L 81 Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og ligningsloven.

(Ændring af finansieringsformen for Garantifonden for Indskydere og Investorer, udvidelse af medgiftsordningen, opretholdelse af tilladelse som led i krisehåndtering og Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 01-02-2012

Fremsat den 1. februar 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn)

20111_l81_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 1. februar 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og ligningsloven

(Ændring af finansieringsformen for Garantifonden for Indskydere og Investorer, udvidelse af medgiftsordningen, opretholdelse af tilladelse som led i krisehåndtering og Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.)

§ 1

I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af 22. februar 2011, som ændret ved § 30 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 619 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1061 af 22. november 2011, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »afviklingsafdelingen« til: »afviklings- og restruktureringsafdelingen«.

2. Overalt i loven ændres »Afviklingsafdelingen« til: »Afviklings- og restruktureringsafdelingen«.

3. Overalt i loven ændres »afviklingsafdelingens« til: »afviklings- og restruktureringsafdelingens«.

4. Overalt i loven ændres »Afviklingsafdelingens« til: »Afviklings- og restruktureringsafdelingens«.

5. § 2 a, stk. 1, affattes således:

»Overtager et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S et pengeinstituts virksomhed eller dele heraf efter kapitel 4 b eller 4 d i lov om finansiel stabilitet, skal Fonden via afviklings- og restruktureringsafdelingen stille en tabskaution over for Finansiel Stabilitet A/S for Finansiel Stabilitet A/S' kapitalisering af datterselskabet, for Finansiel Stabilitet A/S' tildeling af likviditetsramme til datterselskabet og for eventuelt underskud i Finansiel Stabilitet A/S' datterselskab som følge af afviklingen.«

6. § 5, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Afviklings- og restruktureringsafdelingen omfatter afvikling af de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter i henhold til kapitel 4 b-4 d i lov om finansiel stabilitet, samt den i § 2 a nævnte tabskaution, samt restrukturering af disse institutter, der er blevet nødlidende.«

7. § 7 affattes således:

»§ 7. Pengeinstitutternes samlede årlige bidrag til pengeinstitutafdelingen skal udgøre 2,5 promille af de dækkede nettoindskud opgjort pr. 1. oktober det foregående år, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Hvis formuen i pengeinstitutafdelingen overstiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud, ophører pengeinstitutternes bidragspligt. Bidragspligten genoptages, hvis formuen ikke længere overstiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud.

Stk. 3. Pengeinstitutternes årlige bidrag forfalder til betaling senest den 10. januar. Hvis et pengeinstitut ophører med at have dækkede nettoindskud i løbet af det pågældende kalenderår, tilbagebetales en forholdsmæssig del af pengeinstituttets indbetalte årlige bidrag. Den forholdsmæssige tilbagebetaling beregnes fra kvartalet efter pengeinstituttets udtræden og frem til kalenderårets udgang. Tilbagebetaling af bidrag herudover kan ikke finde sted.

Stk. 4. Det påhviler Fondens bestyrelse at sikre en forsvarlig likviditet i pengeinstitutafdelingen. Den samlede likviditet i form af likvide aktiver og lånetilsagn skal til en­hver tid mindst udgøre 0,75 pct. af de dækkede nettoindskud. Hvis Fonden ikke opfylder likviditetskravet, skal dette snarest meddeles Finanstilsynet.

Stk. 5. Fondens bestyrelse kan forhøje det årlige bidrag ekstraordinært, hvis pengeinstitutafdelingens finansielle forhold tilsiger det. Efter forhandling med Danmarks Nationalbank kan Finanstilsynet påbyde Fondens bestyrelse at forhøje det årlige bidrag ekstraordinært, hvis pengeinstitutafdelingens finansielle forhold tilsiger det.

Stk. 6. Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler om bidrag.«

8. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Fondens midler skal for realkreditafdelingen og fondsmæglerselskabsafdelingen bestå af bidrag og indeståelser og skal for hver afdeling udgøre mindst 10 mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, angivne institutters individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i dækkede midler og dækkede værdipapirer.

Stk. 2. Til brug for afvikling efter kapitel 4 b og 4 d i lov om finansiel stabilitet samt den i § 2 a nævnte tabskaution, af de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter, skal Fondens midler for afviklings- og restruktureringsafdelingen udgøre 3,2 mia. kr. i indeståelser fra disse institutter.

Stk. 3. Til brug for restrukturering, herunder dækning af omkostninger forbundet med udtrædelse af datacentraler i forbindelse med enten en fusion, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende, eller aktivoverdragelse, hvor det overdragende institut afvikles efter kapitel 4 b eller 4 d i lov om finansiel stabilitet, skal Fondens midler for afviklings- og restruktureringsafdelingen udgøre 1 mia. kr. bestående af indeståelser eller kontante indbetalinger fra de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter.

Stk. 4. Pengeinstitutternes samlede bidrag til afviklings- og restruktureringsafdelingen kan inden for et regnskabsår højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler om bidrag.«

9. § 18, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afviklings- og restruktureringsafdelingens værdiansættelsesråd består af 4 medlemmer, der repræsenterer institutterne nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1. Medlemmerne og et passende antal suppleanter udpeges af erhvervs- og vækstministeren efter indstilling fra Finansrådet for 1 år ad gangen. Værdiansættelsesrådet vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer. De udpegede suppleanter er som udgangspunkt ikke personlige. For formanden og næstformanden i værdiansættelsesrådet kan der dog tillige udpeges personlige suppleanter. § 21 c finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af værdiansættelsesrådet og dets suppleanter.«

§ 2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, som ændret ved § 14 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 225, stk. 1, indsættes efter »tilladelsen«: », jf. dog stk. 4 og 5«.

2. I § 225, stk. 3, indsættes efter »tilladelse«: », jf. dog stk. 4 og 5«.

3. I § 225 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter fristen i stk. 1 og 3 under hensyntagen til sagens karakter og de konkrete omstændigheder. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt.

Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelsen efter stk. 1 og 3, når hensynet til en hensigtsmæssig krisehåndtering eller afvikling taler herfor.«

4. § 354, stk. 6, nr. 10, affattes således:

»10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en nødlidende finansiel virksomhed, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.«

5. § 354, stk. 6, nr. 14, affattes således:

»14) Finansiel Stabilitet A/S under forudsætning af, at Finansiel Stabilitet A/S har behov herfor til varetagelse af dets opgaver.«

6. § 354, stk. 6, nr. 15, affattes således:

»15) Erhvervs- og Vækstministeriet i sager om behandling af ansøgninger om og sager om statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.«

7. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 15 som nyt nummer:

»16) Udvalg, grupper m.v., nedsat af erhvervs- og vækstministeren, der har til formål at drøfte og koordinere indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet.«

Nr. 16-28 bliver herefter 17-29.

8. I § 354, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 21« til: »stk. 6, nr. 22«.

9. I § 354, stk. 10, ændres »stk. 6, nr. 27« til: »stk. 6, nr. 28« og »stk. 6, nr. 28« til: »stk. 6, nr. 29«.

10. I § 354, stk. 11 og 12, ændres »stk. 6, nr. 22« til: »stk. 6, nr. 23«.

§ 3

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 9. august 2011, foretages følgende ændring:

1. § 84 a, stk. 6, nr. 10, affattes således:

»10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et nødlidende aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.«

§ 4

I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 619 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Der etableres endvidere en ordning, hvor Finansiel Stabilitet A/S kan deltage i den medgiftsordning, der er beskrevet i § 2 i lov om en garantifond for indskydere og investorer.«

2. § 6, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Medlemmerne af bestyrelsen vælges for en periode på 1 år med mulighed for genvalg.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges med virkning fra Finansiel Stabilitet A/S' stiftelse til at skadesløs­holde medlemmerne af bestyrelsen for Finansiel Stabilitet A/S for

1) ethvert erstatningskrav mod medlemmer af bestyrelsen som følge af udøvelsen af deres hverv som bestyrelsesmedlemmer, medmindre der er tale om krav efter dansk ret, der gøres gældende ved en dansk domstol, og

2) udgifter til sagsomkostninger m.v. i forbindelse med retssager omfattet af nr. 1.

Stk. 4. Erhvervs- og Vækstministeriet giver afkald på at rejse

1) regreskrav for erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som staten har betalt til tredjemand, for så vidt angår erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som bestyrelsesmedlemmet ikke skulle have afholdt ved dom afsagt af en dansk domstol efter dansk ret, og

2) erstatningskrav, herunder regres, gældende over for medlemmerne af bestyrelsen for tab, der er påført staten eller Finansiel Stabilitet A/S, og som overstiger forsikringsdækningen i henhold til bestyrelsesansvarsforsikringen, hvis bestyrelsesmedlemmet alene har udvist simpel uagtsomhed.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan på en generalforsamling i Finansiel Stabilitet A/S stemme for et forslag til ændring af vedtægterne, der vil gøre det muligt for selskabets bestyrelse, med virkning fra selskabets stiftelse, at forpligte selskabet til at skadesløsholde medlemmer af direktionen i samme omfang som statens skadesløsholdelse af medlemmerne af bestyrelsen samt at selskabet giver afkald på at gøre erstatningskrav, herunder regres, gældende over for direktionen i samme omfang som gældende for bestyrelsen.«

3. I § 16 e, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »således at datterselskabet«: »akkurat«.

4. I § 16 g, stk. 6, indsættes efter »revisorerne«: »og den kreditsagkyndige«.

5. § 16 g, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Aktivernes værdi fastsættes endeligt ud fra principperne i stk. 3 af to revisorer udpeget af Finansiel Stabilitet A/S, Garantifonden for Indskydere og Investorer og det nødlidende pengeinstitut i fællesskab og én kreditsagkyndig udpeget af værdiansættelsesrådet. Hvis parterne ikke kan opnå enighed om udpegningen af revisorerne, anmoder de FSR - Danske Revisorer om at forestå udpegningen. Værdiansættelsen skal foreligge hurtigst muligt efter, at revisorerne og den kreditsagkyndige er udpeget.«

6. § 16 g, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Revisorerne og den kreditsagkyndiges værdiansættelse, kan indbringes for domstolene af det nødlidende pengeinstitut, Finansiel Stabilitet A/S eller Garantifonden for Indskydere og Investorer senest 3 måneder efter, at værdiansættelsen er modtaget.«

7. I § 16 g, stk. 11, indsættes efter »revisorernes«: »og den kreditsagkyndiges«.

8. Efter § 16 k før kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 4 c

Finansiel Stabilitet A/S' deltagelse i medgiftsordning - model I

§ 16 l. Opfylder et pengeinstitut med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed ikke længere kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, er der fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og har pengeinstituttet iværksat de foranstaltninger, der skal til for at kunne lade sig afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet, kan Finansiel Stabilitet A/S beslutte at medvirke til en afvikling af pengeinstituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets samtlige ikke-efterstillede kreditorer (medgift), jf. dog stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S træffer beslutning herom, når det skønnes, at en sådan afvikling påfører staten færre omkostninger end afvikling efter §§ 16 e -16 i i denne lov og løsningen ud fra en forretningsmæssig betragtning er holdbar.

Stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S kan alene træffe beslutning efter stk. 1, hvis Garantifonden for Indskydere og Investorer deltager i afviklingen af pengeinstituttet efter reglerne i § 2 i lov om en garantifond for indskydere og investorer. Den statslige medgift efter stk. 1 kan ikke udgøre en større andel af de individuelle statsgarantier i instituttet, end den andel, som medgiften fra Garantifonden for Indskydere og Investorer udgør af Fondens dækkede indskud i instituttet.

Stk. 3. Finansiel Stabilitet A/S skal betinge sin beslutning efter stk. 1 af, at der sker en efterregulering af den statslige medgift, såfremt de frasolgte aktiver 3 år efter overtagelsen har en højere værdi end vurderingen på tidspunktet for tildelingen af medgiften. Såfremt det efter § 16 m, stk. 2, vurderes, at værdien af engagementerne er steget med mere end 10 pct., efterreguleres medgiften ved, at halvdelen af værdistigningen over 10 pct. tilbagebetales til Finansiel Stabilitet A/S. Tilbagebetalingen kan dog ikke overstige størrelsen af den statslige medgift.

Stk. 4. Finansiel Stabilitet A/S kan ikke træffe beslutning om at medvirke til en afvikling af instituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets aktie-, garanti- eller andelskapital og anden efterstillet kapital.

Stk. 5. Finansiel Stabilitet A/S kan afholde omkostningerne forbundet med medgiften via statens genudlånsordning. Dækning af omkostninger forbundet med instituttets udtrædelse af aftale med en datacentral i forbindelse med overdragelse dækkes af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. § 7 a, stk. 3, i lov om en garantifond for indskydere og investorer.

§ 16 m. Finansiel Stabilitet A/S fastsætter medgiftens størrelse efter § 16 l efter samme værdiansættelsesmetode af det nødlidende pengeinstituttets aktiver og passiver, som Garantifonden for Indskydere og Investorer anvender ved fastsættelse af medgift efter § 5, stk. 8, i lov om en garantifond for indskydere og investorer.

Stk. 2. Efterregulering af medgiften efter § 16 l, stk. 3, skal basere sig på en værdiansættelse af de største engagementer i det nødlidende pengeinstitut. Værdiansættelsen skal udarbejdes i samarbejde mellem Finansiel Stabilitet A/?S, og to revisorer udpeget af Finansiel Stabilitet A/S og det overtagende institut. Hvis de to parter ikke kan opnå enighed om udpegningen af revisorerne, anmoder de FSR - Danske Revisorer om at forestå udpegningen.

Kapitel 4 d

Finansiel Stabilitet A/S' deltagelse i medgiftsordning - model II

§ 16 n. Opfylder et pengeinstitut med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed ikke længere kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, er der fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og har instituttet iværksat de foranstaltninger, der skal til for at kunne lade sig afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i denne lov, kan Finansiel Stabilitet A/S beslutte at medvirke til en afvikling af pengeinstituttet, ved selv at overtage og dække samtlige pengeinstituttets ikke-efterstillede kreditorer (medgift).

Stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S' overtagelse efter stk. 1 er betinget af,

1) at der foreligger et bindende forhåndstilsagn fra et pengeinstitut om en umiddelbar efterfølgende overdragelse af en del af det overtagede institut,

2) at der foreligger et bindende tilsagn fra Garantifonden for Indskydere og Investorer om tildeling af medgift til Finansiel Stabilitet A/S efter § 2 i lov om en garantifond for indskydere og investorer,

3) at det skønnes, at en sådan afvikling påfører staten færre omkostninger end afvikling efter §§ 16 e -16 i i denne lov,

4) at løsningen ud fra en forretningsmæssig betragtning er holdbar, og

5) at den statslige medgift ikke udgør en større andel af de individuelle statsgarantier i det nødlidende pengeinstitut, end den andel, som medgiften fra Garantifonden for Indskydere og Investorer udgør af Fondens dækkede indskud i det nødlidende pengeinstitut.

Stk. 3. Finansiel Stabilitet A/S' overtagelse sker ved at stifte og kapitalisere et nyt datterselskab, der overtager instituttets samtlige ikke-efterstillede kreditorer. Datterselskabet tilføres aktiekapital og supplerende kapital fra Finansiel Stabilitet A/S, således at datterselskabet akkurat opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed. Samtidig kan Finansiel Stabilitet A/S tildele datterselskabet en likviditetsramme, således at datterselskabet kan finansiere overtagelsen og opfylde kravene i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 4. Finansiel Stabilitet A/S kan ikke træffe beslutning om at medvirke til en afvikling af instituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets aktie-, garanti- eller andelskapital og anden efterstillet kapital.

Stk. 5. Finansiel Stabilitet A/S kan afholde omkostningerne forbundet med medgiften via statens genudlånsordning. Dækning af omkostninger forbundet med instituttets udtrædelse af aftale med en datacentral i forbindelse med overdragelse dækkes af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. § 7 a, stk. 3, i lov om en garantifond for indskydere og investorer.

§ 16 o. Finansiel Stabilitet A/S fastsætter størrelsen af medgiften efter § 16 n efter samme værdiansættelsesmetode af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver, som Garantifonden for Indskydere og Investorer anvender ved fastsættelse af medgift, efter § 5, stk. 8, i lov om en garantifond for indskydere og investorer, dog under hensyntagen til et skøn over aktivernes endelige værdiansættelse efter § 16 g, stk. 9.

§ 16 p. Datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S skal straks efter overdragelsen anmelde en bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system med opfordring til enhver, der har en fordring eller andet krav mod det nødlidende pengeinstitut, om at anmelde deres krav til datterselskabet inden 3 måneder efter bekendtgørelsen, hvis kravet enten ikke tidligere har været rejst mod det nødlidende pengeinstitut eller er blevet afvist af det nødlidende pengeinstitut. Når særlige forhold taler derfor, skal datterselskabet sørge for, at bekendtgørelsen desuden optages i de medier, som det nødlidende pengeinstituts kunder forventes at orientere sig i.

Stk. 2. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om

1) det nødlidende pengeinstituts navn, tidligere navne, adresse og CVR-nummer,

2) en person til hvem anmeldelse skal ske og

3) retsvirkningerne af for sen anmeldelse, jf. stk. 3.

Stk. 3. Anmeldes en fordring ikke rettidigt, jf. stk. 1, bortfalder retten til dækning i datterselskabet.

Stk. 4. Krav, der behandles under et gruppesøgsmål efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a, prækluderes ikke, selv om tilmeldingen til gruppesøgsmålet sker efter udløbet af fristen i stk. 1, forudsat at grupperepræsentanten på gruppens vegne har overholdt fristen.«

9. Som Bilag 1 indsættes:

»Bilag 1

Eksempler på skøn for forskellen mellem dividende for endelig afvikling og dividende efter fuld afvikling efter Bankpakke III

Balancepost
Kommentar
Goodwill ved salg af grøn bank
Estimeret pba. tilgængeligt datagrundlag
Omkostninger ved salg af grøn bank
Estimeret værdi af rådgiveromkostninger
Likvider
Ingen ændring,
UOV = DV
Tilgodehavender
kreditinstitutter
Ingen ændring,
UOV = DV
Udlån
Difference mellem forsigtig opgjort IFRS og UOV, justeret for omkostning
Aktier og obligationer
Likviditetsfradrag på aktier og obligationer reduceres
Øvrige aktiver
Ingen ændring
Omkostninger til kurator
Estimerede omkostninger til kurator
Omkostninger til
vurderingsrevisorer
Estimerede omkostninger til vurderingsrevisorer
Mellemregning
Mellemregning tilbageføres
Korrektion af aktiver i alt
Tvister
Tvister reduceres
Medarbejder­forpligtelser
Medarbejder­forpligtelser reduceres
Andre hensatte forpligtelser
Hensættelser til husleje og BEC reduceres
Garantier m.v.
Garantier reduceres
Korrektion af krav i alt.
 
  
«


§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1061 22. november 2011 og senest ved § 1 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:

1. § 7 B, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Det samme gælder medgift, der udbetales i medfør af § 16 k, § 16 l, stk. 1, og § 16 n, stk. 1, i lov om finansiel stabilitet.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. marts 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for lovens § 1, nr. 5 og 9. Ministeren kan herunder fastsætte, at disse dele af loven træder i kraft for Færøerne og Grønland på andre tidspunkter.

Stk. 3. Beregning af første bidrag til pengeinstitutafdelingen, efter lovens § 1, nr. 7, opgøres på baggrund af de dækkede nettoindskud opgjort pr. 1. oktober 2011. Bidraget opkræves af Garanti­fonden for Indskydere og Investorer snarest muligt efter lovens ikrafttræden. Er pengeinstitutafdelingens formue positiv, reduceres pengeinstitutternes første bidrag tilsvarende, dog til højest 2,5 promille, jf. lovens § 1, nr. 7. Er pengeinstitutafdelingens formue negativ, forøges pengeinsti­tutternes første bidrag tilsvarende, dog med højest 2 promille af pengeinstitutternes samlede ind­lånsmasse efter de hidtil gældende regler. Opgørelsen af formuen sker på det tidspunkt, hvor før­ste bidrag opkræves, dog således at »Forventet dividende konkurser«, som opgjort i Fondens årsrapport for 2011, indgår. Indeståender indgår ikke i opgørelsen af pengeinstitutafdelingens for­mue, og indeståenderne frigives til pengeinstitutterne samtidig med opkrævningen af første bidrag.

§ 7

Stk. 1. §§ 1-3 og 5 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 1-3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
   
Indholdsfortegnelse
   
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Ændring af finansieringsformen af Garantifonden for Indskydere og Investorer
 
2.2.
Udvidelse af medgiftsordningen
 
2.3.
Opretholdelse af tilladelse
 
2.4.
Finanstilsynets mulighed for forlængelse af fristen for opfyldelse af kapitalkravet ved nødlidende finansielle virksomheder
 
2.5.
Finanstilsynets videregivelse af oplysninger i forbindelse med krisehåndtering
 
2.6.
Finanstilsynets videregivelse af oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S
 
2.7.
Ligningsloven
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
De administrative konsekvenser for borgerne
6.
De miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Sammenfattende skema
   


1. Indledning

Et bredt flertal i Folketinget har de seneste år gennemført forskellige tiltag for at sikre den finansielle stabilitet i Danmark, med færrest mulige negative konsekvenser for realøkonomien. Et bærende princip bag tiltagene har været og er fortsat, at sektoren selv skal betale for disse ordninger, og at ejerkapital og anden ansvarlig kapital står først til at tage tab, hvis et pengeinstitut skulle blive nødlidende. Der er imidlertid fortsat risiko for, at pengeinstitutterne vil få solvensproblemer frem mod 2013 ligesom den fornyede uro på de globale finansielle markeder har skabt yderligere usikkerhed om institutternes adgang til at skaffe kapital.

Det er vigtigt for samfundsøkonomien og den finansielle stabilitet, at der er tiltro til den danske finansielle sektor.

Lovforslaget har på den baggrund til formål at styrke mulighederne for at gennemføre en afvikling, af pengeinstitutter, der måtte blive nødlidende, uden at dette medfører tab for simple, ikke-efterstillede kreditorer. Dette sker gennem udvidelse af den eksisterende medgiftsordning, således at Finansiel Stabilitet A/S nu også kan yde en statslig medgift i forbindelse med afvikling af et nødlidende pengeinstitut.

Lovforslaget udspringer af den aftale, som blev indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer den 25. august 2011 (Bankpakke IV). Det fremgik videre af denne aftale, at en arbejdsgruppe skulle se nærmere på finansieringsformen af Garantifonden for Indskydere og Investorer (Fonden), da det bl.a. forventes, at det kommende indskydergarantidirektiv vil indebære, at Fondens formue skal øges væsentligt fra 2013 og frem til 2027. Arbejdsgruppen skulle samtidig udarbejde et forslag til den nødvendige ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer med virkning så hurtigt som muligt.

Det foreslås derfor med dette lovforslag at ændre finansieringsformen for Fondens pengeinstitutafdeling, ved at fastsætte et årligt fast bidrag for pengeinstitutternes betaling til Fonden med det formål at tilvejebringe en mere jævn belastning af pengeinstitutterne. Det foreslås tillige, at dette årlige bidrag skal falde i starten af året med henblik på at opnå en større ex-ante finansieret fond for at sikre, at et pengeinstitut, der har behov for at få dækket sine indskydere, selv har bidraget til denne dækning.

Arbejdsgruppen skulle desuden se på muligheden for at oprette en fond, som i forbindelse med fusioner i banksektoren vil have mulighed for at stille midler til rådighed, såfremt to eller flere institutter ønsker at fusionere, og der i forbindelse med selve fusionen er udgifter, som påvirker et instituts ønske om fusion med et nødlidende institut. Det kan eksempelvis være omkostninger ved udtrædelse af datacentraler.

Det foreslås, at der sker en udvidelse af formålet med den nuværende afviklingsafdeling, således at denne også skal kunne stille midler til rådighed ved pengeinstitutters udtrædelsesomkostninger fra datacentraler i forbindelse med en fusion, hvor det ene pengeinstitut skal være nødlidende. Ændringen medvirker til, at pengeinstitutter, der ønsker at byde på et nødlidende pengeinstitut, ligestilles ved, at de kan se bort fra denne udgift. Herved får det ikke betydning om de pengeinstitutter, der ønsker at byde på et nødlidende institut har den samme datacentral som det nødlidende institut. Ændringen ligestiller således pengeinstitutterne i forbindelse med en eventuel overtagelse af et nødlidende institut og derved vil ændringen af afviklingsafdelingen være med til at bane vejen for markedsmæssige løsninger, således at et nødlidende pengeinstitut undgår afvikling efter Bankpakke III, med tab for både kreditorer og indskydere, der ikke bliver fuldt ud dækket af Fonden.

Det foreslås samtidig, at afdelingen ændrer navn til afviklings- og restruktureringsafdelingen.

Endvidere giver forslaget mulighed for, at et nødlidende pengeinstitut, der ikke længere opfylder kapitalkravene inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, i en periode kan opretholde sin tilladelse som pengeinstitut, for at sikre en hensigtsmæssig afvikling eller overdragelse af instituttet.

Forslaget giver derudover adgang til, at der kan udveksles oplysninger mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S både før, under og efter håndteringen af et nødlidende institut.

Det fremgår af aktstykke 181 af 7. september 2011, at »Finanstilsynet vil tilrettelægge sine arbejdsgange med henblik på at sikre, at tiltag til at forberede en overtagelse af et nødlidende pengeinstitut iværksættes tidligst muligt og så vidt muligt i god tid, inden der gives frist til retablering af kapitalen«.

På baggrund af aktstykke 181 gives der derfor med lovforslaget bedre mulighed for udveksling af oplysninger mellem Finanstilsynet og øvrige interessenter, myndigheder m.v. ved håndteringen af nødlidende virksomheder. Det foreslås derfor at meddele Finanstilsynet en videre adgang til at videregive oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S. Dette vil medvirke til en mere hensigtsmæssig håndtering af nødlidende institutter. Dette både i forberedelsesfasen og i den efterfølgende efterforsknings- og afviklingsfase. Det foreslås samtidig at meddele Finanstilsynet adgang til på et tidligere tidspunkt at videregive fortrolige oplysninger til interessenter, herunder myndigheder. Dette kan bidrage til, at Finanstilsynet kan medvirke til, at løsningsmulighederne kan afdækkes bredere.

Endvidere får Finanstilsynet mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til udvalg, grupper m.v. nedsat af erhvervs- og vækstministeren, hvis disse har til formål at koordinere indsatsen på en finansiel krise og/eller drøfte systemiske risici og finde løsningsmuligheder.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændring af finansieringsformen af Garantifonden for Indskydere og Investorer (Fonden)

2.1.1 Gældende ret

Fonden yder inden for visse grænser dækning for kontante indskud i de dækkede pengeinstitutter, hvis et pengeinstitut tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling. I tilfælde hvor et pengeinstitut, som er omfattet af Fondens dækning, tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling, vil Fonden inden for visse grænser dække kontante indskud i pengeinstituttet. Fonden medvirker endvidere ved afvikling af nødlidende institutter efter lov om finansiel stabilitet.

Fonden finansieres af de af Fonden dækkede institutter. Fondens formue skal efter de gældende regler for pengeinstitut-, realkredit- og fondsmæglerselskabsafdelingen udgøre mindst 3,2 mia. kr., hvoraf 25 pct. skal være i likvider. Fondens afviklingsafdelings separate formue skal udgøre mindst 3,2 mia. kr. i indeståelser. I tilfælde, hvor Fonden foretager udbetalinger til dækning af indskud i et af Fonden dækket pengeinstitut, vil Fondens bestyrelse fastsætte størrelsen af bidrag med henblik på at overholde kravet til størrelsen af Fondens formue. Dette betyder, at størrelsen af bidragene til Fonden svinger med behovet for udbetalinger. I øjeblikket bliver pengeinstitutterne særligt belastet med store bidrag, hvor sektoren i forvejen har økonomiske udfordringer.

2.1.2. Baggrunden for forslaget

Det er forventningen, at forhandlingerne om forslag om ændring af direktiv om indskydergaranti vil føre til et krav om, at Fondens samlede midler skal øges væsentligt i perioden fra 2013 og frem til 2027. Direktivet forventes således at øge fokus på Fondens finansiering. Det forventes, at direktivet vil medføre en ændring fra en fast formue, som er tilfældet for den nuværende Fond, til et procentvis fastsat målniveau af de dækkede indlån.

Den finansielle krise og afviklingen af nødlidende pengeinstitutter har, i en periode, hvor sektoren i forvejen har økonomiske udfordringer, medført, at pengeinstitutterne har haft stærkt svingende omkostninger i forbindelse med øgede udgifter i form af bidrag til Fonden. Det foreslås derfor at ændre finansieringsformen, for at opnå en jævn indbetaling til Fonden over en årrække, på den måde at der fastsættes et fast årligt bidrag, og at betalingen heraf forfalder ved årets begyndelse. Det sikrer, at pengeinstitutterne på forhånd har bidraget til den dækning af indskyderne som der evt. kan blive behov for.

Med medgiftsordningen i Bankpakke IV har Fonden endvidere fået en vigtig funktion i forbindelse med konsolidering. Som led i ønsket om at reducere barrierer for sunde pengeinstitutters overtagelse af nødlidende pengeinstitutter skal der endvidere ses på mulighederne for at etablere en ny konsolideringsfond inden for rammerne af Fondens afviklingsafdeling, der kan medvirke til at dække omkostninger ved sådanne fusioner, f.eks. i forbindelse med udtrædelse af datacentraler.

Det foreslås i den forbindelse at udvide afviklingsafdelingen, således at den også kan medvirke til at dække omkostninger ved fusioner eller aktivoverdragelse, hvor det overdragende institut afvikles efter lov om finansiel stabilitet kapitel 4 b eller 4 d, f.eks. i forbindelse med udtrædelse fra datacentraler. Som følge heraf foreslås afdelingens navn ændret til afviklings- og restruktureringsafdelingen. Det skal bemærkes, at Kommissionen har godkendt, at afdelingen kan dække omkostninger ved udtrædelser fra datacentraler. Såfremt muligheden for at dække omkostninger ved fusioner udvides til andre formål end udtrædelsesomkostninger fra datacentraler, skal dette på ny notificeres til Kommissionen.

2.1.3 Forslagets indhold

Med henblik på at sikre, at Fonden fremover vil have tilstrækkelige midler til at dække tab i forbindelse med afviklingen af nødlidende institutter under den traditionelle indskydergarantiordning og for at imødekomme pengeinstitutsektorens ønske om en jævn fordeling af omkostningerne til Fonden på et forudsigeligt niveau, foreslås det, at indbetaling til Fonden fremover skal ske ved årlige bidrag fastsat som en fast andel på 2,5 promille af de dækkede nettoindskud. Denne sats kan kun ændres i ekstraordinære tilfælde, hvor bidraget kan forhøjes. De nuværende indeståelser i forhold til Fondens pengeinstitutafdeling afskaffes. Hvis Fondens formue opnår en størrelse svarende til 1 pct., af institutternes dækkede nettoindskud, ophører bidragsbetalingerne.

Det forventes, at der i løbet af 2012 foreligger et nyt indskydergarantidirektiv, som vil kunne ændre reglerne for finansiering. Der kan således blive behov for at ændre i loven, såfremt kravene til f.eks. målformue og bidrag i det nye indskydergarantidirektiv ikke er i overensstemmelse med dette lovforslag.

2.2. Udvidelse af medgiftsordningen

2.2.1. Gældende ret

I henhold til § 2 i lov om en garantifond for indskydere og investorer kan Fonden tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets ikke-efterstillede kreditorer (medgift). Det følger af lov om finansiel stabilitet § 16 k, at Finansiel Stabilitet A/S kan eksekvere beslutninger om medgift truffet af Fonden.

2.2.2. Baggrunden for forslaget

Den seneste udvikling på det finansielle marked peger på, at de eksisterende incitamenter for private pengeinstitutter til at indgå i private markedsbaserede løsninger i forbindelse med håndtering af nødlidende institutter ikke er tilstrækkeligt attraktive. Et nødlidende pengeinstituts værdiforringende aktiver (rød del) kan blokere for, at et andet institut er interesseret i en overtagelse, uanset at overtagelsen kan ske med medgift fra Fonden. Det kan bl.a. skyldes, at interesserede pengeinstitutters egne nøgletal ved en overtagelse vil være i risiko for at blive forringet ved en sådan overtagelse.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at skabe mulighed for, at staten kan yde medgift, således at der derved gives større incitament til, at sunde pengeinstitutter vil overtage hele eller dele af nødlidende institutter inden anvendelsen af den afviklingsordning, der blev indført med lov nr. 721 af 25. juni 2010 (Bankpakke III), og som er sidste løsningsmulighed for afvikling af nødlidende pengeinstitutter, før en egentlig konkurs.

Den eksisterende medgiftsordning i regi af Fonden blev indført i juni 2011 med henblik på, at understøtte sektorens muligheder for at gennemføre private løsninger for håndtering af nødlidende pengeinstitutter.

Medgiftsordningen følger i vidt omfang proceduren i Bankpakke III, dvs. at det konstateres, at et pengeinstitut er i vanskeligheder, men i modsætning til Bankpakke III er der ved medgiftsordningen tale om, at hele det nødlidende pengeinstitut (med undtagelse af selskabskapitalen og efterstillede kreditorer) overdrages til et overtagende pengeinstitut. Ved anvendelsen af medgiftsordningen sker der således ikke nedskrivning (haircut) på de ikke-efterstillede kreditorer. Indskydere, herunder f.eks. almindelige forbrugere vil således ikke få noget tab og vil meget hurtigt få en ny bankforbindelse.

Det står imidlertid klart, at medgiftsordningen ikke synes at skabe et tilstrækkeligt incitament til at gennemføre private markedsbaserede løsninger for nødlidende pengeinstitutter. Ordningen blev f.eks. ikke anvendt i forbindelse med håndteringen af Fjordbank Mors A/S. På baggrund heraf blev den brede forligskreds bag finansiel stabilitet enige om, at der er et behov for at styrke konsolideringsincitamenterne. Dette udmøntede sig i den politiske aftale af 25. august 2011 samt aktstykke 181 af 7. september 2011.

Med den udvidede medgiftsordning, der blev etableret foreløbigt med akt 181 af 7. september 2011, blev der den 8. oktober 2011 gennemført en afvikling af Max Bank A/S, der betød, at pengeinstituttets simple, ikke-efterstillede kreditorer ikke led noget tab.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der med lovforslaget sker en udvidelse af medgiftsordningen, således at der gives større incitament til, at sunde pengeinstitutter vil overtage hele eller dele af nødlidende pengeinstitutter. Ved at understøtte en privat overtagelse undgås det, at udækkede kreditorer i det nødlidende institut lider et tab, som følge af behandling efter Bankpakke III eller konkurslovgivningen.

Med lovforslaget udvides medgiftsordningen på to måder, der begge indebærer, at staten kan bidrage til medgift med det tab på de individuelle statsgarantier, der måtte forventes at indtræde, hvis instituttet skulle have været håndteret efter Bankpakke III.

Anvendelsen af modellerne vil i første omgang indebære, at der skal tages stilling til, om det overhovedet er muligt at bringe dem i anvendelse efter de opstillede vilkår.

Hvis det viser sig muligt at anvende en af de to modeller, der udvider medgiftsordningen, så vil det næste skridt være en vurdering af størrelsen på den medgift, som kan tilbydes efter modellerne.

Eftersom udvidelsen af medgiftsordningen er tæt forbundet med værdiansættelserne efter en Bankpakke III-løsning, vil de forskellige værdiansættelser efter de to modeller skulle betragtes som skøn over henholdsvis den foreløbige værdiansættelse efter Bankpakke III, jf. § 16 g, stk. 3 i lov om finansiel stabilitet og den endelige værdiansættelse efter Bankpakke III, jf. § 16 g, stk. 9 i lov om finansiel stabilitet. Derudover kommer et skøn over dividenden til kreditorerne (herunder staten som kreditor efter evt. individuelle statsgarantier) efter fuld afvikling efter Bankpakke III.

Model I

Der foreslås med model I etableret en ordning, hvor der gives mulighed for, at Finansiel Stabilitet A/S kan yde en medgift i de tilfælde, hvor et pengeinstitut er villigt til at overtage hele det nødlidende pengeinstitut (eksklusive aktiekapital og anden ansvarlig kapital). Pengeinstituttet vil således fremover, ud over en medgift fra Fonden, tillige kunne få en medgift fra Finansiel Stabilitet A/S.

På baggrund af de foreliggende oplysninger skal Finansiel Stabilitet A/S således vurdere, at en medgiftsløsning ikke stiller staten økonomisk dårligere, end hvis det nødlidende pengeinstitut håndteres ved afvikling under Bankpakke III.

Finansiel Stabilitet A/S fastsætter den statslige medgift med udgangspunkt i samme værdiansættelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver som ved fastsættelse af medgift fra Fonden. Medgiften fra Finansiel Stabilitet A/S kan maksimalt udgøre et beløb svarende til dividenden på de individuelle statsgarantier efter fuld afvikling efter Bankpakke III.

På baggrund af de foreliggende oplysninger skal Finansiel Stabilitet A/S således vurdere, at en medgiftsløsning ikke stiller staten økonomisk dårligere, end hvis det nødlidende pengeinstitut håndteres ved afvikling under Bankpakke III.

Det er endvidere en forudsætning for at få medgift under model I, at den statslige medgift ikke udgør en større andel af de individuelle statsgarantier i det nødlidende institut end den andel, som Fondens medgift udgør af de af indskydergarantiordningen dækkede indskud i det nødlidende institut.

Finansiel Stabilitet A/S skal endvidere betinge medgiften af, at der efterfølgende sker en "earn out", såfremt det 3 år efter overtagelsen af det nødlidende institut viser sig, at overtagelsen giver større gevinst end forventet til det overtagne institut. Beregningerne for earn out foreslås baseret på en værdiansættelse af de største engagementer i det nødlidende pengeinstitut, dels ved overtagelsen, dels 3 år efter overtagelsen.

Model II

Der foreslås med model II etableret en ordning, hvor Finansiel Stabilitet A/S kan påtage sig at afvikle den usunde del (den røde del) af et nødlidende pengeinstitut. Afviklingen finansieres af medgift fra Fonden og en statslig medgift. Den sunde del (den grønne del) af det nødlidende pengeinstitut overtages umiddelbart efter overdragelsen af den usunde del til Finansiel Stabilitet A/S af et andet pengeinstitut uden at udækkede simple kreditorer lider tab.

For at kunne anvende model II foreslås det, at Finansiel Stabilitet A/S, på baggrund af de foreliggende oplysninger om det nødlidende pengeinstitut, herunder en værdiansættelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver, skal vurdere, at den efterfølgende afvikling af den røde del tillagt medgiften fra Fonden og indtægten ved salg af den grønne del, ikke stiller staten økonomisk dårligere, end hvis det nødlidende pengeinstitut skulle håndteres ved afvikling under Bankpakke III. Finansiel Stabilitet A/S skal ved denne vurdering tage udgangspunkt i en værdiansættelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver, hvor aktiver og passiver er værdiansat ud fra et skøn over den værdi som aktiverne vil have efter en fuld afvikling efter Bankpakke III samt en forventet merværdi, der bl.a. opgøres som sparede omkostninger i forhold til en afvikling efter Bankpakke III.

Hvis denne beregning medfører, at Finansiel Stabilitet A/S kan medvirke til en løsning efter model II, skal Finansiel Stabilitet A/S fastsætte den statslige medgift med udgangspunkt i samme værdiansættelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver som ved fastsættelse af medgift fra Fonden. Medgiftens størrelse fastsættes ud fra den værdi, som aktiverne fastsættes til af revisorerne efter Bankpakke III, jf. § 16 g, stk. 9 i lov om finansiel stabilitet. Medgiften kan således maksimalt udgøre et beløb svarende til dividenden på de individuelle statsgarantier, som staten kunne have forventet efter revisorerne endelige opgørelse efter Bankpakke III.

Det er en forudsætning for anvendelse af model II, at det tab, som Finansiel Stabilitet A/S forventer, at staten påføres ved overtagelse af den røde del af det nødlidende pengeinstitut, ikke udgør en større andel af de individuelle statsgarantier end den andel, som indskydergarantifondens medgift udgør af de af indskydergarantiordningen dækkede indskud i det nødlidende institut.

2.3. Opretholdelse af tilladelse

2.3.1. Gældende ret

Finanstilsynet skal i medfør af lov om finansiel virksomhed inddrage et pengeinstituts tilladelse, hvis pengeinstituttet ikke opfylder lovens eller det af Finanstilsynet fastsatte solvenskrav inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet har mulighed for at forlænge fristen, når der er rimelige udsigter til, at der kan findes en løsning på instituttets problemer, uden at indskyderne herved bringes i fare. Har instituttet ikke fundet en løsning inden fristens udløb, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.

2.3.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget har til formål at sikre, at der kan ske en hensigtsmæssig afvikling eller overdragelse af et nødlidende pengeinstitut, der ikke opfylder lovens eller det af Finanstilsynet fastsatte solvenskrav inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Der har i forbindelse med konkrete krisehåndteringsforløb vist sig et behov for, at et nødlidende institut skal have mulighed for at opretholde sin tilladelse i en kort periode efter instituttets sammenbrud. Dette er bl.a. for at instituttet kan opretholde sin adgang til edb-central mv., og derved mere smidigt kan overføre data til et overtagende institut eller kurator.

2.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finanstilsynet kan beslutte at fravige udgangspunktet om, at tilladelsen skal inddrages, når et pengeinstitut ikke opfylder lovens eller det af Finanstilsynet fastsatte solvenskrav inden for en nærmere angivet frist, når hensynet til en hensigtsmæssig håndtering eller afvikling taler herfor.

2.4. Finanstilsynets mulighed for forlængelse af fristen for opfyldelse af kapitalkravet ved nødlidende finansielle virksomheder

2.4.1. Gældende ret

§ 225 i lov om finansiel virksomhed pålægger Finanstilsynet pligt til at inddrage tilladelsen til at drive pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, hvis kapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a i lov om finansiel virksomhed ikke er opfyldt. Opfyldelsen gælder både kravet til solvens og kravet til minimumskapital. Der gælder endvidere supplerende krav for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige kapital. Fristen kan forlænges.

2.4.2. Baggrunden for forslaget og lovforslagets indhold

Det foreslås med lovforslaget præciseret, at Finanstilsynet fastsætter fristen under hensyntagen til den konkrete sags omstændigheder og sagens karakter. Fastsættelsen af tidsfristen skal ske under hensyntagen til den finansielle stabilitet, herunder tabsrisikoen for indskydere, obligationsejere, investorer m.v. Finanstilsynet kan hermed blandt andet fastsætte en længere frist, der tager højde for de tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at der er aktuelle og seriøse forhandlinger med en eller flere potentielt overtagende virksomheder. Med den foreslåede ændring får Finanstilsynet i overensstemmelse med ønsket i akt nr. 181, som blev tiltrådt af Finansudvalget den 7. september 2011, øget mulighed for at medvirke til at sikre, at tiltag til at forberede en overtagelse af en nødlidende virksomhed iværksættes hurtigst muligt.

2.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger i forbindelse med krisehåndtering

2.5.1. Gældende ret

Finanstilsynets skærpede tavshedspligt følger af § 354 i lov om finansiel virksomhed. § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed indeholder en række undtagelser til Finanstilsynets skærpede tavshedspligt. Efter § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til interessenter, herunder myndigheder, involveret i et forsøg på at redde en kriseramt finansiel virksomhed under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor. Baggrunden for bestemmelsen er, at der i forbindelse med krisehåndtering er et behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en nødlidende finansiel virksomhed til blandt andet en potentiel overtagende virksomhed, relevante finansielle brancheorganisationer og myndigheder m.v. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 133 af 24. februar 2009, hvor § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed blev vedtaget, at der ved »krise« forstås en situation, hvor en finansiel virksomhed ikke lever op til, eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til, de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor virksomheden, hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed. Det er således et krav, at Finanstilsynet skønner, at der foreligger uomgængelighed, før Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger efter den gældende bestemmelse.

Derudover kan Finanstilsynet i henhold til gældende ret ikke videregive fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet har fået kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, til udvalg, grupper eller lignenede som er nedsat af erhvervs- og vækstministeren som led i krisehåndtering og koordinering af indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet.

2.5.2. Baggrunden for forslaget

Krisehåndtering, hvor Finanstilsynet er behjælpelig med at finde en løsning på en krise i en nødlidende finansiel virksomhed, er en opgave, som ligger uden for sædvanlig tilsynsvirksomhed. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en virksomhed kan komme i problemer i forhold til opfyldelse af kravene til solvens, likviditet eller andre bestemmelser, som vil kunne medføre, at Finanstilsynet inddrager virksomhedens tilladelse, kan der være behov for, at Finanstilsynet igangsætter forskellige drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på at finde en løsning. Erhvervs- og vækstministeren har i de sager en instruktionsbeføjelse i forhold til Finanstilsynet. Finanstilsynet indhenter derfor et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, forinden Finanstilsynet deltager i håndteringen af en nødlidende finansiel virksomhed. Mandatet indhentes på det tidspunkt, hvor Finanstilsynet vurderer, at en virksomhed er i økonomiske vanskeligheder.

Som anført ovenfor, kan Finanstilsynet efter § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed alene videregive fortrolige oplysninger, når Finanstilsynet skønner, at den finansielle virksomhed ikke lever op til, eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til, de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor virksomheden, hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed. Dette medfører, at Finanstilsynet først på et relativt sent tidspunkt i processen kan videregive fortrolige oplysninger til den i bestemmelsen nævnte personkreds, herunder potentielle overtagende virksomheder. Det kan imidlertid være en længerevarende proces for en potentielt overtagende finansiel virksomhed at få den nødvendige indsigt i og overblik over den nødlidende virksomheds engagementer, hvorfor det vil være at foretrække at få de nødvendige oplysninger på et tidligt tidspunkt i processen.

Der kan endvidere i praksis vise sig at være behov for, at Finanstilsynet skal kunne videregive fortrolige oplysninger, der er indhentet som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, til udvalg nedsat af erhvervs- og vækstministeren, når udvalget har til formål at koordinere indsatsen for at sikre finansiel stabilitet, herunder håndtering af eventuelle nødlidende pengeinstitutter, og/eller drøfte systemiske risici og finde løsningsmuligheder.

Med den nuværende bestemmelse om tavshedspligt, kan Finanstilsynet alene videregive fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattet form, så for eksempel oplysninger om enkeltvirksomheder ikke kan identificeres. Der kan således i udgangspunktet kun videregives mere overordnede ikke fortrolige oplysninger til udvalg nedsat af erhvervs- og vækstministeren. Dette synes ikke hensigtsmæssigt, da et mere detaljeret informationsgrundlag uden anonymisering kan sikre et endnu bedre informationsgrundlag og en mere åben dialog til brug for medlemmernes håndtering og koordination af indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet.

Der kan konkret vise sig behov for at etablere et formaliseret samarbejde med medlemmer på tværs af ministerier, myndigheder og andre organisationer med henblik på at koordinere en fælles indsats for at sikre den finansielle stabilitet. Et eksempel på et sådan formaliseret samarbejde er Koordinationsgruppen for finansiel stabilitet (KFS). Arbejdet i KFS tager sigte på at opretholde finansiel stabilitet og koordinere parternes håndtering af finansielle emner, herunder overvågning af udviklingen i den finansielle sektor, med henblik på at understøtte finansiel stabilitet. KFS behandler blandt andet oplysninger om institutter, der har modtaget statsligt kapital. I gruppen deltager Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S.

2.5.3. Lovforslagets indhold

Erfaringerne viser, at det er vigtigt at sikre Finanstilsynet et større manøvrerum ved at skabe en adgang for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger på et tidligere tidspunkt. Dette kan bidrage til, at Finanstilsynet kan medvirke til, at løsningsmulighederne kan afdækkes bredere, og at processen hermed igangsættes på et tidligere tidspunkt. Det foreslås således med nærværende lovforslag at fremrykke det tidspunkt, hvor Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til interessenter, herunder myndigheder m.v., til det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren.

§ 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Finanstilsynets skærpede tavshedspligt. Det foreslås at ændre lov om værdipapirhandel m.v. således, at retstilstanden ved udlevering af fortrolige oplysninger til interessenter og myndigheder m.v. i forbindelse med håndtering af nødlidende selskaber, er i overensstemmelse med den tilsvarende regel i lov om finansiel virksomhed.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til udvalg, grupper m.v. nedsat af erhvervs- og vækstministeren, der har til formål at koordinere indsatsen for at sikre finansiel stabilitet, drøfte systemiske risici m.v. og finde løsningsmuligheder.

2.6. Finanstilsynets videregivelse af oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S

2.6.1. Gældende ret

Efter lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet videregive oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S, når det sker som led i Finansiel Stabilitet A/S' overtagelse af nødlidende institutter omfattet af garantiordningen, eller når det vedrører Finansiel Stabilitet A/S' behandling af ansøgninger om individuel statsgaranti for simpel, usikret gæld.

2.6.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget har til formål at sikre en bedre mulighed for udveksling af oplysninger mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S. Ved håndteringen af nødlidende pengeinstitutter vil en bredere adgang til at videregive oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S medvirke til en mere hensigtsmæssig håndtering af instituttet. Dette både i forberedelsesfasen og i den efterfølgende efterforsknings- og afviklingsfase.

2.6.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at hjemlen for Finanstilsynet til at videregive oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S gøres bredere, således at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S i videre omfang kan udveksle oplysninger til gavn for håndteringen af de nødlidende institutter, og dermed i sidste ende til gavn for den finansielle stabilitet.

2.7. Ligningsloven

2.7.1. Gældende ret

Ligningslovens § 7 B, stk. 2, indeholder regler for den skattemæssige behandling af udbetalinger, der sker i henhold til de gældende ordninger for afvikling af nødlidende pengeinstitutter. Udbetalingerne skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men kan til gengæld ikke medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen for de overtagne aktiver. Skattefritagelsen gælder for udbetaling fra Garantifonden for Indskydere og Investorer til datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S, hvis der er tale om afvikling af et nødlidende pengeinstitut efter reglerne i bankpakke III.

Ved lov nr. 619 af 14. juni 2011 blev der indført mulighed for udbetaling af medgift i det tilfælde, hvor et sundt pengeinstitut overtager hele det nødlidende pengeinstitut. Medgiften skal dække underbalancen mellem de overdragne aktiver og passiver fra det nødlidende pengeinstitut. Det blev samtidig bestemt, at medgiften ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved lov nr. 1061 af 22. november 2011 blev indført en mulighed for, at Garantifonden for Indskydere og Investorer via afviklingsafdelingen får mulighed for at stille tabskaution i forbindelse med håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den udvidede medgiftsordning model II, som denne er beskrevet i akt nr. 181 af 7. september 2011, samt skattefritagelse af medgift, der ydes efter denne model.

2.7.2. Baggrunden for forslaget.

De foreslåede ændringer af lov om finansiel stabilitet udvider medgiftsordningen med to modeller. I den foreslåede § 16 l i lov om finansiel stabilitet indføres model I med mulighed for udbetaling af statslig medgift i den situation, hvor et sundt pengeinstitut overtager hele det nødlidende pengeinstitut. Denne medgift er ikke omfattet af de gældende regler om skattefritagelse for medgift i ligningslovens § 7 B.

I den foreslåede § 16 n i lov om finansiel stabilitet foreslås endvidere indført en model II med mulighed for udbetaling af statslig medgift i den situation, hvor den usunde del af et nødlidende pengeinstitut afvikles af et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, medens den sunde del videreføres af et andet pengeinstitut. Her er den statslige medgift omfattet af den gældende skattefritagelse af medgiftsordninger i ligningslovens § 7 B, stk. 2.

2.7.3 Lovforslagets indhold

Da den foreslåede udvidelse af medgiftsordningen model I i lov om finansiel stabilitet § 16 l, ikke er omfattet af de gældende regler om skattefritagelse for medgift i ligningslovens § 7 B, foreslås det, at statslig medgift, der udbetales i forbindelse med ordninger efter model I, på samme måde som i ordninger efter model II ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Forslaget vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. I tilfælde, hvor Garantifonden for Indskydere og Investorer skal udbetale et større beløb, end der er midler til, kan Fonden optage lån mod garantier fra staten. Lånet forventes tilbagebetalt ved efterfølgende ordinære bidrag. Bidraget kan eventuelt forhøjes med virkning fra det efterfølgende regnskabsår. Dette bliver på samme vilkår som de nuværende.

Udvidelsen af medgiftsordningen er baseret på en opgørelse efter Bankpakke III. Der vil således være tale om en anvendelse af statens potentielle tab (haircut) - som ville være det tab, som staten ville have haft ved den alternative håndtering af pengeinstituttet, der skulle være sket med en anvendelse af Bankpakke III. I forhold til akt 181 af 7. september 2011, hvorved der blev skabt foreløbig hjemmel til ordningen, sker der således med lovforslaget ingen ændring.

Som følge af skadesløsholdelsen af medlemmerne af bestyrelsen for Finansiel Stabilitet A/S har staten påtaget sig en økonomisk risiko. Idet det med akt 17 af 5. november 2009 blev tiltrådt, at der kunne ske en sådan skadesløsholdelse, sker der med lovforslaget ingen forøgelse af statens risiko.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

I den nugældende lov kan pengeinstitutterne blive pålagt at indbetale op til 2 promille af indlånsmassen. I lovforslaget lægges der op til at videreføre dette i forhold til afviklings- og restruktureringsafdelingen, og med lovforslaget kan der for pengeinstitutafdelingen opkræves et årligt fast bidrag på 2,5 promille af de dækkede nettoindskud. Eftersom indlånsmassen på nuværende tidspunkt udgør et væsentligt større beløb end de dækkede nettoindskud, vil den ændrede promillesats ikke udgøre en væsentlig ændring i det maksimale faktiske beløb, som pengeinstitutterne med dette lovforslag pålægges at indbetale årligt. Samtidig medfører forslaget en jævn fordeling over tid af pengeinstitutternes indbetalinger til Fonden.

Med forslaget foreslås tillige, at Fondens afviklings- og restruktureringsafdeling skal have en formue bestående af 1 mia. kr. i indeståelser eller kontante bidrag til brug for dakning af udtrædelsesomkostninger. Denne ændring forventes ikke at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser, henset til, at der foreslås valgfrihed for at pengeinstitutterne selv kan beslutte, hvorvidt de ønsker at bidrage med indeståelser eller kontante bidrag.

Forslaget har herudover ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, da udvidelsen af medgiftsordningen er baseret på en opgørelse efter Bankpakke III, hvor Fondens tabskaution også finder anvendelse.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om at ændre pengeinstitutternes bidrag til finansiering af Fonden forventes på det foreliggende grundlag at blive i overensstemmelse med det endelig resultat af forhandlingerne om forslag 2010/0207 (COD) om revision af direktiv 94/19/EF.

Lovforslaget vurderes at indeholde statsstøtte omfattet af EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, og der er derfor sket notifikation til Kommissionen af medgiftsordningen, jf. EUF-Traktatens artikel 108, stk. 3.

Kommissionen har godkendt medgiftsordningen ved SA. 33757 (2011/N)

8. Hørte myndigheder og organisationer

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finans og Leasing, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, GXG Markets A/S, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Patent- og Varemærkestyrelsen, Parcelhusejernes Landsforening, Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Social- og Integrationsministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, VP Securities A/?S, Western Union, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Økonomistyrelsen.

   
9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
-
Forslaget vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. I tilfælde, hvor Garantifonden for Indskydere og Investorer skal udbetale et større beløb, end der er midler til, kan Fonden optage lån mod garantier fra staten. Lånet forventes tilbagebetalt ved efterfølgende ordinære bidrag. Bidraget kan eventuelt forhøjes med virkning fra det efterfølgende regnskabsår. Dette bliver på samme vilkår som de nuværende.
?
Udvidelsen af medgiftsordningen er baseret på en opgørelse efter Bankpakke III. I forhold til akt 181 af 7. september 2011, hvorved der blev skabt foreløbig hjemmel til ordningen, sker der således med lovforslaget ingen ændring.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
-
I den nugældende lov kan pengeinstitutterne blive pålagt at indbetale op til 2 promille af indlånsmassen. I lovforslaget lægges der op til at videreføre dette i forhold til afviklings- og restruktureringsafdelingen, og med lovforslaget kan der for pengeinstitutafdelingen opkræves et årligt fast bidrag på 2,5 promille af de dækkede nettoindskud. Eftersom indlånsmassen på nuværende tidspunkt udgør et væsentligt større beløb end de dækkede nettoindskud, vil den ændrede promillesats ikke udgøre en væsentlig ændring i det maksimale faktiske beløb, som pengeinstitutterne med dette lovforslag pålægges at indbetale årligt.
?
Forslaget har herudover ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
-
-
Administrative konsekvenser for borgerne
-
-
Forholdet til EU-retten
Forslaget om at ændre pengeinstitutternes bidrag til finansiering af Garantifonden for Indskydere og Investorer forventes på det foreliggende grundlag at blive i overensstemmelse med det endelig resultat af forhandlingerne om forslag 2010/0207 (COD) om revision af direktiv 94/19/EF.
?
Lovforslaget vurderes at indeholde statsstøtte omfattet af EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, og der er derfor sket notifikation til Kommissionen af medgiftsordningen, jf. EUF-Traktatens artikel 108, stk. 3.
  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-4 (lov om en garantifond for indskydere og investorer)

Det foreslås at erstatte »afviklingsafdelingen« med »afviklings- og restruktureringsafdelingen« overalt i loven. Ændringen er en følge af, at afdelingen som følge af den politiske aftale om en række konsolideringsinitiativer af 25. august 2011 fremover skal kunne stille midler til rådighed, såfremt to institutter, hvor det ene er nødlidende, ønsker at fusionere, og der i forbindelse med fusionen opstår udgifter, som kan være til hinder for fusionen.

På den baggrund foreslås det at ændre navnet på afviklingsafdelingen til afviklings- og restruktureringsafdelingen, da afdelingen får et bredere formål. Det er således tanken, at afdelingen fremover også skal kunne dække udtrædelsesomkostninger fra datacentraler, idet udtrædelsesomkostninger kan være en hindring for et pengeinstituts overtagelse af et nødlidende institut. Det er derfor hensigten, at pengeinstitutter, der ønsker at byde på et nødlidende pengeinstitut ligestilles ved, at de kan se bort fra denne udgift. Herved får det ikke betydning om de pengeinstitutter, der ønsker at byde på et nødlidende institut har den samme datacentral som det nødlidende institut. Ændringen ligestiller således pengeinstitutterne i forbindelse med en eventuel overtagelse af et nødlidende institut, og derved vil ændringen af afviklingsafdelingen være med til at bane vejen for markedsmæssige løsninger, således at et nødlidende pengeinstitut undgår afvikling efter Bankpakke III med tab for både kreditorer og indskydere, der ikke bliver fuldt ud dækket af Fonden.

Til nr. 5 (§ 2 a, stk.1, i lov om en garantifond for indskydere og investorer)

Der foreslås en ændring af § 2 a, stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere og investorer således, at bestemmelsens nuværende henvisning til medgiftsordningens model II, som er beskrevet i akt nr. 181 af 7. september 2011 erstattes med en henvisning til kapitel 4 d i lov om finansiel stabilitet, der foreslås indført med lovforslagets § 4, nr. 8.

Efter gældende lov stiller Fonden via afviklingsafdelingen en tabskaution over for Finansiel Stabilitet A/S . Tabskautionen dækker Finansiel Stabilitet A/S' kapitalisering af det datterselskab, som oprettes til håndtering af en del af det nødlidende pengeinstitut (den røde del), for Finansiel Stabilitet A/S' tildeling af likviditetsramme til datterselskabet og for eventuelt underskud i Finansiel Stabilitet A/S' datterselskab som følge af afviklingen. For så vidt angår kapitalisering og likviditetstilførslen, skal de tilførte midler forrentes. Den medgift, som Finansiel Stabilitet A/S har tilført datterselskabet i henhold til medgiftsordningens model II indgår ikke i opgørelsen af Finansiel Stabilitet A/S' tab.

I forhold til afviklings- og restruktureringsafdelingens andel af rentebetaling henvises til forslagets § 4, nr. 3, hvoraf det fremgår, at Finansiel Stabilitet A/S skal sikre, at datterselskaberne ikke er overkapitaliseret.

Der er ikke tilsigtet yderligere ændringer i bestemmelsen, hvorfor bemærkningerne fra lov nr. 1061 af 22. november 2011 i øvrigt videreføres.

Til nr. 6 (§ 5, stk. 5, i lov om en garantifond for indskydere og investorer)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 7 (§ 7 i lov om en garantifond for indskydere og investorer)

Det foreslås at ændre § 7 i lov om en garantifond for indskydere og investorer således, at den udelukkende omhandler pengeinstitutternes finansiering af pengeinstitutafdelingen under Fonden samt pengeinstitutafdelingens likviditetsberedskab. Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at pengeinstitutternes finansiering af pengeinstitutafdelingen sker i form af en jævn og forudsigelig omkostning for pengeinstitutterne. Der er således ikke tale om en ændring af pengeinstitutafdelingens anvendelsesområde. Pengeinstitutafdelingen dækker således fortsat, som omtalt i lovens § 9, og afholder fortsat, via pengeinstitutafdelingen, omkostninger forbundet med medgift og omkostninger, som Finansiel Stabilitet A/S påtager sig som eksekutor af medgiftsordningen,

Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, at Fonden er opdelt i 4 afdelinger: Pengeinstitutafdelingen, realkreditafdelingen, fondsmæglerselskabsafdelingen og afviklings- og restruktureringsafdelingen. Med den foreslåede § 7 bliver finansieringen af Fondens 4 afdelinger opdelt i to paragraffer. Det foreslås, at § 7 udelukkende skal omhandle finansiering af Fondens største afdeling, som er pengeinstitutafdelingen, og at § 7 a omhandler finansieringen af Fondens øvrige afdelinger.

I det foreslåede stk. 1 fastsættes, at pengeinstitutafdelingen finansieres ved et årligt bidrag, der udgør en fast andel af de indskud i pengeinstitutterne, der dækkes af afdelingen. Forslaget indebærer, at de tidligere indeståelser ikke længere er en del af finansieringen af pengeinstitutafdelingen. Efter forslaget fastsættes det årlige bidrag til 2,5 promille af de dækkede nettoindskud. Dette svarer aktuelt til ca. 1,8 mia. kr. Ved dækkede nettoindskud forstås navnenoterede indskud i bidragspligtige institutter efter fradrag af indskyderens eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut op til et beløb i danske kroner svarende til 100.000 euro. Forslaget indebærer således, at Fondens pengeinstitutafdeling vil få en betydelig større forudbetalt (ex-ante) finansiering end under den nugældende ordning. Det årlige bidrag udgør en fast andel af de dækkede nettoindskud, og størrelsen af de årlige bidrag fra pengeinstitutterne vil dermed ikke være direkte afhængig af udbetalinger fra Fonden.

I stk. 2 foreslås, at pengeinstitutternes årlige bidrag ophører, når afdelingens formue overstiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud. Dette svarer aktuelt til ca. 7,5 mia. kr., hvilket skønsmæssigt vil kunne dække tabet i forbindelse med afvikling af et mellemstort dansk pengeinstitut. Hvis formuen efterfølgende falder til under 1 pct. af de dækkede nettoindskud, skal pengeinstitutternes indbetaling af bidrag genoptages. Det enkelte pengeinstituts bidrag vil blive fastsat i bekendtgørelse om Garantifonden for indskydere og investorer og samtidig vil det blive reguleret, hvilken betydning det har, når afdelingens formue overstiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud, jf. stk. 6.

I stk. 3 foreslås, at pengeinstitutterne inden 10. januar hvert år skal forudbetale et beløb svarende til hele årets bidrag beregnet på grundlag af pengeinstituttets dækkede nettoindskud. Det enkelte instituts samlede bidrag til Fonden beregnes hvert år på baggrund af de dækkede indskud pr. 1. oktober året før. Hvis et pengeinstitut i løbet af året ophører med at have dækkede indskud, skal bidraget forholdsmæssigt tilbagebetales, således at pengeinstituttet betaler til og med det kvartal, hvor pengeinstituttet udtræder af ordningen. Det vil sige, at der vil ske en tilbagebetaling for hele kvartaler regnet fra det første kvartal efter pengeinstituttet ophører med at have indskud. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted, hvis pengeinstituttet erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling eller på anden måde kommer under afvikling, der indebærer, at indskud i pengeinstituttet skal dækkes fra pengeinstitutafdelingen. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted, hvis pengeinstituttet i løbet af året fusionerer med et andet pengeinstitut, der er dækket under pengeinstitutafdelingen, eller hvor ophøret er begrundet i forhold, der nødvendiggør udbetaling fra pengeinstitutafdelingen. Tilbagebetaling af tidligere års indbetalte bidrag eller af afdelingens formue kan efter forslaget ikke finde sted.

Selvom der foretages forudbetaling for et år, dækker betalingen således kun for et kvartal ad gangen, idet pengeinstitutterne har mulighed for at træde ud af ordningen og få forudbetalte bidrag tilbagebetalt kvartalsvist. Pengeinstitutternes betaling af bidrag vil dermed kun belaste de enkelte kvartalers regnskaber forholdsmæssigt, dvs. med et beløb svarende til en fjerdedel af det årlige bidrag.

Efter det foreslåede stk. 4 påhviler det Fondens bestyrelse at sikre en forsvarlig likviditet i pengeinstitutafdelingen. Det foreslås, at likviditeten til enhver tid skal udgøre 0,75 pct. af de dækkede nettoindskud, p.t. svarende til ca. 5,8 mia. kr. Efter de gældende regler udgør Fondens samlede formue, inklusive pengeinstitutternes indeståelser, 3,2 mia. kr. Forslaget til likviditeten er udregnet på baggrund af kravet til formuen i dag, på 3,2 mia.kr., plus den, med dette lovforslag foreslåede årlige indbetaling på 2,5 promille af de dækkede nettoindskud, som p.t. udgør ca. 1,8 mia. kr. Når bidragene til pengeinstitutafdelingen gøres uafhængige af udbetalinger fra afdelingen og pengeinstitutternes indeståelser i forhold til afdelingen ophæves, vil det kunne forekomme, at de indbetalte bidrag ikke er tilstrækkelige til at dække de nødvendige udbetalinger fra pengeinstitutafdelingen. I så fald må udbetalingerne finansieres ved, at Fonden optager lån, herunder lån mod garanti fra staten. For at sikre at pengeinstitutafdelingen har et tilstrækkeligt beredskab, er Fondens bestyrelse forpligtet til at sikre sig lånetilsagn, via udbud, som Fonden om nødvendigt kan trække på. Fonden er således forpligtet til ved likvide midler i form af kontante indbetalinger eller lånetilsagn at opretholde en likviditet på 0,75 pct. af de til enhver tid værende dækkede nettoindskud. I tilfælde, hvor Fonden ikke opfylder likviditetskravet, skal dette meddeles Finanstilsynet, ligesom Fonden skal træffe foranstaltninger, så likviditetskravet hurtigst muligt overholdes.

I stk. 5 foreslås, at Fondens bestyrelse kan forhøje det årlige bidrag ekstraordinært, hvis pengeinstitutafdelingens finansielle forhold tilsiger det. Baggrunden for forslaget, om at det årlige bidrag kan forhøjes ekstraordinært, er, at den foreslåede nye finansieringsform ikke hindrer, at pengeinstitutafdelingens formue kan blive negativ. Dette vil kunne forekomme i tilfælde af store udbetalinger, der om nødvendigt må finansieres ved låneoptagelse. I sidste instans skal pengeinstitutterne dække udbetalingerne fra afdelingen. I tilfælde af store udbetalinger fra afdelingen vil det ved uændret årligt bidrag tage længere tid at genetablere formuen. I denne situation kan Fondens bestyrelse vurdere, at der er behov for, at formuen bliver genetableret hurtigere, og derfor får Fondens bestyrelse mulighed for at beslutte, at det årlige bidrag kan forhøjes ekstraordinært. Fondens beslutning om behovet for en hurtigere opbygning og dermed vurderingen af om de finansielle forhold tilsiger en hurtigere opbygning, vil være en konkret vurdering, der træffes i lyset af den generelle finansielle situation. Hvis Fondens bestyrelse ikke finder, at der er behov for at forhøje det årlige bidrag ekstraordinært og derved hurtigere få oparbejdet en formue, men at Finanstilsynet efter forhandling med Danmarks Nationalbank finder at de finansielle forhold tilsiger dette, foreslås at Finanstilsynet kan påbyde Fondens bestyrelse at hæve det årlige bidrag ekstraordinært. Finanstilsynets påbud vil blive givet som et led i Finanstilsynets tilsyn med Fonden efter § 22.

I stk. 6 foreslås at videreføre bestemmelsen om, at Finanstilsynet efter indstilling fra Fondens bestyrelse, kan fastsætte nærmere regler om beregningen af bidrag. De nærmere regler om det enkelte pengeinstituts bidrag vil således blive reguleret i bekendtgørelse om Garantifonden for indskydere og investorer herunder det enkelte pengeinstituts bidrag til dækning af investorer. I den gældende bekendtgørelse findes et detaljeret regelsæt om selve bidragsopgørelsen. Det er blandt andet hjemlen til denne detaljerede opgørelse, der foreslås videreført med stk. 6. Den gældende konstruktion med, at det er Fondens bestyrelse, der har ansvaret for Fonden, afspejles i, at det foreslås, at Finanstilsynet udsteder reglerne efter indstilling fra Fondens bestyrelse.

Til nr. 8 (§ 7 a i lov om en garantifond for indskydere og investorer)

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 a i lov om en garantifond for indskydere og investorer, som en følge af forslaget om, at § 7 fremover udelukkende omhandler finansiering af pengeinstitutafdelingen. Den nye bestemmelse omhandler Fondens øvrige afdelinger, dvs. realkreditafdelingen, fondsmæglerafdelingen og afviklings- og restruktureringsafdelingen.

Med den foreslåede affattelse af stk. 1 fastholdes det, at Fondens nettoformue for realkreditafdelingen og fondsmæglerafdelingen stadig skal udgøre mindst 10 mio. kr., og at finansieringen af realkredit- og fondsmæglerafdelingen finansieres ved bidrag og indeståelser ligesom i dag, jf. den gældende § 7, stk. 2, 2. pkt. i lov om en garantifond for indskydere og investorer.

Ved forslagets stk. 2 videreføres, at afviklings- og restruktureringsafdelingen finansierer tabskautionen over for Finansiel Stabilitet A/S' kapitalisering af datterselskaber, for Finansiel Stabilitet A/S' tildeling af likviditetsramme til datterselskaber og for eventuelt underskud i Finansiel Stabilitet A/S' datterselskab som følge af afviklingen, jf. kap 4 b og d i lov om finansiel stabilitet.

Derudover fastholdes, at afdelingens separate formue, der skal finde anvendelse på ovenstående, skal udgøre 3,2 mia. kr., som skal bestå af indeståelser. Afdelingens separate formue til anvendelse af afvikling efter kapitel 4 b-4 d i lov om finansiel stabilitet samt den i § 2 a nævnte tabskaution, for de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter, adskiller sig fra Fondens ordinære formue ved alene at bestå af indeståelser fra de bidragspligtige institutter. Den separate formue til brug for afvikling efter kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet i afviklings- og restruktureringsafdelingen indeholder således ingen likvide midler, men pengeinstitutterne forpligter sig til ved påkrav at yde de midler, der er nødvendige for, at afviklings- og restruktureringsafdelingen kan foretage udbetaling under tabskautionen, såfremt det bliver nødvendigt.

Pengeinstitutterne har fradrag efter statsskattelovens § 6 for indbetalinger i henhold til garantien, da disse betragtes som driftsomkostninger.

Som følge af den foreslåede udvidelse af afviklings- og restruktureringsafdelingen, der indebærer, at afdelingen i henhold til forslaget til stk. 3 udover afvikling tillige skal være med til at dække udtrædelsesomkostninger fra datacentraler ved fusioner eller aktivoverdragelse, hvor det overdragende institut afvikles efter lov om finansiel stabilitet kapitel 4 b eller 4 d, foreslås med stk. 2, at afdelingen udover en separat formue på 3,2 mia. kr. i indeståelser til brug for afvikling, tillige skal have en formue bestående af 1 mia. kr. i indeståelser eller kontante indbetalinger. Afdelingens formue skal samlet udgøre 4,2 mia. kr., og den er således som udgangspunkt ex post finansieret, men da den også kan bestå af kontante indbetalinger, kan pengeinstitutterne vælge at indbetale bidragene kontant dvs. ex-ante. De pengeinstitutter, som ønsker at foretage en kontant indbetaling, kan rette henvendelse til Fonden. Fonden vil herefter i overensstemmelse med de gældende regler opkræve beløbet hos instituttet.

Endelig fremgår det af forslaget til stk. 4, at pengeinstitutternes samlede bidrag til afdelingen inden for et regnskabsår højst kan udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse. Den grænse vedrører institutternes faktiske indbetaling til Fonden. Indeståelser tæller således først med, når institutterne får et påkrav fra Fonden om at betale. Det enkelte instituts bidrag til afviklings- og restruktureringsafdelingen beregnes på baggrund af de dækkede nettoindskud.

I stk. 5 foreslås at videreføre bestemmelsen om, at Finanstilsynet efter indstilling fra Fondens bestyrelse, kan fastsætte nærmere regler om bidrag. De nærmere regler om det enkelte instituts bidrag vil således blive reguleret i bekendtgørelse om Garantifonden for indskydere og investorer. I den gældende bekendtgørelse findes et detaljeret regelsæt om selve bidragsopgørelsen. Det er blandt andet hjemlen til denne detaljerede opgørelse, der foreslås videreført med stk. 3. Den gældende konstruktion med, at det er Fondens bestyrelse, der har ansvaret for Fonden, afspejles i, at det foreslås, at Finanstilsynet udsteder reglerne efter indstilling fra Fondens bestyrelse.

Til nr. 9 (§ 18, stk. 4, i lov om en garantifond for indskydere og investorer)

Af hensyn til at sikre en opdateret repræsentation af sektoren i værdiansættelsesrådet, foreslås det med forslaget til § 18, stk. 4, at udpegningsperioden ændres fra 3 år til 1 år. Derudover er det, af hensyn til handlekraften i værdiansættelsesrådet, nødvendigt med størst mulig fleksibilitet i anvendelse af suppleanterne. Derfor foreslås, at de udpegede suppleanter som udgangspunkt ikke er personlige. Derved opnås, at en given suppleant kan træde i stedet for et hvilket som helst medlem af værdiansættelsesrådet. Hensynet til værdiansættelsesrådets handlekraft tilsiger endvidere, at der udpeges et vist antal suppleanter, derfor indeholder bestemmelsen ikke angivelse af et præcist antal. For at sikre kontinuiteten i værdiansættelsesrådets arbejde kan der for værdiansættelsesrådets formand og næstformand tillige udpeges personlige suppleanter.

Det er erhvervs- og vækstministeren, der udpeger medlemmer og suppleanter efter indstilling fra Finansrådet, og det skal i videst muligt omfang sikres, at pengeinstitutsektoren er repræsenteret ved indstillingerne.

Suppleanterne skal indtræde i værdiansættelsesrådet i det tilfælde, at et eller flere af medlemmerne vurderer, at der kan opstå habilitetsspørgsmål, jf. § 5, stk. 8, 3. pkt.

Fortrolighedsbestemmelsen i § 21 c, der gælder for personer tilknyttet frivillige ordninger efter kap. 7 a, gælder også for medlemmer og suppleanter af værdiansættelsesrådet.

Bemærkningerne til bestemmelsen videreføres i øvrigt.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensændring som følge af det foreslåede stk. 4 i § 225, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, hvor der foreslås indsat en undtagelse til reglen i stk. 1 om, at Finanstilsynet skal inddrage et pengeinstituts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs eller investeringsforvaltningsselskabs tilladelse, hvis virksomheden ikke opfylder kapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a inden en frist fastsat af Finanstilsynet.

Til nr. 2 (§ 225, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 225, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensændring som følge af det foreslåede stk. 4 i § 225, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, hvor der foreslås indsat en undtagelse til reglen i stk. 1 om, at Finanstilsynet skal inddrage et pengeinstituts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs eller investeringsforvaltningsselskabs tilladelse, hvis virksomheden ikke opfylder kapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a inden en frist fastsat af Finanstilsynet.

Til nr. 3 (§ 225, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)

§ 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed pålægger Finanstilsynet pligt til at inddrage tilladelsen som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, hvis kapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a i lov om finansiel virksomhed ikke er opfyldt. Opfyldelsen gælder både kravet til solvens og kravet til minimumskapital. Lovgivningen indeholder endvidere supplerende krav for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige kapital. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 453 af 10. juni 2003, at denne frist kan forlænges. Det foreslås med ændringen af § 225, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed at præcisere, at Finanstilsynet ved fastsættelse af fristen tager hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder.

Ved fastsættelse af tidsfristen er det afgørende, at fastsættelsen sker under hensyntagen til den finansielle stabilitet herunder risikoen for indskydere, obligationsejere, investorer m.v. Dette bevirker, at Finanstilsynet skal fastsætte en meget kort frist, hvis sagens karakter og de konkrete forhold og omstændigheder taler herfor. Finanstilsynet skal på den anden side fastsætte en længere frist for opfyldelse af solvenskravet i de situationer, hvor Finanstilsynet vurderer, at en redning af virksomheden synes realistisk og nært forestående, idet der f.eks. pågår aktuelle og seriøse forhandlinger med en eller flere potentielt overtagende virksomheder. Ved fastsættelse af fristen kan det endvidere være relevant at inddrage i hvilken grad virksomheden er nødlidende således, at der hvis virksomhed kun i mindre grad kan nødlidende kan tildeles et længere tidsrum. Det kan i den forbindelse blive tillagt vægt, hvorvidt Finanstilsynet finder, at bestyrelsen arbejder effektivt og målrettet på at opnå en løsning, som er realistisk, herunder ved udarbejdelse af detaljerede handlingsplaner m.v. Det er ikke et krav for anvendelse af bestemmelsen, at virksomheden konkret er ved at blive overtaget. Der kan også gives en længere frist, hvis en nødlidende virksomhed kan fremvise en realistisk plan for fremskaffelse af kapital, frasalg af forretningsområder eller salg af risici i form af engagementer m.v.

Der foreslås indsat en undtagelse i § 225, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed til reglen i stk. 1 om, at Finanstilsynet skal inddrage et pengeinstituts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs eller investeringsforvaltningsselskabs tilladelse, hvis virksomheden ikke opfylder kapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a inden en af Finanstilsynet fastsat frist. Forslaget skal medvirke til at forbedre forløbet ved overtagelse af et nødlidende institut.

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelse efter stk. 1, når hensynet til en hensigtsmæssig håndtering eller afvikling af instituttet, fondsmægler selskabet eller investeringsforvaltningsselskabet taler herfor. Der har i konkrete afviklingssituationer vist sig et behov for at kunne opretholde et instituts tilladelse i tilfælde af et instituts sammenbrud. Behovet har bl.a. vist sig i forhold til at kunne opretholde adgangen til institutternes datacentraler, hvor en inddragelse af tilladelsen kan indebære, at instituttet ikke har adgang til data længere.

For at sikre at data nemt kan overføres til et overtagende institut, herunder Finansiel Stabilitet A/S, således, at kunderne i det nødlidende institut kan foretage deres normale bankforretninger næste morgen, er det derfor vigtigt at have muligheden for at opretholde tilladelsen. Dette vil medvirke til at sikre en mere hensigtsmæssig afvikling eller overdragelse af instituttet m.v.

Opretholdelsen af tilladelsen er alene tiltænkt at skulle ske i en begrænset periode, hvor det fortsat er nødvendigt i forhold til afviklingen eller medvirker til at forbedre forløbet ved overtagelse af et nødlidende institut.

Til nr. 4 (§ 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Hvis Finanstilsynet vurderer, at en finansiel virksomhed kan komme i problemer i forhold til opfyldelse af kravene til solvens, likviditet eller andre bestemmelser, som vil kunne medføre, at Finanstilsynet inddrager virksomhedens tilladelse, kan der være behov for, at Finanstilsynet igangsætter forskellige drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på at finde en løsning af den finansielle virksomheds situation. Sådan et arbejde ligger uden for Finanstilsynets sædvanlige tilsynsvirksomhed, og når Finanstilsynet vurderer, at en virksomhed er i økonomiske vanskeligheder, anmoder Finanstilsynet erhvervs- og vækstministeren om et mandat til at føre drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på en løsning af virksomhedens situation. Mandatet indhentes før, Finanstilsynet deltager i håndteringen af en nødlidende finansiel virksomhed.

Efter § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, som blev vedtaget ved lov nr. 133 af 24. februar 2009, kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger om en kriseramte virksomhed til de interessenter, der er involveret i drøftelser om en løsning, herunder blandt andet en potentielt overtagende virksomhed. Det er ikke et krav, at den potentielt overtagende virksomhed er en finansiel virksomhed. Efter bestemmelsen er det endvidere muligt at videregive fortrolige oplysninger til relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse interessenter sker som led i den praktiske håndtering af den kriseramte finansielle virksomhed og er afgørende for et hensigtsmæssigt forløb.

Det er et krav for anvendelse af den gældende bestemmelse, at Finanstilsynet skønner, at den finansielle virksomhed ikke lever op til, eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til, de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor virksomheden, hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed. Det kan imidlertid være tidskrævende for de potentielt overtagende finansielle virksomheder at få den nødvendige indsigt i og overblik over den nødlidende virksomheds engagementer. Kravet om uomgængelighed i den gældende § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed medfører, at de potentielt overtagende virksomheder først relativt sent i processen kan modtage de relevante og nødvendige fortrolige oplysninger. Dette indebærer en risiko for et uhensigtsmæssigt forløb.

Den danske tavshedspligtsbestemmelse bygger på fællesskabsretlig regulering. Formålet med beskyttelsen, er hensynet til borgerens og virksomhedens retssikkerhed, herunder den grundlæggende interesse borgeren og virksomheden har i, at oplysninger om deres private og økonomiske forhold ikke kommer til uvedkommendes kendskab. Derudover er der også et konkurrencehensyn at tage over for virksomheden. Hvis Finanstilsynet kan udlevere fortrolige oplysninger på et meget tidligt stadie, kan der være en risiko for, at Finanstilsynet videregiver fortrolige oplysninger om en virksomhed, som ikke ender med at blive afviklet. Dette bevirker, at de potentielt overtagende virksomheder kommer i besiddelse af fortrolige og konkurrencefølsomme oplysninger om en virksomhed, som de konkurrerer med.

Hensynet til at forberedelsen af en overtagelse af en nødlidende finansiel virksomhed iværksættes tidligst muligt og hensynet til den finansielle stabilitet medfører dog, at det vil være hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger på et tidligere tidspunkt end efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed. Med den foreslåede nyaffattelse af § 354, stk. 6, nr. 10, foreslås det derfor, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til en virksomhed i de situationer, hvor Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren. Dette medfører, at Finanstilsynet bemyndiges til at videregive fortrolige oplysninger til en potentielt overtagende virksomhed m.v. i de tilfælde, hvor der er likviditetsmæssige, solvensmæssige eller andre tilfælde, der kan føre til, at Finanstilsynet kan tilbagekalde tilladelsen.

Med den foreslåede ændring rykkes tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til den i bestemmelsen nævnte personkreds, fra det tidspunkt, hvor den finansielle virksomhed ikke lever op til eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor virksomheden, hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed, til det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren. Der er ikke herudover tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen. Det er således fortsat en forudsætning for videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne. Det følger desuden af § 354, stk. 7, at modtageren af oplysningerne undergives tavshedspligten i § 354, stk. 1. Ved videregivelse til »finansielle brancheorganisationer« menes for eksempel Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Forsikring & Pension, Realkreditrådet og Realkreditforeningen samt andre tilsvarende organisationer, der er eller måtte blive etableret, og som har behov for oplysningerne.

Bestemmelsen gør det også muligt for Finanstilsynet f.eks. at videregive fortrolige oplysninger til konkurrencemyndighederne i Danmark. Dette kan ske f.eks. i forbindelse med reglerne om fusionskontrol, hvor der kan være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de implicerede virksomheder til konkurrencemyndighederne. I denne situation er det imidlertid virksomhederne selv, der er ansvarlige for at søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive de relevante, herunder fortrolige, oplysninger.

§ 354, stk. 6, nr. 10, gælder fortsat for alle finansielle virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, da de anses for at være af samfundsmæssig betydning. Der er ingen anledning til at behandle nogle virksomheder anderledes end andre.

Til nr. 5 (§ 354, stk. 6, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet videregive oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S, jf. kapitel 2 a og 4 b i lov om finansiel stabilitet. Kapitel 2 a vedrører Finansiel Stabilitet A/S' overtagelse af nødlidende institutter omfattet af garantiordningen. Kapitel 4 b vedrører Finansiel Stabilitet A/S' håndtering af nødlidende pengeinstitutter.

Finanstilsynet har både før, under og efter håndteringen af et nødlidende institut behov for at kunne udveksle oplysninger med Finansiel Stabilitet A/S. Både Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S har til formål at fremme den finansielle stabilitet, hvorfor det er vigtigt, at der kan udveksles de nødvendige oplysninger til brug herfor.

Forud for at et institut går ned, kan der være behov for at kunne drøfte et instituts situation med Finansiel Stabilitet A/S eller varsle forventede problemer i et institut således, at Finansiel Stabilitet A/S får bedre mulighed for at indrette sig herpå og eventuelt foretage nogle indledende forberedelser.

Under selve håndteringen af det nødlidende pengeinstitut kan Finanstilsynet allerede i vidt omfang videregive oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S, og da forløbet oftest sker under et betragteligt tidspres, er det centralt, at der er mulighed for en hurtig og ubegrænset adgang til at udveksle oplysninger om det nødlidende institut.

Endelig vil der efter håndteringen, hvor Finansiel Stabilitet A/S har overtaget hele eller dele af instituttet, være behov for at kunne udveksle oplysninger med Finansiel Stabilitet A/S. Finanstilsynet vil på dette tidspunkt være forpligtet til at udarbejde en redegørelse for forløbet op til et instituts konkurs. Samtidig vil Finansiel Stabilitet A/S almindeligvis igangsætte en advokatundersøgelse for at klarlægge, om eventuelle medlemmer af instituttets ledelse kan drages til ansvar for sammenbruddet. I den forbindelse undersøges også, om der foreligger eventuelle strafbare lovovertrædelser.

For at sikre det bedst mulige oplysningsgrundlag for at vurdere, om der kan gøres strafferetligt eller erstatningsretligt ansvar gældende, er det vigtigt at give bedre mulighed for, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S kan udveksle de nødvendige oplysninger. Det skal også ses i lyset en styrket indsats mod økonomisk kriminalitet, der blev vedtaget med Finanslovsaftalen for 2012.

Det foreslås på denne baggrund at begrænsningen i § 354, stk. 6, nr. 14, om, at videregivelsen skal være relevant for Finansiel Stabilitet A/S' behandling af sager efter kapitel 2 a og 4 b i lov om finansiel stabilitet, ophæves. Herefter er det alene et krav, at Finansiel Stabilitet A/S har brug for oplysningerne til varetagelse af dets opgaver.

Til nr. 6 (§ 354, stk. 6, nr. 15, i lov om finansiel virksomhed)

I henhold til den gældende § 354, stk. 6, nr. 15, kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til Erhvervs- og Vækstministeriet i sager om behandling af ansøgninger om statsligt kapitalindskud. Ansøgningsprocessen er nu afsluttet, men der kan stadig forekomme drøftelser af håndteringen af sager om statsligt kapitalindskud. For at undgå nogen tvivl eller usikkerhed herom, præciseres det i § 354, stk. 6, nr. 15, i lov om finansiel virksomhed, at denne - udover behandling af ansøgninger om statsligt kapitalindskud - også omfatter drøftelser om håndteringen af sager om statsligt kapitalindskud.

Til nr. 7 (§ 354, stk. 6, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed)

Som en ny bestemmelse indsættes som § 354, stk. 6, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger om forhold som Finanstilsynet bliver bekendt med i forbindelse med tilsynet med de tilsynsbelagte virksomheder til udvalg, grupper eller lignende, som er nedsat af erhvervs- og vækstministeren med henblik på at drøfte håndtering og koordinering af indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet og andre relaterede spørgsmål.

Finanstilsynet kan allerede i et vist omfang videregive oplysninger til erhvervs- og vækstministeren som led i dennes overordnede tilsyn, i henhold til § 354, stk. 6, nr. 3, men tavshedspligten følger oplysningerne i henhold til § 354, stk. 7, hvorfor ministeren ikke frit kan videregive oplysningerne.

Det foreslås med bestemmelsen, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til udvalg, grupper m.v. nedsat af erhvervs- og vækstministeren til brug for drøftelser om krisehåndtering og koordinationen af indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet.

Der skal være tale om formaliseret samarbejde med løbende afholdelse af møder og med faste medlemmer, herunder fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet samt direktions- eller vicedirektionsmedlemmer fra Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank og eksempelvis Finansiel Stabilitet A/S m.v.

Videregivelsen skal ske inden for udvalget, gruppen m.v., og ministeren kan således ikke vælge kun at videregive oplysninger til enkelte medlemmer.

§ 354, stk. 6, nr. 16, omfatter alle finansielle virksomheder reguleret af lov om finansiel virksomhed, da de alle anses for at være af samfundsmæssig betydning.

Til nr. 8 (§ 354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensændring som følge af forslaget om, at indsætte et nyt nummer i § 354, stk. 6, som gør det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om forhold som Finanstilsynet bliver bekendt med i forbindelse med tilsynet med de tilsynsbelagte virksomheder til udvalg, grupper m.v., som er nedsat af erhvervs- og vækstministeren med henblik på at drøfte håndtering og koordinering af indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet og andre relaterede spørgsmål.

Til nr. 9 (§ 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensændring som følge af forslaget om, at indsætte et nyt nummer i § 354, stk. 6, som gør det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om forhold som Finanstilsynet bliver bekendt med i forbindelse med tilsynet med de tilsynsbelagte virksomheder til udvalg, grupper m.v., som er nedsat af erhvervs- og vækstministeren med henblik på at drøfte håndtering og koordinering af indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet og andre relaterede spørgsmål.

Til nr. 10 (§ 354, stk. 11 og 12, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 354, stk. 11 og 12, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensændring som følge af forslaget om, at indsætte et nyt nummer i § 354, stk. 6, som gør det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om forhold som Finanstilsynet bliver bekendt med i forbindelse med tilsynet med de tilsynsbelagte virksomheder til udvalg, grupper m.v., som er nedsat af erhvervs- og vækstministeren med henblik på at drøfte håndtering og koordinering af indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet og andre relaterede spørgsmål.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 84 a, stk. 6, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Efter § 84 a, stk. 6, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v. kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger om et kriseramt aktieselskab til de interessenter, herunder myndigheder, der er involveret i forsøg på at redde et kriseramt aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver. Finanstilsynet kan dermed videregive fortrolige oplysninger til interessenter m.v., som er involveret i drøftelser om en løsning, herunder et potentielt overtagende selskab, myndigheder, relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse interessenter sker som led i den praktiske håndtering af det kriseramte selskab og er afgørende for et hensigtsmæssigt forløb. Der er tale om en tilsvarende bestemmelse som foreslået i § 2, nr. 4. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Det er et krav for anvendelsen af den gældende bestemmelse, at Finanstilsynet skønner, at der består en situation, hvor et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke lever op til eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor selskabet, hvis det ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. Det kan imidlertid være tidskrævende for det potentielt overtagende selskab at få den nødvendige indsigt i og overblik over det nødlidende selskabs engagementer. Kravet om uomgængelighed i den gældende § 84 a, stk. 6, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v. medfører, at det potentielt overtagende selskab først relativt sent i processen kan modtage de relevante fortrolige oplysninger. Dette indebærer en risiko for et uhensigtsmæssigt forløb.

Den danske tavshedspligtsbestemmelse bygger på fællesskabsretlig regulering. Formålet med beskyttelsen, er hensynet til borgerens og selskabets retssikkerhed den grundlæggende interesse borgeren og selskabet har i, at oplysninger om deres private og økonomiske forhold ikke kommer til uvedkommendes kendskab. Derudover er der også et konkurrencehensyn at tage over for selskabet. Hvis Finanstilsynet kan udlevere fortrolige oplysninger på et tidligt stadie, kan der være en risiko for, at Finanstilsynet videregiver fortrolige oplysninger om et selskab, som ikke ender med at blive afviklet. Dette bevirker, at de potentielt overtagende selskaber kommer i besiddelse af fortrolige og konkurrencefølsomme oplysninger om et selskab, som de konkurrerer med.

Det er vurderingen, at hensynet til at forberedelsen af en overtagelse af et nødlidende selskab iværksættes tidligst muligt og hensynet til den finansielle stabilitet medfører, at det vil være hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger på et tidligere tidspunkt end efter den gældende § 84 a, stk. 6, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v. Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen foreslås det derfor, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til et selskab i de situationer, hvor Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren. Dette medfører, at Finanstilsynet bemyndiges til at videregive fortrolige oplysninger til et potentielt overtagende selskab i tilfælde, der kan føre til, at Finanstilsynet kan tilbagekalde tilladelsen.

Med den foreslåede ændring rykkes tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til den i bestemmelsen nævnte personkreds, fra det tidspunkt, hvor selskabet ikke lever op til eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til de forpligtelser, der følger af lovgivningen, og hvor selskabet, hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse, til det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren. Der er ikke herudover tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen. Det er således fortsat en forudsætning for videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne. Det er ikke et krav, at det potentielt overtagende selskab driver virksomhed som nævnt i § 7, stk. 1. Det følger desuden af § 84 a, stk. 7, at modtageren af oplysningerne undergives tavshedspligten i § 84 a, stk. 1. Med »finansielle brancheorganisationer« menes f.eks. Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Realkreditrådet, Realkreditforeningen og InvesteringsForeningsRådet samt andre tilsvarende organisationer, der er eller måtte blive etableret.

Bestemmelsen gør det også muligt for Finanstilsynet f.eks. at videregive fortrolige oplysninger til konkurrencemyndighederne i Danmark. Dette kan ske f.eks. i forbindelse med reglerne om fusionskontrol, hvor der kan være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de implicerede virksomheder til konkurrencemyndighederne. I denne situation er det imidlertid virksomhederne selv, der er ansvarlige for at søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive de relevante, herunder fortrolige, oplysninger.

Til § 4

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, i lov om finansiel stabilitet)

Med den nye formulering af formålsbestemmelsen i § 1, stk. 1, i lov om finansiel stabilitet foreslås indført, at Finansiel Stabilitet A/S kan deltage i den medgiftsordning, der er beskrevet i § 2 i lov om en garantifond for indskydere og investorer, ved at yde en medgift.

Den nye ordning medfører etableringen af model I, hvor der gives mulighed for, at Finansiel Stabilitet A/S kan yde en statslig medgift i det tilfælde, at der er et sundt pengeinstitut, der er villig til at overtage hele det nødlidende pengeinstitut (eksklusive aktiekapital og anden ansvarlig kapital). Det sunde pengeinstitut vil således fremover ud over en medgift fra Garantifonden for Indskydere og Investorer (Fonden) tillige kunne få en statslig medgift fra Finansiel Stabilitet A/S, svarende til et skøn over dividenden på de individuelle statsgarantier efter fuld afvikling efter Bankpakke III, jf. lovforslagets § 4, nr. 8.

Den nye ordning medfører endvidere etableringen af model II, hvor Finansiel Stabilitet A/S kan afvikle den usunde del (den røde del) af et nødlidende pengeinstitut med medgift fra Fonden og indregning af den skønnede dividende på de individuelle statsgarantier, som staten kunne have forventet efter revisorernes endelige opgørelse efter Bankpakke III. Et sundt pengeinstitut overtager den sunde del (den grønne del) af det nødlidende pengeinstitut, uden at udækkede simple kreditorer lider tab, jf. lovforslagets § 4, nr. 8.

Til nr. 2 (§ 6, stk. 2, i lov om finansiel stabilitet)

:Den foreslåede ændring af § 6, stk. 2, indføres med henblik på at sikre løbende fornyelse og kontinuitet i bestyrelsens sammensætning, hvorfor bestyrelsesmedlemmer fremover vælges for ét år ad gangen. Ændringen er i overensstemmelse med den generelle praksis for statslige aktieselskaber og anbefalingerne fra komitéen for god selskabsledelse fra august 2011, hvor der lægges op til, at det øverste ledelsesorgan hvert år bør evaluere sin per­son­sam­men­sætning, med henblik på at øge værdiskabelsen og sikre den nødvendige fornyelse sammenholdt med ønsket om kontinuitet.

Det er væsentligt, at det ved generalforsamlingens valg af bestyrelsesmedlemmer tilstræbes, at den fornødne faglige viden om selskabets opgaver, som er at afvikle nødlidende pengeinstitutter overtaget efter bank­pakkerne og administrere ordningen med individuel statsgaranti, er repræsenteret i bestyrelsen. For samtidig at sikre, at den erfaring og viden, man som bestyrelsesmedlem kommer i besiddelse af, bevares i bestyrelsen, er der hvert år mulighed for forlængelse af posten som bestyrelsesmedlem for endnu et år. Der sættes ingen begrænsninger for, hvor mange gange et bestyrelsesmedlem kan blive genvalgt. Det er således ikke hensigten, at hele bestyrelsen udskiftes hvert år, idet det er væsentligt at bevare opbygget viden og erfaring, men samtidig også give mulighed for, at der løbende kan ske valg af nye bestyrelsesmedlemmer for derigennem at sikre fornyelse.

Ændringen har virkning fra den førstkommende ordinære generalforsamling i Finansiel Stabilitet A/S, idet de nuværende bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget for en 3-årig periode har tilkendegivet frivilligt at være indstillet på at stille deres respektive mandat som bestyrelsesmedlem til rådighed med henblik på et eventuelt genvalg eller udtrædelse af bestyrelsen. De nuværende medlemmer vil således på de kommende ordinære generalforsamlinger kunne vælges for én periode af 1 år ad gangen.

Idet valgperioden således begrænses fra 3 til 1 år, vurderes det ikke længere nødvendigt at fastholde muligheden for at indsætte suppleanter i bestyrelsen, jf. stk. 2 i den nugældende lov. Derved skabes der overensstemmelse i forhold til praksis for de øvrige statslige aktieselskaber, hvor der ikke anvendes suppleanter for de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, ligesom anvendelsen af suppleanter heller ikke i nævneværdigt omfang kendes fra private selskaber.

Det foreslås med bestemmelsen i den foreslåede stk. 3, at implementere og videreføre bestemmelserne i akt 17 af 5. november 2009 i lov om finansiel stabilitet.

Efter akt 17 af 5. november 2009 og den efterfølgende tekstanmærkning på tillægsbevillingsloven er erhvervs- og vækstministeren med virkning fra selskabets stiftelse bemyndiget til at skadesløsholde medlemmerne af bestyrelsen for Finansiel Stabilitet A/S for ethvert erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmerne som følge af udøvelsen af deres hverv som bestyrelsesmedlemmer, medmindre der er tale om krav efter dansk ret, der gøres gældende ved en dansk domstol og udgifter til sagsomkostninger m.v. i forbindelse med retssager, hvor bestyrelsesmedlemmet er holdt skadesløs. Det foreslås, at denne bemyndigelse fremover videreføres i lov om finansiel stabilitet og ikke i finansloven. Forslaget indebærer ikke nogen udvidelser af bemyndigelsen.

Baggrunden for akt 17 er, at det i forhold til selskabets ledelse - bestyrelse og direktion - som forestår ledelsen af selskabets anliggender og repræsenterer selskabet udadtil er og har været vurderingen, at Finansiel Stabilitet A/S på flere måder adskiller fra andre statslige aktieselskaber.

Finansiel Stabilitet A/S har således efter den generelle statsgaranti haft en forpligtelse til at sikre nødlidende pengeinstitutter ved at overtage aktiver og passiver og garantere for gæld og sikkerhedsstillelse fra disse. Selskabets aktiviteter tager i høj grad udgangspunkt i et bundet mandat, hvor selskabets bestyrelse og direktion ofte under et ikke uvæsentligt tidspres er pålagt at gennemføre finansielle transaktioner.

Finansiel Stabilitet A/S og dets ledelse - bestyrelse og direktion - er som følge af selskabets særlige virksomhed og de lovgivningsmæssigt fastsatte vilkår for udøvelsen af denne virksomhed derfor særligt eksponeret over for erstatningskrav rejst af tredjepart; det gælder også i forhold til søgsmål efter fremmed ret.  Som også anført i akt 17 er det således vurderingen, at risikoen for bestyrelse og direktion er særlig stor, hvis søgsmålet anlægges efter fremmed ret, eller hvis der er tale om krav, der rejses ved udenlandske domstole.

Hertil kommer, at erhvervs- og vækstministeren er bemyndiget til at give afkald på at rejse regreskrav for erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som staten har betalt til tredjemand, omfattet af skadesløsholdelsen for så vidt angår erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som bestyrelsesmedlemmet ikke skulle have afholdt ved dom afsagt af en dansk domstol efter dansk ret.

Endvidere er erhvervs- og vækstministeren bemyndiget til at give afkald på at gøre erstatningskrav gældende over for bestyrelsesmedlemmerne for tab, der er påført staten eller Finansiel Stabilitet A/S, og som overstiger forsikringsdækningen i henhold til bestyrelsesansvarsforsikringen, hvis bestyrelsesmedlemmet alene har udvist simpel uagtsomhed.

Erhvervs- og vækstministeren kan tillige tilslutte sig bestyrelsens beslutning om, at give afkald på at gøre erstatningskrav gældende over for direktionen for tab, der er påført staten eller Finansiel Stabilitet A/S, og som overstiger forsikringsdækningen i henhold til ansvarsforsikringen for direktionen, hvis direktøren alene har udvist simpel uagtsomhed.

Til nr. 3 (§ 16 e, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel stabilitet)

Det foreslås, at det i § 16 e, stk. 2, i lov om finansiel stabilitet præciseres, at datterselskabet tilføres aktiekapital og supplerende kapital fra Finansiel Stabilitet A/S i et omfang, at datterselskabet akkurat opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed under hensyntagen til, at der kan være usikkerhed forbundet med størrelsen af den umiddelbare kapitalisering af datterselskabet.

Datterselskaber til Finansiel Stabilitet A/S må således ikke være overkapitaliseret, men skal alene akkurat opfylde kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed. Dette gælder uanset om datterselskabet har indgået aftale om individuel statsgaranti efter lov nr. 68 af 3. februar 2009 og/eller har fået statslig hybrid kernekapital efter lov nr. 67 af 3. februar 2009.

Præciseringen skyldes, at Kommissionen ikke kan acceptere statsstøtte til datterselskaber til Finansiel Stabilitet A/S, hvis disse er overkapitaliserede.

Til nr. 4 (§ 16 g, stk. 6, i lov om finansiel stabilitet)

Det foreslås med ændringen af § 16 g, stk. 6, i lov om finansiel stabilitet, at de to revisorer, der foretager den endelige vurdering af købesummen suppleres af en kreditsagkyndig. Den kreditsagkyndige udpeges af værdiansættelsesrådet, jf. nærmere § 16 g, stk. 9.

Til nr. 5(§ 16 g, stk. 9, i lov om finansiel stabilitet)

Det foreslås med ændringen af § 16 g, stk. 9, i lov om finansiel stabilitet, at aktivernes værdi fastsættes endeligt af to revisorer udpeget af Finansiel Stabilitet A/S, Garantifonden for Indskydere og Investorer og det nødlidende pengeinstitut i fællesskab, og én kreditsagkyndig udpeget af værdiansættelsesrådet.

Tidligere foretoges værdiansættelsen af to revisorer udpeget af FSR - Danske Revisorer.

Kompetencen til at udpege revisorerne foreslås flyttet til de tre primære interessenter i værdiansættelsen, som dermed får en bedre styring og indsigt hermed. For det nødlidende pengeinstitut vil det typisk være kurator, der deltager i udpegningen.

Såfremt parterne ikke kan blive enige om udpegningen af den ene eller begge revisorer, anmoder de FSR - Danske Revisorer om at udpege revisoren hhv. revisorerne.

Den kreditsagkyndige, der med den foreslåede ændring skal bistå revisorerne, vil alene skulle forholde sig til vurderingen af de enkelte lån.

Bemærkningerne til bestemmelsen i lov nr. 721 af 25. juni 2010 videreføres i øvrigt.

Til nr. 6 (§ 16 g, stk. 10, i lov om finansiel stabilitet)

Erfaringerne fra anvendelse af Bankpakke III viser, at der er behov for, at de klageberettigede parter har brug for mere end 2 uger til at vurdere, om revisorernes værdiansættelse skal indbringes for domstolene. Det foreslås derfor med § 16 g, stk. 10, i lov om finansiel stabilitet at sikre de relevante parter tilstrækkelig tid til at foretage vurdering af spørgsmålet om indbringelse for domstolene og derved undgå, at der anlægges sag alene for at undgå at springe fristen for anlæggelse af sag. Fristen foreslås fastsat til 3 måneder.

Til nr. 7 (§ 16 g, stk. 11, i lov om finansiel stabilitet)

Med forslaget til ændring af § 16 g, stk. 11, i lov om finansiel stabilitet vil udgifterne til både revisorerne og den kreditsagkyndige skulle afholdes af datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S.

Bemærkningerne til bestemmelsen i lov nr. 721 af 25. juni 2010 videreføres i øvrigt.

Til nr. 8 (kapitel 4 c og 4 d i lov om finansiel stabilitet)

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16 l, stk. 1, i lov om finansiel stabilitet at hvis et pengeinstitut med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed, ikke længere opfylder betingelserne for at have tilladelse som pengeinstitut, dvs. at instituttet ikke opfylder lovgivningens krav til solvens eller minimumskapital, og hvis der er fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed samt hvis instituttet har truffet beslutning om at ville lade sig afvikle efter reglerne i §§ 16 e-16 i i lov om finansiel stabilitet, jf. § 16 f, stk. 1, skal Finansiel Stabilitet A/S træffe beslutning om, hvorvidt der skal tilføres midler eller stilles garanti til dækning af pengeinstituttets ikke-efterstillede kreditorer i form af en medgift efter model I.

Med forslaget kan Finansiel Stabilitet A/S deltage som et supplement til den medgiftsordning, der blev indført med lov nr. 619 af 14. juni 2011 om indførelse af medgiftsordning for nødlidende pengeinstitutter.

Deltagelse i medgiftsordningen efter model I foreslås alene at blive aktuel i den situation, hvor et pengeinstitut ikke opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, og hvor der ikke er mulighed for at finde en anden markedsmæssig løsning. I den situation kan det nødlidende pengeinstitut beslutte at lade sig afvikle via delvis overtagelse af et andet pengeinstitut og delvis afvikling via et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S. Model I kan alene anvendes i forhold til pengeinstitutter, der ikke er datterselskaber til Finansiel Stabilitet A/S.

Da der er tale om indførelsen af en ordning, der skal dække et instituts underbalance, er det en forudsætning, at instituttet har tabt egenkapitalen. Efter § 247 i lov om finansiel virksomhed har det nødlidende pengeinstituts bestyrelse herefter mulighed for at disponere som part i en salgsproces, hvor alternativet vil være afvikling via afviklingsordningen i Bankpakke III (eller konkurs). Det er således det nødlidende pengeinstituts beslutning og ansvar, om det vil vælge at indgå i en medgiftsløsning i forhold til valg af afvikling efter §§ 16 e-16 i eller eventuelt konkurs. Såfremt det nødlidende pengeinstitut træffer beslutning om, at det ønsker at indgå en overdragelsesaftale med et andet pengeinstitut, der er indstillet på at overtage det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver mod en medgift hertil, skal der indgås en betinget aftale herom. Aftalen skal være uigenkaldelig for det overtagende institut.

Finansiel Stabilitet A/S træffer afgørelse om, hvorvidt Finansiel Stabilitet A/S vil medvirke til en afvikling af det nødlidende pengeinstitut ved at tildele medgift. Beslutningen træffes i overensstemmelse med stk. 2 og kan alene træffes, hvis det i det konkrete tilfælde må anses som mest økonomisk fordelagtigt for staten at tilføre midler eller stille garanti til dækning af instituttets ikke-efterstillede kreditorer eller gennemføre afvikling i overensstemmelse med reglerne i §§ 16 e - 16 i, i lov om finansiel stabilitet. Medgiften vil derfor maksimalt kunne svare til et skøn over dividenden på de individuelle statsgarantier efter fuld afvikling efter Bankpakke III.

For at vurdere, om grundlaget for anvendelsen af model I er til stede, skal der udarbejdes et skøn for det tab, som staten ville få på de individuelle statsgarantier tildelt pengeinstituttet efter en fuld afvikling af instituttet efter Bankpakke III. Skønnet medtager således ikke det eventuelle tab, staten måtte få som långiver af hybrid kernekapital og/eller aktionær i selskabet, idet statens tab under disse ordninger må formodes at være det samme, uanset om afviklingen sker efter Bankpakke III eller IV.

I praksis vil værdien af aktiverne og de simple ikke-efterstillede forpligtelser blive opgjort til dagsværdier og ikke som i den foreløbige Bankpakke III-opgørelse, jf. § 16 g, stk. 3, til umiddelbare overdragelsesværdier inklusive en mellemregning.

Dagsværdien af aktiverne betyder, at disse opgøres til den værdi, de forventeligt kan afhændes til pr. overdragelsesdatoen under hensyn til goodwill og andre immaterielle værdier og med fradrag af omkostninger ved en afhændelse.

I praksis vil det betyde, at der skal foretages følgende reguleringer i forhold til udvalgte balanceposter i overensstemmelse med bilag 1.

   
Udvalgte balance poster Bankpakke III
 
Foreløbig og endelig
Fuld afvikling
Goodwill ved salg af grøn bank
-
DV
Likvider
  
 
UOV
DV
Tilgodehavender kreditinstitutter
UOV
DV
Udlån
  
 
UOV
DV
Aktier og obligationer
  
 
UOV
DV
Øvrige aktiver
  
 
UOV
DV
Tvister
  
 
FSV
DV
Medarbejderforpligtelser
  
 
FSV
DV
Andre hensatte forpligtelser
  
 
FSV
DV
Garantier m.v.
  
 
FSV
DV


DV = Dagsværdi, FSV = Forsigtigt skønnet værdi, UOV = Umiddelbart overdragelsesværdi


Som det fremgår af ovenstående skal der fremover ikke tages højde for en mellemregning grundet den præklusive proklama. Den dividende, der fremkommer på basis af dagsværdi-opgørelsen (og som er et skøn for dividenden efter fuld afvikling efter Bankpakke III) vil være højere end den foreløbige dividende efter Bankpakke III, jf. § 16 g, stk. 3. Et skøn over dividenden til staten efter fuld afvikling efter Bankpakke III vil således kunne opgøres som (100 fratrukket dividende opgjort efter dagsværdi-opgørelsen) multipliceret med størrelsen af de statsgaranterede lån. Dette beløb fastlægger den maksimale medgift, som staten kan give under medgiftsordningens model I.

Skønnet for dividenden efter fuld afvikling efter Bankpakke III vil være forbundet med betydelig usikkerhed, idet værdien af aktiverne og de simple ikke-efterstillede forpligtelser ved en afvikling efter Bankpakke III skal opgøres på ganske få dage og med ufuldstændig viden om engagementernes fremtidige udvikling.

Som det også er beskrevet i bilag 1 til den politiske aftale af 25. august 2011, der ligger til grund for aktstykke 181 af 7. september 2011, kunne et eksempel på Finansiel Stabilitet A/S' værdiansættelse af aktiver og passiver ved antagelse af umiddelbar overdragelse i et nødlidende pengeinstitut være følgende:

         
Aktiver
mia.kr.
 
Passiver
mia.kr.
Udlån
7,5
 
IGF-dækkede indskud
Statsgar. Lån
Udækkede krav
Ansvarlig kapital
5
4
1
0
Total
7,5
  
10
     


På baggrund af denne værdiansættelse vil dividenden efter fuld afvikling efter Bankpakke III udgøre 75 pct., hvorefter det såkaldte haircut udgør 25 pct. I så fald ville Finansiel Stabilitet A/S' tab udgøre 1 mia. kr. (25 pct. af lån på 4 mia. kr. med individuel statsgaranti). Da staten således ikke må stilles dårligere i relation til de individuelle statsgarantier end ved en afvikling efter Bankpakke III, vil dette udgøre "loftet" for Finansiel Stabilitet A/S' vurdering af, om det vil være muligt at deltage i en løsning efter model I.

Forinden en deltagelse i en løsning efter model I skal Finansiel Stabilitet A/S vurdere, om der er tale om en holdbar forretningsmodel, der sikrer, at det overtagende institut også på længere sigt vil kunne overleve efter overtagelsen og håndtere det nødlidende institut. I den forbindelse kan der lægges vægt på Finanstilsynets vurdering af løsningen som værende holdbar, og om Finanstilsynet dermed vil godkende overdragelsen af det nødlidende pengeinstitut til det overtagende pengeinstitut. Finansiel Stabilitet A/S' vurdering heraf forventes at foregå over ganske kort tid og forventes derfor at være baseret på en her og nu vurdering ud fra de oplysninger, som det overtagende institut selv har tilvejebragt. Der forventes således alene en vurdering ud fra de oplysninger, der er mulige at fremskaffe givet den korte tidshorisont. Salget skal ske i overensstemmelse med § 16 k, stk. 2 og stk. 3.

Efter stk. 3 skal Finansiel Stabilitet A/S betinge medgiften af, at der efterfølgende finder en efterregulering af medgiften sted ("earn out"). Dette skal ske, hvis det 3 år efter overtagelsen viser sig, at overtagelsen af det nødlidende institut giver mere end forventede gevinster til det overtagende institut. Efterreguleringen vil basere sig på en værdiansættelse af de største engagementer i det nødlidende pengeinstitut, dels ved overtagelsen, dels 3 år derefter, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 16 m, stk. 2.

Efter bestemmelsen i det foreslåede stk. 4 er Finansiel Stabilitet A/S afskåret fra at træffe beslutning om at tilføre midler eller stille garanti til dækning af det nødlidende pengeinstituttets aktie-, garanti- eller andelskapital og anden efterstillet kapital, jf. bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2011 om opgørelse af basiskapital.

Det er efter stk. 5 Finansiel Stabilitet A/S, der afholder egne omkostninger forbundet med selve medgiften. Dette kan ske via statens genudlånsordning eller også via en anden finansiering, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. I relation til bl.a. planlægning og udførelse af evt. udbud og indgåelse af den betingede overdragelsesaftale vil det være omkostninger, som Indskydergarantifonden og Finansiel Stabilitet A/S i fællesskab skal honorere, baseret på kravenes forholdsmæssige størrelse.

Omkostninger til medgift, der vedrører det nødlidende pengeinstituts udtrædelse af aftale med en datacentral i forbindelse med overdragelse, skal afholdes af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. forslagets § 1, nr. 8 (§ 7 a, stk. 3, i lov om en garantifond for indskydere og investorer).

Med udtrædelse af en aftale med en datacentral menes alle de aftaler, der er indgået mellem det nødlidende pengeinstitut om drift af it-systemer mv.

Forslaget har den konsekvens, at alle bydere på det nødlidende institut bliver stillet lige i en budproces. Pengeinstitutternes it-systemer køres i dag via en egen platform eller via forskellige eksterne udbydere. Hvis et pengeinstitut ønsker at overtage det nødlidende pengeinstitut, og institutterne benytter forskellige it-platforme, skal det nødlidende pengeinstitut have opsagt sin privatretlige kontrakt med it-udbyderen, for at der kan være synergi i en overtagelse. Da der kan være betydelige omkostninger forbundet med sådan en førtidig opsigelse, og da sådanne omkostninger skal tages i betragtning i forbindelse med afgivelse af et overtagelsestilbud, kan det betyde, at interesserede overtagende bydere stilles forskelligt alt efter, hvilken it-platform de benytter.

For at kunne eliminere denne forskel foreslås, at pengeinstitutterne ved afgivelse af deres bud skal se bort fra den omkostning, der er forbundet med udtrædelse fra en datacentral. Omkostningen vil herefter blive afholdt separat af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. forslagets § 1, nr. 8.

Af forslagets § 16 m, stk. 1, fremgår, at Finansiel Stabilitet A/S efter model I fastsætter medgiftens størrelse efter samme værdiansættelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver, som Fonden anvender ved fastsættelse af medgift, jf. § 5, stk. 8, i lov om en garantifond for indskydere og investorer. Derved må staten økonomisk set ikke blive stillet dårligere ved anvendelsen af model I, end hvis pengeinstituttet var blevet afviklet via Bankpakke III.

Hvis Finansiel Stabilitet A/S har værdiansat aktiver og passiver ved antagelse af umiddelbar overdragelse i et nødlidende pengeinstitut efter eksemplet til § 16 l, stk. 1 kan følgende opstilles:

         
Aktiver
mia.kr.
 
Passiver
mia.kr.
Udlån
7,5
 
IGF-dækkede indskud
Statsgar. Lån
Udækkede krav
Ansvarlig kapital
5
4
1
0
Total
7,5
  
10
     


På baggrund af denne værdiansættelse vil dividenden skønsmæssigt udgøre 75 pct. hvorefter det såkaldte haircut vil udgøre 25 pct. I så fald ville tabet på de individuelle statsgarantier udgøre 1 mia. kr. (25 pct. af lån på 4 mia. kr. med individuel statsgaranti). Såfremt Finansiel Stabilitet A/S vurderer, at tabet med en ordentlig og redelig afvikling af engagementerne alene vil udgøre 22,5 pct. af de individuelle statsgarantier, svarende til en dividende på basis af dagsværdi-opgørelsen på 77,5 pct., vil Finansiel Stabilitet A/S kunne tilbyde en medgift på op til 900 mio. kr. (22,5 pct. af 4 mia. kr.).

Den statslige medgift må dog ikke udgøre en større andel af de individuelle statsgarantier i det nødlidende institut end den andel Indskydergarantifondens medgift i regi af pengeinstitutafdelingen udgør af de af indskydergarantiordningen dækkede indskud i det nødlidende institut.

Efter den foreslåede stk. 2 skal der ske en efterregulering af medgiften baseret på en værdiansættelse af de største engagementer i det nødlidende pengeinstitut.

Antallet af store engagementer, der gennemgås og værdiansættes i forbindelse med fastsættelse af medgift, afhænger af det nødlidende pengeinstituts størrelse og kompleksitet. Finansiel Stabilitet A/S skal som et minimum gennemgå de 20 største engagementer, men skal bestræbe sig på at nå over halvdelen.

Det forventes, at det nødlidende pengeinstituts dårligere engagementer typisk vil være koncentreret blandt instituttets største engagementer. Det er samtidig disse engagementer, der er sværest at værdiansætte, og hvor der er størst risiko for, at værdiansættelsen er for lav. Hvis der er en mulighed for gevinst, vil langt den største del således være knyttet til værdien af disse engagementer.

Værdiansættelsen af de største engagementer betragtes som den pris, hvortil overtagelsen af de pågældende engagementer sker. 3 år efter overtagelsen af det nødlidende pengeinstitut skal Finansiel Stabilitet A/S, det overtagende institut og to revisorer udpeget af Finansiel Stabilitet A/S og det overtagende institut i samarbejde gennemgå og værdiansætte de pågældende engagementer. Dette er de relevante parter for udpegningen, eftersom efterreguleringen alene vedrører Finansiel Stabilitet A/S og det overtagende institut. Hvis nogle af engagementerne er enten solgt eller lukket i den mellemliggende periode, vil de indgå i den nye værdiansættelse med henholdsvis salgsværdi og realisationsværdi. Hvis de to parter ikke kan opnå enighed om udpegningen af en eller begge revisorer, anmoder de FSR - Danske Revisorer om at forestå udpegningen af revisoren hhv. revisorerne.

Værdiansættelsen af engagementerne efter 3 år skal ske til dagsværdi. I praksis kan efterreguleringen ske på basis af det halv- eller helårsregnskab, som det overtagende institut første gang udarbejder efter, at der er gået tre år fra overtagelsen af det nødlidende institut.

Såfremt værdien af engagementerne er steget med mere end 10 pct., efterreguleres medgiften ved, at halvdelen af værdistigningen over 10 pct. skal tilbagebetales til Finansiel Stabilitet A/S. Tilbagebetalingen vil dog aldrig kunne overstige den medgift, som det overtagende institut har modtaget ved overtagelsen af det nødlidende pengeinstitut.

Efter forslagets § 16 n, stk. 1, kan Finansiel Stabilitet A/S beslutte at medvirke til en afvikling af et institut ved selv at overtage og dække pengeinstituttets samtlige ikke-efterstillede kreditorer, hvis pengeinstituttet med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed ikke længere opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, og hvis der er fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed samt hvis instituttet har iværksat de foranstaltninger, der skal til for at ville lade sig afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet (medgift efter model II).

Med forslaget kan Finansiel Stabilitet A/S på den måde deltage i den medgiftsordning, der blev indført med lov nr. 619 af 14. juni 2011 om indførelse af medgiftsordning for nødlidende pengeinstitutter, jf. ovenfor.

Deltagelse i medgiftsordningen efter model II foreslås alene at blive aktuel i den situation, hvor et pengeinstitut ikke opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, og hvor der ikke er mulighed for at finde en anden markedsmæssig løsning. I den situation kan det nødlidende pengeinstitut beslutte at lade sig afvikle via delvis overtagelse af et andet pengeinstitut og delvis afvikling via et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S.

Da der er tale om indførelsen af en ordning, der skal dække et instituts underbalance, er det givet, at instituttet har tabt egenkapitalen. Efter § 247 i lov om finansiel virksomhed har det nødlidende pengeinstituts bestyrelse herefter mulighed for at disponere som part i en salgsproces, hvor alternativet vil være afvikling via afviklingsordningen i Bankpakke III (eller konkurs).

Det er således det nødlidende pengeinstituts beslutning og ansvar, om det vil vælge at indgå i en medgiftsløsning i forhold til valg af afvikling efter §§ 16 e-16 i eller eventuelt konkurs. Såfremt det nødlidende pengeinstitut træffer beslutning om, at det ønsker at indgå i en afvikling efter medgiftsordningens model II skal instituttet lade sig overdrage til Finansiel Stabilitet A/S.

Finansiel Stabilitet A/S skal afvikle nødlidende pengeinstitutter efter denne ordning i overensstemmelse med § 16 e, stk. 4, i lov om finansiel stabilitet.

Det er efter forslagets stk. 2 et krav for anvendelsen af ordningen, at der i umiddelbar forlængelse af Finansiel Stabilitet A/S' overtagelse af hele det nødlidende institut, kan indgås aftale om at sælge den sunde del (den grønne del) af det nødlidende institut (både aktiver og passiver og som et minimum alle engagementer med privatkunder) - dvs. at der efter nr. 1 skal foreligge et bindende forhåndstilsagn i form af et tilbud om overtagelse. Finansiel Stabilitet A/S videresælger således med det samme den grønne del til køberen, mens den røde del, herunder lån optaget med individuel statsgaranti, forbliver i Finansiel Stabilitet A/S. Finansiel Stabilitet A/S modtager medgift fra Indskydergarantifonden, jf. nr. 2 i henhold til medgiftsordningen efter § 2 i lov om en garantifond for indskydere og investorer. Salget skal ske under iagttagelse af § 16 k, stk. 3.

Finansiel Stabilitet A/S træffer afgørelse om, hvorvidt Finansiel Stabilitet A/S vil medvirke til en afvikling af det nødlidende pengeinstitut ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af instituttets ikke-efterstillede kreditorer. Finansiel Stabilitet A/S kan medvirke til en løsning efter model II, jf. nr. 3 hvis Finansiel Stabilitet A/S i det konkrete tilfælde vurderer, at det ikke stiller staten økonomisk dårligere, end tilfældet ville være, hvis Finansiel Stabilitet A/S skulle håndtere det nødlidende pengeinstitut ved afvikling i overensstemmelse med reglerne i §§ 16 e-16 i i lov om finansiel stabilitet. Ved denne vurdering skal der tages udgangspunkt i skøn over værdierne af aktiver og passiver efter fuld afvikling efter Bankpakke III samt en forventet merværdi, der indregnes som fx sparede omkostninger sammenholdt med en afvikling efter Bankpakke III.

I praksis vil det betyde, at der skal foretages reguleringer i forhold til udvalgte balanceposter, jf. opgørelsen under bemærkningerne til § 16 l, stk. 1.

Skønnet for dividenden efter fuld afvikling samt den endelige dividende vil være forbundet med betydelig usikkerhed, idet værdien af aktiverne og de simple ikke-efterstillede forpligtelser ved en afvikling efter Bankpakke III skal opgøres på ganske få dage og med ufuldstændig viden om engagementernes fremtidige udvikling.

Såfremt den efterfølgende afvikling i det dertil oprettede datterselskab af den røde del tillagt medgiften fra Indskydergarantifonden (svarende til model I), den statslige medgift og indtægten ved salg af den grønne del ikke forventes at resultere i et tab, er betingelsen for at anvende model II opfyldt.

Statens tab i model II vil således maksimalt kunne svare til den foreløbige dividende, jf. § 16 g, stk. 3, men vil forventeligt svare til den dividende, der fremkommer på basis af dagsværdiopgørelsen i overensstemmelse med kravet om, at statens deltagelse afhænger af, at staten økonomisk set ikke bliver stillet dårligere ved anvendelsen af model II, end hvis pengeinstituttet var blevet afviklet via Bankpakke III.

Skulle der være tilfælde, hvor Indskydergarantifonden vil kunne stille en tabskaution med udgangspunkt i dividenden efter fuld afvikling, vil den statslige medgift af Finansiel Stabilitet A/S tilsvarende skulle opgøres på baggrund af dividenden efter fuld afvikling.

Endvidere skal Finansiel Stabilitet A/S efter nr. 4 vurdere, at der er tale om en holdbar forretningsmodel, der sikrer, at det overtagende institut også på længere sigt vil kunne håndtere det nødlidende institut. I den forbindelse kan der lægges vægt på Finanstilsynets vurdering af løsningen som værende holdbar, og om Finanstilsynet dermed vil godkende overdragelsen af det nødlidende pengeinstitut til det overtagende pengeinstitut. Finansiel Stabilitet A/S' vurdering heraf forventes at foregå over ganske kort tid og forventes derfor at være baseret på en her og nu vurdering ud fra de oplysninger, som det overtagende institut selv har tilvejebragt. Der forventes således alene en vurdering ud fra de oplysninger, der er mulige at fremskaffe givet den korte tidshorisont. Tildelingen af medgift skal endvidere ske på vilkår om en efterfølgende godkendelse af overtagelsen fra de relevante myndigheder.

Desuden må den statslige medgift efter nr. 5 ikke udgøre en større andel af de individuelle statsgarantier i det nødlidende pengeinstitut, end den andel, som medgiften fra Garantifonden for indskydere og investorer udgør af Fondens dækkede indskud i det nødlidende pengeinstitut.

Forslagets stk. 3 indebærer, at Finansiel Stabilitet A/S' overtagelse af et nødlidende pengeinstitut efter model II formelt set sker efter de samme retningslinjer som de, der gælder for afvikling efter kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet. Finansiel Stabilitet A/S skal således stifte og kapitalisere et nyt datterselskab, der overtager det nødlidende pengeinstituts samtlige ikke-efterstillede kreditorer. Datterselskabet tilføres aktiekapital og supplerende kapital fra Finansiel Stabilitet A/S, således at datterselskabet akkurat opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed og dermed ikke er overkapitaliseret. Samtidig kan Finansiel Stabilitet A/S tildele datterselskabet en likviditetsramme, således at datterselskabet kan finansiere overtagelsen og opfylde kravene i lov om finansiel stabilitet.

Efter bestemmelsen i det foreslåede stk. 4 er Finansiel Stabilitet A/S afskåret fra at træffe beslutning om at tilføre midler eller stille garanti til dækning af det nødlidende pengeinstituttets aktie-, garanti- eller andelskapital og anden efterstillet kapital, jf. bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2011 om opgørelse af basiskapital.

Det er efter stk. 5 Finansiel Stabilitet A/S, der afholder egne omkostninger forbundet med selve medgiften. Dette kan ske via statens genudlånsordning eller via anden finansiering, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. I relation til bl.a. planlægning og udførelse af evt. udbud og indgåelse af den betingede overdragelsesaftale vil det være omkostninger, som Indskydergarantifonden og Finansiel Stabilitet A/S i fællesskab skal honorere, baseret på kravenes forholdsmæssige størrelse.

Omkostninger til medgift, der vedrører det nødlidende pengeinstituts udtrædelse af aftale med en datacentral i forbindelse med overdragelse, skal afholdes af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. forslagets § 1 nr. 8 (§ 7 a, stk. 3, i lov om en garantifond for indskydere og investorer).

Med udtrædelse af en aftale med en datacentral menes alle de aftaler, der er indgået mellem det nødlidende pengeinstitut om drift af it-systemer mv.

Forslaget har den konsekvens, at alle bydere på det nødlidende institut bliver stillet lige i en budproces. Pengeinstitutternes it-systemer køres i dag via en egen platform eller via forskellige eksterne udbydere. Hvis et pengeinstitut ønsker at overtage det nødlidende pengeinstitut, og institutterne benytter forskellige it-platforme, skal det nødlidende pengeinstitut have opsagt sin privatretlige kontrakt med it-udbyderen, for at der kan være synergi i en overtagelse. Da der kan være betydelige omkostninger forbundet med sådan en førtidig opsigelse, og da sådanne omkostninger skal tages i betragtning i forbindelse med afgivelse af et overtagelsestilbud, kan det betyde, at interesserede overtagende bydere stilles forskelligt alt efter, hvilken it-platform de benytter.

For at kunne eliminere denne forskel foreslås, at pengeinstitutterne ved afgivelse af deres bud skal se bort fra den omkostning, der er forbundet med udtrædelse fra en datacentral. Omkostningen vil herefter blive afholdt separat af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. forslagets § 1 nr. 8 (§ 7 a, stk. 3 i lov om en garantifond for indskydere og investorer).

I forhold til forslagets § 16 n, stk. 5, er det dog forventningen, at det under anvendelsen af model II vil være Finansiel Stabilitet A/S, der skal have godtgjort evt. omkostninger i forbindelse med det nødlidende pengeinstituts udtrædelse af aftaler med en datacentral. Finansiel Stabilitet A/S vil få omkostningerne godtgjort, hvis et overtagende pengeinstitut alene køber dele af det nødlidende pengeinstitut (den grønne del), og dermed ikke indtræder i forpligtelser, som det nødlidende pengeinstitut måtte have over for datacentraler.

Efter forslagets § 16 o skal medgiftens størrelse efter medgiftsordningens model II fastsættes efter samme værdiansættelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver, som Fonden anvender ved fastsættelse af medgift, jf. § 5, stk. 8, i lov om en garantifond for indskydere og investorer, dog således at der ved fastsættelsen af medgift efter model II tages højde for aktivernes endelige værdiansættelse efter § 16 g, stk. 9 (som er revisorernes fastsættelse af aktivernes endelige værdi efter Bankpakke III).

Medgiften efter model II fastsættes således under hensyntagen til den tabskaution, som stilles af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. § 2 a i lov om en garantifond for indskydere og investorer samt forslagets § 1, nr. 5, og § 2 a, stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere og investorer, og adskiller sig derved (umiddelbart) fra medgiften fastsat i model I.

Dividenden vil derved typisk være lavere end den skønnede dividende efter fuld afvikling efter Bankpakke III, da revisorernes opgørelse af engagementernes værdi er baseret på en umiddelbar overdragelsesværdi, som normalt vil give en lavere værdi for engagementet end en mere rolig afvikling.

Hvis det antages, at en foreløbig dividende efter en Bankpakke III-løsning, jf. § 16 g, stk. 3 udgør 80 pct. og at den endelige dividende, som efter Bankpakke III, jf. § 16 g, stk. 9, skulle have været opgjort af revisorerne hurtigst muligt efter udløbet af det præklusive proklama på 3 måneder, fastsættes til at udgøre 85 pct., og hvis det samtidig antages, at det statsgaranterede lån udgør 4 mia. kr., så vil Finansiel Stabilitet A/S kunne tilbyde en medgift på op til (20 pct. af 4 mia. kr.) 800 mio. kr.

Det betyder, at en beregning af størrelsen på medgiften forudsætter, at Finansiel Stabilitet A/S værdiansætter aktiver og passiver ved antagelse af umiddelbar overdragelse i et nødlidende pengeinstitut efter § 16 g, stk. 3, jf. stk. 9. Medgiftens størrelse vil således maksimalt kunne tilbyde en medgift på et beløb svarende til et skøn over den dividende på de individuelle statsgarantier, som revisorerne ville have beregnet ved en fastsættelse af den endelige værdi under Bankpakke III, jf. § 16 g, stk. 9 i lov om finansiel stabilitet. Det betyder, at størrelsen på medgiften fastsættes som et skøn baseret på den dividende, som revisorerne ville være kommet frem til under Bankpakke III efter udløbet af 3 måneder efter overdragelsen.

Forslagets § 16 p, stk. 1, medfører, at datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S skal gennemføre et præklusivt proklama. Med bestemmelsen prækluderes alle krav, der enten ikke tidligere har været rejst mod det nødlidende pengeinstitut eller er blevet afvist af det nødlidende pengeinstitut, og som ikke er anmeldt inden 3 måneder efter bekendtgørelsen. Den foreslåede bestemmelse har den fordel, at der ikke skal tages højde for, at der efter 3 måneder fra proklamaet kan være yderlige krav mod pengeinstituttet.

Muligheden for anvendelse af model II er tæt forbundet med vurderingen af aktiver og passiverne i henhold til en Bankpakke III på tidspunktet for overtagelsen, idet tabet ikke må blive større end ved anvendelse af Bankpakke III, hvor der jo er mulighed for at udstede et præklusivt proklama. En sammenligning af disse modeller nødvendiggør derfor, udover at aktiver og passiver opgøres på et ensartet grundlag, at forudsætningerne for beregningerne er ens, herunder at der udstedes et præklusivt proklama.

Hvis det ikke er muligt at udstede et præklusivt proklama ved anvendelsen af model II vil forudsætningerne ikke være de samme for beregningerne, og der vil være en risiko for, at der i beregningerne vil skulle foretages en reservation for dette forhold med den virkning, at omkostningerne ved anvendelsen af model II vil kunne blive større end ved anvendelse af Bankpakke III.

Kreditorer der, efter overdragelsen af et nødlidende pengeinstitut til et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S, indbringer krav mod det nødlidende pengeinstitut som følge af f.eks. dårlig eller uhensigtsmæssig rådgivning, foreslås at ville blive behandlet som de øvrige kreditorer, hvis kravet er anmeldt til datterselskabet inden 3 måneder. Det betyder, at datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S skal stille disse simple kreditorer på lige fod med de øvrige simple kreditorer, men ikke før kravet er efterprøvet.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S straks efter overdragelsen og fastsættelsen af den foreløbige overdragelsessum anmelde en bekendtgørelsestekst til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system med opfordring til enhver, der har fordring eller andet krav mod det nødlidende pengeinstitut, til at anmelde deres krav til datterselskabet inden 3 måneder efter bekendtgørelsen. Har det nødlidende pengeinstitut filialer i andre lande, kan der via medierne i de pågældende lande gøres opmærksom på proklamaet.

Når særlige forhold taler derfor, skal datterselskabet efter forslaget sørge for, at bekendtgørelsen desuden optages i de medier, som forbrugerne må forventes at orientere sig i. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor et nødlidende pengeinstitut er forankret i et lokalområde, og hvor der eksisterer et lokalblad, der postomdeles i området eller er offentligt tilgængeligt gennem andet medie. Datterselskabet vil herefter skulle optage bekendtgørelsen i dette blad eller medie.

Udover at datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S skal anmelde en bekendtgørelse om præklusivt proklama, så har datterselskabet også ret og pligt til at anmelde bekendtgørelsesteksten til offentliggørelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på det nødlidende pengeinstitut. Dette vil sikre, at det præklusive proklama fremgår, hvis der laves en søgning på det nødlidende pengeinstitut i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens system.

På trods af at Finansiel Stabilitet A/S's datterselskaber ikke er omfattet af oplysningsforpligtelser for statslige aktieselskaber i lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber, så vurderes det hensigtsmæssigt, at datterselskaberne i det hele gennemfører de registreringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, som følger af lovens bestemmelser om oplysningsforpligtelser.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal bekendtgørelsen indeholde oplysning om:

1) det nødlidende pengeinstituts navn, tidligere navne, adresse og CVR. -nr.,

2) en person, til hvem anmeldelse skal ske, og

3) retsvirkningerne af for sen anmeldelse efter stk. 3.



Det fremgår af den foreslåede stk. 3 at anmeldes en fordring ikke inden 3 måneder fra bekendtgørelsen er indrykket, jf. stk. 1, så bortfalder kreditorernes ret til dækning fra datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S. Uanmeldte krav efter fristens udløb består dog således fortsat i det nødlidende pengeinstitut.

Kreditorer, der efter overdragelsen af et nødlidende pengeinstituts virksomhed til et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S, indbringer krav mod det nødlidende pengeinstitut som følge af f.eks. dårlig eller uhensigtsmæssig rådgivning, vil kunne opnå den samme dækning som de kreditorer, der er overført til et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S, hvis kravet er anmeldt til datterselskabet inden 3 måneder. Det betyder, at datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S skal overtage disse krav på samme vis som dem datterselskabet i øvrigt har overtaget.

Af den foreslåede stk. 4 fremgår, at ensartede krav, som fremsættes på vegne af flere personer, kan behandles under et gruppesøgsmål efter reglerne i Retsplejeloven. Med den foreslåede bestemmelse kan grupperepræsentanten på gruppens vegne anmelde gruppens krav under et, selvom gruppen er ukendt på tidspunktet for anmeldelsen. Hermed bliver retsstillingen ens for alle, som tilmelder sig gruppesøgsmålet. Det er en betingelse for anmeldelsen, at sagen er anlagt ved domstolene, og at retten har udpeget en grupperepræsentant efter Retsplejelovens § 254 e.

Til § 5

Til nr. 1 (§ 7 B, stk. 2, 2. pkt., i ligningsloven).

Det foreslås med ændringen af § 7 B, stk. 2, 2. pkt., i ligningsloven, at medgift der udbetales i medfør af lov om finansiel stabilitet § 16 l (model I), ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Model I omhandler det tilfælde, hvor et sundt pengeinstitut overtager hele det nødlidende pengeinstitut. Medgift, der udbetales fra Garantifonden for Indskydere og Investorer, er omfattet af de gældende regler om fritagelse for indkomstbeskatning af medgift, jf. ligningslovens § 7 B, stk. 2, 2. pkt.

Der har ikke hidtil været mulighed for udbetaling af statslig medgift ved en sådan ordning. Ved lov nr. 1061 af 22. november 2011 blev der indført en mulighed for, at Garantifonden for Indskydere og Investorer via afviklingsafdelingen har mulighed for at stille tabskaution i forbindelse med håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den udvidede medgiftsordning model II, som denne er beskrevet i akt nr. 181 af 7. september 2011, samt en skattefritagelse af medgift, der ydes efter denne model. Det foreslås derfor, at statslig medgift, der udbetales i forbindelse med ordninger efter model I, på samme måde som i ordninger efter model II ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås endvidere, at medgift, der udbetales i medfør af lov om finansiel stabilitet § 16 n (model II), heller ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Model II omhandler det tilfælde, hvor et sundt pengeinstitut overtager den sunde del af et nødlidende pengeinstitut, og den usunde del afvikles at et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S. Der er tale om en ændring af redaktionel karakter, idet medgift, der udbetales efter denne ordning allerede er omfattet at skattefritagelsen i ligningslovens § 7 B, stk. 2, der henviser til medgift, der udbetales i medfør af akt nr. 181 af 7. september 2011, model II. Denne henvisning ændres til en henvisning til § 16 n i lov om finansiel stabilitet.

For begge modeller gælder, at skattefritagelsen kun omfatter den medgift, der udbetales i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 16 l, stk. 1, og § 16 n, stk. 1, i lov om finansiel stabilitet. Beløb, der udbetales til dækning af omkostninger forbundet med instituttets udtrædelse af aftale med en datacentral, skal medregnes til den skattepligtige indkomst. De afholdte omkostninger kan efter en konkret vurdering være fradragsberettigede som en driftsomkostning.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 30. marts 2012.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte lovens ikrafttrædelsestidspunkt, for så vidt angår de dele af loven der handler om medgiftsordningen. Samtidig gives der mulighed for at ændringerne i lov om en garantifond for indskydere og investorer kan sættes i kraft på andre tidspunkter for Færøerne og Grønland.

Af forslaget til stk. 3, fremgår, hvordan pengeinstitutternes første bidrag efter den nye finansie­ringsform efter lovens ikrafttræden skal opgøres.

Den formue, der allerede måtte være i pengeinstitutafdelingen ved lovens ikrafttrædelse, forbliver i afdelingen, eksklusive indeståender. Pengeinstitutafdelingens eksisterende formue kan være posi­tiv eller negativ. Samtidig med opkrævningen af første bidrag frigives pengeinstitutternes indestå­ender over for pengeinstitutafdelingen.

Den første bidragsbetaling skal gennemføres snarest muligt efter lovens ikrafttræden. Pengeinsti­tutternes første bidrag udgør 2,5 promille af det dækkede nettoindskud opgjort pr. 1. oktober 2011, jf. lovens § 7, stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere og investorer. Der skal dog fore­tages en regulering af første bidrag, som anført nedenfor, idet der i første bidrag skal tages hensyn til pengeinstitutafdelingens eksisterende formue. Første bidrag vedrører perioden fra lovens ikrafttrædelse til ultimo december 2012.

I tilfælde af, at pengeinstitutafdelingens formue ved den første bidragsindbetaling er positiv, redu­ceres pengeinstitutternes første bidrag til pengeinstitutafdelingen. Dette skal medvirke til, at pen­geinstitutafdelingens formue, efter første bidrag, bliver på 2,5 promille af det dækkede nettoind­skud. Med dette tilgodeses pengeinstitutterne således ved betaling af første bidrag med den for­mue, der allerede måtte ligge i pengeinstitutafdelingen. I pengeinstitutafdelingens formue med­regnes posten »Forventet dividende konkursbo«, som opgjort i Fondens årsrapport for 2011.

I tilfælde af, at pengeinstitutafdelingens formue, inklusive »Forventet dividende konkursboer«, ved beregningen af første bidrag, måtte overstige 2,5 promille af de dækkede nettoindskud, som er den foreslåede fremtidige bidragssats, jf. lovens § 7, stk. 1, tilbageføres der ikke midler til pengein­stitutterne. Midlerne forbliver således i afdelingen uden mulighed for, at de efterfølgende bidrag til pengeinstitutafdelingen kan reduceres. Ejerkredsen ændres ikke - pengene bliver i afdelingen og benyttes til samme formål som den fremtidige formue.

I tilfælde af, at pengeinstitutafdelingens formue er negativ ved første bidragsbetaling, vil pengein­stitutternes første bidrag blive tilsvarende forøget efter de hidtil gældende regler, jf. den hidtil gældende § 7, stk. 3. Forøgelsen som følge af en negativ formue, kan således ikke bevirke, at før­ste bidrag kommer til at overstige 2 promille af institutternes samlede indlånsmasse.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at ændringen i lov om en garantifond for indskydere og investorer ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslås endvidere, at ændringerne af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Ændringerne af lov om finansiel stabilitet gælder direkte for Færøerne og Grønland

Med stk. 2 foreslås, at ændringerne af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel og lov om en garantifond for indskydere og investorer ved kongelig anordning kan sættes i kraft helt eller delvis med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af 22. februar 2011, som ændret ved § 30 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 619 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 1061 af 22. november 2011, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Overalt i loven ændres »afviklingsafdelingen« til: »afviklings- og restruktureringsafdelingen«.
   
  
2. Overalt i loven ændres »Afviklingsafdelingen« til: »Afviklings- og restruktureringsafdelingen«.
   
  
3. Overalt i loven ændres »afviklingsafdelingens« til: »afviklings- og restruktureringsafdelingens«.
   
  
4. Overalt i loven ændres »Afviklingsafdelingens« til: »Afviklings- og restruktureringsafdelingens«.
   
§ 2 a. »Overtager et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S et pengeinstituts virksomhed eller dele heraf efter kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet eller efter medgiftsordningens model II som beskrevet i akt nr. 181 af 7. september 2011, skal Fonden via afviklingsafdelingen stille en tabskaution over for Finansiel Stabilitet A/S for Finansiel Stabilitet A/S' kapitalisering af datterselskabet, for Finansiel Stabilitet A/S' tildeling af likviditetsramme til datterselskabet og for eventuelt underskud i Finansiel Stabilitet A/S' datterselskab som følge af afviklingen.«
 
5. § 2 a, stk. 1, affattes således:
»Overtager et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S et pengeinstituts virksomhed eller dele heraf efter kapitel 4 b eller 4 d i lov om finansiel stabilitet, skal Fonden via afviklings- og restruktureringsafdelingen stille en tabskaution over for Finansiel Stabilitet A/S for Finansiel Stabilitet A/S' kapitalisering af datterselskabet, for Finansiel Stabilitet A/S' tildeling af likviditetsramme til datterselskabet og for eventuelt underskud i Finansiel Stabilitet A/S' datterselskab som følge af afviklingen.«
   
§ 5 stk. 1-4 ---
 
6. § 5, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. Afviklingsafdelingen omfatter afvikling efter § 2 a for de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter.
 
»Stk. 5. Afviklings- og restruktureringsafdelingen omfatter afvikling af de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter i henhold til kapitel 4 b-4 d i lov om finansiel stabilitet, samt den i § 2 a nævnte tabskaution, samt restrukturering af disse institutter, der er blevet nødlidende.«
   
  
7. § 7 affattes således:
§ 7. Fondens ordinære formue skal for pengeinstitutafdelingen, realkreditafdelingen og fondsmæglerselskabsafdelingen udgøre mindst 3,2 mia. kr. Afviklingsafdelingens separate formue skal ligeledes udgøre mindst 3,2 mia. kr.
Stk. 2. Efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætter Finanstilsynet regler om institutternes bidrag til Fonden, om minimumskrav til størrelsen af de enkelte afdelingers formue og om de nærmere vilkår for lånoptagelse, jf. § 6, stk. 2. Bidrag fra institutterne skal ske ved indbetaling og indeståelser. Afviklingsafdelingens separate formue består dog alene af indeståelser fra de bidragspligtige institutter.
Stk. 3. Pengeinstitutternes samlede bidrag vedrørende dækkede nettoindskud kan inden for et regnskabsår højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse. Institutternes samlede bidrag til afdelingerne til dækning af midler og værdipapirer, som ikke kan tilbageleveres, samt afdrag på eventuelle lån, som en afdeling har optaget, jf. § 6, stk. 2, kan inden for det enkelte regnskabsår højst udgøre 50 pct. af kravet til størrelsen af en afdelings formue. Pengeinstitutternes samlede bidrag til afviklingsafdelingen i form af indeståelser eller afdrag på lån optaget efter § 6, stk. 3, kan inden for et regnskabsår højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse.
Stk. 4. Institutternes individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i institutternes dækkede nettoindskud, dækkede midler og dækkede værdipapirer. Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler vedrørende beregning af bidrag.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan ændre kravet til størrelsen af Fondens formue i henhold til stk. 1.
 
»§ 7. Pengeinstitutternes samlede årlige bidrag til pengeinstitutafdelingen skal udgøre 2,5 promille af de dækkede nettoindskud opgjort pr. 1. oktober det foregående år, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Hvis formuen i pengeinstitutafdelingen overstiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud, ophører pengeinstitutternes bidragspligt. Bidragspligten genoptages, hvis formuen ikke længere overstiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud.
Stk. 3. Pengeinstitutternes årlige bidrag forfalder til betaling senest den 10. januar. Hvis et pengeinstitut ophører med at have dækkede nettoindskud i løbet af det pågældende kalenderår, tilbagebetales en forholdsmæssig del af pengeinstituttets indbetalte årlige bidrag. Den forholdsmæssige tilbagebetaling beregnes fra kvartalet efter pengeinstituttets udtræden og frem til kalenderårets udgang. Tilbagebetaling af bidrag herudover kan ikke finde sted.
Stk. 4. Det påhviler Fondens bestyrelse at sikre en forsvarlig likviditet i pengeinstitutafdelingen. Den samlede likviditet i form af likvide aktiver og lånetilsagn skal til enhver tid mindst udgøre 0,75 pct. af de dækkede nettoindskud. Hvis Fonden ikke opfylder likviditetskravet, skal dette snarest meddeles Finanstilsynet.
Stk. 5. Fondens bestyrelse kan forhøje det årlige bidrag ekstraordinært, hvis pengeinstitutafdelingens finansielle forhold tilsiger det. Efter forhandling med Danmarks Nationalbank kan Finanstilsynet påbyde Fondens bestyrelse at forhøje det årlige bidrag ekstraordinært, hvis pengeinstitutafdelingens finansielle forhold tilsiger det.
Stk. 6. Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler om bidrag.«
   
§ 7 ---
 
8. Efter § 7 indsættes:
  
»§ 7 a. Fondens midler skal for realkreditafdelingen og fondsmæglerselskabsafdelingen bestå af bidrag og indeståelser og skal for hver afdeling udgøre mindst 10 mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, angivne institutters individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i dækkede midler og dækkede værdipapirer.
Stk. 2.   Til brug for afvikling efter kapitel 4 b og 4 d i lov om finansiel stabilitet samt den i § 2 a nævnte tabskaution, af de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter, skal Fondens midler for afviklings- og restruktureringsafdelingen udgøre 3,2 mia. kr. i indeståelser fra disse institutter.
Stk. 3. Til brug for restrukturering, herunder dækning af omkostninger forbundet med udtrædelse af datacentraler i forbindelse med enten en fusion, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende, eller aktivoverdragelse, hvor det overdragende institut afvikles efter kapitel 4 b eller 4 d i lov om finansiel stabilitet, skal Fondens midler for afviklings- og restruktureringsafdelingen udgøre 1 mia. kr. bestående af indeståelser eller kontante indbetalinger fra de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter.
Stk. 4. Pengeinstitutternes samlede bidrag til afviklings- og restruktureringsafdelingen kan inden for et regnskabsår højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse.
Stk. 5. Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler om bidrag.«
   
§ 18, stk. 1-3 ---
 
9. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Afviklingsafdelingens værdiansættelsesråd udgøres af 4 medlemmer, der repræsenterer institutterne nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1. Medlemmerne udpeges af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Finansrådet for 3 år ad gangen. Der udpeges suppleanter efter tilsvarende procedure. Værdiansættelsesrådet vælger en formand blandt sine medlemmer. § 21 c finder i øvrigt anvendelse for medlemmer af værdiansættelsesrådet og dets suppleanter.«
 
»Stk. 4. Afviklings- og restruktureringsafdelingens værdiansættelsesråd består af 4 medlemmer, der repræsenterer institutterne nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1. Medlemmerne og et passende antal suppleanter udpeges af erhvervs- og vækstministeren efter indstilling fra Finansrådet for 1 år ad gangen. Værdiansættelsesrådet vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer. De udpegede suppleanter er som udgangspunkt ikke personlige. For formanden og næstformanden i værdiansættelsesrådet kan der dog tillige udpeges personlige suppleanter. § 21 c finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af værdiansættelsesrådet og dets suppleanter.«
   
  
§ 2
   
  
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, som ændret ved § 14 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:
   
§ 225. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab ikke kapitalkravene i § 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, og § 125, stk. 2-5 og 8, og § 125 a, og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.
Stk. 2. Hvis tilvejebringelsen af kapital kræver, at pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets øverste myndighed indkaldes, kan Finanstilsynet bestemme, at indkaldelse kan ske med kortere frist end fastsat i vedtægterne.
Stk. 3. Opfylder en koncern omfattet af §§ 171-174 ikke solvenskravet i de pågældende bestemmelser, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets tilladelse.
 
1. I § 225, stk. 1, indsættes efter »tilladelsen«: », jf. dog stk. 4 og 5«.
   
  
2. I § 225, stk. 3, indsættes efter »tilladelse«: », jf. dog stk. 4 og 5«.
   
  
3. I § 225 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter fristen i stk. 1 og 3 under hensyntagen til sagens karakter og de konkrete omstændigheder. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt.
Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelsen efter stk. 1 og 3, når hensynet til en hensigtsmæssig krisehåndtering eller afvikling taler herfor.«
   
§ 354, stk. 6, nr. 9 ---
  
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en kriseramt finansiel virksomhed, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor.
11) De af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer efter § 144, stk. 5, 2. pkt., og efter § 16 g, stk. 9, i lov om finansiel stabilitet.
12) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksomheds regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
13) Institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
14) Finansiel Stabilitet A/S, jf. kapitel 2 a og 4 b i lov om finansiel stabilitet.
15) Økonomi- og Erhvervsministeriet i sager om behandling af ansøgninger om statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.
16) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
17) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
18) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
19) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
20) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en finansiel virksomhed.
21) Kommissionen, hvis den har behov herfor til varetagelse af dens opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
22) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 11 og 12.
23) Told- og skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrolloven § 6 D, stk. 2.
24) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
25) Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet på Færøerne og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på Færøerne.
26) Det grønlandske landsstyremedlem for Erhverv og Arbejdsmarked som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder i Grønland.
27) Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende en færøsk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af færøske finansielle virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt Færøernes landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
28) Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende en grønlandsk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af grønlandske finansielle virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt Grønlands landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
 
4. § 354, stk. 6, nr. 10, affattes således:
»10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en nødlidende finansiel virksomhed, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.«
5. § 354, stk. 6, nr. 14, affattes således:
»14) Finansiel Stabilitet A/S under forudsætning af, at Finansiel Stabilitet A/S har behov herfor til varetagelse af dets opgaver.«
6. § 354, stk. 6, nr. 15, affattes således:
»15) Erhvervs- og Vækstministeriet i sager om behandling af ansøgninger om og sager om statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.«
7. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 15 som nyt nummer:
»16) Udvalg, grupper m.v., nedsat af erhvervs- og vækstministeren, der har til formål at drøfte og koordinere indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet.«
Nr. 16-28 bliver herefter 17-29.
8. I § 354, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 21« til: »stk. 6, nr. 22«.
9. I § 354, stk. 10, ændres »stk. 6, nr. 27« til: »stk. 6, nr. 28« og »stk. 6, nr. 28« til: »stk. 6, nr. 29«.
10. I § 354, stk. 11 og 12, ændres »stk. 6, nr. 22« til: »stk. 6, nr. 23«.
   
§ 354, stk. 7 ---
  
Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6, nr. 21, kan uanset tavshedspligten som nævnt i stk. 7 udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse og på den anden side Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.
 
8. I § 354, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 21« til: »stk. 6, nr. 22«.
   
§ 354, stk. 9 ---
  
Stk. 10. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. For realkreditinstitutter gælder begrænsningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 27, og til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 28, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar 2006.
 
9. I § 354, stk. 10, ændres »stk. 6, nr. 27« til: »stk. 6, nr. 28« og »stk. 6, nr. 28« til: »stk. 6, nr. 29«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 22, kan alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 22, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
 
10. I § 354, stk. 11 og 12, ændres »stk. 6, nr. 22« til: »stk. 6, nr. 23«.
   
  
§ 3
   
  
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 9. august 2011, foretages følgende ændring:
§ 84 a, stk. 6 nr. 9 ---
  
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et kriseramt aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor.
 
1. § 84 a, stk. 6, nr. 10, affattes således:
»10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et nødlidende aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.«
   
  
§ 4
   
  
I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 619 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. Der etableres en afviklingsordning via Finansiel Stabilitet A/S for virksomheder med tilladelse som pengeinstitut, jf. § 7 i lov om finansiel virksomhed. Samtidig eksisterer der en ordning, hvorefter Finansiel Stabilitet A/S efter ansøgning kan indgå aftale om ydelse af individuel statsgaranti.
 
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Der etableres endvidere en ordning, hvor Finansiel Stabilitet A/S kan deltage i den medgiftsordning, der er beskrevet i § 2 i lov om en garantifond for indskydere og investorer.«
   
§ 6, stk. 1 ---
 
2. § 6, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Bestyrelsen og dens suppleanter vælges for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse i yderligere én periode. Hvis et medlem af bestyrelsen udtræder før udløbet af udpegningsperioden, kan suppleanten udpeges for en kortere periode end 3 år.
 
»Stk. 2. Medlemmerne af bestyrelsen vælges for en periode på 1 år med mulighed for genvalg.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges med virkning fra Finansiel Stabilitet A/S' stiftelse til at skadesløs­holde medlemmerne af bestyrelsen for Finansiel Stabilitet A/S for
  
1) ethvert erstatningskrav mod medlemmer af bestyrelsen som følge af udøvelsen af deres hverv som bestyrelsesmedlemmer, medmindre der er tale om krav efter dansk ret, der gøres gældende ved en dansk domstol, og
  
2) udgifter til sagsomkostninger m.v. i forbindelse med retssager omfattet af nr. 1.
  
Stk. 4. Erhvervs- og Vækstministeriet giver afkald på at rejse
  
1) regreskrav for erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som staten har betalt til tredjemand, for så vidt angår erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som bestyrelsesmedlemmet ikke skulle have afholdt ved dom afsagt af en dansk domstol efter dansk ret, og
  
2) erstatningskrav, herunder regres, gældende over for medlemmerne af bestyrelsen for tab, der er påført staten eller Finansiel Stabilitet A/S, og som overstiger forsikringsdækningen i henhold til bestyrelsesansvarsforsikringen, hvis bestyrelsesmedlemmet alene har udvist simpel uagtsomhed.
  
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan på en generalforsamling i Finansiel Stabilitet A/S stemme for et forslag til ændring af vedtægterne, der vil gøre det muligt for selskabets bestyrelse, med virkning fra selskabets stiftelse, at forpligte selskabet til at skadesløsholde medlemmer af direktionen i samme omfang som statens skadesløsholdelse af medlemmerne af bestyrelsen samt at selskabet giver afkald på at gøre erstatningskrav, herunder regres, gældende over for direktionen i samme omfang som gældende for bestyrelsen.
   
§ 16 e, stk. 2 ---
  
  
3. I § 16 e, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »således at datterselskabet«: »akkurat«.
   
§ 16 g, stk. 5 ---
  
Stk. 6. Mellemregningen anvendes til at efterregulere købesummen, når denne er endeligt fastsat af revisorerne.
 
4. I § 16 g, stk. 6, indsættes efter »revisorerne«: »og den kreditsagkyndige«.
   
§ 16 g, stk. 8 ---
 
5. § 16 g, stk. 9, affattes således:
Stk. 9. Aktivernes værdi fastsættes endeligt ud fra principperne i stk. 3 af to revisorer udpeget af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Revisorernes værdiansættelse skal foreligge, hurtigst muligt efter at revisorerne er udpeget.
 
»Stk. 9. Aktivernes værdi fastsættes endeligt ud fra principperne i stk. 3 af to revisorer udpeget af Finansiel Stabilitet A/S, Garantifonden for Indskydere og Investorer og det nødlidende pengeinstitut i fællesskab og én kreditsagkyndig udpeget af værdiansættelsesrådet. Hvis parterne ikke kan opnå enighed om udpegningen af revisorerne, anmoder de FSR - Danske Revisorer om at forestå udpegningen. Værdiansættelsen skal foreligge hurtigst muligt efter, at revisorerne og den kreditsagkyndige er udpeget.«
   
  
6. § 16 g, stk. 10, affattes således:
Stk. 10. Revisorernes værdiansættelse, jf. stk. 9, kan indbringes for retten af det nødlidende pengeinstitut, Finansiel Stabilitet A/S eller Garantifonden for Indskydere og Investorer, senest 2 uger efter at værdiansættelsen er modtaget.
 
»Stk. 10. Revisorerne og den kreditsagkyndiges værdiansættelse, kan indbringes for domstolene af det nødlidende pengeinstitut, Finansiel Stabilitet A/S eller Garantifonden for Indskydere og Investorer, senest 3 måneder efter, at værdiansættelsen er modtaget«.
   
Stk. 11. Udgifterne til revisorernes honorar for værdiansættelsen efter stk. 9 afholdes af datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S.
 
7. I § 16 g, stk. 11, indsættes efter »revisorernes«: »og den kreditsagkyndiges«.
   
§ 16 k ---
 
8. Efter § 16 k før kapitel 5 indsættes:
  
»Kapitel 4 c
Finansiel Stabilitet A/S' deltagelse i medgiftsordning - model I
§ 16 l. Opfylder et pengeinstitut med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed ikke længere kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, er der fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og har pengeinstituttet iværksat de foranstaltninger, der skal til for at kunne lade sig afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet, kan Finansiel Stabilitet A/S beslutte at medvirke til en afvikling af pengeinstituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets samtlige ikke-efterstillede kreditorer (medgift), jf. dog stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S træffer beslutning herom, når det skønnes, at en sådan afvikling påfører staten færre omkostninger end afvikling efter §§ 16 e -16 i i denne lov og løsningen ud fra en forretningsmæssig betragtning er holdbar.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S kan alene træffe beslutning efter stk. 1, hvis Garantifonden for Indskydere og Investorer deltager i afviklingen af pengeinstituttet efter reglerne i § 2 i lov om en garantifond for indskydere og investorer. Den statslige medgift efter stk. 1 kan ikke udgøre en større andel af de individuelle statsgarantier i instituttet, end den andel, som medgiften fra Garantifonden for Indskydere og Investorer udgør af Fondens dækkede indskud i instituttet.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet A/S skal betinge sin beslutning efter stk. 1 af, at der sker en efterregulering af den statslige medgift, såfremt de frasolgte aktiver 3 år efter overtagelsen har en højere værdi end vurderingen på tidspunktet for tildelingen af medgiften. Såfremt det efter § 16 m, stk. 2, vurderes, at værdien af engagementerne er steget med mere end 10 pct., efterreguleres medgiften ved, at halvdelen af værdistigningen over 10 pct. tilbagebetales til Finansiel Stabilitet A/S. Tilbagebetalingen kan dog ikke overstige størrelsen af den statslige medgift.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet A/S kan ikke træffe beslutning om at medvirke til en afvikling af instituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets aktie-, garanti- eller andelskapital og anden efterstillet kapital.
Stk. 5. Finansiel Stabilitet A/S kan afholde omkostningerne forbundet med medgiften via statens genudlånsordning. Dækning af omkostninger forbundet med instituttets udtrædelse af aftale med en datacentral i forbindelse med overdragelse dækkes af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. § 7 a, stk. 3, i lov om en garantifond for indskydere og investorer.
§ 16 m. Finansiel Stabilitet A/S fastsætter medgiftens størrelse efter § 16 l efter samme værdiansættelsesmetode af det nødlidende pengeinstituttets aktiver og passiver, som Garantifonden for Indskydere og Investorer anvender ved fastsættelse af medgift efter § 5, stk. 8, i lov om en garantifond for indskydere og investorer.
Stk. 2. Efterregulering af medgiften efter § 16 l, stk. 3, skal basere sig på en værdiansættelse af de største engagementer i det nødlidende pengeinstitut. Værdiansættelsen skal udarbejdes i samarbejde mellem Finansiel Stabilitet A/S, og to revisorer udpeget af Finansiel Stabilitet A/S og det overtagende institut. Hvis de to parter ikke kan opnå enighed om udpegningen af revisorerne, anmoder de FSR - Danske Revisorer om at forestå udpegningen.
Kapitel 4 d
Finansiel Stabilitet A/S' deltagelse i medgiftsordning - model II
§ 16 n. Opfylder et pengeinstitut med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed ikke længere kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, er der fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og har instituttet iværksat de foranstaltninger, der skal til for at kunne lade sig afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i denne lov, kan Finansiel Stabilitet A/S beslutte at medvirke til en afvikling af pengeinstituttet, ved selv at overtage og dække samtlige pengeinstituttets ikke-efterstillede kreditorer (medgift).
Stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S' overtagelse efter stk. 1 er betinget af,
1) at der foreligger et bindende forhåndstilsagn fra et pengeinstitut om en umiddelbar efterfølgende overdragelse af en del af det overtagede institut,
2) at der foreligger et bindende tilsagn fra Garantifonden for Indskydere og Investorer om tildeling af medgift til Finansiel Stabilitet A/S efter § 2 i lov om en garantifond for indskydere og investorer,
3) at det skønnes, at en sådan afvikling påfører staten færre omkostninger end afvikling efter §§ 16 e -16 i i denne lov,
4) at løsningen ud fra en forretningsmæssig betragtning er holdbar, og
5) at den statslige medgift ikke udgør en større andel af de individuelle statsgarantier i det nødlidende pengeinstitut, end den andel, som medgiften fra Garantifonden for Indskydere og Investorer udgør af Fondens dækkede indskud i det nødlidende pengeinstitut.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet A/S' overtagelse sker ved at stifte og kapitalisere et nyt datterselskab, der overtager instituttets samtlige ikke-efterstillede kreditorer. Datterselskabet tilføres aktiekapital og supplerende kapital fra Finansiel Stabilitet A/S, således at datterselskabet akkurat opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed. Samtidig kan Finansiel Stabilitet A/S tildele datterselskabet en likviditetsramme, således at datterselskabet kan finansiere overtagelsen og opfylde kravene i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet A/S kan ikke træffe beslutning om at medvirke til en afvikling af instituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets aktie-, garanti- eller andelskapital og anden efterstillet kapital.
Stk. 5. Finansiel Stabilitet A/S kan afholde omkostningerne forbundet med medgiften via statens genudlånsordning. Dækning af omkostninger forbundet med instituttets udtrædelse af aftale med en datacentral i forbindelse med overdragelse dækkes af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. § 7 a, stk. 3, i lov om en garantifond for indskydere og investorer.
§ 16 o. Finansiel Stabilitet A/S fastsætter størrelsen af medgiften efter § 16 n efter samme værdiansættelsesmetode af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver, som Garantifonden for Indskydere og Investorer anvender ved fastsættelse af medgift, efter § 5, stk. 8, i lov om en garantifond for indskydere og investorer, dog under hensyntagen til et skøn over aktivernes endelige værdiansættelse efter § 16 g, stk. 9.
§ 16 p. Datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/?S skal straks efter overdragelsen anmelde en bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system med opfordring til enhver, der har en fordring eller andet krav mod det nødlidende pengeinstitut, om at anmelde deres krav til datterselskabet inden 3 måneder efter bekendtgørelsen, hvis kravet enten ikke tidligere har været rejst mod det nødlidende pengeinstitut eller er blevet afvist af det nødlidende pengeinstitut. Når særlige forhold taler derfor, skal datterselskabet sørge for, at bekendtgørelsen desuden optages i de medier, som det nødlidende pengeinstituts kunder forventes at orientere sig i.
Stk. 2. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om
1) det nødlidende pengeinstituts navn, tidligere navne, adresse og CVR-nummer,
2) en person til hvem anmeldelse skal ske og
3) retsvirkningerne af for sen anmeldelse, jf. stk. 3.
Stk. 3. Anmeldes en fordring ikke rettidigt, jf. stk. 1, bortfalder retten til dækning i datterselskabet.
Stk. 4. Krav, der behandles under et gruppesøgsmål efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a, prækluderes ikke, selv om tilmeldingen til gruppesøgsmålet sker efter udløbet af fristen i stk. 1, forudsat at grupperepræsentanten på gruppens vegne har overholdt fristen.«
   
  
9. Se tabel 1
   
  
§ 5
   
  
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1061 af 22. november 2011 og senest ved § 1 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:
   
  
1. § 7 B, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
§ 7 B. Det samme gælder beløb, der udbetales i medfør af § 16 k i lov om finansiel stabilitet eller i medfør af akt nr. 181 af 7. september 2011 om udvidelse af medgiftsordningen, model II.
 
»Det samme gælder medgift, der udbetales i medfør af § 16 k, § 16 l, stk. 1, og § 16 n, stk. 1, i lov om finansiel stabilitet.«
   
  
§ 6
   
  
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. marts 2012, jf. dog stk. 2.
  
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for lovens § 1, nr. 5 og 9. Ministeren kan herunder fastsætte, at disse dele af loven træder i kraft for Færøerne og Grønland på andre tidspunkter.
  
Stk. 3. Beregningen af første bidrag til pengeinstitutafdelingen efter § 7 i lov om en garantifond for indskydere og investorer, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, opgøres på baggrund af de dækkede nettoindskud opgjort pr. 1. oktober 2011. Bidraget opkræves af Garantifonden for Indskydere og Investorer snarest muligt efter lovens ikrafttræden. Samtidig med denne indbetaling afregnes afdelingens på dette tidspunkt eksisterende negative eller positive formue i forhold til pengeinstitutterne, og pengeinstitutternes indeståelser over for pengeinstitutafdelingen frigives. Den formue, der afregnes, indbefatter "Forventet dividende konkursboer", som opgjort i Fondens årsrapport for 2011.
   
  
§ 7
   
  
Stk. 1. §§ 1-3 og 5 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
  
Stk. 2. §§ 1-3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
   
   
Tabel 1 (lovforslaget)
»Bilag 1
Forventet værdi af earn out under Bankpakke III
   
Balancepost
 
Kommentar
Goodwill ved salg af grøn bank
 
Estimeret pba. tilgængeligt datagrundlag
Omkostninger ved salg af grøn bank
 
Estimeret værdi af rådgiveromkostninger
Likvider
 
Ingen ændring, UOV = DV
Tilgodehavender kreditinstitutter
 
Ingen ændring, UOV = DV
Udlån
 
Difference mellem forsigtig opgjort IFRS og UOV, ju-steret for omkostning
Aktier og obligationer
 
Likviditetsfradrag på aktier og obligationer reduceres
Øvrige aktiver
 
Ingen ændring
Omkostninger til kurator
 
Estimerede omkostninger til kurator
Omkostninger til vurderingsrevisorer
 
Estimerede omkostninger til vurderingsrevisorer
Mellemregning
 
Mellemregning tilbageføres
   
Korrektion af aktiver i alt
  
Tvister
 
Tvister reduceres
Medarbejderforpligtelser
 
Medarbejderforpligtelser reduceres
Andre hensatte forpligtelser
 
Hensættelser til husleje og BEC reduceres
Garantier m.v.
 
Garantier reduceres
Korrektion af krav i alt«.