L 194 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven.

(Skattereformen – forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 13-09-2012

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012

20111_l194_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven

(Skattereformen - forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 593 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 J, stk. 2, ophæves 3.-10. pkt., og i stedet indsættes:

»For indkomståret 2013 udgør procenten 6,95 og grundbeløbet 22.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør procenten 7,25 og grundbeløbet 23.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør procenten 7,8 og grundbeløbet 25.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør procenten 8,15 og grundbeløbet 26.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør procenten 8,6 og grundbeløbet 27.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og grundbeløbet 30.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten 10,1 og grundbeløbet 32.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør procenten 10,5 og grundbeløbet 33.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør procenten 10,6 og grundbeløbet 33.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 34.100 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

2. I § 9 J indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Personer, der er enlige forsørgere og omfattet af stk. 1, kan ud over fradraget opgjort efter stk. 2 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i stk. 4 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1., 3. og 4. pkt. Ved enlige forsørgere forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Den angivne procent kan fradrages med en fjerdedel for hvert kvartal, for hvilket de enlige forsørgere får det ekstra børnetilskud. Fradraget kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 4.

Stk. 4. For indkomståret 2014 udgør procenten 2,6 og grundbeløbet 8.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør procenten 5,4 og grundbeløbet 17.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør procenten 5,6 og grundbeløbet 17.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør procenten 5,75 og grundbeløbet 18.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør procenten 6,0 og grundbeløbet 19.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 6,25 og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 9 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Den samlede børne- og ungeydelse, jf. § 1, som en person modtager i et kalenderår, nedsættes med et beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang grundlaget for topskat hos modtageren af ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfradrag på 700.000 kr. (2010-niveau). For personer med forskudt indkomstår anvendes indkomsten i det indkomstår, som svarer til kalenderåret.

Stk. 2. For ægtefæller, der har været gift og samlevende i hele indkomståret, nedsættes den samlede børne- og ungeydelse, jf. § 1, som ægtefællerne tilsammen modtager i et kalenderår, med et beløb svarende til 2 pct. af summen af den del af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, hos hver af ægtefællerne, der i det pågældende indkomstår overstiger bundfradraget i stk. 1. Personskattelovens § 7, stk. 5-7, finder tilsvarende anvendelse ved beregningen af nedsættelsen. For personer med forskudt indkomstår anvendes indkomsten i det indkomstår, som svarer til kalenderåret.

Stk. 3. For personer, der kun har været skattepligtige en del af året, jf. kildeskattelovens § 1, anvendes grundlaget for topskat efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens § 14 ved beregningen af nedsættelse efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Bundfradraget i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

2. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:

»§ 8 a. Ved hvert kvartals eller måneds udbetaling af henholdsvis børneydelsen og ungeydelsen, jf. § 1, lægges oplysningerne om modtagerens og en eventuel ægtefælles indkomst i den seneste forskudsopgørelse fra told- og skatteforvaltningen for det pågældende indkomstår til grund ved beregning af, om der skal ske en foreløbig nedsættelse af børne- og ungeydelsen, jf. § 1 a. Den endelige nedsættelse efter § 1 a fastsættes på baggrund af årsopgørelsen for det pågældende indkomstår. En eventuel regulering af den tidligere udbetalte børne- og ungeydelse sker så vidt muligt ved modregning i eller tillæg til de følgende udbetalinger af børne- og ungeydelse. Såfremt der opstår et krav om tilbagebetaling som følge af reguleringen i henhold til årsopgørelsen og hele eller dele af kravet ikke kan modregnes i efterfølgende udbetalinger af børne- og ungeydelse, skal tilbagebetalingskravet opkræves af Udbetaling Danmark. Sker der efterfølgende ændringer i årsopgørelsen, skal der foretages en regulering af årets udbetalte børne- og ungeydelse i forhold hertil.«

3. I § 11, stk. 2, ændres », jf. § 7« til: »efter denne lov«.

4. I § 12 indsættes efter »lov«: », herunder den nærmere administration af og systemmæssige tilrettelæggelse af nedsættelsen af børne- og ungeydelsen, jf. § 1 a og § 8 a,«.

5. I § 12 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning efter denne lov.«

§ 3

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 8. februar 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 554 af 1. juni 2011, § 9 i lov nr. 559 af 14. juni 2011 og § 9 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, ophæves 2. pkt., og i stedet indsættes:

»For indkomståret 2013 udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør bundfradraget 444.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør bundfradraget 446.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør bundfradraget 456.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør bundfradraget 459.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør bundfradraget 464.500 (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør bundfradraget 466.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 467.000 kr. (2010-niveau).«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 3 har virkning fra og med indkomståret 2013.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2014.

Stk. 4. § 2, nr. 1, 2, 4 og 5, har virkning fra og med den 1. januar 2014. § 2, nr. 3, har virkning fra og med den 1. oktober 2012.

Stk. 5. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2013 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning i lovens § 1, nr. 1, af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2013, der følger af lovens § 1, nr. 1.

Stk. 6. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 5 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2013, der foreligger pr. 1. maj 2015.