L 83 Forslag til Olieberedskabslov.

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 29-03-2012

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 29. marts 2012

20111_l83_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 29. marts 2012

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2012 og var til 1. behandling den 23. februar 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og bygningsministeren sendte den 26. oktober 2012 dette udkast til udvalget, jf. KEB alm. del - bilag 38. Den 8. februar 2012 sendte klima-, energi- og bygningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Titlen affattes således:

»Forslag


til


Olieberedskabslov«


[Sproglig korrektion af lovens titel]

Til § 17

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I stk. 5 ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 20

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:

3) I stk. 2 indsættes efter »lagringspligt«: »m.m.«

[Præcisering]

Til § 21

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I stk. 3 indsættes efter »administrativ myndighed«: »end Energiklagenævnet«.

[Præcisering]

Til § 25

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:

5) I stk. 1 og 3 ændres »31. maj« til: »1. maj«.

[Fremrykning af ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der foretages en sproglig korrektion af lovens titel, så der opnås parallelitet til titlen på beredskabsloven.


Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk ændring.


Til nr. 3

Der sikres fuldstændig overensstemmelse mellem ordlyden af § 20, stk. 1, nr. 1, og § 20, stk. 2, således at bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2 henviser korrekt til forberedende kontrol af lagringspligt m.m. som anført i stk. 1, nr. 1.


Til nr. 4

Det præciseres, at afgørelser truffet efter loven eller regler udstedt i henhold til loven af klima-, energi- og bygningsministeren eller en myndighed under ministeriet, hvortil ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Der er ikke tale om en realitetsændring.


Til nr. 5

Det findes hensigtsmæssigt at fremrykke lovens ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. maj 2012. Derved kan udpegning af den centrale lagerenhed og ikrafttrædelse af relevante regler herom blive foretaget i løbet af maj 2012. Disse forhold skal således være på plads senest den 31. maj 2012, hvor den centrale lagerenhed skal være udpeget, relevante informationer om lagerdækning skal være offentliggjort og regelsæt herom skal være trådt i kraft.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Henrik Sass Larsen (S) Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Ole Hækkerup (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jeppe Kofod (S) Flemming Møller Mortensen (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte Rod (RV) Steen Gade (SF) fmd. Jesper Petersen (SF) Per Clausen (EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) nfmd. Henrik Høegh (V) Jacob Jensen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby (V) Ulla Tørnæs (V) Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Mai Henriksen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 83


Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Ændringsforslag fra klima-, energi- og bygningsministeren
5
2. udkast til betænkning