Fremsat den 18. januar 2012 af erhvervs-
og vækstministeren (Ole Sohn)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester1)
(Opgørelse af nettoomkostninger ved
udbud af forsyningspligtydelser)
§ 1
I lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester foretages følgende
ændring:
1. § 18, stk. 1, affattes
således:
»Forsyningspligtudbydere, der er
udpeget i henhold til § 15, stk. 2, har ret til at
få dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af
forsyningspligtydelser, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at
varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde
for den udpegede forsyningspligtudbyder. Nettoomkostninger
opgøres samlet for de forsyningspligtydelser, som er
omfattet af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester med senere ændringer, og hver for sig for de
forsyningspligtydelser, som ikke er omfattet heraf.
Nettoomkostninger beregnes som forsyningspligtudbyderens underskud
ved tilvejebringelse og levering af de forsyningspligtydelser, som
den enkelte forsyningspligtudbyder i medfør af en udpegning
i henhold til § 15, stk. 2, er forpligtet til at
udbyde, med fradrag af værdien af forsyningspligtudbyderens
eventuelle immaterielle fordele ved at varetage forsyningspligten.
Nettoomkostninger dækkes ikke, hvis forsyningspligtudbyderens
priser er unormalt lave i forhold til ydelsen.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. april 2012.
Stk. 2. Loven
finder alene anvendelse på ansøgninger om
underskudsdækning, der vedrører dækning af
nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligttjenester for tiden
efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Baggrund | 3. | Lovforslagets indhold | | 3.1. | Gældende ret | | 3.2. | Erhvervs- og Vækstministeriets
overvejelser | | 3.3. | Forslagets indhold | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 6. | De administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | De miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og
organisationer | 10. | Sammenfattende skema | | | |
|
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at bringe de
danske regler i overensstemmelse med Kommissionens fortolkning af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts
2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25.
november 2009 om ændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om
forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
2. Baggrund
I EU's forsyningspligtdirektiv er der fastsat en
forsyningspligt, som har til formål at sikre alle adgang til
en række grundlæggende elektroniske
kommunikationstjenester på rimelige vilkår og til
rimelige priser.
Det fremgår af direktivets artikel 4, 5 og
7, at der er forsyningspligt på adgang til et offentligt
elektronisk kommunikationsnet på et fast sted, en
taletelefonitjeneste, handicapydelser og en udtømmende
nummerfortegnelse (118). I Danmark er der endvidere forsyningspligt
på faste kredsløb og radiobaserede maritime
nød- og sikkerhedstjenester. Disse fremgår ikke af
direktivet, men ifølge direktivets artikel 32 kan
medlemsstaterne fastsætte forsyningspligt på andre
ydelser, end dem der er nævnt i direktivet.
I dag kan forsyningspligtudbyderen (for
nærværende TDC) få dækket underskud
på forsyningspligtydelserne, hvis der er et samlet underskud
for ydelserne. Det vil sige, at det overskud, der er på nogle
af forsyningspligtydelserne, modregnes i et eventuelt underskud
på de andre forsyningspligtydelser.
Kommissionen finder, at de danske regler er i
strid med forsyningspligtdirektivet, fordi underskuddet på de
tjenester, der ikke er omfattet af direktivet (radiobaserede
maritime nød- og sikkerhedstjenester, faste kredsløb
samt ISDN-tjenester eller elektroniske kommunikationstjenester med
minimum samme grundlæggende funktioner), modregnes i
forsyningspligtudbyderens overskud på
forsyningspligttjenester, der er omfattet af direktivet
(fastnettelefoni, nummeroplysningstjeneste og særlige
forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper
af personer med handicap).
Efter lovforslaget vil overskud eller underskud
for de tjenester, som er omfattet af forsyningspligtdirektivet
(f.eks. fastnettelefoni), fremover blive beregnet adskilt fra de
tjenester, der ikke er omfattet af forsyningspligtdirektivet. Et
overskud på tjenester omfattet af forsyningspligtdirektivet
vil herefter ikke kunne modregnes i et eventuelt underskud på
de forsyningspligttjenester, som ikke er omfattet af
forsyningspligtdirektivet. Fremover vil forsyningspligtudbyderen
derfor have mulighed for at få finansieret underskud for
tjenester, som ikke er omfattet af forsyningspligtdirektivet, af
staten, idet underskuddet ikke længere skal modregnes i
overskuddet på for eksempel fastnettelefoni.
De gældende regler om finansiering af
nettounderskud ved udbud af forsyningspligtydelser er
indholdsmæssigt videreført i telelovgivningen siden
den oprindelige gennemførelse af reglerne herom i
samtrafikdirektivet fra 1997 (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 1997/33/EF af 30. juni 1997 om samtrafik på
teleområdet med henblik på at sikre
forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved anvendelse af Open
Network Provision principperne).
Den gældende
forsyningspligtbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 701
af 26. juni 2008 om forsyningspligtydelser) vil skulle ændres
som en konsekvens af lovændringen.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
I dag kan forsyningspligtudbyder få
dækket underskud på forsyningspligtydelserne, hvis der
er et samlet underskud for ydelserne. Det vil sige, at det
overskud, der er på nogle af forsyningspligtydelserne,
modregnes i et eventuelt underskud på de andre
forsyningspligtydelser.
Mere præcist beregnes underskuddet ved, at
det opgøres for henholdsvis forsyningspligtydelser, der er
omfattet af forsyningspligtdirektivet (Gruppe I i
forsyningspligtbekendtgørelsen), og for
forsyningspligtydelser, der ikke er omfattet heraf (Gruppe II i
forsyningspligtbekendtgørelsen). Herefter skal et eventuelt
overskud på forsyningspligtydelserne i den ene gruppe
modregnes i et eventuelt underskud i den anden gruppe.
Formålet med dette er at sikre, at forsyningspligtudbyderen
har en interesse i at udbyde forsyningspligtydelserne på en
omkostningseffektiv måde.
Et samlet underskud, der hidrører fra
forsyningspligtydelser, der er omfattet af
forsyningspligtdirektivet (Gruppe I), finansieres af telebranchen,
jf. telelovens § 18, stk. 4. Et samlet underskud,
hvor underskuddet hidrører fra de øvrige
forsyningspligtydelser (Gruppe II), finansieres af staten.
3.2. Erhvervs- og
Vækstministeriets overvejelser
Den 30. maj 2011 meddelte den danske regering
Kommissionen, at den efter en helhedsvurdering har besluttet at
ændre på reglerne for finansiering af underskud
på forsyningspligtydelserne. Ved den foreslåede
ændring kommer teleloven på linje med Kommissionens
fortolkning af forsyningspligtdirektivet.
3.3. Forslagets indhold
Lovforslaget ændrer den gældende
§ 18, stk. 1, 1. og 2. pkt. Ændringen
medfører, at der ikke længere er nogen forbindelse
mellem samlede over- eller underskud fremkommet ved udbud af
forsyningspligtydelser, der er omfattet af
forsyningspligtdirektivet, og forsyningspligtydelser som ikke er
omfattet heraf.
Herefter beregnes samlede nettounderskud for de
tjenester, som er omfattet af forsyningspligtdirektivet, og et
eventuelt underskud (nettoomkostninger) finansieres af sektoren i
overensstemmelse med de gældende regler. Et nettounderskud,
som er fremkommet ved udbud af de enkelte forsyningspligtydelser,
der ikke er omfattet af
forsyningspligtdirektivet, finansieres af staten i overensstemmelse
med de gældende regler. I begge tilfælde gælder,
at der skal være tale om en urimelig byrde for at
underskudsfinansiering udløses.
Statens finansiering af nettounderskuddet for
forsyningspligtydelser, der ikke er
omfattet af forsyningspligtdirektivet, er omfattet af
EUF-Traktatens art. 107 om statsstøtte. De danske
myndigheder vil på den baggrund i samarbejde med Kommissionen
sikre, at den nye ordning administreres i overensstemmelse med
statsstøttereglerne.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Driften af de radiobaserede nød- og
sikkerhedstjenester har været underskudsgivende i en
årrække. Da der ikke længere skal modregnes i
overskud ved udbud af øvrige forsyningspligtydelser,
før underskudsfinansieringsreglerne aktiveres, må der
påregnes at blive tale om statsfinansiering.
To af de ydelser, den nuværende
forsyningspligtudbyder er pålagt at udbyde, er ikke omfattet
af forsyningspligtdirektivet. Det drejer sig om faste
kredsløb og de radiobaserede maritime nød- og
sikkerhedstjenester. Ifølge
forsyningspligtbekendtgørelsen kan underskud på faste
kredsløb ikke danne grundlag for underskudsfinansiering.
Forslaget må påregnes at have negative
økonomiske konsekvenser for staten, idet virksomheder, som
er eller bliver udpeget til at udbyde de radiobaserede maritime
nød- og sikkerhedstjenester under forsyningspligten, vil
kunne søge nettoomkostninger dækket af staten.
Konsekvenserne vil afhænge af, om varetagelsen af
forsyningspligten efter Erhvervsstyrelsens vurdering udgør
en urimelig byrde for den udpegede forsyningspligtudbyder. I 2012
vil det fortsat være TDC, der driver tjenesterne under
forsyningspligten. TDC har oplyst, at udgiften til drift af de
radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i 2010
var på 56 mio. kr.
Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe,
som skal komme med forslag til den fremtidige organisering og
finansiering af de radiobaserede maritime nød- og
sikkerhedstjenester.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget kan have positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, idet virksomheder, som er eller
bliver udpeget til at udbyde de radiobaserede maritime nød-
og sikkerhedstjenester under forsyningspligten vil kunne
søge underskudsfinansiering, forudsat at
forsyningspligten udgør en urimelig byrde.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Ingen.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget justerer den nuværende
gennemførelse af dele af forsyningspligtdirektivet og
bringer den danske lovgivning på linje med Kommissionens
fortolkning af direktivet. Statens finansiering af
nettounderskuddet for forsyningspligtydelser, der ikke er omfattet af
forsyningspligtdirektivet, er omfattet EUF-Traktatens art. 107 om
statsstøtte.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været tilgængeligt
på høringsportalen og har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
AC Systems, ACN, Advice Digital ApS,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Altibox, Aplus, Arbejdernes
Radio- og Fjernsynsforbund, Audio-Visuelt Centrum A/?S,
Banedanmark, Barablu, B-Close, Bech-Bruun, Belle Balance,
Beredskabsstyrelsen, BiBoB , Bob Production, Bolignet A/?S,
Bolignetforeningen, Bolignet-Aarhus F. M. B. A. , Boligselskabernes
Landsforening, Boxer TV A/?S, Brancheforum Digitale Medier,
Bredbånd Nord I/S, Broadcast Service Danmark A/?S, Butler
Networks A/?S, Call me, Canal Digital Danmark A/?S, CBB, Center for
Communication, Media and Information Technologies, Ålborg
Universitet, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR),
Change Networks A/?S, Cirque Bredbånd A/?S, Claus Vestland
Live Entertainment, Colt, Comendo Telecom A/?S, Comflex, ComSystem
A/?S, Comtalk ApS, ComX Networks A/?S, Copydan, Crossroads
Copenhagen, CSC Danmark A/?S, Daisy Net, Damm Cellular Systems
A/?S, DanDial Networks A/?S, Danish Maritime Authority, Danmarks
Meterologiske Institut, Danmarks Radio, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Tekniske Universitet, Danovation ApS, Dansk
Beredskabskommunikation A/?S, Dansk Design Center, Dansk
El-Forbund, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT,
Dansk Kabel TV, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Net,
Dansk Standard, Danske eWIRE A/?S, Danske Handicaporganisationer,
Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Telecom,
Datatilsynet, DELTACOM electronics, Departementet for Boliger,
Infrastruktur og Trafik, Det Centrale Handicapråd, Det
Færøske Landsstyre, Det Juridiske Fakultet,
Københavns Universitet, Det Kongelige Teater, Devoteam
Consulting A/?S, DI/ITEK, DIFO, Dansk InternetForum, Diginet
Øresund, Digital Rights, DK-Hostmaster A/?S, DLG Tele, DRB
Lys & Lyd I/S, DSB, Elro Erhverv A/?S, Ementor Danmark A/?S,
End2End Connectivity, Energi Fyn, EnergiMidt, Energistyrelsen,
Equant Danmark A/?S, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Ericsson
Danmark A/?S, European Tour Production, Evercall, Experimenterende
Danske Radioamatører, Facilicom A/?S, FasCom A/?S, FDA, FDE,
Fiberby, Finansministeriet, Finansrådet, Firstcom A/?S,
Fjarskiftiseftirlitid - Telekommunikationsmyndigheden på
Færøerne, Fonet, Forbrugerelektronik.dk,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM),
Forlæggerforeningen, Forsikringens Hus, Forsvarets
Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet,
Frederiksberg Kommune, Frogne A/?S, Fullrate A/?S,
Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og
Grønlands Forbrugerråd, Føroya Tele, Galten
Elværk, Gerd C. Heil, Global Connect A/?S, Global Crossing,
GlobalTel, Goldfish Sound, Grønlands Selvstyre,
Grønlands Selvstyre - Naalakkersuisut, Grønlands
Selvstyre - Radioforvaltningen, Grønlands Selvstyre -
Telestyrelsen, HEF, Hi3G Denmark ApS, Hjemmeværnskommandoen,
HK Danmark, Horesta, IBM Danmark, ICE. NET, IFPI, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Institut for Informations- og Medievidenskab,
Århus Universitet, Intelecom Danmark A/?S, InterPhone Danmark
ApS, iPinion ApS, Ipvision A/?S, IT-Branchen, ITEK, IT-politisk
Forening, ITR Data A/?S, Jay.net A/?S, Jens Bønding,
Justitsministeriet, Kanal Syd, Klima og Energiministeriet,
Kommunernes Landsforening, KommunikationsCentret ApS, Konkurrence-
og forbrugerstyrelsen, Kooperationen, Kulturministeriet,
Københavns Brandvæsen, Københavns Energi,
Københavns Kulturcenter, L'EASY, Landbrug og
Fødevarer, Landgreen AUDIO, Landsorganisationen i Danmark,
Lebera Mobile Danmark, LIC, Lycamobile, LydRommet Danmark as,
Lydudlejning.net, M1, MACH, Maxtel.dk ApS, MidtVest Bredbånd
A/?S, Miljøministeriet, Mira Internet, MobilCash ApS,
Motorola, Mtel, Musikzonen, MVNO A/?S, Nanomobil, Navn, Naymz, NC
Elektronik, NEC Unified Solutions, NEF, Net 1, Netgroup A/?S, Nets,
Netteam A/?S, Nianet A/?S, Nielsen Nørager, NIRAS, NIROS
Communications A/?S, NM Net ApS, NoPayNet, Nordic Connect, Nordisk
Mobiltelefon Danmark A/?S, Nordit A/?S, NRGi, Nuuk SKYnet A/?S,
Offentligt Ansattes Organisationer, OiSTER, One Mobile, Onfone ApS,
Orange Business Danmark A/?S, Orza Network A/?S, Pallas Informatik
A/?S, Parknet, Per Johnsen, Perspektiv Bredbånd, Phone-IT
A/?S, Phonic Ear A/?S, Plesner, PMR Brugergruppen, Politiets
Efterretningstjeneste, Producentforeningen, Professional Sound
Systems, Radiocom Danmark A/?S, Realkreditrådet, Redspot ApS,
Region Hovedstaden, Rigspolitiet, Rovsing Management, Rådet
for større IT-sikkerhed, Sagitta ApS, Sammenslutning af
Lokale Radio- og TV-stationer, Samrådet for Ophavsret, SAS
Radisson Falkoner, Seas-NVE, Sennheiser Nordic A/?S, Siemens,
Signafon, Siminn, SimService ApS, SkyLine, Sonomio, STANDLUX ApS,
Statens Luftfartsvæsen, Statsministeriet, Stig Sparre-Ulrich,
Supertel A/?S, Switt ApS, Syd Energi, Sydfyns Intranet A/?S, TDC
A/?S, Teatret Svalegangen, TEKNIQ Installatørernes
Organisation, TELE Greenland International A/?S,
Teleankenævnet, Telefonselskabet A/?S, Teleklagenævnet,
Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI), Telenor, Telenordic,
Tele-Post - Grønland, Telia Danmark, Telia Stofa, Tellio,
Telmore, Telogic, Telsome, Teracom, TetraStar A/?S, The European
Aeronautic Defense and Space Company, Thomas Bolvig, Time2Call ApS,
Tivoli, Transportministeriet, Tre-For Bredbånd, Tripplephone
A/?S, TV 2/Østjylland, TV Syd, TV/Midt-Vest, TV2 Danmark,
TV2/Bornholm, TV2/Fyn, TV2/Lorry, TV2/Nord, TV2/Øst,
TV-Glad, Udenrigsministeriet, UNI-C, Uni-tel A/?S, Universal
Telecom, Universitetsradioen, Unotel A/?S, Unwire, Updata Danmark
A/?S, UTN Denmark ApS, Verdo Tele, Verizon business Danmark, Vest
Net A/?S, Viasat, Uddannelsesministeriet, VIP Group ApS, Viptel
ApS, Vopium A/?S, Waoo! , Wohlfeldt Lydproduktion, Wuptimobil,
YouSee A/?S, Zenitel, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune,
Økonomistyrelsen og Østjysk Energi
| 10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat og kommuner og regioner | Ingen | Da nettoomkostninger fremover kun
opgøres samlet for de forsyningspligtydelser, som er
omfattet af forsyningspligtdirektivet, og hver for sig for de
forsyningspligtydelser, som ikke er omfattet heraf, må der
påregnes at blive tale om statsfinansiering. TDC har oplyst, at udgiften til drift af de
radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i 2010
var på 56 mio. kr. Forslaget må påregnes at have
negative økonomiske konsekvenser for staten på op til
i størrelsesordenen 50-60 mio. kr. årligt. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget kan have positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet
virksomheder, som er eller bliver udpeget til at udbyde de
radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester under
forsyningspligten vil kunne søges
underskudsfinansieret. | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget bringer den danske lovgivning
på linje med Kommissionens fortolkning af
forsyningspligtdirektivet. Statens finansiering af
nettounderskuddet for forsyningspligtydelser, der ikke er omfattet
af forsyningspligtdirektivet, er omfattet EUF-Traktatens art. 107
om statsstøtte. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 18)
Den foreslåede bestemmelse ændrer den
gældende lovs § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt., om
beregning af nettoomkostninger.
§ 18, stk. 1, 1. pkt., ændres
som konsekvens af, at den tidligere IT- og Telestyrelse blev
nedlagt ved kongelig resolution af 3. oktober 2011, hvorefter
ressortansvaret for styrelsens tele- og internetregulering samt
administration af frekvenser overgik til Erhvervs- og
Vækstministeriet. Erhvervsstyrelsen er herefter den danske
telemyndighed
Efter den gældende § 18,
stk. 1, 2. pkt., skal nettoomkostninger beregnes samlet for
samtlige af de forsyningspligtydelser, som forsyningspligtudbyderen
er forpligtet til at udbyde. Det er således kun et samlet
nettounderskud, der kan udløse underskudsfinansiering.
Med den nye bestemmelse vil der ikke længere
kunne foretages modregning mellem forsyningspligtydelser, som er
omfattet af forsyningspligtdirektivet (Gruppe I i
forsyningspligtbekendtgørelsen), og forsyningspligtydelser,
som ikke er omfattet heraf (Gruppe II i
forsyningspligtbekendtgørelsen).
Forsyningspligten på både ISDN og
faste kredsløb er inden for rammerne af reglerne og
vilkårene for forsyningspligten under afvikling, da der i dag
på grund af den teknologiske udvikling findes andre
tjenester, der kan opfylde de samme behov. På den baggrund
ses der ikke grundlag for at modregne et eventuelt overskud
på disse tjenester i underskuddet på de radiobaserede
maritime nød- og sikkerhedstjenester. Det fremgår
derfor af lovforslaget, at nettoomkostningerne for
forsyningspligtydelser i Gruppe II skal opgøres for hver
ydelse for sig.
Hvis driften af de radiobaserede maritime
nød- og sikkerhedstjenester medfører, at der er et
samlet underskud, vil forsyningspligtudbyderen have mulighed for at
få dækket nettoomkostningerne ved disse ydelser, i det
omfang Erhvervsstyrelsen vurderer, at nettoomkostningerne
udgør en urimelig byrde for forsyningspligtudbyderen.
Nettoomkostninger fratrækkes værdien af
forsyningspligtudbyderens eventuelle immaterielle fordele ved at
varetage forsyningspligten. Ved vurderingen af, om
nettoomkostningerne ved varetagelse af forsyningspligten
udgør en urimelig byrde, vil Erhvervsstyrelsen som hidtil
skulle lægge vægt på, om byrden har en
vidtgående karakter i forhold til forsyningspligtudbyderens
evne til at bære den, henset til alle
forsyningspligtudbyderens særlige kendetegn, herunder blandt
andet i forhold til dens udstyr, økonomiske og finansielle
situation og markedsandele.
Hvis forsyningspligtudbyderen vil søge
underskudsfinansiering, kan denne ifølge den gældende
forsyningspligtbekendtgørelses § 18 kun
søge om dette for det forgangne regnskabsår. Erhvervs-
og Vækstministeren vil ændre
forsyningspligtbekendtgørelsen således, at
forsyningspligtudbyderen kan få mulighed for at modtage en
løbende betaling af udgifterne ved forsyningspligten
på de radiobaserede maritime nød- og
sikkerhedstjenester. Det kunne for eksempel ske ved en udbetaling
på baggrund af kvartalsregnskaber eller
revisorpåtegnede månedlige opgørelser. Der vil i
forbindelse med de løbende udbetalinger blive foretaget en
vurdering af, hvorvidt nettoomkostningerne ved at drive den
aktuelle forsyningspligttjeneste udgør en urimelig byrde.
Ved årets udgang skal der ske en endelig opgørelse af
nettoomkostningerne i overensstemmelse med reglerne i den
gældende forsyningspligtbekendtgørelse. Der vil
også i forbindelse med den endelige opgørelse ske en
vurdering af, hvorvidt nettoomkostningerne ved at drive den
aktuelle forsyningspligttjeneste udgør en urimelig byrde.
Ved årets udgang vil der således eventuelt skulle ske
en tilbagebetaling til staten, hvis det skulle vise sig, at
forsyningspligtudbyderen har fået udbetalt for meget for det
pågældende regnskabsår.
Statens finansiering af nettounderskuddet for
forsyningspligtydelser, der ikke er
omfattet af forsyningspligtdirektivet, er omfattet af de
almindelige statsstøtteregler i EUF-Traktatens art. 107.
Hvis staten i alle tilfælde dækker
forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger, kan der være
risiko for ulovlig statsstøtte. De danske myndigheder vil
på den baggrund i samarbejde med Kommissionen sikre, at den
nye ordning administreres i overensstemmelse med
statsstøttereglerne. Det vurderes dog, at vurderingen af om
der foreligger en »urimelig byrde« som udgangspunkt
også vil sikre, at der ikke ydes ulovlig statsstøtte i
forbindelse med statens finansiering af nettounderskuddet for
forsyningspligtydelser, der ikke er
omfattet af forsyningspligtdirektivet.
Bestemmelsens øvrige indhold
videreføres uændret. Opgørelse af et reelt
underskud forudsætter således fortsat blandt andet, at
opgørelsen af udgifter og indtægter er retvisende, og
at opgørelsen angiver både direkte og indirekte
indtægter og udgifter. Der skal derfor foretages en beregning
af forsyningspligtudbyderens dokumenterede reelle nettoomkostninger
ved at varetage forsyningspligten.
Erhvervsstyrelsen skal i forbindelse med en
afgørelse om en eventuel underskudsfinansiering lægge
vægt på, om forsyningspligtudbyderens priser er
unormalt lave i forhold til ydelsen og de bagvedliggende
omkostninger. I sådanne tilfælde vil underskuddet ved
varetagelsen af forsyningspligten ikke udgøre en urimelig
byrde for forsyningspligtudbyderen.
Beregning af nettoomkostninger er nærmere
beskrevet i forsyningspligtdirektivets bilag IV.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. april 2012, og at den alene finder anvendelse på
ansøgninger om underskudsdækning, der
vedrører dækning af nettoomkostninger ved udbud af
forsyningspligttjenester for tiden efter lovens
ikrafttræden.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovforslagets
territoriale afgrænsning. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde
for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at denne lov ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvist kraft for
Grønland.
Bestemmelsen skal sikre, at også de
ændringer af teleloven, der følger af dette
lovforslag, ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft
for Grønland, på samme måde som bestemmelserne i
telelovens kapitel 4 - 5 og afsnit XI kan det, i medfør af
telelovens § 83, stk. 2.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov nr. 169 af 3. marts 2011, om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenesterforetages følgende
ændring: | | | | § 18.
stk. 1. | | 1.
§ 18, stk. 1, affattes således: | | | | § 18. Forsyningspligtudbydere, der er
udpeget i henhold til § 15, stk. 2, har ret til at
få dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af
forsyningspligtydelser, hvis varetagelsen af forsyningspligten
udgør en efter IT- og Telestyrelsens vurdering urimelig
byrde for den udpegede forsyningspligtudbyder. Nettoomkostninger
beregnes som forsyningspligtudbyderens samlede underskud ved
tilvejebringelse og levering af samtlige de forsyningspligtydelser,
som den enkelte forsyningspligtudbyder i medfør af en
udpegning i henhold til § 15, stk. 2, er forpligtet
til at udbyde, med fradrag af værdien af
forsyningspligtudbyderens eventuelle immaterielle fordele ved at
varetage forsyningspligten. Nettoomkostninger dækkes ikke,
hvis forsyningspligtudbyderens priser er unormalt lave i forhold
til ydelsen. | | »Forsyningspligtudbydere, der er
udpeget i henhold til § 15, stk. 2, har ret til at
få dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af
forsyningspligtydelser, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at
varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde
for den udpegede forsyningspligtudbyder. Nettoomkostninger
opgøres samlet for de forsyningspligtydelser, som er
omfattet af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester med senere ændringer, og hver for sig for de
forsyningspligtydelser, som ikke er omfattet heraf.
Nettoomkostninger beregnes som forsyningspligtudbyderens underskud
ved tilvejebringelse og levering af de forsyningspligtydelser, som
den enkelte forsyningspligtudbyder i medfør af en udpegning
i henhold til § 15, stk. 2, er forpligtet til at
udbyde, med fradrag af værdien af forsyningspligtudbyderens
eventuelle immaterielle fordele ved at varetage forsyningspligten.
Nettoomkostninger dækkes ikke, hvis forsyningspligtudbyderens
priser er unormalt lave i forhold til ydelsen.« | | | | | | § 2 | | | | | | Stk. 1 Loven
træder i kraft den 1. april 2012. | | | Stk. 2. Loven
finder alene anvendelse på ansøgninger om
underskuddækning, der vedrører dækning af
nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligttjenester for tiden
efter lovens ikrafttræden. | | | | | | § 3 | | | | | | Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og
Grønland. | | | Stk. 2. Loven kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland. |
|
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder
i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og- tjenester
(forsyningspligtdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 108, s. 51 og
Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25.
november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om
forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling
af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004
om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for
håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse.