procesenergi som kompensation for, at afgifterne på energi til rumvarme m.v. stiger som led i forsyningssikkerhedsafgiften. Lempelserne indfases gradvist i takt med, at afgifterne på rumvarme m.v. øges frem mod 2020. Lempelsen af energiafgifterne på el og brændsel til proces indfases gradvist frem mod 2020 parallelt med den øvrige finansiering af aftalen. Kompensationen medfører lempelse på 435 mio. kr. i 2014 stigende til 685 mio. kr. i 2020. Fremrykningen medfører en yderligere lempelse på 345 mio. kr. i 2014.

Den yderligere nedsættelse af afgiften på brændsler til proces til EU's minimumsafgifter vil sænke produktionsomkostningerne i danske virksomheder. Især de energiintensive virksomheder i fremstillingserhvervene vil opnå en lempelse vedrørende deres udgifter til primært naturgas og kul, som anvendes i proces.

Forslaget medfører en lempelse på 115 mio. kr. i 2015 faldende til ca. 100 mio. kr. i 2020, jf. tabel 4. Størstedelen af lempelsen vil tilfalde industrien. For industri udgør den umiddelbare besparelse i gennemsnit ca. 275 kr. pr. beskæftiget.

6.3. Bortfald af energispareafgiften af el for erhverv efter CO2-afgiftsloven,

Afskaffelse af CO2-afgift for el til proces vil forbedre erhvervenes konkurrenceevne ved at reducere afgiftsbelastningen på erhvervenes produktionsinput. For vareproducerende erhverv, særligt landbrug og industri, udgør den umiddelbare besparelse i gennemsnit ca. 1.300 kr. pr. beskæftiget. Besparelsen for handel og service svarer i gennemsnit til ca. 325 kr. pr. beskæftiget.

Forslaget skønnes at medføre en umiddelbar lempelse på 1,4 mia. kr. i 2014 og godt 1,4 mia. kr. i 2020, jf. tabel 5.

6.4. Nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)

Bortfald af eldistributionsbidraget for afgift af elforbrug under 15 mio. kWh vil medføre en forbedring af især små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. Samtidig indebærer forslaget en administrativ lettelse for virksomhederne, idet virksomhederne ikke længere skal skelne mellem afgiftsgrundlag for elforbrug henholdsvis over og under 15 mio. kWh.

Bortfald af eldistributionsbidraget vil bidrage til at reducere afgiftsbelastningen på erhvervenes produktionsinput. For vareproducerende erhverv, særligt landbrug og industri, udgør den umiddelbare besparelse i gennemsnit ca. 180 kr. pr. beskæftiget. Besparelsen for handel og service svarer i gennemsnit til ca. 40 kr. pr. beskæftiget.

Ved en samtidig afskaffelse af CO2-afgiften på el for erhvervenes procesenergi og nedsættelse af elafgiften for alle momsregistrerede virksomheder med 1 øre pr. kWh af elforbrug under 15 mio. kWh vil primært jordbrug (landbrug og gartneri mv.) komme under EU's minimumsafgift på ca. 0,4 øre pr kWh. Indførelse af minimumsafgift for el til proces vil samlet reducere afgiften for el for primært jordbrug fra 7,6 øre pr. kWh til ca. 0,4 øre pr. kWh i 2014.

Mineralogiske og metallurgiske processer er visse ekstremt energikrævende processer (cement-fremstilling, smeltning af metal osv.), hvor der efter Energibeskatningsdirektivet kan undtages for EU's minimumsafgifter. Med forslaget vil minimumsafgiften for el til proces også gælde for mineralogiske og metallurgiske processer. Mineralogiske og metallurgiske m.v. processer opnår en reduktion fra ca. 1,3 øre pr. kWh til ca. 0,4 øre pr. kWh.

Samlet set vil ingen processer opleve en merbelastning i forhold til gældende lovgivning ved indførelse af en generel minimumsafgift på el til proces.

6.5. Lempelse ved deponering af farligt affald

Efter gældende regler vil fraførsel af deponeret farligt affald i praksis være begrænset til nyt shredderafffald, som ikke er deponeret sammen med affald af ældre dato. Dvs. fraførsel fra anlæg, hvor der ikke er deponeret affald inden 1. januar 2012 til 0 kr./ton, og hvor der derfor kan ske modregning af tidligere betalt afgift.

Ved ændring af godtgørelsesreglerne til LIFO-princippet vil virksomheden ved tilførsel af 1 tons affald og efterfølgende fraførsel af 1 ton affald fra deponi i 2015, og hvor der i 2015 er deponeret affald, jf. tabel 6, blive belastet med -309 kr., såfremt der frasorteres 650 kg til genanvendelse og de resterende 350 kg efterfølgende deponeres.


Tabel 6. Økonomisk belastning ved fraførsel af farligt affald efter LIFO-princippet.
	Kg	Kr.
Affald afhentet til genanvendelse (-475 kr./t*1t)	1.000	-475
Heraf genanvendt	650
Heraf retur til deponi (475 kr./t*0,35t)	350	166
Økonomisk belastning		-309

Ved en ændring, hvor der kan ske fraførsel til satsen gældende på tilførselstids-punktet, (LIFO), opnås der således incitament til at fraføre affald.

Da godtgørelsen er betinget af, at der deponeres eller er deponeret en tilsvarende mængde, vil en del af gevinsten ved fraførsel gå til at reducere den økonomiske belastning ved ny-shredning eller sortering efter fraførsel.

6.6. Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms, forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis og forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms

En forlænget kredittid øger virksomhedernes likviditet, hvilket giver en rentegevinst for virksomhederne. Denne rentegevinst skal ses i lyset af, at de fleste virksomheder i praksis, på baggrund af en lavere kreditværdighed, ikke kan låne til samme vilkår som staten. Den samlede rentegevinst for de berørte virksomheder må deraf forventes at være større end det tilhørende mindreprovneu for staten.

6.7. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker

De industrielle kraft-varme-værker, der er omfattet af støtteordningerne, får mulighed for øgede indtægter svarende til den øgede støtte.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER - tidligere CKR) har følgende bemærkninger for så vidt angår de administrative konsekvenser:

TER vurderer samlet set, at forslaget vil medføre væsentlige administrative lettelser for de berørte virksomheder. TER kan dog ikke inden for høringsfristen nå at kvantificere lettelserne yderligere.

Da de berørte virksomheders administrative tidsforbrug i forbindelse med lovforslaget forventes at blive reduceret med mindst 10.000 timer årligt (svarende til mindst 3 mio. kr.), skal der foretages en måling af de forventede administrative lettelser for at undersøge tidsforbruget nærmere.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

9.1. Lempelser for virksomhedernes forbrug af brændsel og el anvendt til proces, herunder fremrykning af afgiftslempelser for procesenergi, bortfald af energispareafgiften af el for erhverv efter CO2-afgiftsloven, nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget)

Med den foreslåede afskaffelse af CO2-afgiften (energispareafgiften) for let og tung proces samt nedsættelse af elafgiften for forbrug under 15 mio. kWh årligt (distributionsafgiften) reduceres erhvervenes omkostninger til elektricitet til proces. Det skønnes at øge elforbruget med godt ½ mia. kWh svarende til en stigning i det samlede elforbrug på ca. 1½ pct. Det skønnes, at afgiftslettelserne øger CO2-udledningen med ca. 0,4 mio. tons CO2 årligt. Det ekstra elforbrug dækkes i praksis ved øget dansk elproduktion og ved import, hvilket reducerer CO2-udledningen fra dansk område. Det skønnes, at afgiftslettelserne øger CO2-udledningen på dansk område med ca. 0,13 mio. tons CO2 årligt.

Det øgede elforbrug vil dog ikke øge den samlede CO2-udledning fra EU, fordi produktion af el er omfattet af EU's CO2-kvotesystem. Den samlede CO2-udledning fra elproduktion er således bestemt af kvotesystemet. En højere CO2-udledning fra Danmark vil give sig udslag i en marginalt højere kvotepris, hvilket vil reducere CO2-udledningen tilsvarende andre steder inden for EU's kvoteområde.

En reduktion af el- og CO2-afgifter vil nedbringe dobbeltreguleringen af det i forvejen kvoteregulerede område og dermed det samfundsøkonomiske tab forbundet med dobbeltreguleringen.

Den foreslåede nedsættelse af erhvervenes energiafgifter på brændsler til proces til minimumssatser skønnes at øge CO2-udledningen med knap 0,03 mio. tons CO2. Ca. halvdelen af forbruget af brændsler til proces er underlagt EU's CO2-kvotesystem og vil således ikke føre til en samlet forøgelse af udledningen af CO2 inden for CO2-kvotesystemet.

Lempelserne i afgifterne på procesenergi er en del af forsyningssikkerhedsafgiften, og de miljømæssige konsekvenser vil skulle ses i sammenhæng med lovforslaget om forsyningssikkerhedsafgift på biomasse. Den foreslåede fremrykning af de allerede besluttede lempelse for proces påvirker ikke energiforbruget på sigt.

Samlet set skønnes lempelserne på energi isoleret set at øge CO2-udledningen fra dansk område med ca. 0,16 mio. tons CO2 svarende til mindre end 0,5 pct. af dansk CO2-udledning. På længere sigt vil CO2-udledningen være lavere pga. et generelt fald i brugen af fossile brændsler. Hovedparten af den øgede CO2-udledning er omfattet af EU's CO2-kvotesystem og vil således ikke føre til en samlet forøgelse af CO2-udledningen inden for kvotesystemet. Lempelserne skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i aftalerne om vækstplanen. Forslag vedr. energirenovering af statslige bygninger, indførelse af et dansk energisparekoncept (Grøn Boligkontrakt), tilskudspulje til el-intensive virksomheder mv. vil reducere energiforbruget og CO2-udledning.

9.2. Afgiftslempelse ved deponering af farligt affald

Med forslaget opnås et øget incitament til nyttiggørelse af tidligere deponeret farligt affald. Det vurderes, at op mod 60 pct. af tidligere deponeret shredderaffald vil kunne genanvendes. Der vil dog være en vis variation over årene, ligesom der vil være en vis variation mellem de enkelte deponier.

9.3. Forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms, forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis og forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9.4. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker

Der er miljømæssige fordele ved en fortsat samproduktion af el og varme på de industrielle kraft-varme-værker, idet samproduktionen i forhold til separat el- og varmeproduktion medfører en brændselsbesparelse på ca. 30 pct. og dermed en tilsvarende reduktion af emissioner.

10. Forholdet til EU-retten

10.1. Lempelser for virksomhedernes forbrug af brændsel og el anvendt til proces, herunder fremrykning af afgiftslempelser for procesenergi, bortfald af energispareafgiften af el for erhverv efter CO2-afgiftsloven, nedsættelse af elafgift for erhverv (eldistributionsbidraget) og lempelse ved deponering af farligt affald

Ændringerne i energiafgiftslovene skal meddeleles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).

Lovforslaget vil som udkast blive notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

10.2. Forhøjelse af grænsen for halvårlig og kvartalvis afregning af moms samt forlængelse af kredittiden for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis.

EU's momsregler fastsætter visse rammer for betalingsfristen og angivelsesperioden. Betalingsfristen må højst være på 2 måneder. Afregningsperioden skal som hovedregel fastsættes til en, to eller tre måneder, men det er muligt at fastsætte andre perioder, så længe afregningsperioden ikke overstiger et år.

Lovforslagets forlængelse af betalingsfristen overholder dette krav, idet betalingsfristen ikke er forlænget udover 2 måneder.

Ændring af definitionen for, hvornår en virksomhed skal afregne moms henholdsvis månedsvist, kvartalsvist eller halvårligt har ikke EU-retlige konsekvenser, idet afregningsperioden for alle virksomheder ikke overstiger 1 år.

10.3. Supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker

Lovforslagets støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-anlæg indeholder elementer af statsstøtte. Bestemmelsen vil derfor først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU's statsstøtteregler.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.: 3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet Advokatsamfundet, Affald Danmark, Agroskat, Altinex Oil Denmark A/S, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, AV Miljø, BDO Kommunernes, Revision, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen ForbrugerElektronik, Bryggeriforeningen, Business Danmark, BWSC, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde (BIPS), Byggeriets Evaluerings Center, Bygherreforeningen i Danmark, CO-industri, Concito, CEPOS, CEVEA, Coop Danmark, Dagrofa, DAKOFA, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danisco, Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Golf Union, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Mode og Tekstil, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Supermarked, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Speditører, DANVA - Dansk Vand og Spildevandsforening, Den Danske Landinspektørforening, De Grønne, De Samvirkende Købmænd, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI ITEK, DONG Energy A/S, DS Håndværk & Industri, EC-Power, Ejendomsforeningen Danmark, Energi Danmark, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energimidt, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON Danmark, Esbensen Rådgivning Ingeniører A/S, European Solar Farms, Forbrugerrådet, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Frederiksberg Forsyning A/S, Frie Elforbrugere, Finansrådet, FORCE Technology, Foreningen af danske bryghuse, Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, FSR - Danske Revisorer, Fødevareministeriet, Gaia Solar A/S, Greenpeace Danmark, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hashøj Biogas, Hess ApS, HMN Naturgas I/S, HOFOR, HORESTA, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, International Transport Danmark, IT-Branchen, KL - Kommunernes Landsforening, KPMG, Kalk og Teglværksforeningen, KE Vind A/S, KOOPERATIONEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL - Økonomisk sekretariat, Landbrug & Fødevarer, Landsbrancheklubben for Hotel og Restauration, Landsbyggefonden, Landsforeningen for bæredygtigt landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Ledernes Hovedorganisation, Lundsby Bioenergi A/S, Marius Pedersen A/S, Mineralolie Brancheforeningen, Mærsk Olie og Gas A/S, NAOH Energi og Klima, Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturgas Fyn, NORD, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Solenergi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, PWC, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO), Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Risø (DTU), Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Serviceforbundet, SKAT, Skatteborgerforeningen, SRF - Skattefaglig Forening, Statens Byggeforsknings Institut, Statoil A/S, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (FUBE), Vattenfall A/S - Heat Nordic, Varmepumpefabrikantforeningen, VE-Byg, VedvarendeEnergi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vestas Wind systems A/S, Videncenter for energibesparelser i bygninger, Videncentret for landbrug, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark, WWF, Xergi Biogas, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Aalborg forsyning, Alborg Portland, Aalborg Universitet.


12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser/ mindre udgifter	Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	De lavere momsindbetalinger i 2014 og 2015 har betydning for det danske bidrag til EU gennem EU's egne indtægter. Det danske bidrag via EU's egne indtægter skønnes heraf reduceret med ca. 7,4 mio. kr. i 2014 og ca. 8,3 mio. kr. i 2015.	Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu vedr. lempelser af virksomhedernes afgifter på energi som følge af aftaler om Vækstplan på knap 1 mia. kr. i 2014 og 0,6 mia. kr. i varig virkning. Den samlede varige virkning inkl. proceslempelser ifm. forsyningssikkerhedsafgiften udgør godt 0,75 mia. kr. ? Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu vedr. ændring af godtgørelsesreglerne for deponering af farligt affald til LIFO-princippet på ca. 5 mio. kr., idet godtgørelsen følger den gradvise indfasning af afgifterne på farligt affald. I perioden 2015 og en årrække frem skønnes mindreprovenuet til ca. 12,5 mio. kr. ? De tre forslag, der alle forlænger den gennemsnitlige momskredittid, medfører et umiddelbart varigt mindreprovenu på 265 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. ? De forventede statslige merudgifter er som følge af forslaget om den supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker på 17 mio. kr. årligt i årene 2014-2020.
Administrative konsekvenser for det offentlige	Ingen.	Forslaget skønnes samlet at medføre engangsudgifter i SKAT på i alt 2,5 mio. kr. ? Forslaget skønnes ikke at medføre løbende omkostninger for SKAT.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Lempelserne af virksomhedens afgifter på energi vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. De foreslåede lempelser som følge af aftalerne om Vækstplan vurderes at medføre en umiddelbar lempelse for erhvervslivet på godt 1,9 mia. kr. i 2014. Den samlede lempelse inkl. proceslempelser ifm. forsyningssikkerhedsafgiften udgør godt 2,3 mia. kr. i 2014. ? Med forslaget vedrørende farligt affald vil den økonomiske belastning ved ny-shredning eller sortering efter fraførsel blive reduceret. Forslaget skønnes således at medføre en lempelse for særligt shredderne svarende til 20 mio. kr. årligt fra 1. januar 2015 og frem ved uændrede priser. ? De berørte virksomheder, af de tre forslag, der alle forlænger den gennemsnitlige momskredittid, får en rentegevinst der overstiger det offentlige mindreprovenu. ? Den supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker vil give øget indtjening hos de støttede industrielle kraft-varme-værker.	Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER - tidligere CKR) har følgende bemærkninger for så vidt angår de administrative konsekvenser: ? TER vurderer samlet set, at forslaget vil medføre væsentlige administrative lettelser for de berørte virksomheder. TER kan dog ikke inden for høringsfristen nå at kvantificere lettelserne yderligere. ? Da de berørte virksomheders administrative tidsforbrug i forbindelse med lovforslaget forventes at blive reduceret med mindst 10.000 timer årligt (svarende til mindst 3 mio. kr.), skal der foretages en måling af de forventede administrative lettelser for at undersøge tidsforbruget nærmere.
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen.	Ingen.
Miljømæssige konsekvenser	Med forslaget vedrørende farligt affald opnås et øget incitament til nyttiggørelse af tidligere deponeret farligt affald. Det vurderes, at op mod 60 pct. af tidligere deponeret shredderaffald vil kunne genanvendes dog med variation. ? I forhold til den supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker vil fortsat opretholdelse af samproduktion af el og varme reducere brændselsforbruget og medfører en tilsvarende emissionsreduktion.	Samlet set skønnes lempelserne på energi isoleret set at øge CO2-udledningen fra dansk område med ca. 0,16 mio. tons CO2 svarende til mindre end 0,5 pct. af dansk CO2-udledning.
Forholdet til EU-retten	Ændringerne i energiafgiftslovene skal meddeleles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF). ? Lovforslaget har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF. ? EU's momsregler fastsætter visse rammer for kredittiden og angivelsesperioden. Kredittiden må højst være på 2 måneder. Afregningsperioden skal som hovedregel fastsættes til en, to eller tre måneder, men det er muligt at fastsætte andre perioder, så længe afregningsperioden ikke overstiger et år. ? Lovforslagets forlængelse af betalingsfristen for betaling af overholder dette krav, idet betalingsfristen ikke er forlænget udover 2 måneder. ? Ændring af definitionen for hvornår en virksomhed skal afregne moms henholdsvis månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt har ikke EU-retlige konsekvenser. ? Ændringen vedrørende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-anlæg notificeres hos Europa-Kommissionen som statsstøtte. Den tidligere vedtagne støtte på 3 øre pr. kWh er notificeret, men endnu ikke godkendt, hvorfor denne notifikation opdateres til også at omfatte den supplerende tilskudsordning. Bestemmelsen vil derfor først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU's statsstøtteregler.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 12 i affaldsafgiftsloven vedrører opgørelsen af den afgiftspligtige vægt. Da det foreslås, at lagerprincippet ved deponering af farligt affald ændres, indsættes som konsekvensændring som følge af nr. 2, en henvisning til nyt stk. 2.

Til nr. 2

Det foreslås i nyt stk. 2, at specielle anlæg til deponering af farligt affald skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden til deponering i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der er fraført i perioden. Hvis den afgiftsmæssige værdi af det fraførte affald er større end afgiftsbetalingen for det tilførte affald i perioden, foreslås det at udbetale det overskydende beløb.

Før 1. januar 2012 var der ikke afgiftspligt ved deponering af farligt affald. I perioden 2012-2014 er afgiften 160 kr./ton. Fra 2015 er afgiften 475 kr./ton.

Ved modregning i den tilførte mængde affald efter den foreslåede ændring kan der alene ske modregning til den sats, som det fraførte affald tidligere er deponeret til. Afgiftsteknisk sker modregningen efter last-in-first-out princippet. Dvs. det senest deponerede affald afgiftsteknisk fraføres først.

Eksempel - opgørelse af afgiften

Såfremt der ligger 700 ton farlig affald på deponi, heraf 400 ton er afgiftsbelagt med 475 kr./ton, 200 ton med 160 kr./ton og 100 ton med 0 kr./ton, kan afgiftsbetalingen efter lifo-princippet illustreres således:


		1. afgiftsperiode		2. afgiftsperiode		3. afgiftsperiode
	Afgiftssats	Mængde		Mængde		Mængde
	kr./ton	Ton	Kr.	Ton	Kr.	Ton	Kr.
Tilføres		200		500		100
Fraføres		400		50		800

Betaling	475	200	95.000	500	237.500	100	47.500
Fraførsel	475	400	190.000	50	23.750	750	356.250
	160					50	8.000
	0
Afgiftsbetaling			-95.000		213.750		-316.750
Herefter på deponi	475	200			650		0
	160	200			200		150
	0	100			100		100

I første periode tilføres 200 ton til 475 kr./ton, hvorefter der vil være 600 tons på deponiet, som er afgiftsbelagt med 475 kr./ton. Der fraføres 400 ton, som kan modregnes til 475 kr./ton. Dette svarer til, at virksomheden kan få tilbagebetalt afgift på 95.000 kr. i periode 1.

Ultimo periode 1 vil der således være 500 ton affald på deponi, fordelt på 200 ton á 475 kr./ton, 200 ton á 160 kr./ton og 100 ton til 0 kr./ton.

I periode 2 tilføres 500 ton og der fraføres 50 ton. Da der er 700 ton på lager á 475 kr./ton kan fraførsel ske til 475 kr./ton. Dette svarer til, at virksomheden netto skal svare afgift af 450 ton a 475 kr./ton i alt 213.750 kr.

Ultimo periode 2 vil der således være 950 ton affald på deponi, fordelt på 650 ton á 475 kr./ton, 200 ton á 160 kr./ton og 100 ton á 0 kr./ton.

I periode 3 tilføres 100 ton affald. Før fraførsel er der da 1.050 ton på lager, heraf 750 ton er afgiftsbelagt med 475 kr./ton, 200 ton er afgiftsbelagt med 160 kr./ton og 100 ton er afgiftsbelagt med 0 kr./ton. I perioden fraføres 800 ton.

Ultimo periode 3 efter fraførsel vil der da være 250 ton på deponiet, fordelt på 150 ton á 160 kr./ton og 100 ton á 0 kr./ton.

Afgiftsbetalingen i 3 periode beregnes til:


Tilførsel	100 ton á 475 kr./ton	47.500 kr.

Fraførsel	750 ton á 475 kr./ton	356.250 kr.
	50 ton á 160 kr./ton	8.000 kr.

I alt godtgørelse		316.750 kr.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Det foreslås at flytte energispareafgiften på elektricitet til elafgiftsloven, og der skal derfor ikke længere betales afgift af elektricitet efter CO2-afgiftsloven. Afgiftspligten efter CO2-afgiftsloven for elektricitet foreslås derfor ophævet.

Se også de almindelige bemærkninger til afsnit 3.2. og 3.3.

Til nr. 3-6

Konsekvensændringer som følge af nr. 2.

Til nr. 7

Konsekvensændring som følge af nr. 1, hvor elektricitet foreslås at udgå af CO2-afgiftslovens afgiftspligtige vareområde. Det foreslås, at virksomheder, der er registreret efter elafgiftsloven, ikke længere skal registreres efter CO2-afgiftsloven. Henvisningen til elafgiftsloven i registreringsbestemmelserne ophæves derfor.

Se også de almindelige bemærkninger afsnit 3.2. og 3.3.

Til nr. 8 og 9

Konsekvensændringer som følge af nr. 2.

Til nr. 10

Konsekvensændring som følge af nr. 1, hvor elektricitet foreslås at udgå af CO2-afgiftslovens afgiftspligtige vareområde. Det foreslås, at der ikke længere skal opgøres et afgiftsgrundlag for energispareafgiften i CO2-afgiftsloven, hvorfor bestemmelsen herom foreslås ophævet.

Til nr. 11

Konsekvensændringer som følge af nr. 2.

Til nr. 12

Konsekvensændring som følge af nr. 1. Da elektricitet foreslås at udgå af CO2-afgiftslovens afgiftspligtige vareområde foreslås det at ophævebestemmelsen om fradrag for energispareafgiften for elektricitet brugt ved produktion af elektricitet.

Til nr. 13

Konsekvensændring som følge af nr. 10.

Til nr. 14

Konsekvensændring som følge af nr. 1, hvor elektricitet foreslås at udgå af CO2-afgiftslovens afgiftspligtige vareområde. Det foreslås, at der ikke længere kan ske fradrag i den afgiftspligtige mængde efter CO2-afgiftsloven ved tilførsel af elektricitet til en anden virksomhed registreret efter elafgiftsloven, hvorfor henvisningen til elafgiftsloven i bestemmelsen om opgørelse af den afgiftspligtige mængde udgår.

Til nr. 15-16

Konsekvensændring som følge af nr. 2.

Til nr. 17

Konsekvensændring som følge af nr. 1, hvor elektricitet foreslås at udgå af CO2-afgiftslovens afgiftspligtige vareområde. Det foreslås at ophæve bestemmelsen om afgiftsfritagelse efter CO2-afgiftsloven for elektricitet, hvor elektriciteten er fritaget for afgift efter elafgiftsloven.

Til nr. 18

Konsekvensændring som følge af nr. 2.

Til nr. 19

Konsekvensændring som følge af nr. 2 og nr. 17.

Til nr. 20

Konsekvensændring som følge af nr. 2.

Til nr. 21

Konsekvensændring som følge af nr. 12.

Til nr. 22

Konsekvensændring som følge af nr. 2.

Til nr. 23

Som følge af at elpatronordningen i CO2-afgiftsloven ophæves for så vidt angår elektricitet, foreslås det at fjerne henvisningen til elafgiftsloven i bestemmelsen vedrørende elpatronordningen.

Til nr. 24

Som følge af at elpatronordningen i CO2-afgiftsloven foreslås ophævet for så vidt angår elektricitet, foreslås det at fjerne henvisningen til elafgiftsloven i bestemmelsen vedrørende elpatronordningen.

Til nr. 25

Efter §§ 8 a og 8 b i CO2-afgiftsloven gives der i visse situationer tilbagebetaling af CO2-afgift på brændselsforbruget i perioden 2005-2009. For at opnå tilbagebetaling skal virksomheder have søgt SKAT herom senest den 1. september 2010.

§§ 8 a og 8 b er således ikke længere relevante, hvorfor bestemmelserne foreslås ophævet.

Til nr. 26

Efter § 9 i CO2-afgiftsloven kan der visse situationer ske godtgørelse af afgiften. § 9, stk. 12 vedrører godtgørelse af energispareafgiften.

Som konsekvens af at energispareafgiften foreslås overflyttet til elafgiftsloven foreslås CO2-afgiftslovens § 9 nyaffattet, og samtidig foreslås det at ophæve godtgørelsesbestemmelserne for energispareafgift efter lovens § 9, stk. 2-12.

Til nr. 27

Konsekvensændring som følge af nr. 2.

Til nr. 28

Den gældende § 9 a, stk. 4, indeholder en henvisning til dokumentationskravene ved udbetaling i § 9, stk. 12. Som følge af den foreslåede ophævelse af § 9, stk. 12, foreslås det at indsætte dokumentationskravet i stedet direkte i § 9 a, stk. 4.

Til nr. 29

Konsekvensændring som følge af nr. 2.

Til nr. 30

Virksomheder, der ikke er omfattet af CO2-kvoteloven, kan efter CO2-afgiftslovens § 9 c være berettiget til et bundfradrag ved opgørelse af det afgiftspligtige grundlag for CO2-afgiften. Som følge af, at energispareafgiften på elektricitet foreslås at udgå fra CO2-afgiftslovens afgiftspligtige vareområde, foreslås det at ophæve henvisningerne til muligheden for at opnå bundfradrag i afgiftsgrundlaget for energispareafgiften.

Til nr. 31

Konsekvensændring som følge af nr. 26, hvor godtgørelsesadgangen for energispareafgift foreslås ophævet. Det foreslås som følge heraf at ophæve henvisningen til elafgiftsloven ved fastsættelse af tidspunktet for tilbagebetaling efter CO2-afgiftsloven.

Til nr. 32

Konsekvensændring som følge af nr. 1 og 26.

Da energispareafgiften for elektricitet foreslås overflyttet til elafgiftsloven, foreslås det, at der ikke skal ske fordeling af elektricitet til godtgørelsesberettigede formål og ikke-godtgørelsesberettigede formål efter samme fordeling som i elafgiftsloven. Det foreslås derfor at ophæve henvisningen til fordelingsreglerne i elafgiftsloven.

Til nr. 33

Konsekvensændring som følge af nr. 1, hvor elektricitet forslås at udgå af CO2-afgiftslovens afgiftspligtige vareområde.

Virksomheder, der leverer elektricitet, skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af tilbagebetalingsbeløb. Dette krav foreslås at falde bort.

Til nr. 34

Konsekvensændring som følge af nr. 1. Som følge af at energispareafgiften foreslås overflyttet til elafgiftsloven, foreslås det, at virksomhederne ikke længere skal foretage måling af elektricitet efter CO2-afgiftsloven, hvorfor kravet herom foreslås ophævet.

Til nr. 35-37

Konsekvensændringer som følge af nr. 2.

Til nr. 38-39

Konsekvensændringer som følge af nr. 7.

Som følge af at registreringspligten efter CO2-afgifsloven foreslås ophævet for virksomheder, som er registreret efter elafgiftsloven, foreslås det, at disse virksomheder heller ikke skal føre regnskab for elektricitet efter CO2-afgiftsloven, og at bestemmelsen herom ophæves.

Til nr. 40-43

Konsekvensændringer som følge af nr. 2.

Til nr. 44

Konsekvensændring som følge af nr. 26.

Til nr. 45

Konsekvensændringer som følge af nr. 2.

Til nr. 46 og 47

Konsekvensændring som følge af nr. 1, hvor elektricitet foreslås at udgå af CO2-afgiftslovens afgiftspligtige vareområde. Det foreslås at ophæve kontrolbestemmelsen vedrørende elektricitet i CO2-afgiftsloven.

Til nr. 48

Konsekvensændring som følge af nr. 2.

Til nr. 49

Konsekvensændring som følge af nr. 1, hvor elektricitet foreslås at udgå af CO2-afgiftslovens afgiftspligtige vareområde.

Straffebestemmelserne for elektricitet i CO2-afgiftsloven foreslås derfor ophævet.

Til nr. 50

Konsekvensændringer som følge af nr. 2.

Til nr. 51

Konsekvensændring som følge af nr. 1. Da energispareafgiften flyttes over i elafgiftsloven kan der ikke længere ske godtgørelse af energispareafgiften af elektricitet, som anvendes til tung proces Satserne i bilag 4 for godtgørelse af energispareafgiften for virksomheder på tung proces foreslås derfor ophævet.

Til § 3

Til nr. 1

Virksomheder med et vist årligt elektricitetsforbrug kan vælge at lade sig forbrugsregistrere og nettoafregne afgiften efter elafgiftsloven, hvis tilbagebetalingen af elafgiften og energispareafgiften udgør mindst 87 pct. af afgiften efter begge love.

Ved opgørelse af, hvorvidt en virksomhed opfylder kravet til forbrugsregistrering efter elafgiftsloven, foreslås det, at energispareafgiften efter CO2-afgiftsloven ikke længere medregnes, da energispareafgiften foreslås flyttet over i elafgiftsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at afgiftssatserne for elektricitet samles i én afgiftssats for el til elopvarmede helårsboliger, og én sats for anden anvendelse.

Afgiften for elektricitet foreslås sammensat af følgende 5 gældende afgiftselementer:

1. energiafgift,

2. tillægsafgiften,

3. energispareafgiften, afgiften på elektricitet efter CO2-afgiftsloven, som overføres til elafgiftsloven (CO2-afgiften),

4. energieffektiviseringsbidraget og

5. eldistributionsbidraget.

Nr. 1-3 reguleres årligt, og nr. 4 og 5 udgør henholdsvis 0,6 øre pr. kWh og 4 øre pr. kWh, som ikke reguleres. Der er ikke tale om ændringer i satserne, men alene en sammenlægning af gældende satser. Herved opnås den fordel, at afgiftssatsen for elektricitet umiddelbart kan læses i elafgiftsloven.

Det foreslås, at der alene vil ske indeksering af den samlede sats fratrukket 4,6 øre pr. kWh.

Til nr. 3

Ved lovforslaget foreslås energispareafgiften fra CO2afgiftsloven flyttet over i elafgiftsloven. Afgiften på elektricitet til proces foreslås godtgjort med den fulde afgiftssats - bortset fra 0,4 øre pr. kWh. Det foreslås således, at virksomheder, som alene anvender el til godtgørelsesberettiget proces, kan således få afgiften godtgjort - bortset fra 0,4 øre pr. kWh. For disse virksomheder vil det være en administrativ lettelse, hvis det godtgørelsesberettigede beløb fremgår direkte af fakturaen.

Det foreslås derfor, at der i § 7, stk. 3, indsættes samme krav til indholdet af fakturaer, som findes i gasafgiftslovens § 14, stk. 2. Endvidere foreslås en bestemmelse, som sikrer at det bliver tydeligt for virksomhederne, hvilken andel af afgiften efter elafgiftsloven som kan godtgøres, hvis hele elforbruget er brugt til godtgørelsesberettiget proces.

Det vil fortsat være den godtgørelsesberettigede virksomheds ansvar at være opmærksom på forbrug af el, hvor der ikke kan ske godtgørelse efter § 11 c, stk. 1. Det kan f.eks. være forbrug af el til rumvarme, komfortkøling, anvendelse af el til varmeproduktion med henblik på levering af varme, anvendelse af el til privatforbrug eller anvendelse af el til ikke-momspligtige aktiviteter. Endvidere er der de liberale erhverv efter bilaget til elafgiftsloven, som alene kan opnå en mindre godtgørelse for el til rumvarme m.v.

I den nye elafgift foreslås el til proces at kunne opnå en godtgørelse ned til 0,4 øre pr. kWh.

I gennemsnit bruger et landbrug f.eks. 30.000 kWh årligt. Den ikke godtgørelsesberettigede andel vil udgøre 120 kr. pr. år eller 10 kr. pr. måned.

Der kan opnås en administrativ forenkling for mange, hvis den tilfakturerede elafgift opdeles således:


Eksempel:

Forbrug 250 kWh.
Afgiftssats 82 øre pr. kWh.
A.	Elafgift pr. måned	2.050 kr.
B.	- heraf 0,4 øre pr. kWh minimumsafgift	10 kr.
C.	- heraf elafgift bortset fra minimumsafgift f.eks. 81,6 øre pr. kWh	2.040 kr.

De enkelte elforbrugende procesvirksomheder vil da i de fleste tilfælde ikke selv skulle beregne, hvor stor en del der ikke kan godtgøres - B- og umiddelbart kunne anvende C som det, der kan godtgøres.

Til nr. 4

Eldistributionsbidraget på 1 øre pr. kWh for de første 15 mio. kWh foreslås ophævet. Se også de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.

Til nr. 5

Konsekvensændring som følge af nr. 2.

Til nr. 6

Konsekvensændring som følge af nr. 4. Se også de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.

Til nr. 7

Konsekvensændring som følge af nr. 6.

Til nr. 8 og 9

Kraftvarmeværker, der leverer fjernvarme, kan på visse betingelser benytte den såkaldte elpatronordning. Ordningen indebærer lempelse for fremstilling af fjernvarme uden samtidig elproduktion.

De forslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af, at energispareafgiften flyttes til elafgiftsloven, hvorved afgiften efter elafgiftsloven stiger svarende til energispareafgiften.

Til nr. 10

Efter gældende ret betales der energispareafgift efter CO2afgiftsloven af kørestrøm, og der gives fuldt godtgørelse for elafgiften. Da energispareafgiften ved dette forslag flyttes fra CO2afgiftsloven over i elafgiftsloven, foreslås det, at kørestrøm ikke længere kan opnå fuldt godtgørelse for afgiften efter elafgiftsloven, men i stedet kan få samme godtgørelse som for el til proces. Netto er der tale om lempelse, da procesafgiften efter elafgiftsloven er lavere end den gældende energispareafgift efter CO2afgiftsloven.

Til nr. 11

Det foreslås, at elektricitet til proces kan godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh, som svarer til EU's minimumsafgift. Det foreslås, at der ikke længere sondres ikke mellem energi til landbrug, mineralogiske processer m.v. Det foreslås, at satsen ikke indekseres. Godtgørelse af afgiften for rumvarme, komfort køling mv. efter § 11, stk. 3, 7. pkt., foreslås ikke ændret. Se også de almindelige bemærkninger til afsnit 3.2.

Til nr. 12

Det foreslås, at fuld godtgørelse for afgiften efter elafgiftsloven ophæves for opvarmning af staldbygninger, kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer. Det foreslås, at disse processer fremover vil opnå samme godtgørelse som anden proces, jf. nr. 11.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i CO2-afgiftsloven.

Se også de almindelige bemærkninger til afsnit 3.2.

Til nr. 13

Krav om tilbagebetaling af energispareafgiften efter CO2-afgiftsloven ved brug af elpatronordningen foreslås ophævet, da energispareafgiften overflyttes fra CO2-afgiftsloven til elafgiftsloven.

Det er af lovtekniske årsager nødvendigt at nyaffatte bestemmelsen. Ved lov nr. 1564 af 21. december 2010 blev § 11 f indsat i elafgiftsloven. Da visse elementer afventer Kommissionens godkendelse, er de ikke trådt i kraft endnu. Det er derfor nødvendigt at affatte en bestemmelse kun med de dele, der er trådt i kraft og samtidig indarbejde de ovennævnte ændringer vedrørende ophævelse af krav om tilbagebetaling af energispareafgiften.

Til nr. 14

Den foreslåede bestemmelse i nr. 14 om rækkevidden af elpatronordningen svarer indholdsmæssigt til den foreslåede bestemmelse i nr. 13 om det samme, men dog med den forskel, at bestemmelsen i nr. 14 rummer et element, der giver hjemmel til, at elpatronordningen kan gælde for varme, som momsregistrerede fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenet. Dette element er endnu ikke sat i kraft, da det beror på udfaldet af en henvendelse til Europa-Kommissionen. De danske myndigheder har således anmodet om tilladelse til dette element efter artikel 19 i energibeskatningsdirektivet, men Kommissionen har bedt om flere oplysninger til belysning af sagen.

Til nr. 15

Satser for elafgiften for 2014 foreslås at fremgå af bilag 2.

Til nr. 16

Konsekvensændring som følge af, at elafgiften foreslås samlet til en sats.

Til nr. 17

Satserne for godtgørelse ved brug af elpatronordningen foreslås at fremgå af bilag 6.

Til nr. 18

Bilag 6 og 7 ophæves som konsekvens af nr. 12.

Til § 4

Til nr. 1

Momsregistrerede virksomheder har mulighed for godtgørelse af energiafgifter af brændsler, hvor brændslerne er brugt til proces.

Det foreslås at fremrykke afgiftslempelserne på erhvervenes forbrug af energi til procesformål til 2014.

Godtgørelsen af energiafgiften for brændsler anvendt til procesformål foreslås i 2014 at blive opgjort som den aktuelle afgiftssats efter gasafgiftsloven nedsat med 9 pct.

Rent teknisk beregnes procesafgiften som et procentvis nedslag i godtgørelsen af den fulde afgift for proces.

Til nr. 2

Procesafgiften i gasafgiftsloven foreslås nedsat yderligere til 4,5 kr./GJ i 2015 og frem, hvilket svarer til EU's minimumsafgift.

En godtgørelse, som tager udgangspunkt i energiindholdet, kræver at godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energiindholdet. Denne oplysning er ikke nødvendigvis altid tilgængelig, hvis det f.eks. alene er mængden (Nm3, ton m.v.), som fremgår af fakturaen.

Administrativt vil det derfor være nemmere for virksomhederne, hvis godtgørelsen kan beregnes som fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.

Det foreslås derfor, at der også er mulighed for at beregne godtgørelse, som en fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.

Som følge af at afgiftssatserne årligt indekseres, vil en procentsats tilsvarende skulle reguleres årligt.

Satsen for den andel som ikke godtgøres ved brug af energi i forbindelse med elpatronordningen, jf. gasafgiftslovens § 8, stk. 4, indekseres årligt, hvorfor den ønskede procentsats kan beregnes ved at dividere 4,5 kr./GJ med satsen for godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.

Den ønskede procentsats beregnes årligt som:


4,5 kr./GJ	*	1
satsen efter § 8, stk. 4, 2. pkt.	*	1,2


	Tilbagebetaling efter § 8, stk. 4, 2. pkt.	Beregnet procentsats
2015	60,9 kr./GJ	6,16

I 2015 er energiafgiften 73,1 kr./GJ. 6,16 pct. heraf er 4,50 kr./GJ.

Fra 2016 indekseres satsen i lovens § 8, stk. 4 efter § 32a i mineralolieafgiftsloven.

De årlige procentsatser vil hvert år blive offentliggjort på www.skat.dk.

Til nr. 3

Konsekvensændring som følge af nr. 2, og procesafgiften ikke længere indekseres.

Til § 5

Til nr. 1

Momsregistrerede virksomheder har mulighed for godtgørelse af energiafgifter af brændsler, hvor brændslerne er brugt til proces.

Det foreslås at fremrykke afgiftslempelserne på erhvervenes forbrug af energi til procesformål til 2014.

Godtgørelsen af energiafgiften for brændsler anvendt til procesformål foreslås i 2014 at blive opgjort som den aktuelle afgiftssats efter kulafgiftsloven nedsat med 9 pct.

Rent teknisk beregnes procesafgiften som et procentvis nedslag i godtgørelsen af den fulde afgift for proces.

Til nr. 2

Procesafgiften i kulafgiftsloven foreslås nedsat yderligere til 4,5 kr./GJ i 2015 og frem, hvilket svarer til EU's minimumsafgift.

Administrativt vil det derfor være nemmere for virksomhederne, hvis godtgørelsen kan beregnes som fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.

Det foreslås derfor, at der også er mulighed for at beregne godtgørelse, som en fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.

Som følge af at afgiftssatserne årligt indekseres, vil en procentsats tilsvarende skulle reguleres årligt.

Satsen for den andel som ikke godtgøres ved brug af energi i forbindelse med elpatronordningen, jf. kulafgiftsloves § 7, stk. 4, indekseres årligt, hvorfor en den ønskede procentsats kan beregnes ved at dividere 4,5 kr./GJ med satsen for godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.

Den ønskede procentsats beregnes årligt som:


4,5 kr./GJ	*	1
satsen efter § 7, stk. 4, 2. pkt.	*	1,2


	Tilbagebetaling efter § 7, stk. 4, 2. pkt.	Beregnet procentsats
2015	60,9 kr./GJ	6,16

I 2015 er energiafgiften 73,1 kr./GJ. 6,16 pct. heraf er 4,50 kr./GJ.

Fra 2016 indekseres satsen i lovens § 7, stk. 4 efter § 32a i mineralolieafgiftsloven.

De årlige procentsatser vil hvert år blive offentliggjort på www.skat.dk.

Til nr. 3

Konsekvensændring som følge af nr. 1, og procesafgiften ikke længere indekseres.

Til § 6

Til nr. 1

Momsregistrerede virksomheder har mulighed for godtgørelse af energiafgifter af brændsler, hvor brændslerne er brugt til proces.

Det foreslås at fremrykke afgiftslempelserne på erhvervenes forbrug af energi til procesformål til 2014.

Godtgørelsen af energiafgiften for brændsler anvendt til procesformål foreslås i 2014 at blive opgjort som den aktuelle afgiftssats efter mineralolieafgiftsloven nedsat med 9 pct.

Rent teknisk beregnes procesafgiften som et procentvis nedslag i godtgørelsen af den fulde afgift for proces.

Til nr. 2

Procesafgiften i mineralolieafgiftsloven foreslås nedsat yderligere til 4,5 kr./GJ i 2015 og frem, hvilket svarer til EU's minimumsafgift.

Administrativt vil det derfor være nemmere for virksomhederne, hvis godtgørelsen kan beregnes som fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.

Det foreslås derfor, at der også er mulighed for at beregne godtgørelse, som en fast procent af det samlede afgiftsbeløb for den godtgørelsesberettigede andel.

Som følge af at afgiftssatserne årligt indekseres, vil en procentsats tilsvarende skulle reguleres årligt.

Satsen for den andel som ikke godtgøres ved brug af energi i forbindelse med elpatronordningen, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 indekseres årligt, hvorfor en den ønskede procentsats kan beregnes ved at dividere 4,5 kr./GJ med satsen for godtgørelse for elpatronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere den samlede sats.

Den ønskede procentsats beregnes årligt som:


4,5 kr./GJ	*	1
satsen efter § 9, stk. 4, 2. pkt.	*	1,2


	Tilbagebetaling efter § 9, stk. 4, 2. pkt.	Beregnet procentsats
2015	60,9 kr./GJ	6,16

I 2015 er energiafgiften 73,1 kr./GJ. 6,16 pct. heraf er 4,50 kr./GJ.

Fra 2016 indekseres satsen i lovens § 9, stk. 4 efter § 32a i mineralolieafgiftsloven.

De årlige procentsatser vil hvert år blive offentliggjort på www.skat.dk.

Til nr. 3

Konsekvensændring som følge af nr. 1, og procesafgiften ikke længere indekseres.

Til § 7

Til nr. 1

Nystartede virksomheder registreres som udgangspunkt med kvartalet som afgiftsperiode. Efter momslovens § 47, stk. 5, skal virksomheder ved anmeldelse til registrering for moms oplyse, om virksomhedens årlige momspligtige leverancer forventes at overstige 20 mio. kr. Hvis dette er tilfældes skal virksomheden registreres med kalendermåneden som afgiftsperiode. Beløbsgrænsen på 20 mio. kr. er fastsat ud fra den gældende beløbsgrænse for månedsvis afregning på 15 mio. kr. i samlet årlig momspligtig leverance. Beløbsgrænsen på 20 mio. kr. er lagt 5 mio. kr. højere end beløbsgrænsen for månedsvis momsafregning af hensyn til at give en margin for skønnet i virksomhedernes favør.

Med forslaget om at forhøje beløbsgrænsen i momslovens § 57, stk. 2 og 3, for hvornår virksomheder skal afregne moms henholdsvis månedsvis eller kvartalsvis, er der behov for en tilsvarende justering af beløbsgrænsen i momslovens § 47, stk. 5.

Det foreslås at hæve beløbsgrænsen i momslovens § 47, stk. 5, fra 20 mio. kr. årligt til 55 mio. kr. årligt. Efter forslaget skal nystartede virksomheder, der ved anmeldelse til registrering forventer en samlet årlig momspligtig leverance på over 55 mio. kr., registreres med kalendermåneden som afgiftsperiode.

Til nr. 2

Efter momslovens § 57, stk. 2, 1. pkt., er afgiftsperioden kalendermåneden for virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 15 mio. kr. årligt. Efter momslovens § 57, stk. 3 er afgiftsperioden kvartalet for virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr., men højst udgør 15 mio. kr.

Det foreslås at forhøje grænsen for, hvornår en virksomhed afregner moms månedligt fra 15 mio. kr. årligt til 50 mio. kr. årligt.

Efter forslaget skal virksomheder, der har en samlet årlig momspligtig omsætning mellem 15 mio. kr. og 50 mio. kr., fremover afregne momsen kvartalsvis. Dette indebærer, at virksomhederne overgår fra månedsvis til kvartalsvis momsafregning. Konsekvensen af overgangen er, at antallet af årlige momsafregninger falder fra 12 månedlige afregninger til 4 kvartalsvise afregninger. Som følge af overgangen ændres virksomhedernes betalingsfrist også, idet virksomheder, der i dag afregner moms kvartalsvis, har en længere betalingsfrist. Efter gældende regler er betalingsfristen 1 måned og 10 dage for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis. Denne frist er med forslaget om forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalvis foreslået forlænget fra 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb til den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

Fastlæggelse af virksomheders afgiftsperiode sker på baggrund af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en 12-måneders periode, der omfatter anden halvdel af kalenderåret og første halvdel af det følgende års kalenderår. Fastlæggelsen af om en virksomhed for 2014 bliver omfattet af de nye definitioner af henholdsvis »stor« eller »mellemstor« virksomhed sker således ud fra virksomhedens momspligtige leverancer i perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2013.

Det er en betingelse for en virksomheds overgang fra månedsvis til kvartalsvis afregning af moms, at virksomheden for afgiftsperioderne i hele den 12 måneders periode har angivet og indbetalt afgiften efter loven rettidigt, jf. momslovens § 57, stk. 6.

Efter momslovens § 57, stk. 3, 3. pkt. er virksomhedernes angivelses- og betalingsfrist for april kvartal forlænget med 7 dage til 1 måned og 17 dage. Begrundelsen for forlængelsen er, at virksomhederne har brug for bedre tid til at afregne momsen for april kvartal på grund af sommerferieafvikling.

Med forslaget om forlængelse af betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis, bliver betalingsfristen fremover 2 måneder efter udløbet af afgiftsperioden. For april kvartal betyder forslaget, at momsen skal afregnes og betales senest 1. september. Hermed bliver den særlige regel for forlængelse af fristen på grund af sommerferieafvikling overflødig. Reglen foreslås derfor ophævet.

Til nr. 3

Efter momslovens § 57, stk. 3, skal virksomheder, der anvender kvartalet som afgiftsperiode, angive og betale momsen senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.

Bestemmelsen omfatter virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr., men højst udgør 15 mio. kr. Beløbsgrænserne for henholdsvis halvårlig og kvartalsvis afregning af moms foreslås forhøjet ved nærværende lovforslag. Bestemmelsen omfatter også personer, som har flere virksomheder registreret hver for sig, og hvis årlige momspligtige leverancer samlet for virksomhederne ligger inden for dette interval, jf. momslovens § 57, stk. 5. Derudover omfatter bestemmelsen nyregistrerede virksomheder med forventede samlede årlige afgiftspligtige leverancer, som ikke overstiger 20 mio. kr., jf. momslovens § 47, stk. 5. Beløbsgrænse i nærværende lovforslag foreslås hævet til 55 mio. kr. som konsekvens af forhøjelsen af beløbsgrænsen for kvartalsvis afregning af moms. Endelig omfatter bestemmelsen virksomheder, som efter anmodning til SKAT har fået tilladelse til at anvende kvartalet som afregningsperiode, uanset at de samlede årlige momspligtige leverancer er ligger under grænsen for kvartalvis afregning af moms, jf. momslovens § 57, stk. 7.

Det foreslås at forlænge fristen for angivelse af moms for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis. Fristen foreslås forlænget fra 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb til den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Efter opkrævningslovens § 2, stk. 4, er betalingsfristen sammenfaldende med angivelsesfristen. Forlængelse af angivelsesfristen fører dermed til, at betalingsfristen forlænges tilsvarende, således at momsen fremover skal betales 2 måneder efter afgiftsperiodens udløb.

Til nr. 4

Efter momslovens § 57, stk. 4, afregner små virksomheder moms halvårligt. Ved lille virksomhed forstås en virksomhed, hvis samlede årlige momspligtige leverancer ikke overstiger 1 mio. kr. Bestemmelsen omfatter endvidere personer, som har flere virksomheder registreret hver for sig, og hvis årlige momspligtige leverancer samlet for virksomhederne ikke overstiger 1 mio. kr.

Det foreslås at forhøje grænsen for halvårlig afregning af moms fra 1 mio. kr. til 5 mio. kr. Efter forslaget skal virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leverance ikke overstiger 5 mio. kr. fremover skulle afregne moms halvårlig. Med forslaget halveres antallet af årlige momsafregninger for de virksomheder, der overgår fra kvartalsvis afregning af moms til halvårlig afregning af moms.

Fastlæggelse af virksomheders afgiftsperiode sker på baggrund af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en 12-måneders periode, der omfatter anden halvdel af kalenderåret og første halvdel af det følgende års kalenderår. Fastlæggelsen af, om en virksomhed for 2014 bliver omfattet af de nye definitioner af henholdsvis »mellemstor« eller »lille« virksomhed, sker således ud fra virksomhedens momspligtige leverancer i perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2013.

Det er en betingelse for en virksomheds overgang fra kvartalsvis til halvårlig afregning af moms, at virksomheden for afgiftsperioderne i hele den 12 måneders periode har angivet og indbetalt afgiften efter loven rettidigt, jf. momslovens § 57, stk. 6.

Til § 8

§ 58 c blev indsat ved § 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraft-varme-værker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.). Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft, da den indeholder statsstøtte. Ved dette lovforslag foreslås § 58 c, stk. 3, 1. pkt., ændret. Af lovtekniske hensyn affattes hele § 58 c på ny. Samtidigt foreslås § 2, nr. 5, i lov nr. 576 ophævet, jf. dette lovforslags § 10, nr. 1.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 58 c, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at der fra den 1. januar 2014 indføres et supplerende tilskud på 4 øre pr. kWh til elektricitet fra industrielle kraft-varme-værker. Med bestemmelsen videreføres samtidigt den ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 vedtagne tilskudsordning på 3 øre pr. kWh. Med forslaget vil de omfattede værker pr. 1. januar 2014 således være berettigede til et samlet tilskud på 7 øre pr. kWh opgjort efter den hidtidige metode. Tilskuddet ophører ved udgangen af 2020.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, jf. L 182 fremsat den 2. maj 2012, hvor der redegøres nærmere for indholdet af de enkelte bestemmelser.

Til § 9

Konsekvensændring som følge af denne lovs § 3, nr. 6, hvor elafgiftslovens § 11, stk. 15 ophæves, hvorefter stk. 16-20 bliver til stk. 15-19.

Til § 10

Det foreslås at ophæve de eksisterende bestemmelser om opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved fraførsel af farligt affald deponeret inden henholdsvis den 1. januar 2012 og den 1. januar 2015.

Til § 11

Til nr. 1

§ 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 foreslås ophævet. I henhold til § 5, stk. 1, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Det pågældende ændringspunkt er endnu ikke sat i kraft, da det indeholder elementer af statsstøtte, som endnu ikke er godkendt af Europa-Kommissionen.

Ved dette lovforslag ændres § 58 c i lov om elforsyning, som ændringen vedrører, og indholdet af § 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, bliver inkorporeret i dette lovforslag. Da bestemmelsen herefter ikke længere er relevant, foreslås den ophævet.

Til § 12

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014. Dette omfatter bl.a. ændringerne i CO2-afgiftsloven, elafgiftsloven og momsloven. De foreslåede fremrykninger af lempelserne for brændsel til proces foreslås ligeledes at træde i kraft 1. januar 2014.

Til stk. 2

De foreslåede ændringer vedrørende nedsættelser af energiafgifterne på brændsler til proces til et niveau svarende til EU´s minimumsafgifter foreslås at træde i kraft den 1. januar 2015.

Til stk. 3 og 4

Der foreslås en overgangsbestemmelse for løbende leverancer, jf. forslagets §§ 2-6, hvor afregningsperioden påbegyndes henholdsvis inden den 1. januar 2014 eller den 1. januar 2015 og afsluttes efter dette tidspunkt. Bestemmelserne vedrører ændringerne i energiafgifterne.

Til stk. 5 og 6

De foreslåede ændringer vedrørende energiafgift finder anvendelse på energiafgiftspligtige varer, der henholdsvis fra og med den 1. januar 2014 eller den 1. januar 2015 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder efter de relevante afgiftsloven, forbruges af sådanne registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra udlandet.

Til stk. 7

Det foreslås, at forslaget om forhøjelse af grænsen for kvartalsvis afregning af moms får virkning for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2014 eller senere. De omfattede virksomheder overgår fra månedlig afregning af moms til kvartalsvis afregning af moms fra den 1. januar 2014. Det vil sige, at den sidste månedsvise afregning af moms for disse virksomheder er afregningen for december måned 2013, som skal angives og betales senest den 27. januar 2014. Fristen er forlænget, da den 25. januar 2014 falder på en lørdag. Den første gang de omfattede virksomheder skal afregne moms kvartalsvis er for januar kvartal 2014, hvor momsen skal angives og betales senest den 2. juni 2014. Fristen er forlænget, da den 1. juni falder på en søndag. Fristen for kvartalsvis afregning af moms for 2014 eller senere er foreslået forlænget til 2 måneder efter afgiftsperiodens udløb.

Det foreslås, at forlængelserne af kredittiden for virksomheder, der anvender kvartalet som afgiftsperiode, får virkning for afgiftsperioder, som begynder den 1. januar 2014 eller senere. For omfattede virksomheder, betyder ikrafttrædelsen, at de får forlænget kredittiden fra og med januar kvartal 2014. Med forslaget forlænges betalingsfristen fra 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb til den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Dette betyder, at momsen for januar kvartal 2014 senest skal angives og betales mandag den 2. juni 2014. Fristen er forlænget, da den 1. juni falder på en søndag.

Det foreslås, at forslaget om forhøjelse af grænsen for halvårlig afregning af moms får virkning for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller senere. De omfattede virksomheder overgår fra kvartalsvis afregning af moms til halvårlig afregning af moms fra den 1. januar 2015. Det vil sige, at den sidste kvartalsvise afregning af moms for disse virksomheder er afregningen for oktober kvartal 2014, som skal angives og betales senest den 2. marts 2015. Fristen er forlænget, da den 1. marts 2015 falder på en søndag. Betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms kvartalsvis, er foreslået forlænget fra 1 måned og 10 dage til 2 måneder efter afgiftsperiodens udløb. Den første gang de omfattede virksomheder skal afregne moms halvårligt er for 1. halvår 2015, hvor momsen skal angives og betales senest den 1. september 2015.

Til stk. 8

Det foreslås, at § 11 træder i kraft den 1. juli 2013. Dette skyldes, at bestemmelsen ophæver den ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 vedtagne § 58 c i elforsyningsloven, som endnu ikke er sat i kraft. Bestemmelsen er ikke længere relevant efter nyaffattelsen af elforsyningslovens § 58 c ved dette lovforslags § 10, nr. 1. Da Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse kan foreligge før den 1. januar 2014, findes det hensigtsmæssigt, at ophævelsen af den tidligere § 58 c ikke afventer det samlede lovforslags ikrafttræden.

Til stk. 9

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 3, nr. 14. Bestemmelsen vil først kunne træde i kraft efter Europa-Kommissionens godkendelse efter artikel 19 i energibeskatningsdirektivet.

Til stk. 10

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 8. Dette skyldes, at forslaget om tilskud til industrielle kraft-varme-værker indeholder elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor først kunne sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU's statsstøtteregler. Herudover inkorporerer lovforslaget § 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, som ligeledes vedrører tilskud til industrielle kraft-varme-værker. Disse bestemmelser indeholder også elementer af statsstøtte.

Bilag 4

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende regler		Lovforslaget

		§ 1

		I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 1. april 2011, som ændret ved lov nr. 529 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

§ 12. Registrerede virksomheder, jf. § 11, skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden til deponering i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført i perioden. (2. pkt. udeladt)		1. I § 12, 1. pkt., indsættes efter »fraført i perioden«: », jf. dog stk. 2«.

(Bestemmelsen er ny)		2. I § 12 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Registrerede specielle deponeringsanlæg til farligt affald, jf. § 11, stk. 1, 2 pkt., skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden til deponering i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført i perioden. Der kan alene ske fradrag i afgiftstilsvaret med værdien i henhold til den afgiftssats, som var gældende på tidspunktet, hvor affaldet blev tilført til deponiet. Senest tilført affald fraføres først. Hvis den afgiftsmæssige værdi af det fraførte affald er større end den afgiftsmæssige værdi af det tilførte affald i perioden, udbetales den overskydende afgift.«

		§ 2

		I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret ved § 5 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 5 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 42 i lov nr. 1095 af 28. november 2012 og § 5 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:

§ 1. --- 3) lov om afgift af elektricitet,		1. § 1, stk. 1, nr. 3, ophæves. Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

§ 2. --- 8) Elektricitet, 6,7 øre pr. kWh. Denne afgift benævnes energispareafgift.		2. § 2, stk. 1, nr. 8, ophæves. Nr. 9-17 bliver herefter nr. 8-16.

Stk. 2. Afgiftssatsen ved 15° C for varer nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 44,8 øre pr. liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk. 1, nr. 1, med 6,8 pct. biobrændstoffer 41,8 øre pr. liter (2015-niveau), for varer nævnt i stk. 1, nr. 14, 40,4 øre pr. liter (2015-niveau) og for varer nævnt i stk. 1, nr. 14 med 4,8 pct. biobrændstoffer 38,5 øre pr. liter (2015-niveau). I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. pkt. dog som anført i bilag 2. For gas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm3.		3. I § 2, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 1 og 4,« til: »stk. 1, nr. 1 og 3,«, to steder ændres »stk. 1, nr. 14,« til: »stk. 1, nr. 13,«, og ét sted ændres »stk. 1, nr. 12,« til: »stk. 1, nr. 11,«.
Stk. 3. Af en blanding af de i stk. 1 nævnte produkter eller disse produkter og andre varer svares der afgift af hele blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste afgiftssats efter denne lov, såfremt blandingen er anvendelig til fyringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer. Der skal ikke svares afgift af andelen af biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof. Der skal dog svares afgift efter § 2, stk. 1, nr. 17, af den andel, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.		4. I § 2, stk. 3, 3. pkt., og i § 5, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 17,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 16,«.

§ 5. --- 5) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 17, som den forbrugte mængde af biogas. Energiindholdet i biogassen skal verificeres, og virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for energiindholdet over for told- og skatteforvaltningen. Hvis energiindholdet ikke kan dokumenteres, fastsættes det til 23,3 MJ/Nm3.

§ 2. --- Stk. 5. For naturgas nævnt under stk. 1, nr. 12, gælder, at hvis registrerede virksomheder foretager opgørelse af naturgas baseret på øvre brændværdi, skal omregning til Nm³ med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretages med en faktor på 12,157 kWhø /m³.		5. I § 2, stk. 5, og i § 5, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 1, nr. 12,« til: »stk. 1, nr. 11,«.
Stk. 6. Ved affald i denne lov forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Ved ikke bionedbrydeligt affald, jf. stk. 1, nr. 15, forstås affald fra fossile kilder.		6. I § 2, stk. 6, ændres »stk. 1, nr. 15,« til: »stk. 1, nr. 14,«.

§ 3. --- 3) Virksomheder, der registreres efter lov om afgift af elektricitet. Bestemmelserne i §§ 3 og 4 i lov om afgift af elektricitet finder tilsvarende anvendelse.		7. § 3, nr. 3, ophæves. Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 5. --- 1) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16, efter bestemmelserne i § 7 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,		8. I § 5, stk. 1, nr. 1, og i § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, nr. 9-11, 14 og 16,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, nr. 8-10, 13 og 15,«.
2) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og 13, efter bestemmelserne i § 5 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,		9. I § 5, stk. 1, nr. 2, og i § 7, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 5-7 og 13,« til: » § 2, stk. 1, nr. 5-7 og nr. 12,«.
3) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, efter bestemmelserne i § 8, stk. 2-5, i lov om afgift af elektricitet,		10. § 5, stk. 1, nr. 3, ophæves. Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
4) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 12, efter bestemmelserne i § 6 i lov om afgift af naturgas og bygas og
Stk. 2. Virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den indfyrede mængde ikkebionedbrydeligt affald til fremstilling af varme ganget med affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO2/GJ). For anlæg, som er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. For anlæg, som ikke er omfattet af bilag 1 til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., opgøres energiindholdet efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Virksomheden kan ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikkebionedbrydelige affald foretage et fradrag for varme fra affaldet, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a. Forbruget beregnes som varmen divideret med 0,85. Hvis affaldets faktiske emissionsfaktor, jf. 1. pkt., ikke opgøres i overensstemmelse med lov om CO2-kvoter, anvendes en emissionsfaktor på 37,0 kg CO2/GJ for affaldet, jf. 1. pkt. Virksomheder, der anvender ikke bionedbrydeligt affald som brændsel, som har tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og som foretager direkte opgørelse af tons udledt CO2 i overensstemmelse med lov om CO2-kvoter, skal uanset 1.-6. pkt. anvende denne direkte opgørelse som en opgørelse af den afgiftspligtige mængde CO2 for ikke bionedbrydeligt affald, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15. Der foretages dog fradrag i den afgiftspligtige mængde svarende til andelen af udledningerne, som vedrører produktion af elektricitet. Andelen beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved denne beregning opgøres energiindholdet i ikke bionedbrydeligt affaldsbrændsel som summen af leveret varme, bortkølet varme og produceret elektricitet divideret med 0,85 og derpå fratrukket energiindholdet i andre brændsler, mens kraft-varme-produktionen opgøres som summen af leveret varme og bortkølet varme. Tallet 0,85 er udtryk for anlæggets virkningsgrad, men anvendes der en anden virkningsgrad ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 5, 4. pkt., eller § 5, stk. 6, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., skal den virkningsgrad anvendes i stedet for de 0,85. Derefter kan foretages fradrag i den afgiftspligtige mængde for varme, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a. Fradraget beregnes som en andel svarende til den varme, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a, divideret med den samlede produktion af varme, herunder bortkølet varme. Ved beregning af afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, på grundlag af den afgiftspligtige mængde opgjort efter 7.-13. pkt. fradrages afgift for afgiftsperioden, som virksomheden ellers ikke har fradraget eller fået tilbagebetalt, på andre brændsler end ikke bionedbrydeligt affald, for hvilke der er udledt CO2 i overensstemmelse med lov om CO2-kvoter. Hvis opgørelsen efter lov om CO2-kvoter dækker en periode, som er af længere varighed end afgiftsperioden, og virksomheden derfor ikke før førstnævnte periodes afslutning kan foretage opgørelse af afgift, foretages for hver af de af den førstnævnte periode omfattede afgiftsperioder en foreløbig opgørelse af afgiften efter § 2, stk. 1, nr. 15. Hvis der foreligger verificerede oplysninger til brug for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode, anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for afgiftsperioden. Stk. 3. Virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ for affaldet. Energiindholdet i det indfyrede affald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 7-10 og stk. 11, 1. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved opgørelsen efter 2. pkt. sidestilles eventuel elektricitet dog med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet, og brændslerne slam, gødning og andet affald sidestilles med andre brændsler, i det omfang de er fritaget for afgift efter § 7 a, 2. pkt.		11. Fire steder i § 5, stk. 2, et sted i § 5, stk. 3, og to steder i § 7 a ændres »§ 2, stk. 1, nr. 15,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 14,«.
Stk. 5. Bortset fra elselskabers eget forbrug af elektricitet, der direkte er medgået til fremstilling og distribution af elektricitet, kan der dog ikke ske fradrag for virksomhedernes eget forbrug ved opgørelse af den afpligtspligtige mængde efter stk. 1.		12. § 5, stk. 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation efter stk. 1, nr. 5.		13. I § 5, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, nr. 5« til: »stk. 1, nr. 4«.

§ 6. --- 1) varer, der tilføres en anden virksomhed, der efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet eller lov om afgift af naturgas og bygas er registreret for fremstilling, oplægning og afsætning m.v. af samme varer,		14. I § 6, stk. 1, nr. 1, udgår », lov om afgift af elektricitet«.
Stk. 2. Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtig olie eller gas omfattet af § 2, stk. 1, nr. 9-11, og som opgør den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er tilført virksomheden med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningerne, kan yderligere fradrage den mængde olie eller gas, der er gået tabt ved brand, lækage eller lignende.		15. I § 6, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 9-11« til: »§ 2, stk.1, nr. 8-10«.

§ 7. --- 1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, nr. 9-11, 14 og 16, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt,
2) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11 og nr. 12, 1. pkt., der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning af CO2 , jf. lov om CO2-kvoter, og der afsætter elektricitet, efter bestemmelserne i henholdsvis § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas,		16. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11 og nr. 12, 1. pkt.,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4 og 8-10 og nr. 11, 1. pkt.,«.
3) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og 13, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning af CO2 , jf. lov om CO2-kvoter, og der afsætter elektricitet, eller til dampskibsfart og jernbanedrift efter bestemmelserne i henholdsvis § 7, stk. 1 og 6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Bestemmelserne i § 7, stk. 5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. finder tilsvarende anvendelse, og
Stk. 2. Fritaget for afgift er elektricitet, der er undtaget fra afgift efter § 2 i lov om afgift af elektricitet.		17. § 7, stk. 2, ophæves. Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.
Stk. 4. Bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 17, er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på grundlag af biomasse.		18. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 17« til: » § 2, stk. 1, nr. 16«.
1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, nr. 9-13 og nr. 16, der anvendes af en virksomhed til erhvervsmæssig sejlads med skibe og fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer, eller anvendes på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme eller anvendes til fremstilling af elektricitet, som ikke er fritaget for afgift efter stk. 2. Afgiften tilbagebetales dog ikke for elektricitet produceret på anlæg, som ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter. Andelen af afgiftspligtige varer, som er forbrugt til produktionen af elektricitet i kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas. Afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for varerne,		19. I § 7, stk. 5, nr. 1, der bliver stk. 4, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-7, nr. 9-13 og nr. 16,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-7, nr. 8-12 og nr. 15,«, og »ikke er fritaget for afgift efter stk. 2.« ændres til: »er afgiftspligtig efter lov om afgift af elektricitet.«
2) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 16, der anvendes til færgedrift,		20. I § 7, stk. 5, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 16,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, nr. 8-10 og nr. 15,«.
3) afgiftspligtige varer, som anvendes til eget forbrug af el anvendt direkte til elfremstilling i elselskaber, jf. § 5, stk. 5,		21. § 7, stk. 5, nr. 3, ophæves. Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
4) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 14, i det omfang der ydes tilbagebetaling efter lov om energiafgifter af mineralolieprodukter m.v. for disse varer, og		22. I § 7, stk. 5, nr. 4, der bliver stk. 4, nr. 3, ændres » § 2, stk. 1, nr. 14,« til: » § 2, stk. 1, nr. 13,«.
Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet, § 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.		23. I § 7, stk. 7, udgår » § 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet,«.
§ 7 a. Fritaget for afgift, jf. § 2, stk. 1, nr. 15, er affald, som er omfattet af § 7 a, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Fritaget for afgift, jf. § 2, stk. 1, nr. 15, er endvidere affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om dokumentation og opgørelse af vægtindholdet af ikke bionedbrydeligt affald, jf. 2. pkt.

§ 7 b. --- Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.		24. I § 7 b, stk. 2, udgår »§ 11 f i lov om afgift af elektricitet,«

§ 8 a. Der ydes tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov om CO2-kvoter, bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2-kvoter. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., få tilbagebetalt afgiften af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2 til den forbundne virksomhed. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter. Tilbagebetalingen opgøres efter reglerne i stk. 2 og 3. Stk. 2. Der ydes tilbagebetaling af afgift, i det omfang afgiften ikke tilbagebetales via godtgørelse af afgift efter andre regler eller statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Virksomhederne skal dog i alle tilfælde betale EU's minimumsafgifter af det energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling, jf. bilag 5. 2. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang virksomheden har betalt afgift efter lov om afgift af svovl svarende til EU's minimumsafgifter, jf. bilag 5, af det energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling. Der ydes dog ikke tilbagebetaling af afgift vedrørende energiforbrug, som ikke berettiger til tilbagebetaling efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas. Stk. 3. En forholdsmæssig del af energiforbruget kan henregnes under det energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling, i de tilfælde hvor samme anlæg har såvel energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling, som andet energiforbrug, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Opgørelsen af tilbagebetalingen skal, så vidt som det er muligt, være baseret på energimålinger. I det omfang der ikke foreligger de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen, herunder dokumentation, som forefindes i virksomheden, og som told- og skatteforvaltningen måtte ønske. Opgørelse af tilbagebetalingen, herunder opgørelse af EU's minimumsafgifter, foretages for hver type brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, og for hvert kalenderår. Stk. 4. For at opnå tilbagebetaling efter stk. 1-3 skal virksomheden have ansøgt told- og skatteforvaltningen herom senest den 1. september 2010. Stk. 5. Tilbagebetaling efter stk. 1-3 ydes for perioden 2005-2009. § 8 b. Der ydes tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes af momsregistrerede virksomheder, i det omfang afgiften ikke tilbagebetales via godtgørelse af afgift efter andre regler, herunder § 8 a, eller statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Der ydes alene tilbagebetaling for energiforbrug, som tillige er berettiget til delvis tilbagebetaling af afgift efter § 8 a. Tilbagebetalingen opgøres efter reglerne i stk. 2-7. Stk. 2. Der ydes tilbagebetaling for varer, der anvendes til kemisk reduktion. Stk. 3. Der ydes tilbagebetaling for varme og varer, der anvendes i elektrolyse. Stk. 4. Der ydes tilbagebetaling for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur. Stk. 5. Der ydes tilbagebetaling for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur. Stk. 6. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at varmen og varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til denne lov. Stk. 7. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 2-6, i de tilfælde hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 2-6 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Opgørelsen af tilbagebetalingen skal, så vidt som det er muligt, være baseret på energimålinger. I det omfang der ikke foreligger de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation, for opgørelsen, herunder dokumentation, som forefindes i virksomheden, og som told- og skatteforvaltningen måtte ønske. Opgørelsen af tilbagebetalingen foretages for hver type brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, og for hvert kalenderår. Stk. 8. For at opnå tilbagebetaling efter stk. 1-7 skal virksomheden have ansøgt told- og skatteforvaltningen herom senest den 1. september 2010. Stk. 9. Tilbagebetaling efter stk. 1-7 ydes for perioden 2005-2009.		25. §§ 8 a og 8 b, ophæves.

§ 9. Afgiften efter nærværende lov tilbagebetales ikke, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 57,3 pct. af afgiften efter denne lov tilbagebetalt af afgiftspligtig elektricitet, der er berettiget til tilbagebetaling og opgøres efter reglerne i nr. 3, 4, 6, 11, 13 og 14 i bilag 1 til denne lov eller anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov. For anvendelser nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov kan afgiftspligtig elektricitet anvendt til ventilation i forbindelse med disse anvendelser medregnes som forbrugt til anvendelserne. Virksomheder, der forbruger afgiftspligtig elektricitet direkte til fremstilling af varme til anvendelser nævnt i bilag 1, kan få tilbagebetalt 57,3 pct. af den ikke tilbagebetalte afgift af elektriciteten, hvis virksomheden opfylder de betingelser, som gælder ved tilbagebetaling af en del af afgiften for en virksomheds forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i virksomheden via interne varmesystemer, jf. § 7 b, stk. 1, 1. pkt., dog således, at betingelsen vedrørende varmeleverancer, jf. § 7 b, stk. 4, 1. pkt., ikke skal være opfyldt. For de i nr. 2-37 i bilag 1 nævnte anvendelser ydes tilbagebetalingen, på betingelse af at forbruget af afgiftspligtig elektricitet vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. I perioden 2008-2014 er satserne for tilbagebetalingen som anført i bilag 4. Stk. 3. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 2 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som anvendelser omfattet af stk. 2, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 2, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde, der anvendes til formål nævnt i bilag 1, og på den anden side den samlede mængde fremstillet på fællesanlægget. Den resterende mængde brændsel m.v. henregnes til stk. 1. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor mindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører anvendelser omfattet af stk. 2, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der henregnes under stk. 1, indirekte efter ovenstående metode og at opgøre forbruget, der henregnes under stk. 1, direkte. Den direkte opgjorte mængde, der kan henregnes under stk. 1, opgøres som den mængde energi, der forbruges i anlæg omfattet af stk. 1, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til stk. 2. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80. Stk. 4. For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilag 1 til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 57,3 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i enten stk. 5-9 og 11 eller stk. 10 og 11. I perioden 2008-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. for de enkelte år som anført i bilag 4. Stk. 5. Den forhøjede tilbagebetaling efter stk. 4 gives for højst 650 Wh/m2 pr. døgn belyst væksthusareal med lysplanter, der blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer (kortdagsplanter), og for andre lysplanter 900 Wh/m2 pr. døgn. I den forhøjede tilbagebetaling fratrækkes det antal timer, hvor den faktiske solbelysning udgør mindst 75 W/m2, gange 50 W/m2. Stk. 6. For skyggeplanter gives den forhøjede tilbagebetaling for højst 260 Wh/m² pr. døgn for planter, der blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer (kortdagsplanter) og for højst 360 Wh/m² pr. døgn for andre skyggeplanter. I den forhøjede tilbagebetaling fratrækkes det antal timer, hvor den faktiske solbelysning udgør mindst 30 W/m², gange 20 W/m². Stk. 7. For andre planter end nævnt i stk. 10 og 11 gives den forhøjede tilbagebetaling for højst 390 Wh/m² for planter, der blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer (kortdagsplanter) og for højst 540 Wh/m² pr. døgn for andre ikkekortdagsplanter. I den forhøjede tilbagebetaling fratrækkes det antal timer, hvor den faktiske solbelysning udgør mindst 45 W/m², gange 30 W/m². Stk. 8. Den forhøjede tilbagebetaling kan overføres mellem væksthuse inden for samme virksomhed beliggende på samme geografiske område, men tilbagebetalingen kan ikke overføres til andre måneder. Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af elektricitet til vækstlys, regler om installation af målere, regler om opgørelsen af den faktiske solbelysning og regler om, hvilke planter der er omfattet af reglerne i § 9, stk. 5-7. Stk. 10. Den forhøjede tilbagebetaling efter stk. 9 gives for 85 pct. af det samlede forbrug af elektricitet. Mængden af vækstlys omfattet af den forhøjede tilbagebetaling kan dog maksimalt udgøre det samlede forbrug af elektricitet fratrukket 20 kWh pr. m² pr. år. Stk. 11. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for virksomhedernes regnskab over, hvilke planter der dyrkes, størrelsen af det pågældende areal, samt hvilken periode de dyrkes i, m.v. Stk. 12. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløb skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, og virksomheden skal desuden tilrettelægge sit regnskab på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløb. § 11 a, stk. 9 og 10, i lov om afgift af elektricitet og § 11, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas finder tilsvarende anvendelse.		26. § 9 affattes således: »§ 9. Afgiften efter nærværende lov tilbagebetales ikke, jf. dog §§ 9 a-9 d.«

§ 9 a. Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-11, nr. 12, 1. pkt., nr. 13 og 16, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 8-10 i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme fra ikkebionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 15. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2 til den forbundne virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter.		27. I § 9 a, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-11, nr. 12, 1. pkt., nr. 13 og 16,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., nr. 12 og 15,«, og »§ 2, stk. 1, nr. 15«, ændres til: »§ 2, stk. 1, nr. 14«.
Stk. 4. Reglerne i § 9, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse for stk. 1-3.		28. § 9 a, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløb efter stk. 1-3 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser. Virksomheden skal desuden tilrettelægge sit regnskab på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløb. § 11, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas finder tilsvarende anvendelse.«

§ 9 c. Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-11, nr. 12, 1. pkt., og nr. 13, bortset fra brændsler til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte brændsler samt elektricitet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes til procesformål, og som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 11 i lov om afgift af elektricitet. Hvis bundfradraget overstiger betalingen af afgifter opgjort efter reglerne nævnt i 1. pkt., kan virksomheden opnå det resterende bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter for brændsler nævnt i 1. pkt., der anvendes til fremstilling af elektricitet, og som er tilbagebetalingsberettigede eller afgiftsfrie efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas eller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Såfremt virksomheden ønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske. Virksomheder, som opfylder betingelserne for at få bundfradraget, men uden at have den fornødne dokumentation for bundfradraget for nogen af basisårene, jf. stk. 3 og 4, kan foretage skønsmæssig opgørelse af bundfradraget. Virksomheden skal i givet fald anmelde dette til told- og skatteforvaltningen sammen med oplysning om den skønsmæssige opgørelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen skal godkende den skønsmæssige opgørelse, inden der kan ske udnyttelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen godkender den skønsmæssige opgørelse, når der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfradrag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for bundfradraget.		29. I § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-11, nr. 12, 1. pkt., og nr. 13,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-7, 8-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 12,«.

§ 9 c. Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-11, nr. 12, 1. pkt., og nr. 13, bortset fra brændsler til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte brændsler samt elektricitet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes til procesformål, og som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 11 i lov om afgift af elektricitet. Hvis bundfradraget overstiger betalingen af afgifter opgjort efter reglerne nævnt i 1. pkt., kan virksomheden opnå det resterende bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter for brændsler nævnt i 1. pkt., der anvendes til fremstilling af elektricitet, og som er tilbagebetalingsberettigede eller afgiftsfrie efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas eller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Såfremt virksomheden ønsker at benytte bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske. Virksomheder, som opfylder betingelserne for at få bundfradraget, men uden at have den fornødne dokumentation for bundfradraget for nogen af basisårene, jf. stk. 3 og 4, kan foretage skønsmæssig opgørelse af bundfradraget. Virksomheden skal i givet fald anmelde dette til told- og skatteforvaltningen sammen med oplysning om den skønsmæssige opgørelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen skal godkende den skønsmæssige opgørelse, inden der kan ske udnyttelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen godkender den skønsmæssige opgørelse, når der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfradrag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for bundfradraget.		30. I § 9 c, stk. 1, ændres »afgifter af førnævnte brændsler samt elektricitet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8« til: »afgifter af førnævnte brændsler«, og », § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 11 i lov om afgift af elektricitet.« ændres til: » eller § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.«

§ 10. Tilbagebetaling sker samtidig med tilbagebetaling af afgift efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af naturgas og bygas.		31. I § 10, stk. 1, udgår », lov om afgift af elektricitet«.
Stk. 2. For leverancer af afgiftspligtige varer, der både anvendes til formål, der er omfattet af § 9, stk. 1, og formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter § 9, stk. 2, finder henholdsvis § 12, stk. 2-5, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 12, stk. 2-7, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 9, stk. 2-6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 a, stk. 2-5, i lov om afgift af elektricitet tilsvarende anvendelse.		32. § 10, stk. 2, ophæves. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
Stk. 5. Virksomheder, der leverer elektricitet, gas, naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af tilbagebetalingsbeløb efter §§ 9-9 c. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.		33. I § 10, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »elektricitet,« og »§§ 9-9 c« ændres til: »§§ 9 a-9 c«.
Stk. 6. § 11, stk. 8, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter, § 8, stk. 7, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas samt § 11, stk. 8, i lov om afgift af elektricitet finder også anvendelse i forbindelse med opgørelse af tilbagebetaling af kuldioxidafgift m.v.		34. I § 10, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres », § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas samt § 11, stk. 8, i lov om afgift af elektricitet« til: »og § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas«.

§ 11. Ved indførsel fra steder uden for EU af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-14 og 16, svares afgift efter bestemmelserne i § 13 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 13 i lov om afgift af naturgas og bygas.		35. I § 11 ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-14 og 16,« til: » § 2, stk. 1, nr. 1-13 og 15,«.

§ 12. --- 1) over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16 omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 14 og 15 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,		36. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13 og 15«.
2) over de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, omfattede varer efter bestemmelserne i § 11 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,		37. I § 12, stk. 1, nr. 2, i § 13, stk. 2, nr. 2, og i § 14, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 5-7, 12 og 14,«.

		38. I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres »koks m.v.,« til: »koks m.v. og«.
3) over de af § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede varer efter bestemmelserne i § 7 i lov om afgift af elektricitet og		39. § 12, stk. 1, nr. 3, ophæves. Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
4) over de af § 2, stk. 1, nr. 12 og 17, omfattede varer efter bestemmelserne i § 14 i lov om afgift af naturgas og bygas.		40. I § 12, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 12 og 17,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 11 og 16,«.

§ 13. --- 1) for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og, 9-11, 14 og 16 omfattede varer bestemmelserne i § 16, stk. 2, § 18 og § 19 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,		41. I § 13, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13 og 15,«.
2) for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, omfattede varer bestemmelserne i § 10 a, § 12, stk. 2, og § 15 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
3) for de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede varer bestemmelserne i § 13, stk. 1, og § 17 i lov om afgift af naturgas og bygas og		42. I § 13, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 12,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 11,«.
4) for de af § 2, stk. 1, nr. 17, omfattede varer bestemmelserne i § 17 i lov om afgift af naturgas og bygas.		43. I § 13, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 17,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 16,«.
Stk. 3. Registrerede virksomheder skal ikke indbetale afgift af den del af eget forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter §§ 9, 9 a, 9 b eller 9 c eller tilskud efter lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.		44. § 13, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Registrerede virksomheder skal ikke indbetale afgift af den del af eget forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter §§ 9 a, 9 b eller 9 c.«

§ 14. --- 1) for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16 omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 22-24 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,		45. I § 14, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13 og 15,«.
2) for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 17-19 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,		46. I § 14, nr. 2, ændres »koks m.v.,« til: »koks m.v. og«.
3) for de af § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 12 og 13 i lov om afgift af elektricitet og		47. § 14, nr. 3, ophæves. Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
4) for de af § 2, stk. 1, nr. 12 og 17, omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 19 og 20 i lov om afgift af naturgas og bygas.		48. I § 14, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 12 og 17,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 11 og 16,«.

§ 15. --- Stk. 2. Straffebestemmelserne i § 25, stk. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 20, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 15, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet og § 21, stk. 1, i lov om afgift af naturgas og bygas finder tilsvarende anvendelse på de bestemmelser i de pågældende love, der finder anvendelse efter nærværende lov.		49. I § 15, stk. 2, udgår », i lov om afgift af elektricitet«.

		50. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne lov.

		51. Bilag 4 ophæves.

		§ 3

		I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. § 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 3 i lov nr. 277 af 27. marts 2012, § 3 i lov nr. 481 af 30. maj 2012, § 2 i lov nr. 574 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, § 2 i lov nr. 1395 af 23. december 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretages følgende ændringer:

§ 4. --- Stk. 3. Virksomheder med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh inden for samme lokalitet direkte leveret fra en virksomhed registreret efter stk. 1, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 87 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Stk. 4. Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 87 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.		1. I § 4, stk. 3 og 4, ændres »i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 87 pct. af afgiften efter begge love« til: »udgør mindst 87 pct. af afgiften efter denne lov«.

§ 6. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift, som består af følgende elementer: 1) En energiafgift på 24,2 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 2. 2) Et energieffektiviseringsbidrag på 0,6 øre pr. kWh. 3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh. 4) En tillægsafgift på 6,4 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2011-2014 er satserne dog som anført i bilag 2. Stk. 2. Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift, som består af følgende elementer: 1) En energiafgift på 67,0 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne dog som anført i bilag 3. 2) Et energieffektiviseringsbidrag på 0,6 øre pr. kWh. 3) Et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh. 4) En tillægsafgift på 6,4 øre pr. kWh (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2011-2014 er satserne dog som anført i bilag 3.		2. § 6, stk. 1 og 2, affattes således: »Af forbrug af elektricitet i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 41,9 øre pr. kWh (2015-niveau) af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt. Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 84,7 øre pr. kWh (2015-niveau). Stk. 2. Satserne i stk. 1 med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I 2014 er satserne dog som anført i bilag 2.«

§ 7. --- Stk. 3. De afgiftspligtige skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb.		3. I § 7 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke: »Stk. 3. Ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet fra en registreret virksomhed skal fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet samt afgiftens størrelse. Afgiftens størrelse skal fremgå med den samlede afgift, samt afgiften opdelt i den del af den samlede andel, som udgør minimumsafgiften ved proces efter § 11 c, stk. 1, og den del af den samlede andel, som udgør den samlede afgift uden minimumsafgiften efter § 11 c, stk. 1. Hvis udlevering finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren, såfremt modtageren er registreret efter merværdiafgiftsloven, på forlangende udstede en faktura med de i 1. og 2. pkt. nævnte oplysninger.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 11. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh 1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen, 2) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og 3) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.		4. I § 11, stk. 1, udgår: »med undtagelse af 1 øre pr. kWh«.
Stk. 3. (1.-6. pkt. udeladt). For afgiftspligtig elektricitet til formål, som er nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog tilbagebetaling af afgift nævnt i § 6, stk. 2, med 42,9 øre pr. kWh (2015-niveau), herunder for ydelser omfattet af stk. 2. (8.-9. pkt. udeladt)		5. I § 11, stk. 3, 7. pkt.; ændres »§ 6, stk. 2« til: »§ 6, stk. 1, 2. pkt.«
Stk. 15. Virksomheder, der er berettigede til at få tilbagebetaling efter nærværende lov, kan foruden tilbagebetalingen efter stk. 1 få tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 15 mio. kWh pr. kalenderår, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov. Virksomheder, som i det foregående kalenderår havde et forbrug af elektricitet, som oversteg 15 mio. kWh, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov, kan for hver periode opnå tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh for den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 1,25 mio. kWh pr. måned, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov. Virksomheder, som producerer elektricitet, og som er berettiget til at få tilbagebetaling af afgift af elektricitet, kan foruden tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, få tilbagebetalt 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, der medgår direkte til fremstillingen af elektricitet samt til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet. Der foretages en endelig opgørelse, tilbagebetaling og regulering af tilbagebetaling ved kalenderårets udløb.		6. § 11, stk. 15, ophæves. Stk. 16-20 bliver herefter stk. 15-19.
Stk. 16. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1, 3 eller 15 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet, varme eller kulde. Tilbagebetaling omfatter dog ikke afgift af energi i relation til aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.		7. I § 11, stk. 16, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1, 3 eller 15« til: »stk. 1 og 3«.
Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 60,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 21,9 øre pr. kWh fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 60,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 21,9 øre pr. KWh fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.		8. To steder i § 11, stk. 17, der bliver stk. 16, ændres »60,9« til: »77,0«, og to steder ændres »21,9« til: »27,7«, og 5. pkt. ophæves.
Stk. 19. Virksomheder, der er momsregistrerede, kan vælge at foretage særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift. For elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 17, tilbagebetales den resterende afgift af denne elektricitet til forbrugeren af varmen. Tilbagebetalingen af den resterende afgift nedsættes med 12,7 pct. For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af den resterende afgift som anført i bilag 8. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at virksomheden anvender varmen til formål nævnt i stk. 3, 6. pkt., eller stk. 4. En forholdsmæssig del af varmen kan henregnes til anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse.		9. I § 11, stk. 19, der bliver stk. 18, ændres »12,7 pct.« til: »1,5 pct.«

§ 11 b. --- Stk. 2. Afgiften godtgøres af kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring.		10. I § 11 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »§ 11 c, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på afgiftsgodtgørelsen.«

§ 11 c. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 2,8 øre pr. kWh (2015-niveau), dog med undtagelse af tilbagebetaling, der ydes efter § 11, stk. 3, 7. pkt. For perioden 2012-2014 nedsættes tilbagebetalingen med satserne, som er anført i bilag 6. Satsen, som er nævnt i 1. pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.		11. 11 c, stk. 1, affattes således: »Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, dog med undtagelse af tilbagebetaling, der ydes efter § 11, stk. 3, 7. pkt.«

§ 11 d. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 c finder ikke anvendelse for forbrug vedrørende rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, forbrug omfattet af tilbagebetaling efter § 11, stk. 4, nr. 2, 2.-4. pkt., og andet forbrug, når det udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at forbruget af elektricitet opgøres efter måler. For fremstillet varme kan energiindholdet i varmen opgøres efter måler og multipliceres med 1,1. Stk. 3. For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene med 73,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.		12. §§ 11 d og 11 e ophæves.

§ 11 e. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 c finder ikke anvendelse for afgiftspligtig elektricitet, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse. Stk. 2. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 c finder ikke anvendelse for afgiftspligtig elektricitet og varme, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur. Stk. 3. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 11 c finder ikke anvendelse for elektricitet og varme, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur. Stk. 4. Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-3, at den afgiftspligtige elektricitet og varme anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift. Forbruget af elektricitet skal opgøres efter måler. For fremstillet varme kan energiindholdet i varmen opgøres efter måler og multipliceres med 1,1. Stk. 5. For nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke stk. 1-3 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene med 73,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

§ 11 f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 60,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 21,9 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 60,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 21,9øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk. 5. Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.«		13. § 11 f affattes således: »§ 11 f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 2 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 2 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 77,0 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 27,7 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 77,0 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 27,7 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 2. og 3. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Stk. 2. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk. 3. Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.«

		14. § 11 f affattes således: »§ 11 f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 3 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 3. Den del af afgiften, der overstiger 77,0 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 27,7 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 77,0 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 27,7 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 3, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk. 3. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen. Stk. 4. Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.«

		15. Bilag 2 affattes som bilag 2 til denne lov.

		16. Bilag 3 ophæves.

		17. Bilag 5 affattes som bilag 3 til denne lov.

		18. Bilag 6 og 7 ophæves.

		§ 4

		I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretages følgende ændringer:

§ 10 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med 12,7 pct., jf. dog § 10 b, § 10 c og § 10 d. For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 10 som anført i bilag 6.		1. I § 10 a ændres »12,7 pct.« til: »9 pct.«

		2. § 10 a, affattes således: »§ 10 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 10 b, § 10 c og § 10 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan også beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt. ganget med 1 over 1,2.«

		3. Bilag 6 ophæves.

		§ 5

		I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretages følgende ændring:

§ 8 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med 12,7 pct., jf. dog § 8 b, § 8 c og § 8 d. For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 8 som anført i bilag 6.		1. I § 8 a ændres »12,7 pct.,« til: »9 pct.,«

		2. § 8 a, affattes således: »§ 8 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 8 b, § 8 c og § 8 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan også beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt. ganget med 1 over 1,2.«

		3. Bilag 6 ophæves.

		§ 6

		I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 4 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 4 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i lov nr. 1385 af 28. december 2011 og senest ved § 4 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, foretages følgende ændring:

§ 11 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 12,7 pct., jf. dog § 11 b, § 11 c og § 11 d. For perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11 som anført i bilag 5.		1. I § 11 a ændres »12,7 pct.,« til: »9 pct.,«

		2. § 11 a, affattes således: »§ 11 a. Tilbagebetalingen af afgifter efter § 11 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog § 11 b, § 11 c og § 11 d. Tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan også beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt. ganget med 1 over 1,2.«

		3. Bilag 5 ophæves.

		§ 7

		I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, foretages følgende ændringer:

§ 47. --- Stk. 5. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed. Virksomheden registreres med kvartalet som afgiftsperiode efter § 57, stk. 3. Hvis virksomhedens forventede samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. årligt, registreres virksomheden dog med kalendermåneden som afgiftsperiode efter § 57, stk. 2. Hvis de forventede afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr., skal virksomheden oplyse dette ved anmeldelsen til registrering. Ændringer i en virksomheds registreringsforhold skal meddeles til told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter ændringen.		1. To steder i § 47, stk. 5, ændres »20« til: »55«.

§ 57. --- Stk. 2. for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 15. mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kalendermåneden. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 25. i måneden efter afgiftsperiodens udløb. For juni skal virksomhedens angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb. Stk. 3. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17. dage efter afgiftsperiodens udløb.		2. I § 57, stk. 2 og 3, ændres »15« til: »50«
Stk. 3. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17. dage efter afgiftsperiodens udløb.		3. I § 57, stk. 3, ændres »1 måned og 10 dage« til: »den 1. i den tredje måned« og 3. pkt. ophæves.
Stk. 3. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17. dage efter afgiftsperiodens udløb. Stk. 4. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.		4. I § 57, stk. 3 og 4, ændres »1 mio. kr.« til: »5 mio. kr.«

		§ 8

		I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

§ 58 c. --- (Bestemmelserne er nye)		1. Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59: »§ 58 c. Denne bestemmelse omhandler tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020. Stk. 2. Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til værker omfattet af stk. 1 med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh. Stk. 3. Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7 øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund af værkets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hvis der ikke har været elproduktion i mere end 4 uger i 2011, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette. Stk. 4. Ydelsen af tilskuddet er betinget af, at værket er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet. Desuden skal elektriciteten fra værket være fremstillet ved en højeffektiv kraftvarmeproduktion. Endvidere skal der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for den elektricitet, som værket producerer. Tilskuddet ydes, uanset om der tillige ydes pristillæg efter regler i denne lov eller i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 5. Administrationen af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling af dette, varetages af Energinet.dk. Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skal nedsættes eller bortfalde. Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal opfyldes. Stk. 8. Staten afholder udgifterne til tilskud til industrielle kraft-varme-værker efter denne bestemmelse og omkostningerne forbundet med administration af ordningen inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.«

		§ 9

		I lov nr. 1353 af 21. december 2012 lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion) foretages følgende ændring:

§ 21. --- Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 16, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. Der ydes tilbagebetaling med virkning fra og med den 27. april 2010 og til og med den 31. december 2015.		1. I § 21, stk. 2, ændres »stk. 16« til: »stk. 15«.

		§ 10

		I lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften), som ændret ved § 7 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, § 9 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og § 4 i lov nr. 1516 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:

§ 10. --- Stk. 12. Specielle deponeringsanlæg til farligt affald, som frafører affald den 1. januar 2012 eller senere, skal kunne godtgøre vægten af affaldet i deponiet den 1. januar 2012 og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Ved frakørsel af affald fra denne mængde affald i deponiet, som skal være opgjort pr. 1. januar 2012, kan der ikke opnås fradrag eller tilbagebetaling efter § 12 i lov om afgift af affald og råstoffer. Hvis denne mængde affald efterfølgende blandes med andet farligt affald og der fra denne mængde af blandet affald sker fraførsel af affald, kan der ikke opnås fradrag eller tilbagebetaling efter § 12 i lov om afgift af affald og råstoffer, før der er sket fraførsel svarende til vægten af affaldet i deponiet den 1. januar 2012. Stk. 13. Specielle deponeringsanlæg til farligt affald, som frafører affald den 1. januar 2015 eller senere, skal kunne godtgøre vægten af affaldet i deponiet den 1. januar 2015 og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Ved fraførsel af affald fra denne mængde affald, som skal være opgjort pr. 1. januar 2015, kan der opnås fradrag eller tilbagebetaling med alene 160 kr. pr. ton affald efter § 12 i lov om afgift af affald og råstoffer, medmindre fradrag eller tilbagebetaling er udelukket efter stk. 12. Hvis denne mængde affald efterfølgende blandes med andet farligt affald og der fra denne mængde af blandet affald sker fraførsel af affald, kan der ikke opnås fradrag eller tilbagebetaling med gældende satser pr. ton affald efter § 12 i lov om afgift af affald og råstoffer, før der er sket fraførsel svarende til vægten af affaldet i deponiet den 1. januar 2015.		1. § 10, stk. 12 og 13, ophæves.

		§ 11

		I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr. 1390 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

5. Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59: »§ 58 c. Denne bestemmelse omhandler tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020. Stk. 2. Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til værker omfattet af stk. 1 med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh. Stk. 3. Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh på baggrund af værkets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hvis der ikke har været elproduktion i mere end 4 uger i 2011, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette. Stk. 4. Ydelsen af tilskuddet er betinget af, at værket er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet. Desuden skal elektriciteten fra værket være fremstillet ved en højeffektiv kraftvarmeproduktion. Endvidere skal der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for den elektricitet, som værket producerer. Tilskuddet ydes, uanset om der tillige ydes pristillæg efter regler i denne lov eller i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 5. Administrationen af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling af dette, varetages af Energinet.dk. Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skal nedsættes eller bortfalde. Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal opfyldes. Stk. 8. Staten afholder udgifterne til tilskud til industrielle kraft-varme-værker efter denne bestemmelse og omkostningerne forbundet med administration af ordningen inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.«		1. § 2, nr. 5, ophæves.

Officielle noter

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 219 Forslag til lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven og forskellige andre love.

Lovforslag som fremsat