Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 116:

Forslag til lov om ændring af våbenloven og lov om krigsmateriel m.v. (Civile bevæbnede vagter på danske lastskibe m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 28.03.2012).

Forhandlingen er åbnet, og jeg starter med at give ordet til Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak. Forslaget vedrører civile bevæbnede vagter på danske lastskibe. Det er et vigtigt emne, vigtigt for rederierne og vigtigt for de søfarende.

Tidligere var det sådan, at der fordredes særdeles tungtvejende grunde til at bevæbne danske skibe. Det var egentlige, aktuelle situationer, hvor det måtte forventes, at der kunne komme angreb, som kunne give mulighed for en sådan tilladelse. I marts 2011 og på baggrund af den tidligere regerings forslag blev det besluttet at formalisere en egentlig tilladelsesordning. Jeg skal ikke komme nærmere ind på, hvordan det er i henhold til denne ordning, ud over at sige, at den jo er meget specifik. Den medfører, at der skal være tale om en bestemt sejlads, en bestemt vagt, en bestemt vagtvirksomhed, et bestemt våben, bestemt ammunition osv. osv. Alt sammen skal altså være forudskikket for at opnå Justitsministeriets tilladelse efter gældende ordning.

Vi må lægge til grund, at rederiforeningerne og også de søfarendes organisationer finder, at der er tale om en særdeles effektiv beskyttelse i form af vagter, og det gør selvfølgelig, at Folketinget skal være positivt indstillet over for ethvert forslag til udvidelse på forsvarlig vis af denne ordning.

Den aktuelle situation er den, at 24 danske skibe dagligt er i piratfarvande, at der i 2011 har været 225 angreb på skibe, at der har været tale om 25 kapringer, og – hvad vi ikke skal glemme – at der i dag sidder to danske søfolk kapret et eller andet sted. Jeg går ud fra, at justitsministeren gør, hvad han kan, for at forhandle disse fri så hurtigt som overhovedet muligt.

Imidlertid er det sådan, at den aktuelle ordning medfører en hel del administrativt bøvl, om man så må sige. Heri involveres Forsvarskommandoen, Søfartsstyrelsen, Justitsministeriet, Rigspolitiet og eventuelt også ambassader, i det omfang det er udenlandske sikkerhedsfolk, der skal rekvireres. Det gør, at effektiviteten i sagsbehandlingen måske ikke er af en sådan art, at man får den hurtige sagsbehandling, som man skal have. Der kan gå flere uger, inden rederierne får den pågældende tilladelse, og det er uheldigt i en situation, hvor skibene måske omdirigeres fra dag til dag.

Derfor hilser vi fra Venstres side forslaget velkommen. Forslaget indebærer, at rederierne får en generel tilladelse af sandsynligvis 1 års varighed, således at man ikke længere på forhånd skal forudskikke, hvad det er for en sejlads, hvilken vagt osv., og hvilke våben der er tale om. Jeg lægger i den her forbindelse særdeles meget vægt på, at rederierne og de søfarendes organisationer støtter forslaget. Det er da de allervigtigste parter at høre i den her sammenhæng.

Jeg skal ikke negligere, at der foreligger høringssvar fra nogle, som er betænkelige på enkelte områder. Jeg tænker selvfølgelig her på FTF's svar, politiets svar og svaret fra Retspolitisk Forening. Det, man anfører her, er det lidt besynderlige i, at en vagtvirksomhed i Danmark og en dørmand på et diskotek skal være godkendt, hvorimod der ikke fordres nogen godkendelse, når man udstyrer folk med våben på et skib. Jeg må medgive, at det kan være paradoksalt, og at man godt kunne gøre anskrig over for den del. Forholdet er imidlertid, at det er noget, der reguleres gennem en bekendtgørelse, som justitsministeren administrativt udsteder efterfølgende, og det er allerede skitseret, hvilke vilkår der fremgår af den her bekendtgørelse. Jeg vil ikke udelukke, at vi kan opleve situationer i fremtiden, hvor en eller anden vagt uheldigvis kommer til at overtræde de regler, der gælder, og at det kan være betænkeligt. Det kan vise sig, at vagten ikke har opfyldt de krav, som man har forudsat i bekendtgørelsen, og at der på den baggrund kan rettes kritik mod det rederi eller den vagtvirksomhed, som har sagt god for vagten. Det er selvfølgelig uheldigt, men alternativet er altså, at vi skal have en situation, hvor man via flere ugers myndighedsbehandling skal godkende en sådan vagt, og det er også uheldigt; det kan man jo bare spørge rederierne om i dag.

Så med den modifikation, at det selvfølgelig er uheldigt, vil jeg sige, at en afvejning af hensynene her taler for, at justitsministerens forslag på området er ganske fint, og Venstre kan derfor støtte forslaget.

Den anden del – det her var den del, der vedrørte bevæbnede vagter – omkring forsvarsdirektivet kan vi også støtte. Den er af lidt mere teknisk art. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Ole Hækkerup.

Tak, formand. Dette lovforslag giver mulighed for, at danske rederier lettere kan have bevæbnede vagter om bord for bedre at kunne imødegå pirateri. Det er jo desværre nødvendigt, fordi pirateri har grebet om sig og er blevet en stor forretning særlig ved Afrikas Horn.

Konkret går vi med det her lovforslag fra, at et rederi i dag skal have en konkret tilladelse til at benytte navngivne vagter på en bestemt sejlads, der må bære våben, til, at et rederi kan få en generel tilladelse til at have våben om bord på skibene, og at våbnene kan bruges i områder, hvor der er risiko for pirateri. Betyder det så samlet set, at vi er kommet pirateriet til livs med det her lovforslag? Nej, langtfra. Men det her lovforslag sikrer i hvert fald en bedre beskyttelse af besætningen og af skibene hos danske rederier. Samtidig synes jeg, at det, når vi behandler det i dag, er vigtigt at understrege, at man stadig skal søge tilladelse hos Justitsministeriet, at det her selvsagt ikke kan komme til at omfatte fiskerbåde eller passagerskibe, at dansk våbenlov jo uforandret gælder i danske farvande, og at hele udmøntningen af lovgivningen i øvrigt kommer til at ligge i en bekendtgørelse fra Justitsministeriet.

Det vil sige, at det bliver en mere fleksibel ordning, som bedre sikrer besætninger og skibe hos danske rederier, og det kan Socialdemokraterne støtte.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Peter Skaarup som ordfører for Dansk Folkeparti.

I Dansk Folkeparti er vi selvfølgelig, havde jeg nær sagt, positivt positivt stemt over for det forslag, som vi har til behandling her i dag, vedrørende mulighederne for, at danske skibe i Adenbugten og det område kan forsvare sig mod pirater og undgå, at de bliver angrebet af pirater i de forskellige sammenhænge, som vi har set det ske i igennem de seneste år. Her i 2012 synes man vel egentlig, at det er helt utroligt, at der findes moderne pirater nogen steder i verden, og at det kan lade sig gøre for nogen pirater nogen steder i verden at drive gæk med et søfartsland som Danmark, men også mange andre lande, og de skibe, som virker med afsæt i Danmark. Derfor er det selvfølgelig nødvendigt, at vi giver de rederier, som tjener mange penge ind til Danmark, og som holder fanen højt for den store søfartsnation, som Danmark altid har været, de redskaber, der er nødvendige.

Hvis Dansk Folkeparti skulle have bestemt, hvordan det her forslag skulle have set ud, så kunne vi godt have tænkt os, at man havde indrettet det på en sådan måde, at det, i og med at det netop er af vital dansk interesse, at vi beskytter vores skibe mod angreb og piratvirksomhed, var danske soldater, der varetog den sikkerhed om bord, som de skibe har brug for. Nu er forslaget indrettet sådan, at man i stedet for giver mulighed for, at skibene kan have våben om bord, der så kan benyttes af forskellige sikkerhedsfirmaer, der på vegne af rederiet kan sikre mod angreb, hvilket er det, man har tænkt sig ifølge forslaget.

Det er ikke sådan, at vi vil stemme imod forslaget, men som sagt synes vi, at det havde været det rigtige, at man havde tilladt, at det var danske soldater, der varetog sikkerheden på de danske skibe, ligesom vi jo egentlig betragter det som en selvfølge, at det er danske soldater og dansk politi, der varetager sikkerheden, når danskere på forskellig vis er i en udsat position et sted i verden. Men sådan er det ikke indrettet, og vi forstår, at man har stillet sig tilfreds med den udformning, det har fået, i branchen og blandt de vitale danske interesser, som piraterne angriber, og derfor må vi også sige, at det så er den næstbedste løsning, vi har fået her. Men det er ikke desto mindre en løsning, vi kan støtte.

Når vi så kigger i selve forslaget og udkastet til bekendtgørelse, kan vi se, at der er noget, der tyder på, at man måske ikke har fremtidssikret det her forslag godt nok. Derfor vil vi stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og vi vil også gerne høre justitsministerens svar allerede i dag, hvis justitsministeren vil svare på dem, men under alle omstændigheder vil vi under udvalgsbehandlingen spørge regeringen, hvordan man sikrer, at de pågældende vagter og sikkerhedsfirmaer har de rigtige våben. For når man opruster på den måde, som man jo gør, ved ikke bare at beskytte skibene med forskellige anordninger ved rælingen, men ved også at have vagter om bord, så er det meget vigtigt, at man er sikker på, at man har tilstrækkelige våben til at imødegå de trusler, der måtte komme.

Det er klart, at når piraterne opdager, at der er bevæbnede vagter om bord på rigtig mange skibe – danske skibe og andre landes skibe – så vil de muligvis tage kraftigere våben i anvendelse, end de har i dag, og der kunne det være formålstjenligt, at det her forslag også gav mulighed for, at man f.eks. kunne bruge større håndskydevåben, der kunne udgøre nogle mere afskrækkende instrumenter for vagtfirmaerne og rederierne. Derfor må vi have regeringen på banen og have den til at fortælle, hvorfor man har udelukket den mulighed i det materiale, der ligger til Folketinget i dag.

Derudover er jeg enig i det, som også andre ordførere har sagt allerede nu under debatten, nemlig at der skal mere til for at sikre os imod pirater. Først og fremmest skal vi jo ikke under nogen omstændigheder fremover løslade anholdte pirater i området. Der kan jeg simpelt hen ikke dele den glæde, som udenrigsministeren har givet udtryk for nogle gange, over, at man nu har fået fængslet nogle enkelte pirater af dem, man har tilfangetaget, hvorimod man har løsladt hovedparten. Det er ikke holdbart i længden, for på den måde siger vi jo egentlig bare til piraterne: O.k., værsgo, kom i land med proviant osv., og så kan I i øvrigt fortsætte jeres forehavende nogle dage efter. Det har vi jo også set eksempler på. Det duer simpelt hen ikke med den slaphed, og jeg håber meget, at regeringen kommer på banen her under debatten i dag og svarer på, hvad man rent faktisk vil gøre for at strafforfølge pirater, der overtræder enhver lov og ret i internationalt farvand.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så giver jeg ordet til Det Radikale Venstres ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Det Radikale Venstre bakker op om forslaget. De kapringer, der er sket af danske skibe i særlig somaliske farvande, må standses. Vi har lagt os hårdt i selen med en militær indsats, men fra De Radikales side mener vi også, at sikringen af den civile skibstrafik kan yde et stort bidrag til løsningen af pirateriproblematikken. Det er klart, at det dels forhåbentlig vil afskrække pirater fra deres forehavende, dels vil beskytte de konkrete danske skibe.

En facet af denne indsats er dette lovforslag. Det gør det muligt for rederierne at have våben om bord på skibene med henblik på at medføre bevæbnede vagter ved passage af piratfyldte farvande. Alle parter er hørt i sagen, og både rederne og sømændene bakker op om forslaget.

Det er klart, at vi fortsat stiller betydelige krav til rederierne i de tilfælde, hvor de nu får øgede beføjelser. Vi stiller krav til våben- og ammunitionstyper, vi stiller krav til opbevaring af våbnene, vi kræver, at der føres våbenbog, vi stiller krav til vagternes egnethed, vi stiller rapporteringskrav, når våbnene har været i brug, hvad enten de er blevet affyret eller ej.

Under disse forudsætninger er vi fra radikal side meget tilfredse med de nye muligheder, der ligger i lovforslaget, for at medføre bevæbnede vagter og giver det vores fulde opbakning.

Tak til den radikale ordfører. Så er det SF's ordfører, fru Ida Damborg.

Tak for ordet. At bruge våben til at forsvare skibe, der passerer uroligt farvand er ikke en langsigtet løsning. Derom må der ikke herske tvivl. Men i en situation, hvor pirateriet er tiltagende, hvor piraterne bliver rekrutteret længere og længere inde i landet og dermed har meget lidt kendskab til søfart og navigation, bliver piraterne mere desperate og livet dermed farligere for rederiernes sejlads i farefyldt farvand.

I en sådan situation er vi nødt til at give rederierne de redskaber, som de har brug for til at forsvare deres skibe og mandskab. Som loven er i dag, tilgodeser den ikke rederiernes behov for at få våbentilladelse til vagter på rederiernes skibe, ikke mindst fordi tilladelsen er meget specifik til kun at gælde en bestemt rejse og en bestemt person. SF støtter derfor dette forslag, fordi vi mener, at det letter sagsbehandlingen. Vi bakker op om forslaget, som vil gøre våbentilladelserne gældende i en længere periode, når skibene passerer farefyldt farvand. Vi forventer dog en præcisering i bekendtgørelsen, sådan at der bliver nærmere betingelser for våbentilladelsen; at rederierne inden for kort tid efter piratangreb skal redegøre for, hvordan våbenmagt er blevet anvendt; at der skal føres nøje kontrol med våbnenes opbevaring under sejlads; at der også stilles krav til vagternes egnethed. Alt dette forventer vi bliver en del af bekendtgørelsen.

Situationen i farvandet ud for bl.a. Afrikas Horn skærpes. Pirateri er en indbringende forretning i et land, hvor der ikke er mange muligheder for unge mennesker til at skabe sig en fremtid. Jeg var selv med dette Tings Integrationsudvalg i Kenya i marts, hvor vi bl.a. blev grundigt briefet om arbejdet med at tilbageholde og retsforfølge pirater. Kenya tager en stor del af sit ansvar, og det selv om landet også huser et sted mellem 600.000 og 700.000 flygtninge fra regionen. Derfor er jeg glad for den indsats, som Danmark yder i form af praktisk og administrativ hjælp til den kenyanske regering i denne sag.

Dette lovforslag er som sagt i starten ikke en løsning på en meget kompleks problemstilling, men et redskab i en situation, hvor sømænd hver dag risikerer livet ved blot at være til stede på danske skibe i et farefyldt farvand. Jeg skal derfor meddele, at SF støtter lovforslaget.

Tak til Socialistisk Folkepartis ordfører. Der var en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til to forhold vedrørende de ting, som SF's ordfører sagde. Det ene er, om SF er med på at tillade, at danske skibe på sigt, hvis det bliver nødvendigt, får mulighed for at få kraftigere våben, der f.eks. kan give en bedre synlighed over for piraterne, men SF vil tilsyneladende udelukke brug af visse våben, hvor man kunne forestille sig, at de faktisk ville have en god effekt for at afskrække pirater fra at foretage de her tilfangetagelser af danske skibe. Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Mener SF virkelig, at det er tilfredsstillende, at man gang på gang har måttet løslade pirater og bare sætte dem i land uden at retsforfølge de pågældende, med det resultat at de begår nye overgreb på skibene?

Ordføreren.

Jeg mener, at vi skal tænke os rigtig godt om, med hensyn til hvad det er, vi ønsker at udstyre vores danske skibe med. En optrapning af en krig synes jeg at vi så i 1980'erne i Europa. Hvad er det næste? Skal vi have kanoner, skal vi have jagerfly? Vi kan blive ved med at køre sådan en krig op.

Jeg synes, det er vigtigt, at man har våben til at kunne forsvare sig med. Det er det vigtigste formål for SF. Det ville hr. Peter Skaarup også vide, hvis han kendte til SF's historie. Med en lang fortid som pacifistisk parti er vores ønske, at skibene her får mulighed for at forsvare sig.

Med hensyn til den anden ting, som jeg kort nævnte i min ordførertale, om retsforfølgelse af pirater, synes jeg, at hr. Peter Skaarup og det parti, han repræsenterer, skulle være med til at lave nogle langsigtede løsninger, med hensyn til hvordan vi kan retsforfølge pirater. Der er et land, et meget fattigt land, med 40 millioner indbyggere, der i den grad tager et meget, meget stort slæb med hensyn til det her ansvar. Det anerkender jeg at de gør. Jeg synes måske ikke, at det land skal have ansvaret for hele verden. Jeg synes, at hr. Peter Skaarup skulle være en af dem, der kom med bud på, hvordan vi kunne løse det, så vi også kunne tage vores del af ansvaret.

Peter Skaarup.

Jeg er såmænd udmærket klar over, at SF er et pacifistisk parti – eller i hvert fald var. Når jeg siger »var«, er det jo, fordi man faktisk her går ind for et forslag, der betyder, at danske skibe har et våbenskab ombord, som forskellige sikkerhedsfirmaer så ... [Lydudfald] ... at undgå piratangreb. Det er det, man gør her, så jeg ved ikke, hvor meget pacifisme der er over det her forslag. Men det er som måske ligesom med andre ting, som SF har stået for, sådan, at man smider det i skraldespanden. Det er i hvert fald det signal, man kommer med her.

Man skal jo ikke være naiv: Lige præcis de her pirater har jo våben med. Der findes et dansk krigsskib, der har de tunge våben med, og det, som man kunne forestille sig kunne være vigtigt, var netop, at man havde nogle våben for at afskrække pirater. Spørgsmålet er så, om man har de rigtige våben

Det andet spørgsmål er om løsladelse af pirater. Det er rigtig skidt. Det er et dårligt signal at sende, og vores forslag er, at man etablerer noget med et FN-skib, så man både kan stå for retsforfølgelse og strafafsoning på selve skibet. Det vil ikke belaste Kenya, det vil ikke belaste Seychellerne; det vil bare betyde, at man kan gøre det rigtige og det nødvendige.

Ordføreren.

Jeg synes, jeg sagde det meget tydeligt, men jeg vil gerne gøre det igen, til hr. Peter Skaarup: Vi ønsker, at skibene skal kunne forsvare sig. Det synes jeg vi med tydelighed siger: Vi ønsker, at skibene skal kunne forsvare sig mod angreb, og det er det, vi ønsker at give en lidt lettere mulighed for til de danske skibe. Det er det, vi ønsker. Vi ønsker ikke at optrappe et våbenkapløb ombord på skibene, heller ikke ud for Afrikas Horn, men vi ønsker, at danske skibe skal kunne forsvare sig.

I forhold til retsforfølgelse må jeg igen til hr. Peter Skaarup og Dansk Folkeparti sige: Kom med nogle bud på det. Man snakker om, at vi kan have skibe liggende, men hvad skal de så? Skal de så sejle rundt i 6 år, hvis de idømmes 6 års straf, eller hvor er det, de skal afsone henne? Jeg kunne næppe forestille mig, at hr. Peter Skaarup ville synes, det var en vanvittig god idé, at de kom til Danmark alle sammen og afsonede, men det kan vi jo diskutere. Jeg synes, det er lidt nemt blot at sige, at de skal være på nogle skibe, for jeg synes, at det, som er meget vigtigt i den her sag, er, at der her er et land, Kenya, som vi meget gerne vil have nogle gode aftaler med, men vi har også et land, der har kæmpestore problemer og tager sin del af slæbet.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til Enhedslistens ordfører, fru Pernille Skipper. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at indrømme, at det var intentionen, at vores udenrigsordfører skulle have stået her i dag, men han er desværre rejst til Palæstina. Det er vel ikke desværre, men det er altså derfor, at jeg er til stede i dag, og jeg vil så håbe, at jeg kan svare så godt som muligt på de spørgsmål, der måtte komme.

I Enhedslisten kan vi sagtens forstå, at man hos rederierne, ikke mindst hos dem, som er ansat hos rederierne og sejler i farefulde vande, har et ønske om at øge sikkerheden. Det kan vi godt forstå, for det er nogle uhyggelige historier, vi hører. Det er dog sådan, at man allerede i dag har lov til at have et også bevæbnet vagtværn ombord på et skib, men det er sådan, at det er enkeltpersonerne, altså de enkelte vagter, der skal have tilladelse til at bære våben. Problemet med det her lovforslag er, at man nu ikke blot vil give enkeltpersoner tilladelse til at have et våben, men give en gruppe tilladelse, altså en privat gruppe. Det er også en af de betænkeligheder, som Advokatrådet og Politiforbundet bemærker i høringssvarene. Her er altså tale om ikke blot enkelte mennesker, men private grupper, som får tilladelse til at administrere våben.

Det kan give en risiko for en meget stor spredning i de våben, som florerer, og som hører under dansk ret. Det danske samfund er sådan set kendetegnet ved, at vi har en meget restriktiv lovgivning, når det kommer til skydevåben, og det er med vilje, for det er for at sørge for, at vi præcis ved, hvor mange våben der er i omløb, så vidt muligt i hvert fald, og så vi ved, hvem der har lige præcis hvilke våben. På den måde kan vi forhåbentlig sørge for, at uheldet ikke skulle være ude. Jo flere våben, der florerer, jo mindre vi har styr på, hvem der har de enkelte våben, jo større bliver risikoen også for, at noget går galt.

Med det her lovforslag bliver det ikke kun op til de private vagtværn at administrere, hvem der skal have hvilke våben, det bliver også op til dem at afgøre, om en plet på straffeattesten er alvorlig nok til at sørge for, at den her enkeltperson, vagten, ikke bør bære et våben. Dybest set får vi altså et problem med, at vi ikke rigtig med det her lovforslag ved, hvem der render rundt med hvilke våben. Det er også muligt for rederierne i dag som sagt at have bevæbnede vagter med ombord på skibene. Hvis man gerne vil sørge for det, kan man planlægge i ordentlig tid, altså hvordan det skal foregå, så man er sikker på, at det er de rigtige mennesker, der er med ombord. På rederier og på skibe er man jo vant til at planlægge meget nøjagtigt, hvornår en enkelt container skal læsses, inden for hvilken præcis time et helt andet sted i verden, og så er det nok også muligt at lave en vagtplan over, hvem der skal med på det skib i god tid.

På den anden side er det også klart, at pirateri skal bekæmpes, det er der ikke nogen tvivl om at vi i Enhedslisten er enige i. Der er både et langt perspektiv, som handler om muligheder, som handler om udviklingspolitik, udviklingsbistand, bl.a. i Somalia, og der er et kort sigt, og her er det at være bevæbnet en meget, meget lille del. Bl.a. ved vi, at de skibe, som sejler meget hurtigt, næsten aldrig bliver udsat for piratangreb, de skibe, der sejler i konvoj, næsten aldrig bliver udsat for piratangreb, og at de skibe, som har meget høje rælinger, næsten heller aldrig bliver udsat for angreb. Det er sådan nogle ting, som er forholdsvis nemme, ting, som faktisk kan have en effekt, og som ikke samtidig letter vores lovgivning på våbenområdet, så vi får flere våben i omløb, som der er mindre kontrol omkring.

Det positive ved det her lovforslag skulle jo være en administrativ lettelse hos rederierne, men det synes vi sådan set er en for lille effekt i forhold til at have mindre styr på våbnene, og derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg kan forstå på Enhedslistens ordfører, at Enhedslisten ikke mener, at det her forslag er godt. Enhedslisten vil nærmest stemme imod forslaget, sådan som jeg hører det. I Dansk Folkeparti synes vi ikke, at det er den bedste løsning, men vi synes faktisk, at det er den næstbedste løsning, og vi kan trods alt godt støtte det. Grunden til, at vi mener, at forslaget ikke er helt optimalt, er, at vi faktisk mener, at det bør være danske soldater, der forsvarer vores danske handelsskibe i området, og ikke vagter fra private firmaer.

Spørgsmålet til Enhedslisten er så: Er Enhedslisten enig i det? Kan vi nå til enighed om, at det rigtigste, når vi kan se, at skibene er truet – det kan vi jo ikke komme udenom at de er – vil være, at det er danske soldater, der for rederierne forsvarer de danske skibe i Adenbugten? Det er det ene spørgsmål. Det andet er: Hvis Enhedslisten ikke mener det, hvad vil man så egentlig gøre for at forsvare de danske skibe? Som jeg hører det, Enhedslistens ordfører siger her i dag, har man nemlig ikke rigtig nogen bud på det fra Enhedslistens side.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg vil starte med det sidste. Her prøvede jeg at komme med nogle bud. Det handler om hastighed, konvojsejladser, høje rælinger osv., som kan gøre det meget, meget svært for pirater at gå til angreb. Det er jo også noget, man allerede har set har en effekt. Det synes jeg er konkrete forslag.

Når det kommer til det første spørgsmål, må jeg desværre blive ordføreren svar skyldig. Som sagt var det meningen, at vores udenrigspolitiske ordfører skulle stå her i dag. Så her må jeg desværre beklage.

Peter Skaarup.

Med hensyn til det sidste er det fair nok. Med hensyn til det første er det da fint nok med konvojsejlads; det er også fint nok med høje rælinger; det er også fint, hvis skibene kan sejle lidt hurtigere, men alt det er jo noget, de forsøger at gøre i dag. Rederierne har gjort, hvad de kunne for at sige til deres medlemmer, hvad de skal gøre for at undgå piratoverfald. Rederierne har jo hele vejen igennem ikke ønsket våben om bord på skibene, for så vidt heller ikke danske soldater, hvis det var det, man nåede frem til, men de har ændret opfattelse, fordi pirateriet har vist sig at være et så omsiggribende fænomen i området, som vi rent faktisk har set.

Det er derfor, jeg synes, at det virker lidt tyndt, at Enhedslisten peger på de ting, som man allerede gør i dag, plus at man gør en hel del mere end det, Enhedslisten siger. Så prøv lige at gå i tænkeboks og find på noget mere, for det her er simpelt hen ikke et godt nok svar. Man er nødt til at finde på noget, der hjælper. Og jeg synes, at vi fra Dansk Folkepartis side har givet nogle gode forslag i dag, men vi vil meget gerne være behjælpelige over for regeringens støtteparti, som åbenbart vil stemme imod.

Ordføreren.

Det er jeg sikker på at Dansk Folkeparti er. Som sagt er jeg sikker på, at Dansk Folkeparti også allerede har foreslået vores udenrigspolitiske ordfører de gode forslag, som Dansk Folkeparti nu engang måtte have.

Jeg vil dertil bare sige, at vi allerede i dag har våben på skibene. Muligheden findes allerede. Det her lovforslag, som Enhedslisten siger nej til, handler sådan set ikke om at have våben på skibene. Det handler om, hvorvidt tilladelsen skal gives til en enkelt person, så vi ved præcist, hvilket menneske der har hvilke våben, eller om vi skal give en tilladelse bredt til et privat vagtværn, som så efter deres forgodtbefindende indirekte kan uddele våbentilladelser. Det kan vi desværre ikke støtte.

Så er det hr. Preben Bang Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg noterede, at høj hastighed, konvojsejlads og højere rælinger skulle være Enhedslistens løsning. Jeg tror, de fleste rederier har tænkt over det i forvejen, og jeg tror desværre ikke, at det er løsningen. Jeg kan da også se, hvad andre lande, bl.a. Norge, gør, og de gør jo, ligesom vi gør her i Danmark.

Det får mig lige til at bede Enhedslistens ordfører om at konkretisere: Er Enhedslisten imod muligheden for private bevæbnede vagter på de danske skibe?

Ordføreren.

Det har jeg prøvet at sige, men jeg vil gerne sige det igen: Nej, Enhedslisten synes, at lovgivningen, som den er i dag, altså hvor det allerede i dag er muligt at have bevæbnede vagter på skibene, er fin.

Det, vi har et problem med, er, at man frem for at give enkeltpersoner våbentilladelser giver private vagtværn muligheden for efter deres forgodtbefindende at uddele våben. Det betyder, at den danske stat har mindre styr på dem, og det synes vi er en dårlig idé.

Preben Bang Henriksen.

Jeg skal bare høre: Har Enhedslisten ikke respekt for, at de søfarendes organisationer og rederierne i dag beretter om problemer, fordi det tager så lang tid at få disse tilladelser i hus efter den gældende ordning? Jeg bemærkede godt nok, at ordføreren sagde, at det kunne man jo planlægge sig ud af, men i nutidens skibstrafik er det jo altså fra dag til dag, at skibe bliver omdirigeret.

Mener Enhedslisten, at den gældende ordning er o.k., og er Enhedslisten dermed uenig med stort set alle de søfarendes organisationer og rederierne?

Ordføreren.

Vi mener i Enhedslisten, at det kan man planlægge sig ud af. Man kan planlægge sig til rigtig, rigtig mange ting. Og når man kan planlægge sig til, hvor en enkelt container skal ende i den anden ende af verden stort set på minutbasis, kan man også godt ægge vagtplaner.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så giver jeg ordet til Liberal Alliances ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Danmark har en stolt tradition som handels- og søfartsnation, og dette lovforslag ligger jo fint i tråd med den tradition. Det er sådan set rart at se, fordi vi jo alle sammen har været vidne til de problemer, der er omkring pirateriet i Det Indiske Ocean og navnlig i Adenbugten ud for Somalia.

Det her forslag tager hensyn til de problemer, som rederierne har oplevet i praksis, når de skal beskytte deres skibe imod piraterne. Man lægger op til det, man kan kalde mere fleksible våbentilladelser end dem, der hidtil har været givet, og det er sund fornuft. Det gør, at der kan blive mere tryghed for personalet på skibene. Det gør, at rederne, ejerne, kan være trygge for, at de kan sejle deres skibe igennem området, og det gør, at de varer, der skal fragtes, på betryggende vis kan komme frem fra den ene del af verden til den anden, og det er godt i en globaliseret tid, hvor man skal kunne handle på tværs af verdensdele. Alle er glade. Rederiforeningen er glad. Fagforeningerne er glade. Det burde sådan set være lige til, og det er det sådan set også.

Jeg synes også, det er værd at have med, netop når vi taler om en globaliseret verden, at hvis ikke vi fra dansk side sørger for, at man på betryggende vis kan sikre skibene, der er udsat for piratangreb, er der mulighed for, at man kan flage ud. Det ønsker ikke nogen af os. Med det her forslag sikrer vi ligesom også danske skibe under dansk flag.

Endelig, måske som et kuriosum, vil jeg nævne, at det egentlig er lidt interessant, at der i dette forslag står, at der ikke er nogen udgifter for erhvervet, og det er der faktisk heller ikke, selv om der umiddelbart indgår en ny afgift. For hvis man ved lidt om skibstrafik og om, hvor mange sejladser der er, så kan man faktisk se, at vi efter et halvt år med byger af afgifter vel faktisk er vidne til en mindre afgiftsnedsættelse, i hvert fald hvis vi ser på, hvad der vil være det forventede provenu af det her forslag. Det vil Liberal Alliance selvfølgelig gerne i særlig grad kvittere justitsministeren for. Der bliver sat et lille kryds, om ikke i den sorte, så i hvert fald i den mørkeblå bog hos Liberal Alliance, for, at man har medvirket til det. Så på alle punkter er det et godt forslag, som vil være til gavn for erhvervslivet og dermed til gavn for Danmark.

Tak til Liberal Alliances ordfører, men man må ikke tegne skibe på flaget.

Så er det den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Også fra Konservatives side kan vi støtte lovforslaget her, et lovforslag, som jo dybest set bare gør det, som vi allerede gør i dag, men gør det på en mere smidig og hensigtsmæssig måde. Man går bort fra det, at skibene i dag må søge individuel tilladelse for hver gang, så de fremover kan få en generel tilladelse, og det gør det altså langt mere smidigt og hensigtsmæssigt, og derfor kan vi selvfølgelig støtte lovforslaget.

Lovforslaget er desværre en nødvendighed; det er desværre nødvendigt for danske skibe at kunne forsvare sig selv, fordi pirateri er blevet en trussel imod verdenshandelen. Det var det også for mange, mange år siden, og der har så været nogle hundrede år, hvor der har været ro på det felt, men nu er det kommet igen. Pirateri er et alvorligt problem og en alvorlig trussel mod verdenshandelen, og derfor skal man selvfølgelig have mulighed for at kunne forsvare sig selv, for uanset om vi så sendte hele det danske søværn ned i Det Indiske Ocean, ville det ikke være muligt at beskytte alle.

Så staten har altså simpelt hen ikke, ligesom den har det i Danmark, kapaciteten til at kunne beskytte borgerne, virksomhederne, derude på de store verdenshave, og derfor må det være rimeligt, at de, der sejler derude, og som er udsat for truslen, har mulighed for at forsvare sig selv, og derfor er vi tilhængere af lovforslaget her.

Tak til alle ordførerne. Så giver jeg ordet til justitsministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil sådan set bare sige tak for en god debat og en – kan man roligt sige – bred opbakning til regeringens forslag. Jeg føler ikke nogen grund til at stå og gentage indholdet af lovforslaget. Det har været fyldigt refereret, men jeg vil bare som sagt sige tak for den brede opbakning og selvfølgelig forsikre Folketinget om, at jeg naturligvis stiller mig til rådighed, hvis der er yderligere spørgsmål i forhold til lovforslaget.

Der har været et par kommentarer, som jeg gerne vil adressere herfra. Inden jeg gør det, synes jeg, at det er vigtigt at understrege, at det fra at være en individuel tilladelsesordning til nu en generel tilladelsesordning selvfølgelig rejser en hel række spørgsmål, og det har været vigtigt, at både rederierne og også de søfarendes egne organisationer har været tæt inde i arbejdet, og her fra Folketingets talerstol vil jeg gerne rose rederiforeningen, også de søfarendes egne organisationer, for at have gået så seriøst til værks, som man er gået med det her. Det synes jeg er virkelig flot, og man har jo, som man kan se af høringssvarene, afgivet et fælles høringssvar, som er meget positivt, om at man også i den videre dialog om udmøntningen af det her har et tæt samarbejde med hinanden. Så det synes jeg er rigtig godt, og det synes jeg også at Folketinget skal have med i den videre behandling af lovforslaget.

Så har der været et par spørgsmål, kaliberstørrelsen, altså hvor store må de våben så at sige være, man må tage med. Ja, det er vores vurdering, at det er det, der er behov for, og jeg synes jo også, at den opbakning, der har været i høringssvarene til det, peger i den retning. Det er klart, at det jo er en bekendtgørelse, det er en løbende vurdering, og er der behov, så er der mulighed for at se på det igen, men som sagt er det vores vurdering, at den kaliberstørrelse, der er angivet her, er den rigtige.

Danske soldater om bord på skibe er jo en diskussion, vi har haft mange gange. Det mener vi ikke er den rigtige vej at gå, og der ligger jeg helt i forlængelse af det, som hr. Tom Behnke også sagde, nemlig at det jo kan være uden ende. Vi kan jo se på de trusselsvurderinger, der kommer, at det jo ikke bare er Adenbugten, der er et problem lige nu. Det kan også være kysten ud for visse dele af Vestafrika, hvor der kan være et problem. Der er der altså her på baggrund af den individuelle godkendelses- og tilladelsesordning, som vi har haft tidligere, en proces med rederierne og nu også i tæt dialog med de søfarendes organisationer, hvor man kan finde en ny model til at få styrket det, og det sker med afsæt i, at det er private vagtværn, som får muligheder for det på baggrund af en generel tilladelse. Så det mener vi er vejen at gå.

Så er det klart, at Danmarks øvrige engagement på min kollegas, forsvarsministerens, område jo bl.a. har fokus på, hvordan det danske militær kan bidrage til, at vi forhåbentlig kan få bedre ro og orden i de områder, hvor piraterne desværre hærger alt for meget. Men samlet set handler det her lovforslag altså om, at danske skibe skal have bedre og nemmere muligheder for at få vagter om bord. Så tak for opbakningen til lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Det er lige en kommentar til spørgsmålet om de våben, der kan anvendes. Jeg synes, det er positivt, at ministeren åbner for, at der kan, hvis der viser sig at være et behov, være mulighed for, at man så kan justere den bekendtgørelse, der ligger til grund for det, for det er jo vigtigt, at man kan afskrække pirater, der er i færd med at ville angribe et skib, allerede inden de kommer helt op til skibet. På den måde kan man undgå blodsudgydelse, og der kunne det godt være relevant, at man fik de her 12,7 mm i kaliber i forbindelse med brug af håndskydevåben. Det, der er fordelen ved det, er jo, at det giver et meget synligt opsprøjt, som det hedder – det giver en ret klar lyd – og det kunne måske i sig selv på fredelig vis afskrække nogle fra at gå i gang med deres forehavende.

Men jeg kunne også godt tænke mig at høre justitsministeren, om ministeren mener, at det er tilfredsstillende, at man løslader pirater, der jo så begår nye angreb mod danske skibe. Det har vi set nogle eksempler på. Vores udenrigsminister har endda rost det. Jeg synes ikke, at der er så meget at prale af der.

Ministeren

Uden at fornærme nogen tror jeg, at jeg vil henholde mig til, at jeg med det her lovforslag har fremsat en ny model for at styrke sikkerheden på danske skibe, gøre den mere smidig. Og hvad Dansk Folkeparti så måtte have af spørgsmål, der vedrører den øvrige del af dansk udenrigspolitik – eksempelvis det, der her spørges til – synes jeg man skal rette dem de steder hen, hvor de hører hjemme. De hører ikke hjemme i en diskussion om at sikre danske rederier mere smidige vilkår til at få en bedre beskyttelse, når de sejler i piratfyldte farvande.

Hr. Peter Skaarup.

Det ved jeg nu ikke. Altså, jeg går da ud fra, at ministrene taler sammen, og at regeringen taler sammen om de initiativer, den iværksætter. Her har vi altså et initiativ, som vel skal kombineres med andre ting, for som også andre ordførere har været inde på, handler det her jo ikke kun om, at man fra rederiernes side kan få de rigtige muligheder; det handler vel samlet set om en indsats fra dansk side, der gør, at vi undgår, at piraterne overhovedet kommer tæt på skibene. Og med til det hører, og det må regeringen vel være enig i, at vi skal undgå, at pirater, der tilfangetages af danske krigsskibe, bare sættes i land, hvorefter de begår nye piratangreb. Det må vel være en fælles holdning hos regeringen, uanset om det hører under udenrigsministeren eller forsvarsministeren eller justitsministeren; for man taler vel så meget sammen, at man kan have en holdning til, at det ikke er holdbart, og at man bør anvende forskellige metoder i farvandet til at sikre, at det ikke gentager sig.

Justitsministeren.

Altså, igen: Jeg er som sagt glad for Dansk Folkepartis opbakning til lovforslaget, det vil jeg henholde mig til. Hvad Dansk Folkeparti måtte have af spørgsmål til den samlede danske strategi for deltagelse i bekæmpelsen af pirateri synes jeg man skal tage de steder, hvor det nu en gang hører hjemme. Jeg synes, det er glædeligt, at man her i Folketinget har en så bred opbakning til et så vigtigt lovforslag, som vi har her. Danmark er en stor søfartsnation; vi har mange skibe, som krydser problemfyldte farvande, også piratfarvande, og vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at der er en god beskyttelse af både rederiernes værdier og investeringer i deres skibe og selvfølgelig også af medarbejderne, de søfarende om bord på skibene. Og det er det, det her handler om, og derfor er jeg som sagt meget tilfreds med den brede opbakning, der har været til forslaget i Folketinget i dag.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.