Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 17. januar 2012
Forslag
til
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
Kapitel 1
Tilhold og opholdsforbud
§ 1. Ved tilhold kan en person
forbydes at opsøge en anden ved personlig, mundtlig eller
skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk kommunikation,
eller på anden måde kontakte eller følge efter
den anden.
§ 2. Tilhold kan gives, hvis
1) der er begrundet mistanke om, at en
person
a) har krænket en andens fred
ved at forfølge eller genere den anden ved kontakt m.v. som
anført i § 1 eller
b) mod den anden har begået
strafbart forhold, der kan sidestilles med en sådan
fredskrænkelse, og
2) der er bestemte grunde til at antage,
at den pågældende fortsat vil krænke den anden
som anført i nr. 1.
Stk. 2. Tilhold kan endvidere gives,
hvis
1) der er begrundet mistanke om, at en
person har begået en overtrædelse af straffelovens
bestemmelser om drab, røveri, frihedsberøvelse, vold,
brandstiftelse, voldtægt eller anden
sædelighedsforbrydelse eller forsøg på en af de
nævnte forbrydelser, og
2) den forurettede eller dennes
nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke findes at
skulle tåle kontakt m.v. med den pågældende som
anført i § 1.
§ 3. Ved opholdsforbud kan en
person forbydes at opholde sig eller færdes i et
nærmere afgrænset område i nærheden af en
anden persons bolig eller arbejds-, uddannelses- eller opholdssted
eller andet område, hvor denne ofte færdes.
§ 4. Opholdsforbud kan gives, hvis
betingelserne for tilhold efter § 2 er opfyldt,
når
1) mistanken angår oftere gentagen
krænkelse efter § 2, stk. 1, nr. 1,
forsætlig overtrædelse af et tilhold efter
§ 1 eller en lovovertrædelse omfattet af
§ 2, stk. 2, eller § 8, nr. 1, og
2) et tilhold efter § 1 ikke
kan anses for tilstrækkeligt til at beskytte den anden
person.
§ 5. Et tilhold gives for et
bestemt tidsrum på indtil 5 år. Et opholdsforbud gives
for et bestemt tidsrum på indtil 1 år.
§ 6. Et tilhold eller opholdsforbud
kan udstrækkes til at omfatte et medlem af forurettedes
husstand, hvis det findes nødvendigt af hensyn til
formålet med tilholdet eller opholdsforbuddet.
Kapitel 2
Bortvisning
§ 7. Ved bortvisning kan en person
over 18 år forbydes at opholde sig i sit hjem.
§ 8. En person kan bortvises,
når
1) der er begrundet mistanke om, at den
pågældende mod et medlem af sin husstand har
begået en overtrædelse af straffelovens
§§ 210, 213 eller 266 eller en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens kapitel 24-26, og som efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder,
eller at den pågældende har optrådt på en
måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold
mod et medlem af husstanden, og
2) der efter det oplyste er bestemte
grunde til at antage, at den pågældende ved forbliven i
hjemmet vil begå en lovovertrædelse, der er nævnt
i nr. 1.
§ 9. Politiet kan i forbindelse med
behandlingen af en sag om bortvisning tilbageholde en person, der
med rimelig grund antages at have optrådt på en
måde, der indebærer en trussel om vold mod et medlem af
personens husstand.
Stk. 2. For tilbageholdelsen
gælder i øvrigt reglerne om anholdelse i
retsplejelovens §§ 755-759 og § 760,
stk. 1. Tilbageholdelsen kan ikke udstrækkes ud over 24
timer.
§ 10. Bortvisning sker for et
bestemt tidsrum på indtil 4 uger.
§ 11. Senest samtidig med en
afgørelse om bortvisning skal politiet underrette kommunen
om sagen.
Stk. 2. Ved underretning af kommunen
skal endvidere sendes oplysninger og dokumenter i sagen, herunder
elektronisk lagrede data, der er nødvendige for de sociale
myndigheders behandling af sagen.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
§ 12. Tilhold, opholdsforbud og
bortvisning må ikke stå i misforhold til den herved
forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold,
hensynet til den eller dem, som foranstaltningen skal beskytte, og
karakteren af den adfærd, der er udvist fra den
pågældendes side.
§ 13. Tilhold, opholdsforbud og
bortvisning omfatter ikke kontakt, ophold eller færden, som
af særlige grunde må anses for beføjet.
§ 14. Tilhold, opholdsforbud og
bortvisning kan besluttes, når en person, som
foranstaltningen skal beskytte, anmoder om det, eller når
almene hensyn kræver det.
§ 15. I sager om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning vejleder politiet parterne om reglerne
i denne lov, når der er anledning til det.
Stk. 2. Afgørelse om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning træffes af
politidirektøren.
Stk. 3. Statsadvokaten behandler klager
over tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Statsadvokatens
afgørelse kan ikke påklages.
§ 16. Afgørelser om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning skal forkyndes. Ved
forkyndelse af opholdsforbud og bortvisning skal den
pågældende vejledes om retten til at kræve
afgørelsen indbragt for retten.
Kapitel 4
Domstolsprøvelse
§ 17. Den, der gives opholdsforbud
eller bortvises, kan, inden 14 dage efter at afgørelsen er
forkyndt for den pågældende, kræve, at politiet
indbringer afgørelsen for byretten.
Stk. 2. Den, der kræver en
afgørelse om opholdsforbud eller bortvisning indbragt for
retten (klageren), skal til politiet oplyse en adresse og et
eventuelt telefonnummer, hvortil indkaldelse til et eventuelt
retsmøde kan meddeles. Forkyndelse af indkaldelse til
retsmøde er ikke nødvendig.
Stk. 3. Sagen skal snarest muligt og
senest inden 1 uge efter modtagelse af anmodningen indbringes for
byretten på det sted, hvor oplysning i sagen mest
hensigtsmæssigt må antages at kunne tilvejebringes. I
sager om bortvisning skal indbringelse dog ske inden 24 timer.
Stk. 4. Anmodning om indbringelse for
retten har ikke opsættende virkning.
§ 18. Der beskikkes en advokat for
den, der kræver en afgørelse om bortvisning indbragt
for retten. Der kan beskikkes en advokat for den, der kræver
en afgørelse om opholdsforbud indbragt for retten, hvis
retten efter sagens beskaffenhed, indgrebets karakter, klagerens
person og omstændighederne i øvrigt finder det
ønskeligt. Den beskikkede advokat har samme
beføjelser som en forsvarer i en straffesag. Om salær
og godtgørelse for udlæg til en beskikket advokat
gælder samme regler som for beskikkede forsvarere, jf.
retsplejelovens § 741.
Stk. 2. Der kan beskikkes en advokat
for en forurettet, der skal afgive forklaring i retten. Reglerne i
retsplejelovens §§ 741 c og 741 d finder tilsvarende
anvendelse. Om salær og godtgørelse for udlæg
til den beskikkede advokat gælder samme regler som i
tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens
kapitel 31.
§ 19. Sagen behandles skriftligt
eller mundtligt efter rettens bestemmelse.
Stk. 2. Behandles sagen mundtligt, skal
retsmøde afholdes snarest muligt. Såfremt anmodningen
om sagens indbringelse for retten fremsættes ved forkyndelsen
af en førstegangsafgørelse om bortvisning, skal
retsmøde afholdes inden 5 dage.
Stk. 3. Klageren har ret til at
være til stede i et eventuelt retsmøde og udtale sig,
medmindre retten finder, at dette af særlige grunde er
nytteløst eller skadeligt for den pågældende.
Sagen kan behandles, selv om den pågældende udebliver.
Er der beskikket advokat efter § 18, stk. 1, kan
sagen dog kun behandles, hvis den beskikkede advokat er
mødt.
Stk. 4. Retten træffer
afgørelse på grundlag af sagens dokumenter og en
eventuel forklaring i retten fra klageren. Under særlige
omstændigheder kan retten tillade yderligere
bevisførelse.
Stk. 5. Rettens afgørelse
træffes ved kendelse. Går afgørelsen ud
på, at indgrebet godkendes, anføres i kendelsen de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne er opfyldt.
Stk. 6. Pålægges der
klageren sagsomkostninger i en straffesag, der angår forhold,
som har givet anledning til opholdsforbuddet eller bortvisningen,
pålægges det ved dommen i straffesagen tillige den
pågældende at betale omkostningerne ved sagen om
opholdsforbud eller bortvisning. Retten kan dog undtagelsesvis
bestemme, at disse omkostninger helt eller delvis skal betales af
statskassen, såfremt særlige omstændigheder taler
for det.
§ 20. I øvrigt gælder
retsplejelovens regler om strafferetsplejen.
Stk. 2. Med hensyn til erstatningskrav
finder retsplejelovens § 1018 h anvendelse. Med hensyn
til tilbageholdelse efter § 9 finder retsplejelovens
§ 1018 a dog anvendelse, når bortvisning ikke
gennemføres eller godkendes.
Kapitel 5
Straffebestemmelser
§ 21. Den, der forsætligt
overtræder et tilhold efter § 1, et opholdsforbud
efter § 3 eller en bortvisning efter § 7,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved fastsættelse af
straffen efter stk. 1 skal det indgå som en
skærpende omstændighed, at forholdet har udgjort et led
i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller
chikane.
Stk. 3. Overtrædelse af
stk. 1 påtales kun efter den forurettedes anmodning,
medmindre almene hensyn kræver det.
Kapitel 6
Ændringer i anden
lovgivning
§ 22. I straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1062 af 17. november 2011, foretages
følgende ændringer:
1. § 265 ophæves.
2. I
§ 275, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§§ 263-265« til:
»§§ 263-264 d«.
§ 23. I lov om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1063 af 17. november 2011, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 781, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »gentagne fredskrænkelser som omhandlet i
straffelovens § 265« til: »krænkelse
som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning«.
2. I
§ 804, stk. 1,
indsættes efter »offentlig påtale,«:
»eller krænkelse som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning«.
§ 24. I lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
688 af 28. juni 2004, som ændret ved § 12 i lov nr.
516 af 7. juni 2006, § 3 i lov nr. 711 af 25. juni 2010
og § 2 i lov nr. 412 af 9. maj 2011, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »straffelov«: »eller lov om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning«.
Kapitel 7
Ikrafttrædelsesbestemmelser
m.v.
§ 25. Loven træder i kraft
den 1. marts 2012.
Stk. 2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om
bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v.
ophæves.
§ 26. Loven gælder ikke for
Færøerne.
Stk. 2. Loven gælder ikke for
Grønland, men kan med undtagelse af §§ 22 og
23 ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.