Skriftlig fremsættelse (3. oktober
2012)
Justitsministeren
(Morten Bødskov)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, straffeloven og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om
forkyndelse m.v.)
(Lovforslag nr. L 12)
Forkyndelse har til formål at sikre, at en meddelelse
kommer frem til adressaten, så adressaten har mulighed for at
gøre sig bekendt med indholdet, samt at sikre den, der har
iværksat forkyndelsen, det fornødne bevis for, at
meddelelsen er kommet frem, så de retsvirkninger, der er
knyttet til forkyndelsen, kan indtræde.
Reglerne om forkyndelse af processuelle meddelelser i civile
sager og straffesager findes i retsplejelovens kapitel 17
(§§ 153-165) og i bekendtgørelse nr. 255 af 20.
juni 1972 om instruks for stævningsmænd,
bekendtgørelse nr. 256 af 20. juni 1972 om forkyndelse og
bekendtgørelse nr. 508 af 1. juli 1998 med senere
ændringer om vederlag til stævningsmænd og til
vidner i fogedforretninger.
Til retsplejelovens almindelige regler om forkyndelse knytter
sig reglerne om stævningsmænd i retsplejelovens
§§ 57, 58 og 67 og en lang række bestemmelser om, i
hvilke tilfælde processuelle meddelelser skal forkyndes.
Herudover er det i nogle regler uden for retsplejeloven bestemt, at
visse meddelelser skal forkyndes.
Den seneste større ændring af reglerne om
forkyndelse blev gennemført ved lov nr. 66 af 8. marts 1972
om ændring af retsplejeloven (Forkyndelser m.v.), der
trådte i kraft den 1. juli 1972.
Lovforslaget har til formål at revidere retsplejelovens
bestemmelser om forkyndelse bl.a. i lyset af erfaringerne med
reglernes anvendelse i praksis siden den seneste større
ændring af reglerne i 1972.
Baggrunden for lovforslaget er, at der i dag anvendes
betydelige ressourcer ved retterne og hos politiet på at
få forkyndt indkaldelser mv. i både civile sager og i
straffesager. Det forekommer endvidere jævnligt, at manglende
rettidig forkyndelse medfører omberammelser og
udsættelser af retsmøder.
I november 2009 besluttede Justitsministeriet derfor at
nedsætte en arbejdsgruppe, der bl.a. blev bedt om at foretage
en gennemgang af regler og praksis vedrørende forkyndelse og
på baggrund heraf vurdere, hvordan forkyndelse kan
gennemføres mere effektivt under hensyntagen til
retssikkerheden og formålet.
Arbejdsgruppen afgav betænkning i november 2011 (nr.
1528) (herefter betænkningen). Justitsministeriet anmodede
herefter Retsplejerådet om en udtalelse om arbejdsgruppens
forslag. Retsplejerådet har afgivet sin udtalelse den 27.
juni 2012.
I overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger i
betænkningen og Retsplejerådets udtalelse
foreslås navnlig følgende ændringer af
retsplejelovens regler:
- Det
foreslås at ændre retsplejelovens regler om
postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse, så
forkyndelse efter omstændighederne kan ske for ledelsen eller
personalet på en institution eller et hospital, hvor den
pågældende er bosat eller midlertidig opholder sig.
- Der
foreslås indført regler om telefonforkyndelse og en
mere enkel form for digital forkyndelse, hvor der ikke stilles krav
om aktiv medvirken fra modtagerens side ("forenklet digital
forkyndelse").
- Retsplejelovens
regler om digital forkyndelse (der endnu ikke er sat i kraft)
foreslås ændret, så også andre myndigheder
end domstolene får mulighed for at foretage digital
forkyndelse uden samtykke.
- Der
foreslås indført regler i retsplejeloven om
forkyndelse for juridiske personer (selskaber mv.).
- Med henblik
på at modvirke, at tiltalte og vidner udebliver fra
retsmøder, foreslås der skabt adgang til, at retterne
og politiet kan sende sms-påmindelser og påmindelser
pr. e-mail til personer, der skal møde i retten.
- Endelig
foreslås en række præciseringer og justeringer af
flere af retsplejelovens bestemmelser om forkyndelse,
stævningsmænd mv. bl.a. for at bringe lovens ordlyd i
overensstemmelse med praksis.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.