L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love.

(Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.).

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 02-03-2011

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. marts 2011

20101_l84_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. marts 2011

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 38 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. november 2010 og var til 1. behandling den 20. januar 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 22. september 2010 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 295 (2009-10). Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring, for så vidt angår en række nye bestemmelser, og ministeren sendte den 24. november 2010 dette udkast til udvalget. Den 24. november 2010 og den 13. januar 2011 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:


Aktino Skatterådgivere ApS,


CPH Revision ApS,


Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og


Mentor Tax Accounting SMBA.


Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget bortset fra en henvendelse, der forventes kommenteret inden 2. behandling af lovforslaget.


Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren om asymmetri i beskatningen af gevinster og tab efter EU-Domstolens afgørelse af 7. september 2006 i sagen C-470/04 til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd den 2. marts 2011.


Udvalget har bedt skatteministeren om yderligere oplysninger om praksis efter EU-Domstolens afgørelse af 7. september 2006 i sagen C-470/04 og har noteret, at skatteministeren har tilkendegivet, at han vil følge udviklingen på området og holde udvalget orienteret.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 35 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, bortset fra 4 spørgsmål, der forventes besvaret inden 2. behandling. Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at de to partier kan tilslutte sig lovforslaget med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil udtale sin anerkendelse af, at skatteministeren hurtigt efter Skatterådets afgørelse af 16. november 2010 fremsatte lovforslaget, der lukkede den mulighed for omgåelse af reglerne om udbyttebeskatning til de ultimative ejere i skattely, der blev klarlagt ved Skatterådets afgørelse.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder på baggrund af den usikkerhed, der hersker vedrørende udenlandske gennemstrømningsselskaber, at der bør lovgives, så retstilstanden vedrørende udenlandske gennemstrømningsholdingselskaber, således som den er udtrykt i Landsskatterettens afgørelser SKM. 2011.57 LSR (og SKM 2011.59. LSR) og i Skatteministeriets påstande i de for domstolene indbragte afgørelser fra Landsskatteretten i SKM 2010.268. LSR og  SKM. 2010.729. LSR, fremgår klart og direkte af lovgivningen.


Under udvalgsarbejdet er påvist andre huller og problemer i lovgivningen. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er tilfredse med, at skatteministeren har givet tilsagn om, at de pågældende problemer nærmere vil blive undersøgt i Skatteministeriet, jf. skatteministerens svar på spørgsmål 23, 25 og 31.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har med tilfredshed konstateret, at SKAT nu har påbegyndt en undersøgelse af danske gennemstrømningsselskaber, jf. besvarelsen af spørgsmål 15.


Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 2, stk. 3, nr. 6, ændres »aktierne« til: »aktier omfattet af § 17«.

02. Efter § 2 indsættes:

»Omsættelige investeringsforeningsbeviser

§ 3. Omsættelige investeringsforeningsbeviser anses altid for investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked.«

03. I § 4 A, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk. 2, 3 og 7«.«

[Manglende konsekvensændring som følge af harmoniseringen af selskabers aktieafkast, omsættelige investeringsforeningsbeviser omfattes i enhver henseende af reglerne for værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked og manglende konsekvensændring som følge af indsættelse af nye stk. 4-6 i aktieavancebeskatningslovens § 4 A]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I det under nr. 1 foreslåede § 4 A, stk. 3, nr. 3, ændres »og hvor udbytter fra datterselskabet« til: »og hvor beskatningen af udbytter fra datterselskabet«.

[Rettelse af den foreslåede affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 3]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Nr. 4 affattes således:

»4. Efter § 5 indsættes i kapitel 1:

»Tab

§ 5 A. Tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af følgende modtagne udbytter:

1) Modtagne udbytter af de pågældende aktier, som den skattepligtige i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.

2) Modtagne udbytter af de pågældende aktier, hvor den skattepligtige har opnået lempelse vedrørende udbytteudlodninger efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et større beløb end den skat, der er betalt til den fremmede stat. Der medregnes et beløb, der modsvarer den forøgede lempelse.



Stk. 2. Summen af modtagne udbytter i stk. 1 forhøjes, i det omfang den skattepligtige af udbyttepræferenceaktier i det pågældende selskab har modtaget tilsvarende udbytter, som ikke allerede har reduceret tabsfradrag efter stk. 1.

Stk. 3. Selskaber, der er skattepligtige efter § 17 eller er omfattet af § 43, stk. 4, skal til summen af modtagne udbytter efter stk. 1 medregne ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivende koncernselskab og koncernselskaber, som det aktietabsgivende koncernselskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til andre koncernselskaber, som det aktietabsgivende koncernselskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernselskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, der er skattepligtige efter § 7, hvis disse direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over såvel det tilskud?sydende som det tilskud?smodtagende selskab.«

[Det modvirkes, at værnsreglen kan omgås, ved at udbytterne modtages på andre aktier i samme selskab, og det sikres, at værnet også finder anvendelse ved opgørelse af tab efter § 43, stk. 4]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

4) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»04. § 13, stk. 3, ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 - definition af omsættelige investeringsforeningsbeviser]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

5) Efter nr. 7 indsættes som nye numre:

»05. § 25, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.«

06. I § 28, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Uanset 1. og 2. pkt. finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis et tab på de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapit?alindskuddet, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 8.«


[Præcisering af, at undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 25, stk. 3, finder anvendelse i alle tilfælde, hvor lagerprincippet benyttes,og en justering af aktieavancebeskatningslovens § 28 - nedsættelse af anskaffelsessummen ved indfrielse af gæld]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

6) Nr. 8 affattes således:

»8. Efter § 28 indsættes:

»§ 28 A. Nedskrives en fordring på en kapitalejer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital, jf. selskabslovens § 33, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er tegnet i forbindelse med stiftelsen af fordringen, med et beløb svarende til det, fordringen er nedskrevet med.

Stk. 2. Anvendes lagerprincippet på de aktier, hvor anskaffelsessummen skal nedsættes efter stk. 1, nedskrives aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse i det år, hvor fordringen nedskrives. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

7) Nr. 10 udgår.

[Indholdet af lovforslagets § 1, nr. 10, flyttes fra aktieavancebeskatningslovens § 33 A til § 43 af hensyn til lovens systematik]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

8) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»07. I § 43 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Tab ved skift af skattemæssig status efter § 33 A, stk. 2, nr. 1, til at være omfattet af § 9 kan fradrages i indkomstårets nettogevinster på de samme aktier, når aktierne er anskaffet i perioden fra den 23. april 2006 til den 22. april 2009. Skift af skattemæssig status skal ske senest i det fjerde indkomstår efter indkomståret, hvor aktierne er anskaffet. Det opgjorte tab efter 1. pkt. fradrages i de efterfølgende indkomstår efter de principper, der gælder for tab omfattet af § 9, stk. 4, idet tabet alene kan fradrages i nettogevinster på de samme aktier. Det fremførselsberettigede tab skal selvangives i indkomståret og udgør en del af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår. Tabet bortfalder, hvis aktionæren efter det skattemæssige statusskifte tegner nye aktier i samme selskab til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Tabet bortfalder, hvis aktierne efterfølgende skifter skattemæssig status efter § 33 A, stk. 2, nr. 2, til at være omfattet af § 8. Livsforsikringsselskaber kan ikke opgøre tab efter 1. pkt.«

[Mindre justeringer og præciseringer, der sikrer, at bestemmelsens indhold svarer til det tiltænkte]

Til § 4

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

9) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »dette selskab«: », jf. dog § 10, stk. 2«.

02. I § 8, stk. 4, ændres »§ 17, stk. 2,« til: »§ 5 A«.«

[Justering af fusionsskattelovens § 8, så det fremgår, at bestemmelsens successionsprincip ikke finder anvendelse på det indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab i tilfælde, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i fusi?onsskattelovens § 10, stk. 2, og hvor det indskydende selskab ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det modtagende selskab, samt konsekvensændring som følge af ændring af aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

10) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Fortjeneste og tab på aktier, som det indskydende selskab ejer i det modtagende selskab, og som ved fusionen bliver annulleret eller bliver til egne aktier i det modtagende selskab ved dette selskabs overtagelse af aktiver og passiver fra det indskydende selskab, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, hvis det indskydende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i det modtagende selskab.«

[Justering af den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 10, stk. 2, så bestemmelsen også omfatter tilfælde, hvor det indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab ikke bliver annulleret i forbindelse med fusionen]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

11) I det under nr. 3 foreslåede § 12, stk. 3, 3. pkt., ændres »jf. § 31 C« til: »jf. selskabsskattelovens § 31 C«.

[Rettelse af det foreslåede 3. pkt. i fusionsskattelovens § 12, stk. 3]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

12) Nr. 5 affattes således:

»5. I § 15, stk. 4, indsættes som 4. -7. pkt.:

»Uanset 1. pkt. beskattes udlodningen ved annulleringen af aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, som udbytte, når det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende selskab, og når udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Tilsvarende beskattes udlodningen ved annulleringen af aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, som udbytte i det tilfælde, som er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b. Det er uanset 1. -3. pkt. en betingelse for anvendelsen af reglerne i kapitel 1, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis en person eller et selskab, som har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, og som ikke omfattes af 4. eller 5. pkt., hverken er hjemmehørende i EU eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.«


[Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15, stk. 4, begrænses til selskaber og personer uden for EU og EØS]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

13) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 15 c, stk. 1, 4. pkt., ændres »5. -8. pkt.« til: »5. -7. pkt.««

[Manglende konsekvensændring som følge af ophævelse af fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 8. pkt.]

Til § 5

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

14) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., ændres »ligningslovens § 16 B« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 1«.«

[Henvisning til ligningslovens § 16 B ændres til en henvisning til ligningslovens § 16 B, stk. 1]

Til § 6

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

15) I det under nr. 23 foreslåede § 43, stk. 6, ændres »1002 af 26. oktober 2009« til: »140 af 5. februar 2008«.

[Rettelse af forkert henvisning]

Til § 7

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

16) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 15, stk. 2, 2. pkt., ændres »herunder« til: »og«.

[Sproglig tydeliggørelse]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

17) Nr. 3 og 6 udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 18 og 19]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

18) Nr. 4 affattes således:

»4. § 16 A, stk. 3, nr. 1, affattes således:

»1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.«





[Anvendelsesområdet for de foreslåede bestemmelser begrænses til selskaber og personer uden for EU og EØS]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

19) Nr. 7 affattes således:

»7. § 16 B, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den afstående fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.«





[Anvendelsesområdet for de foreslåede bestemmelser begrænses til selskaber og personer uden for EU og EØS]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

20) Efter nr. 9 indsættes som nye numre:

»01. I § 16 C, stk. 5, nr. 1, ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. -3. pkt.«

02. I § 16 C, stk. 5, nr. 2, ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 4, 4. pkt.«

03. I § 16 C, stk. 5, nr. 3, ændres »stk. 4, 4. pkt.« til: »stk. 4, 5. pkt.«

04. I § 16 C, stk. 5, nr. 4, ændres »stk. 4, 5. pkt.« til: »stk. 4, 6. pkt.««

[Manglende konsekvensændringer som følge af indsættelse af nyt 2. pkt. i ligningslovens § 16 C, stk. 4]

Til § 8

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

21) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., ændres »ligningslovens § 16 B« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 1«.«

[Henvisning til ligningslovens § 16 B ændres til en henvisning til ligningslovens § 16 B, stk. 1]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

22) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 2 C, stk. 4, 10. pkt., ændres »§ 17, stk. 2,« til: »§ 5 A«.«

[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

23) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 11 B, stk. 4, nr. 3, indsættes efter 4. pkt., der bliver 5. pkt.:

»Urealiserede kursgevinster på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom medregnes ikke, men kan fremføres ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifter til modregning i urealiserede kurstab på samme kontrakt og i realiserede kurstab på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører.«


[Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne i forhold til visse renteswaps]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

24) Efter nr. 13 indsættes som nye numre:

»04. I § 11 B, stk. 5, 8. pkt., ændres »stk. 4, nr. 3, 4. -5. pkt.« til: »stk. 4, nr. 3, 5. og 6. pkt.«

05. I § 11 B, stk. 8, 3. pkt., ændres »stk. 3, 4. pkt.« til: »stk. 3, 2. pkt.««

[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, og manglende konsekvensændring som følge af ændring af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 3, ved lov nr. 525 af 12. juni 2009]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

25) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»06. I § 11 B, stk. 10, indsættes efter 1. pkt.:

»Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører.«


[Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne i forhold til visse renteswaps]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

26) Nr. 15 affattes således:

»15. I § 13, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau, og kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes efter direktiv 90/435/EØF.«


[Det sikres, at der er symmetri i beskatningen, når der i tilfælde af fradrag i udlandet for udbytteudlodninger sker beskatning af udlodningen til et mellemliggende selskab]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

27) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»07. I § 21, 3. pkt., ændres »§ 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt.« til: »§ 13, stk. 1, nr. 2, 7. pkt.««

[Manglende konsekvensændring som følge af ændring af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

28) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»08. § 32, stk. 5, nr. 2, 4. pkt., ophæves.«

[Kursgevinster og -tab på finansielle valutaterminskontrakter, som tjener til sikring af driften, medregnes ikke i CFC-indkomsten]

Til § 14

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

29) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. § 1, nr. 8, og § 6, nr. 1, 2, 5 og 8, har virkning fra og med den 1. marts 2011.«

[Konsekvensændring som følge af ikrafttrædelsen af selska?bslovens § 33]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

30) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. § 1, nr. 02 og 04, har virkning fra og med den 1. januar 2010.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.


[Virkningstidspunkt for ændringen vedrørende definitionen af investeringsforeningsbeviser]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

31) I stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »§ 1, nr. 1-3, og § 8, nr. 7-8, 11, 14 og 16« til: »§ 1, nr. 01, 03 og 1-3, og § 8, nr. 7, 8, 11, 03, 14, 16 og 08«

[Virkningstidspunkt for dele af ændringsforslag nr. 1 og ændringsforslagene nr. 23 og 28 foreslås at være indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

32) Stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. § 1, nr. 4, 5 og 7, § 4, nr. 02, og § 8, nr. 02, har virkning for afståelser, der finder sted den 24. november 2010 eller senere.«

[Konsekvensændring]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

33) Stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. § 1, nr. 06, fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 10. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, og § 6, nr. 13-15 og 23, har virkning fra og med indkomståret 2010.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

34) Stk. 7, der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. § 1, nr. 9, § 4, nr. 01, 1, 2, 5-8 og 03, og § 7, nr. 4 og 7, har virkning for omstruktureringer og likvidationer, der vedtages den 24. november eller senere.«

[Konsekvensændring]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

35) Stk. 8, der bliver stk. 9, udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

36) Efter stk. 9 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 10. § 1, nr. 07, har virkning fra og med indkomståret 2010. Aktieavancebeskatningslovens § 5 A som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelse af tab, hvor det skattemæssige statusskifte sker inden den 24. november 2010.«

Stk. 10-15 bliver herefter stk. 11-16.


[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 8]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

37) Stk. 13, der bliver stk. 14, affattes således:

»Stk. 14. § 7, nr. 8, 9, 01, 02, 03 og 04, har virkning for udlodninger fra investeringsforeninger, der foretages i investeringsforeningens indkomstår 2011 og senere.«

[Konsekvensændring]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

38) Efter stk. 15, der bliver stk. 16, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 17. § 8, nr. 06, har virkning for beskårne urealiserede nettokurstab på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom, der den 7. februar 2011 kan fradrages i kursgevinster i indeværende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10.«

Stk. 16 bliver herefter stk. 18.


[Virkningstidspunkt for den foreslåede bestemmelse om fremførsel af beskårne urealiserede nettokurstab på renteswaps i rentefradragsbegrænsningsreglerne]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ad nr. 01


Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev ligningslovens § 16 B ændret således, at den hidtidige omkvalificering af udbytteudlodninger til aktieavancebeskatning i den dagældende ligningslovs § 16 B, stk. 3, 3. pkt., blev begrænset til tilfælde, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 (næringsbeskatning), jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 3. Ændringen skyldes den generelle harmonisering af beskatningen af selskabers aktieafkast.


Ved en fejl blev der ikke foretaget en konsekvensændring i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6. Denne konsekvensændring foreslås med dette ændringsforslag.


Ad nr. 02


Det foreslås, at omsættelige investeringsforeningsbeviser defineres således, at de altid anses for investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked. Forslaget indebærer, at omsættelige investeringsforeningsbeviser i forhold til beskatning m.v. altid omfattes af reglerne for værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, uanset om de reelt er optaget til handel på et reguleret marked eller ej.


Forslaget har kun betydning for personer, der har omsættelige investeringsforeningsbeviser. For selskaber sondres der allerede efter gældende regler ikke mellem omsættelige beviser optaget til handel på et reguleret marked og beviser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked - samme regler gælder for begge typer.


Efter de gældende regler for personer afhænger den skattemæssige behandling af gevinst og tab på omsættelige beviser principielt af, om beviset er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. Reelt har sondringen dog kun betydning i forhold til beviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger.


For beviser i disse investeringsforeninger, der er optaget til handel på et reguleret marked, er gevinst skattepligtig (aktieindkomst), mens adgangen til fradrag for tab er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tab kan fradrages i gevinster og udbytter vedrørende beviser og andre værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked.


For beviser i disse investeringsforeninger, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, gælder ligeledes, at gevinst er skattepligtig (aktieindkomst) - som gevinst på et værdipapir, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. I forhold til tab er det specifikt fastsat, at disse omfattes af reglerne for tab på værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Det vil sige, at fradrag for tab er kildeartsbegrænset, så tab kun kan fradrages i gevinster og udbytter vedrørende beviser og andre værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked.


Det betyder, at personer, der har omsættelige beviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke kan modregne gevinst og tab på beviserne. Hvis en person i samme indkomstår udelukkende har solgt beviser i en sådan investeringsforening, hvor nogle er solgt med gevinst og nogle med tab, så beskattes vedkommende af hele gevinsten i salgsåret. Tabet kan ikke modregnes i gevinsten, men må fremføres til et senere indkomstår, og kan så fradrages, hvis personen får udbytter eller gevinster fra værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked.


Den manglende modregningsadgang inden for samme bevistype er ikke hensigtsmæssig. Med forslaget indføres der en modregningsadgang, i og med at gevinsterne ændrer karakter fra en gevinst på et bevis, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til en gevinst på et bevis, der er optaget til handel på et reguleret marked.


Med forslaget genindføres det princip for definition af omsættelige investeringsforeningsbeviser, der var gældende indtil den 1. januar 2010. Frem til dette tidspunkt omfattede definitionen af børsnoterede aktier m.v. omsættelige investeringsforeningsbeviser. Begrebet »børsnoteret« svarer i vidt omfang til det gældende begreb »optaget til handel på et reguleret marked«.


Provenumæssigt indebærer forslaget, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu i form af en rentefordel.


Ad nr. 03


I lovforslaget indsættes nye stk. 4-6 i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, hvorved det gældende stk. 4 bliver til stk. 7. Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, til stk. 2-4 skal derfor ændres til stk. 2, 3 og 7.


Til nr. 2

Der foreslås en rettelse af den foreslåede affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 3. Betingelse nr. 3 i den såkaldte mellemholdingselskabsregel er således opfyldt i de tilfælde, hvor mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et udenlandsk datterselskab, men hvor beskatningen af udbytter fra det udenlandske datterselskab ved direkte ejerskab ikke ville skulle nedsættes eller frafaldes efter moder/datter­selskabs­direktivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. I det fremsatte lovforslag mangler »beskatningen af«.


Til nr. 3

Med ændringsforslaget nyaffattes den foreslåede aktieavancebeskatningslovs § 5 A. I nyaffattelsen slås de oprindelig foreslåede stk. 1 og 2 sammen til stk. 1. Der er ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring.


Samtidig foreslås det, at værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 5 A udvides til at gælde tilfælde, hvor der er opstået tab på aktierne - samtidig med at den skattepligtige har modtaget skattefrie udbytter af udbyttepræferenceaktier i samme selskab.


Eksempel:


Et næringsskattepligtigt selskab har (nærings)aktier i et selskab, hvori det ejer mindst 10 pct. af kapitalen. Det ejer både A- og B-aktier, hvor A-aktierne er udbyttepræferenceaktier. Aktierne har samme værdi som ved købet.


Der udloddes nu 50 i udbytte på A-aktierne og intet på B-aktierne. Der er tale om skattefrit datterselskabsudbytte. Begge aktieklasser falder derved i værdi med 25.


Begge aktietyper afstås. Udbyttet til A-aktierne overstiger tabet på A-aktierne, og § 5 A afskærer tabsfradrag fuldstændig.


Uden ændringsforslaget er der tabsfradrag på B-aktierne, idet der ikke er modtaget (skattefrit) udbytte på de pågældende aktier.


Dette er ikke hensigtsmæssigt. Ændringsforslaget medfører, at udbytterne modtaget på A-aktierne også nedbringer tabet på B-aktierne.


Endelig foreslås det, at den foreslåede aktieavancebeskatningslovs § 5 A, stk. 3, tillige finder anvendelse på tabsopgørelser efter aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 4, jf. nærmere herom under ændringsforslag nr. 7 og 8.


Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 - den ændring, hvor der indsættes en definition af omsættelige investeringsforeningsbeviser.


Da omsættelige investeringsforeningsbeviser defineres som beviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, er den gældende regel om, at tab på omsættelige beviser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, behandles efter reglerne for tab på værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, overflødig.


Til nr. 5

Det foreslås præciseret, at aktieavancebeskatningslovens § 25, stk. 3, dvs. undtagelsen fra reglerne om anvendelse af aktie for aktie-metoden på aktie- og tegningsretter, gælder i alle de situationer, hvor den skattepligtige opgør gevinst og tab efter lagerprincippet.


I lovforslaget er det foreslået, at aktieavancebeskatningslovens § 28 tilpasses i forhold til de betydelige ændringer, der er gennemført vedrørende personers adgang til fradrag for tab på fordringer, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010, og selskabers adgang til fradrag for tab på aktier, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009.


Forslaget indebærer, at anskaffelsessummen ikke skal nedsættes i tilfælde, hvor kreditor er en person, der ikke er hovedaktionær i debitorselskabet. Derimod er tilfælde, hvor tab på fordringen ikke er fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, vedrørende hovedaktionærer fortsat ifølge forslaget omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 28.


For så vidt angår tilfælde, hvor kreditor er et selskab, er der heller ikke længere behov for, at aktieavancebeskatningslovens § 28 skal omfatte tilfælde, hvor kreditors aktier i debitorselskabet er datter- eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, da tab på aktierne i disse tilfælde ikke kan fradrages, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.


Der er imidlertid fortsat behov for at sikre, at personer ikke kan konvertere et tab, der ikke er fradragsberettiget efter udenlandske regler, til et fradragsberettiget tab på aktier. Endvidere er der behov for at sikre, at et selskabs tab på en koncernintern fordring, der efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, ikke er fradragsberettiget, ikke kan konverteres til et fradragsberettiget tab på aktier i tilfælde, hvor aktierne falder uden for aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor mellemholdingreglen medfører, at datterselskabsaktierne anses for direkte ejet af moderselskabets aktionærer, hvorefter tab på aktierne vil være fradragsberettiget efter reglerne for porteføljeaktier.


Det foreslås på denne baggrund, at aktieavancebeskatningslovens § 28 alene justeres således, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8, hvorefter tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5.


Til nr. 7 og 8

Lovforslaget indeholder et forslag, hvorefter selskaber får adgang til fradrag for nettokurstabet på deres aktier (dvs. efter nedsættelse med modtagne skattefrie udbytter m.v.) til modregning i fremtidige gevinster på de selv samme aktier, hvis:


1. Selskabet ejede datterselskabsaktier ved fremsættelsen af skattereformforslaget den 22. april 2009 og disse aktier på daværende tidspunkt havde været ejet i mindre end 3 år. 3-års-grænsen svarer til den hidtidige tidsgrænse for skattepligt henholdsvis fra­dragsret.

2. Aktiebeholdningen efterfølgende har skiftet status fra skattefrihed (datterselskabs­ak­ti­er eller koncernselskabsaktier) til skattepligt (porteføljeaktier). Statusskiftet skal ske senest i det fjerde indkomst­år efter indkomståret, hvor aktierne faktisk er anskaffet.



Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede bestemmelse flyttes fra aktieavancebeskatningslovens § 33 A (om statusskifte) til aktieavancebeskatningslovens § 43 (diverse overgangsregler). Dette sker af hensyn til aktieavancebeskatningslovens systematik. Selve flytningen af bestemmelsen har ingen betydning for bestemmelsens indhold.


Der foreslås herudover fire mindre ændringer af den foreslåede bestemmelse.


Det foreslås for det første, at ordlyden af bestemmelsens første punktum og den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 3, justeres. Den oprindelig foreslåede ordlyd kunne misforstås således, at der ved opgørelsen af det fradragsberettigede tab ikke skulle tages hensyn til modtagne skattefrie udbytter m.v., jf. aktieavancebeskatningslovens § 5 A som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 4. Det fremgår tydeligt af bemærkningerne, at dette har været hensigten, jf. således bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.


»Denne forudsætning er indsat, idet det skal være muligt at kontrollere, i hvilket omfang datterselskabet/koncernselskabet har udloddet udbytter til selskabsaktionæren eller har givet tilskud til søsterselskaber. Sådanne udbytter og tilskud nedbringer tabet, jf. den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovs § 5 A om tab på aktier.«


Det foreslås derfor, at ordlyden justeres. Justeringen indebærer ingen ændringer af det påtænkte indhold af bestemmelsen.


For det andet foreslås, at det opgjorte tab kan fradrages i indkomstårets nettogevinster på samme aktier. Ifølge den foreslåede ordlyd kan tabet fradrages i »indkomstårets gevinster på samme aktier« og ikke i indkomstårets nettogevinster på samme aktier.


I efterfølgende indkomstår kan tabene derimod »kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster […] i et tidligere indkomstår.«


Det betyder, at de opgjorte tab kan modregnes i bruttogevinster, hvis de modregnes i det år, hvor statusskiftet sker, men kun i nettogevinster, hvis modregningen sker i efterfølgende år.


Dette har ikke været tilsigtet og giver mærkelige resultater.


Eksempel:


Tab frem til statusskiftet opgøres til 100. Aktierne sælges ad to omgange i året for statusskiftet. Første salg giver et tab på 100. Andet salg giver en gevinst på 100. Netto er der dermed ikke nogen gevinst efter statusskiftet. Efter lovforslaget kan tabet imidlertid modregnes i (brutto)gevinsten på 100, mens årets (brutto)tab kan fremføres til modregning i gevinster på andre aktier.


Hvis afståelsen var sket i et efterfølgende år, kunne der ikke ske modregning i bruttogevinsten. Der bør ikke være forskel på modregningsadgangen i statusskifteåret og i efterfølgende indkomstår.


For det tredje foreslås det, at den bestemmelse, der oprindelig fremgik af ikrafttrædelsesbestemmelsen, om, at tabet skal selvangives i indkomståret, hvor aktierne skifter skattemæssig status, og udgør en del af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår, flyttes til selve bestemmelsen. Herved bliver der tale om en løbende forpligtelse til at selvangive tabet. Samtidig justeres forslaget således, at det alene er det fremførselsberettige tab, der skal selvangives. Efter gældende regler skal ultimosaldoen på andre fremførselsberettigede aktietab ligeledes selvangives.


Endelig foreslås det, at det opgjorte tab bortfalder, hvis aktionæren efter det skattemæssige statusskifte tegner nye aktier i samme selskab til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Dette forslag skal modvirke, at tabet, der alene kan fradrages i gevinster på de samme aktier, kunstigt omdannes til et tab, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst.


Eksempel:


Selskabet anvender lagerprincippet og har et tab frem til statusskiftet på 1 mio. kr. Der er ingen værdiændring fra statusskiftet til afståelsen, som sker i statusskifteåret. Tabet burde derfor gå tabt.


Aktionærerne tegner imidlertid nye aktier i selskabet til overkurs i forhold til markedskursen. Dette medfører, at de gamle aktier stiger i værdi, mens de nytegnede falder i værdi med samme beløb. Ved afståelsen vil tabet før statusskiftet, som ellers ville gå tabt, kunne modregnes i den skabte gevinst på de gamle aktier, mens det kunstige tab på de nytegnede akter kan modregnes i den skattepligtige indkomst.


Til nr. 9

Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 10, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, og ændringsforslag nr. 10, indebærer, at successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 8 ikke finder anvendelse på det indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab, hvis det indskydende selskab ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det modtagende selskab. Det foreslås, at denne undtagelse af de omhandlede aktier fra successionsprincippet kommer til at fremgå af fusionsskattelovens § 8, stk. 1, 1. pkt., gennem en henvisning til § 10, stk. 2.


Beskatningen af de omhandlede aktier er nærmere beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 10.


Der er dernæst tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter reglerne i den gældende § 17, stk. 2, flyttes til aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Fusionsskattelovens § 8, stk. 4, henviser til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2. Henvisningen skal derfor ændres til aktieavancebeskatningslovens § 5 A.


Til nr. 10

I lovforslaget er der foreslået regler om den skattemæssige behandling af fortjeneste og tab på aktier, som det indskydende selskab ved en skattefri fusion ejer i det modtagende selskab, og som ved fusionen enten bliver annulleret eller bliver til egne aktier i det modtagende selskab ved dette selskabs overtagelse af aktiver og passiver fra det indskydende selskab.


De foreslåede regler fremgår af lovforslagets § 4, nr. 2 (der indsætter en ny bestemmelse i fusionsskattelovens § 10, stk. 2 om annullering af det indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab) og af forslagets § 1, nr. 9 (der udvider statusskiftereglen i aktieavancebeskatningslovens § 33 A til at omfatte tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig status fra at være porteføljeaktier til at være egne aktier).


Efter de foreslåede regler skal en fortjeneste eller et tab, der ved fusionen konstateres på det indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab, medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis det indskydende selskab ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det modtagende selskab, det vil sige, hvis der er tale om porteføljeaktier. Omvendt skal en fortjeneste eller et tab ikke medregnes, hvis det indskydende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i det modtagende selskab.


Formålet med de foreslåede regler er at forhindre, at beskatningen af porteføljeaktier kan omgås gennem en anvendelse af reglerne om skattefri fusion og som følge af reglerne om skattefrihed for egne aktier.


Ved ændringsforslaget kommer det til at fremgå af fusionsskattelovens § 10, stk. 2, at bestemmelsen - ud over at omfatte de tilfælde, hvor det indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab annulleres ved fusionen - også omfatter de tilfælde, hvor de pågældende aktier bliver til egne aktier i det modtagende selskab ved selskabets overtagelse af det indskydende selskabs aktiver og passiver.


Forslaget til denne affattelse af § 10, stk. 2, indebærer fortsat, at en fortjeneste eller et tab på det indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab i de omhandlede tilfælde skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis det indskydende selskab ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det modtagende selskab.


Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at den skattemæssige behandling af de omhandlede aktier ikke vil følge af lovens § 8 om skattemæssig succession for det modtagende selskab i det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkter og -summer for de ved fusionen modtagne aktiver og passiver.


Når successionsreglen i fusionsskattelovens § 8 ikke finder anvendelse, skal aktierne anses for afstået af det indskydende selskab, og beskatningen foretages med hjemmel i aktieavancebeskatningslovens § 9, da de omhandlede aktier er porteføljeaktier. Dette gælder, både hvor aktierne bliver annulleret i forbindelse med fusionen, og hvor aktierne ikke bliver annulleret, men i stedet bliver til egne aktier i det modtagende selskab.


I det sidstnævnte tilfælde, hvor aktierne ikke bliver annulleret i forbindelse med fusionen, men i stedet bliver til egne aktier i det modtagende selskab, vil der som følge af forslaget til ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, samtidig blive udløst et statusskifte, når aktierne fra at have været porteføljeaktier for det indskydende selskab bliver til egne aktier for det modtagende selskab. Det indebærer, at det indskydende selskab også i medfør af statusskiftereglen skal anses for at have afstået porteføljeaktierne i det modtagende selskab ved fusionen.


Baggrunden for denne ændring af statusskiftereglen er, at der ellers ville kunne sluttes modsætningsvist fra bestemmelsen og dermed opstå tvivl om hjemmelen for beskatningen i de omhandlede tilfælde.


Til nr. 11

Der foreslås en rettelse af det foreslåede 3. pkt. i fusionsskattelovens § 12, stk. 3.


Til nr. 12

Det følger af fusionsskattelovens § 15, stk. 4, at hvis et dansk hjemmehørende selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab og såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i fusionsskattedirektivet og ikke ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder, finder reglerne i fusionsskattelovens kapital 1 tilsvarende anvendelse.


Af fusionsskattelovens § 10 fremgår det, at fortjeneste eller tab på aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis det modtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i det indskydende selskab.


Hvis det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det indskydende selskab (porteføljeaktier), vil gevinst og tab skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis det modtagende selskab er et udenlandsk selskab, vil der imidlertid ikke være begrænset skattepligt ved afståelse af aktier.


I lovforslaget er det derfor foreslået, at udlodningen ved annullering af aktier i det indskydende selskab, der annulleres af et modtagende selskab ved fusion, beskattes som udbytte, når det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende selskab, men har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2. Dette svarer til de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b.


Det foreslås, at dette ikke skal gælde i de tilfælde, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.


Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 9, hvor fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 8. pkt., ophæves.


Til nr. 14

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er personer hjemmehørende i udlandet begrænset skattepligtige af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Henvisningen til ligningslovens § 16 B bør imidlertid være til ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet den begrænsede skattepligt alene omfatter de afståelsessummer, der beskattes som udbytteudlodninger - og ikke de afståelsessummer, der beskattes efter aktieavancebeskatningsreglerne.


Til nr. 15

Der foreslås en rettelse af henvisningen til den lovbekendtgørelse til kursgevinstloven, der henvises til. Den udgave af kursgevinstlovens § 31, der skal henvises til, er kursgevin?stlovens § 31, før den ændring af bestemmelsen, der blev gennemført ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Den relevante udgave af kursgevinstlovens § 31 er indeholdt i lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008.


Til nr. 16

Der er tale om en sproglig tydeliggørelse af hensyn til, at den øvrige del af bestemmelsen angår frigørelse for gældsforpligtelser, der medregnes til skyldnerens skattepligtige indkomst.


Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra, a, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra a, nyaffattes med henholdsvis ændringsforslag nr. 18 og 19.


Til nr. 18 og 19

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, skal behandles som udbytte, når:


a) Det modtagende moderselskab er skattepligtigt af udbytteudlodninger, selv om det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen som følge af, at udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.


b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses.


Tilsvarende regler findes i ligningslovens § 16 B, når aktier sælges til det udstedende selskab i det kalenderår, hvor det udstedende selskab opløses.


I lovforslaget er det foreslået, at situation b begrænses til tilfælde, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende i udlandet (dvs. skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c). Med ændringsforslaget foreslås det, at bestemmelsen begrænses yderligere, således at den ikke skal gælde i de tilfælde, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.


Endvidere foreslås det i lovforslaget, at der indføres tilsvarende regler, hvis aktionæren i et likvideret selskab er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2, og er begrænset skattepligtig af udbytterne efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Med dette ændringsforslag foreslås det, at dette kun gælder, når den fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS.


Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser vil finde tilsvarende anvendelse på det kontant­vederlag, som aktionærerne i det indskydende selskab måtte modtage som vederlag i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven (fusionsskattelovens § 9), og ved skattefrie fusioner med modtagende selskaber, der ikke er omfattet af fusionsskattedirektivet (fusionsskattelovens § 15, stk. 5).


Til nr. 20

Der er tale om manglende konsekvensændringer i ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 1-4, som følge af lovforslagets § 7, nr. 9, hvorefter der i § 16 C, stk. 4, indsættes et nyt punktum efter 1. pkt.


Til nr. 21

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske selskaber (med visse undtagelser) begrænset skattepligtige af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Henvisningen til ligningslovens § 16 B bør imidlertid være til ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet den begrænsede skattepligt alene omfatter de afståelsessummer, der beskattes som udbytteudlodninger - og ikke de afståelsessummer, der beskattes efter aktieavancebeskatningsreglerne.


Til nr. 22

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter reglerne i den gældende § 17, stk. 2, flyttes til aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Selska?bsskattelovens § 2 C, stk. 4, 10. pkt., henviser til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2. Henvisningen skal derfor ændres til aktieavancebeskatningslovens § 5 A.


Til nr. 23 og 25

Efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B kan selskaber maksimalt få fradrag for finansieringsudgifter svarende til standardforrentning af den skattemæssige værdi af deres aktiver. Der kan dog altid opnås fradrag for nettofinansieringsudgifter på 21,3 mio. kr. (2011-niveau). Sambeskattede selskaber opgør nettofinansieringsudgifter og eventuelle fradragsbeskæringer samlet.


I beregningen af nettofinansieringsudgifter indgår bl.a. visse gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven.


Hovedreglen er, at alle beskårne fradrag bortfalder. Der er dog en enkelt undtagelse, idet beskårne kurstab på gæld og finansielle kontrakter kan fremføres til modregning i tilsvarende bruttogevinster i de efterfølgende 3 indkomstår. Undtagelsen er indført for at tage højde for udsving i kurserne på finansielle kontrakter, f.eks. som følge af ændringer af renteniveauet, og samtidig sikre, at rentebegrænsningsreglerne ikke omgås.


En renteswap er en finansiel kontrakt, hvorved to parter de facto aftaler at bytte rentebetalinger i en aftalt periode. Renteswaps anvendes bl.a. til afdækning af rentekursrisici, eksempelvis hvis selskabet har et lån med variabel rente og ønsker fast rente i stedet. I givet fald indgås en swapaftale med f.eks. et pengeinstitut, hvor det aftales, at pengeinstituttet betaler den variable rente, mens selskabet betaler den faste rente.


Den aktuelle dagsværdi af en swapaftale fremkommer i princippet, ved at de forventede resterende fremtidige betalinger i aftalen tilbagediskonteres. Dagsværdiopgørelsen anvendes ved værdiopgørelsen efter lagerprincippet.


Sædvanlige renteswapaftaler vil være omfattet af kursgevinstslovens regler om finansielle kontrakter, hvorved swa?paftalen lagerbeskattes, jf. kursgevinstlovens § 29, og hvorved gevinster og tab på aftalerne indgår i beregningen af nettofinansieringsudgifterne i rentefradragsbegrænsningsreglerne.


Velkonsoliderede selskaber kan som følge af det meget lave renteniveau være blevet ramt af rentefradragsbegrænsningen i selskabsskattelovens § 11 B, hvis de har afdækket deres risiko på et variabelt forrentet lån i fast ejendom med en renteswap. Værdien af swapaftalen er faldet meget, hvorved der ved lagerbeskatningen konstateres store kurstab. Disse kurstab fortabes som nævnt ovenfor efter 3 indkomstår.


Det foreslås, at de fradragsbeskårne urealiserede tab og de urealiserede gevinster på swapaftalen fordeles til modregning i kursgevinster henholdsvis kurstab over aftalens løbetid.


Dette opnås, ved at der kan ske fremførsel af fradragsbeskårne urealiserede tab på en renteswapaftale vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom til modregning i urealiserede gevinster på samme kontrakt i hele kontraktens løbetid og i kursgevinster, der realiseres i kontraktens ophørsår. Når et urealiseret tab er modregnet i en urealiseret gevinst, medregnes gevinsten ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (og derfor heller ikke ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne).


Det skal bemærkes, at beskårne kurstab på renteswaps fortsat kan fremføres til modregning i bruttogevinster på gæld og andre finansielle kontrakter i de første tre indkomstår efter det år, hvor fradraget beskæres. Det bemærkes, at det er frivilligt, om selskabet vælger at modregne efter 3-års-reglen eller ej. Selskabet kan således vælge at undlade modregning efter 3-års-reglen, og i stedet fremføre det urealiserede tab på renteswapaftalen til modregning i gevinst på samme kontrakt i et senere indkomstår.


Samtidig skal urealiserede gevinster på en renteswap ikke medregnes i nettofinansieringsudgifterne, men kan fremføres ved beregningen af nettofinansieringsudgifterne til modregning i urealiserede tab på den samme kontrakt i hele kontraktens løbetid samt realiserede kurstab i kontraktens ophørsår. Det bemærkes, at dette alene har betydning for opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. De lagerbeskattede gevinster skal således medregnes ved indkomstopgørelsen, og de lagerbeskattede tab kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglen bevirker alene, at gevinsterne og tabene holdes ude af nettofinansieringsudgifterne. Det sikres således, at fradragene for de efterføl­gende urealiserede tab ikke kan blive beskåret.


Eksempel på lagerbeskatningen af en renteswap (stærkt simplificeret og uden tilbagediskontering):


Et selskab har afdækket af 5-årigt ejendomslån på 100 mio. kr. med variabel rente. Afdækningen (renteswapaftalen) giver en fast rente på 5 pct. Aftalen indgås på markedsvilkår. Markedsværdien ved indgåelsen er 0. Umiddelbart efter aftalens indgåelse falder den variable markedsrente uventet til 4 pct., og renten forventes herefter ikke at blive ændret i aftalens løbetid (hvilket heller ikke sker).


Selskabet har som følge af swapaftalen hvert år en ekstra renteudgift på 1 mio. kr. (1 pct. af 100), idet selskabet betaler en rente på 5 mio. kr., mens det - uden swapaftalen - ville have betalt en rente på 4 mio. kr. Samlet er der ekstra renteudgifter på 5 mio. kr.


Selskabet har andre nettofinansieringsudgifter på 20,3 mio. kr. i alle 5 år. Der er ikke tilstrækkeligt med aktiver til at begrunde yderligere fradrag.


År 1: Markedsværdien ultimo vil være -4 svarende til de forventede ekstra renteudgifter på 4 mio. kr. i de resterende 4 år. Der vil samtidig være betalt en ekstra renteudgifter på 1 (svarende til årets renteforskel). Når swapaftalen lagerbeskattes, er der således et urealiseret tab på 4 mio. kr. og en realiseret renteudgift på 1 mio. kr.


Rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B medfører, at hele det urealiserede kurstab bliver fradragsbeskåret. Dette tab kan - med ændringsforslaget - fremføres til modregning i urealiserede gevinster på samme kontrakt i senere indkomstår. Renteudgiften på 1 mio. kr. kan fradrages inden for renteloftet på 21,3 mio. kr.


År 2: Markedsværdien ultimo vil være -3 svarende til de forventede tab på 3 mio. kr. i de sidste 3 år, det vil sige, at selskabet opnår en urealiseret kursgevinst på 1. Der vil samtidig være en ekstra renteudgift på 1 mio. kr. (svarende til årets renteforskel). Tabet fra år 1 kan fremføres til modregning i den urealiserede kursgevinst i år 2. Renteudgiften på 1 mio. kr. kan fradrages inden for renteloftet på 21,3 mio. kr.


Resultatet i år 3-5 vil svare til år 2.


Provenu


De gældende regler, hvorefter fradragsbeskårne urealiserede tab på renteswaps vedrørende lån i fast ejendom alene kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster på finansielle kontrakter i de følgende 3 år, kan medføre, at tabene bortfalder, såfremt der ikke er gevinster, som de kan modregnes i inden for 3-års-perioden. Den foreslåede ændring medfører, at et sådant bortfald af tab ikke længere vil kunne forekomme, hvilket som sådan indebærer et provenutab. Det må dog lægges til grund, at det ikke har været hensigten, at der netto skulle ske en beskatning af en renteswap med en løbetid ud over 3 år, hvor der som udgangspunkt samlet set hverken er gevinst eller tab over løbetiden. Ændringsforslaget indebærer derfor, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu.


Til nr. 24

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev § 11 B, stk. 3, 1. -3. pkt., ophævet og erstattet af et nyt 1. pkt. Der blev imidlertid ikke lavet en konsekvensændring i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, hvor der henvises til paragraffens stk. 3, 4. pkt.


Der foreslås en konsekvensændring i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, således at henvisningen bliver til stk. 3, 2. pkt.


Der foreslås ligeledes en konsekvensændring i selska?bsskattelovens § 11 B, stk. 5.


Til nr. 26

I lovforslaget er det foreslået, at der indsættes et ekstra punktum i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorefter udbytteudlodninger ikke er skattefrie, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen. Udbyttet vil dog være skattefrit, hvis en udenlandsk kildebeskatning på et mellemliggende ejerniveau har skullet frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet.


Forslaget er en fravigelse fra udgangspunktet i selska?bsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorefter udbytter af datterselskabsaktier er skattefrie. Et dansk moderselskab kan således som udgangspunkt skattefrit modtage udbytter fra udlandet, når det danske moderselskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, og når den udenlandske kildebeskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoveren?skomst mellem Danmark og det pågældende land.


Udgangspunktet er allerede fraveget, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. I givet fald er udbyttet kun skattefrit, hvis kildebeskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet. Denne undtagelse kan imidlertid omgås ved at indskyde et selskab mellem det udenlandske selskab, der har fradrag for udlodningen, og det danske selskab, hvorved det umiddelbart udbyttegivende selskab ikke har haft fradrag for udlodningen.


Eksempel


Et dansk selskab indskyder 1 mio. kr. i et udenlandsk mellemholdingselskab. Mellemholdingselskabet videreindskyder kapitalen som hybrid kapital i et australsk datterselskab. Mellemholdingselskabets hjemland anser den indskudte hybride kapital for at være egenkapital for det australske selskab, hvorfor betalinger vedrørende kapitalen vil være udbytte. Hvis Australien anser den hybride kapital for at være gæld for det australske selskab, vil betalingerne være fradragsberettigede renter (samt evt. afdrag). Australien vil med andre ord give fradrag for rentebetalinger, mens Danmark - uden lovforslagets bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. - anser videreudlodningen til det danske selskab for at være skattefrit udbytte.


Det foreslås, at den foreslåede udvidelse af undtagelsen i lovforslaget ikke skal finde anvendelse, hvis der er sket beskatning af indkomsten i mellemholdingselskabet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis mellemholdingselskabets hjemland har værnsregler svarende den nuværende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og derfor beskatter udbyttet, eller hvis det danske selskab beskattes af indkomsten i mellemholdingselskabet efter selska?bsskattelovens § 32 (CFC-beskatning).


Det foreslås således, at udbyttet skal være skattepligtigt for det danske selskab, i det omfang fradraget for udbytteudlodningen ikke er modsvaret af en beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende selskab.


Til nr. 27

Der foreslås en konsekvensændring af selskabsskattelovens § 21 som følge af, at der med lovforslaget indsættes et nyt 4. pkt. i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.


Til nr. 28

Det foreslås, at kursgevinster og -tab på finansielle valutaterminskontrakter omfattet af kursgevinstloven, som tjener til sikring af driftsindkomsten i datterselskabet, ikke anses for at være CFC-indkomst. Dette medfører, at valutaterminskontrakter sidestilles med andre finansielle kontrakter, der indgås til sikring af driftsindkomsten i datterselskabet. Dette medfører, at gevinst og tab på valutaterminskontrakter, der f.eks. indgås som sikring mod stigende priser som følge af valutakursudsving på datterselskabets egne varekøb, ikke anses for at være CFC-indkomst.


Til nr. 29

I lovforslaget er det foreslået, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af de foreslåede bestemmelser i § 28 A i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og i kursgevinstlovens § 3, § 6, § 23, 1. pkt., og § 24 A, jf. lovforslagets § 6, nr. 1, 2, 5 og 8. De foreslåede bestemmelser og ændringer er foranlediget af de nye regler i selskabslovens § 33 vedrørende adgangen til at udskyde indbetalingen af en del af selskabskapitalen. Erhvervs- og selskabsstyrelsen har nu oplyst, at disse selska?bsretlige regler sættes i kraft af økonomi- og erhvervsministeren den 1. marts 2011.


Det foreslås derfor, at de skatteretlige regler tillægges virkning fra denne dato. Hermed sikres det, at de foreslåede skatteregler, der bl.a. skal sikre, at der ikke kan opnås dobbelt fradrag som følge af tab på selskabets fordring på ikke indbetalt kapital, får virkning fra det tidspunkt, hvor der selska?bsretligt bliver adgang til at udskyde indbetalingen af en del af kapitalen.


Til nr. 30

Det foreslås, at den nye definition af omsættelige investeringsforeningsbeviser og ophævelsen af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 3, som en konsekvens heraf skal have virkning fra og med den 1. januar 2010.


Herved sikres, at personer, der i 2010 har både gevinst og tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, får mulighed for at modregne gevinst og tab.


Til nr. 31

Det foreslås, at ændringerne i ændringsforslag nr. 1 om konsekvensrettelser i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, og § 4 A, stk. 1, i ændringsforslag nr. 23 om behandlingen af urealiserede gevinster på renteswapaftaler i rentefradragsbegrænsningsreglerne og i ændringsforslag nr. 28 vedrørende CFC-beskatning af valutaterminskontrakter har virkning for indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.


Til nr. 32

Lovforslagets § 1, nr. 4, overfører de eksisterende tabsbegrænsningsregler for selskabers næringsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2, til aktieavancebeskatningslovens § 5 A. Forslagets § 1, nr. 4, har virkning fra fremsættelsen af lovforslaget. De ændrede henvisninger som foreslået under nr. 9 og nr. 22, foreslås derfor tilsvarende at have virkning fra fremsættelsen af lovforslaget for at sikre kontinuitet.


Til nr. 33

Det forslås, at den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 2, hvorved værnsreglen lempes i tilfælde, hvor tab på de erhvervede aktier ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, tillægges virkning fra og med indkomståret 2010.


Til nr. 34

Ophævelse af 8. pkt. i fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, har virkning for omstruktureringer og likvidationer, der vedtages den 24. november 2010 eller senere. Det foreslås, at konsekvensændringen som følge heraf tillægges samme virkningstidspunkt.


Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 10, stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, og ændringsforslag nr. 9, indebærer, at den skattemæssige behandling af det indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab ikke vil være omfattet af successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, hvis det indskydende selskab ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det modtagende selskab. Fusionsskattelovens § 10, stk. 2, skal efter forslaget have virkning for fusioner, der vedtages den 24. november 2010 eller senere. Det foreslås derfor, at ændringen af fusionsskattelovens § 8, hvorved bestemmelsen kommer til at henvise til § 10, stk. 2, tillægges samme virkningstidspunkt.


Til nr. 35 og 36

Der er tale om konsekvensændringer som følge af flytningen af lovforslagets § 1, nr. 10, til § 1, nr. 07. Den foreslåede bestemmelse har fortsat virkning fra og med indkomståret 2010.


Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens § 5 A som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelse af tab, hvor det skattemæssige statusskifte er sket inden den 24. november 2010.


Til nr. 37

Indsættelsen af et nyt 2. pkt. i ligningslovens § 16 C, stk. 4, jf. lovforslagets § 7, nr. 9, der giver anledning til de foreslåede konsekvensændringer i ligningslovens § 16 C, stk. 5, har virkning for udlodninger fra investeringsforeninger, der foretages i investeringsforeningens indkomstår 2011 og senere. Det foreslås, at konsekvensændringerne som følge heraf tillægges samme virkningstidspunkt.


Til nr. 38

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse om fremførsel af beskårne urealiserede nettokurstab på renteswaps vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom har virkning for nettokurstab, der den 7. februar 2011 kan fradrages i kursgevinster i indeværende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10. Den foreslåede bestemmelse har således virkning for beskårne kurstab, der ikke er forældet på nuværende tidspunkt.


Torsten Schack Pedersen (V) Karsten Lauritzen (V) Mads Rørvig (V) Jacob Jensen (V) Mikkel Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF) Anders Samuelsen (LA) nfmd. Nick Hækkerup (S) John Dyrby Paulsen (S) Klaus Hækkerup (S) René Skau Björnsson (S) Thomas Jensen (S) Jesper Petersen (SF) Niels Helveg Petersen (RV) fmd. Frank Aaen (EL)

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)24
Socialistisk Folkeparti (SF)23
Det Konservative Folkeparti (KF)17
Radikale Venstre (RV)9
Enhedslisten (EL)4
Liberal Alliance (LA)3
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 84


Bilagsnr.
Titel
1
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2
Orientering om høring over elementer i L 84, der ikke tidligere har været sendt i høring
3
Henvendelse af 15/12-10 fra Aktino Skatterådgivere ApS
4
Henvendelse af 15/12-10 fra CPH Revision ApS
5
Henvendelse af 16/12-10 fra Mentor Tax Accounting SMBA
6
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
7
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
9
1. udkast til betænkning
10
Henvendelse af 4/2-11 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
11
Ændringsforslag, fra skatteministeren
12
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-11 fra Aktino Skatterådgivere ApS
13
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-10 fra CPH Revision ApS
14
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 16/12-10 fra Mentor Tax Accounting SMBA
15
2. udkast til betænkning
16
Henvendelse af 10/2-11 fra Mentor Tax Accounting SMBA
17
Henvendelse af 10/2-11 fra CPH Revision ApS
18
Henvendelse af 13/2-11 fra Aktino Skatterådgivere ApS
19
Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren
20
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 4/2-11 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
21
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 10/2-11 fra Mentor Tax Accounting SMBA
22
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 10/2-11 fra CPH Revision ApS
23
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 13/2-11 fra Aktino Skatterådgivere ApS
24
3. udkast til betænkning
25
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget
26
Supplerende ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
27
4. udkast til betænkning
28
Henvendelse af 1/3-11 fra CPH Revision ApS


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 84


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvorfor der fremsættes et lempelsesforslag nu, og hvor stort et provenutab der forventes som følge af forslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om en belysning af forskellen i beskatningen i en situation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvorfor fradragsretten ikke begrænses til tab konstateret i indkomstårene 2007-2009, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvorledes standardforrentningen fastlægges, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. , om en personligt ejet virksomhed, der omdannes til udenlandsk A/S, vil kunne flytte et skattepligtigt overskud ud af Danmark til en lempeligere beskatning i det udenlandske A/S, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. , om der sker beskatning af gevinster/tab opstået efter fraflytningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om at redegøre for samspillet mellem de i lovforslaget foreslåede regler og de af regeringen bebudede ændringer af iværksætterskatten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvordan det sikres, at der ikke mistes dansk skatteprovenu, når personligt drevne virksomheder skattefrit omdannes til et udenlandsk selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om omgåelsesmuligheder i forbindelse med anvendelse af de såkaldte mellemholdingselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. , om ministeren vil overveje at stille ændringsforslag, så retstilstanden vedrørende udenlandske gennemstrømningsholdingselskaber fremgår klart af lovgivningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om at bekræfte, at der er tale om milliardbeløb, der tabes for statskassen, hvis domstolene tiltræder Landsskatterettens afgørelser SKM. 2010.268. LSR og SKM. 2010.729. LSR, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om at bekræfte, at hvis domstolene tiltræder Landsskatterettens afgørelser i SKM. 2011.57. LSR, men samtidig tiltræder Landsskatterettens afgørelser i SKM 2010.268. LSR og SKM. 2010.729 LSR, så vil det være meget let for kapitalfondsejede selskaber m.v. at omgå reglerne for kildebeskatning af renter og udbytte til koncernselskaber i skattelylande gennem gennemstrømningsholdingselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. , om ministeren vil stille ændringsforslag, så retstillingen klart fremgår af lovgivningen, således at der ikke kan opstå den i spørgsmål 12 opstillede situation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, i hvor mange tilfælde SKAT har anmodet om oplysninger hos udenlandske skattemyndigheder i EU og OECD-lande, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvilke undersøgelser SKAT har foretaget af danske gennemstrømningsholdingselskaber, der bruges til at viderekanalisere renter og udbytte fra et udenlandsk koncernselskab til et andet koncernselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvor mange personer der har betalt fraflytningsskat på aktier efter reglerne i ABL § 38 for fraflytning i årene 2006-2010, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvor mange personer, der har opnået henstand med betaling af fraflytningsskat på aktier efter reglerne i ABL § 39 for fraflytning i årene 2006-2010, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om at redegøre for, hvorledes og i hvilket omfang SKAT kontrollerer opgørelser af fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 38, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om at redegøre for, hvorledes og i hvilket omfang SKAT kontrollerer opgørelser af henstand med fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 38 og § 39 A, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, i hvilket omfang SKAT til brug ved kontrollen af opgørelser af henstand med fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 38 og § 39 A har indhentet oplysninger fra udenlandske skattemyndigheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvilke regler der har været gældende for selskabers tilbageholdelse af udbytteskat, hvis dette udbytte udloddes til såkaldte mellemholdingselskaber omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvilke regler der - hvis lovforslaget vedtages - vil blive gældende for selskabers tilbageholdelse af udbytteskat, hvis dette udbytte udloddes til såkaldte mellemholdingselskaber omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om at oplyse, om der sker nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum efter den foreslåede nye affattelse af ABL § 28, hvis en personlig aktionær foretager et kontant kapitalindskud i et selskab og dette selskab herefter ved et nyt kapitalindskud i et datterselskab giver dette datterselskab mulighed for at indfri gæld til den personlige aktionær eller andre af ham beherskede selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om at oplyse, om der sker nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum efter den foreslåede nye affattelse af ABL § 28, hvis en personlig aktionær foretager et kontant kapitalindskud i et selskab og dette selskab herefter ved et skattefrit koncerntilskud omfattet af SEL § 31 D til et datterselskab giver dette datterselskab mulighed for at indfri gæld til den personlige aktionær eller andre af denne beherskede selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om at oplyse, om det ikke er mere hensigtsmæssigt, hvis der skal opgøres skattemæssig værdi for de pågældende værdipapirer ultimo investors indkomstår, når der er tale om noterede papirer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. , om depotførere og lign. , der til SKAT indberetter beholdninger af aktier og investeringsbeviser og lign. efter reglerne i skattekontrollovens § 10, ikke oplyser, om det pågældende papir er omfattet af ABL § 19, og således beskattes på en anden måde end øvrige aktier og investeringsforeningsbeviser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. , om man kan omgå reglerne om valg af realisationsprincip og lagerprincip for selskabers beskatning af unoterede porteføjleaktier ved at placere unoterede porteføljeaktier i to forskellige sambeskattede selskaber, der har valgt at bruge henholdsvis realisationsprincippet og lagerprincippet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. , om et selskab, der har valgt at bruge realisationsprincippet på unoterede porteføljeaktier, i tilfælde af urealiserede kurstab kan realisere og dermed skattemæssigt fratrække et sådant kurstab ved en koncernintern overdragelse til et andet sambeskattet koncernselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvordan det harmonerer, at der i et vist omfang tages højde for tab, der er opstået efter fraflytningen, mens der ikke sker beskatning af gevinst, der er opstået efter fraflytningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om fradrag for kursfaldet i fraflytterskatten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om at illustrere, hvordan effekten af lovforslagets § 7, nr. 1 (ændring af LL § 15, stk. 2, 2. pkt.) er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om at tilsende udvalget talepapir fra samrådet den 2. marts 2011, jf. L 84 - samrådsspørgsmål A, til skatteministeren
33
Spm. om, hvilke muligheder Danmark har for at ændre reglerne, så der også efter EF-Domstolens afgørelse af 7. september 2006 så vidt muligt sikres symmetri i beskatningen, til skatteministeren
34
Spm. om at redegøre for eventuelle omgåelsesmuligheder i forbindelse med køb og salg af aktier efter fraflytning i henhold til retstilstanden efter EF-Domstolens dom af 7. september 2006 i sagen C-470/04, til skatteministeren
35
Spm. om at oversende oplysninger om praksis efter EF-Domstolens afgørelse af 7. september 2006 i sagen C-470/04, til skatteministeren


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 84


Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om, hvilke initiativer ministeren overvejer som følge af EF-Domstolens afgørelse af 7. september 2006 i sagen C-470/04, til skatteministeren


Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå


Spørgsmål 10, 15, 23, 25 og 31 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.


Spørgsmål 10:


Vil ministeren overveje at stille et ændringsforslag, så retstilstanden vedrørende udenlandske gennemstrømningsholdingselskaber således som den er udtrykt i Landsskatterettens afgørelser SKM2011. 57. LSR (og SKM2011. 59. LSR) og i Skatteministeriets påstande i de indbragte afgørelser fra Landsskatteretten i SKM2010. 268. LSR og SKM2010. 729. LSR, fremgår klart og direkte af lovgivningen?


Svar:


Det er min opfattelse, at retstilstanden allerede fremgår tilstrækkeligt klart og direkte af den gældende lovgivning, hvilket Landsskatteretten også har tilkendegivet, jf. gengivelsen af den seneste afgørelse nedenfor.


Det fremgår således af lovteksten, at den begrænsede skattepligt for udbytter og renter alene bortfalder, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis rente-/royaltydirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende.


Hverken direktiverne eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at beskatte betalingen, hvis det modtagende selskab ikke kan anses for »beneficial owner« (retmæssig ejer) af betalingen. Den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2 opretholdes således, når det modtagende selskab ikke er beneficial owner, idet beskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter direktiverne eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.


Landsskatteretten har indtil videre afsagt tre kendelser. De er alle afgjort på baggrund af en konkret vurdering af, om modtageren er beneficial owner af udbyttet henholdsvis renten.


Jeg kan oplyse, at Landsskatteretten i sin seneste afgørelse (SKM2011. 57. LSR) har stadfæstet SKATs afgørelse. Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at:


»[…]


Ifølge den dagældende selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d, er selskaber m.v., der har hjemsted i udlandet, som udgangspunkt begrænset skattepligtige af renter fra kilder her i landet vedrørende gæld til udenlandske juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende.


[…]


Ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (bekendtgørelse nr. 92 af 25/6 1997) artikel 11 kan renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en i en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den »retmæssige ejer« af renterne (»beneficial owner«). Efter overenskomstens artikel 26 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, eller formue, som ejes af en sådan person, ikke beskattes i en anden kontraherende stat, medmindre beskatning udtrykkelig er tilladt i henhold til denne overenskomst.


I relation til begrebet »beneficial owner« er i 2003 kommentarerne til modeloverenskomsten, artikel 11, punkt 8, nævnt følgende:


[…]


Videre er i punkt 8.1 nævnt følgende:


[…]


Begrebet »beneficial owner« er ikke kendt fra dansk ret, men er kendt fra bl.a. common law retstraditioner. Der kan således ikke uden videre sættes lighedstegn mellem indholdet af dette begreb og det i dansk ret anvendte udtryk »rette indkomstmodtager«. Ved fortolkning af begrebet »beneficial owner« må indgå et hensyn til en harmoniseret fortolkning af begrebet, jf. kommentarerne i relation hertil. Ved vurderingen må der herefter ud over den juridiske ejendomsret tillige indgå andre vurderinger, f.eks. i relation til økonomisk ejendomsret m.v.


Ifølge rente-/royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EF) er det efter artikel 1 en betingelse for bortfald af kildeskat på renter m.v., at det selskab i en anden medlemsstat, der modtager renter m.v., er den »retmæssige ejer« (»beneficial owner«). Betalingerne skal være til eget brug. Dette gælder kun, hvis det betalende selskab og det modtagne selskab er associeret som nævnt i direktivet (25 pct. ejerskab).


I nærværende sag kan […] hverken i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller i relation til direktivet, anses for »beneficial owner«.


[…]«


Landskatteretten er - som det ses - enig med Skatteministeriet i, at der er hjemmel i de danske skatteregler til at kræve kildebeskatning, hvis den retmæssige ejer (beneficial owner) ikke er omfattet af direktivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.


Når Landskatteretten i de tidligere kendelser (SKM2010. 268. LSR og SKM 2010.729. LSR) ændrede SKATs afgørelser skyldes det, at den konkret vurderede, at den umiddelbare modtager af udbyttet henholdsvis renterne var beneficial owner af betalingen - og der derfor ikke var skattepligt efter selskabsskattelovens § 2. Skatteministeriet er ikke enig i denne vurdering og har derfor indbragt afgørelserne for domstolene.


Spørgsmål 15:


Ministeren bedes give en redegørelse for, hvilke undersøgelser SKAT har foretaget af danske gennemstrømningsholdingselskaber, der bruges til at viderekanalisere renter og udbytte fra et udenlandsk koncernselskab til et andet koncernselskab, og i hvilket omfang, der er videresendt oplysninger herom til udenlandske skattemyndigheder i EU/EØS og OECD-lande.


Svar:


Jeg har ved flere lejligheder oplyst udvalget om, at SKAT med afsæt i sin indsatsplan for 2011 har iværksat et landsdækkende kontrolprojekt vedrørende danske gennemstrømningsselskaber.


SKAT vil for det første undersøge, om udenlandske indgående udbytter opfylder betingelserne for at være skattefrie for de danske gennemstrømningsselskaber.


For det andet undersøges det, om pengene er kanaliseret videre til udenlandske koncernforbundne selskaber. Det kan være direkte i form af udbytte eller via en omkvalificering f.eks. til renter. I sådanne situationer kan der blive tale om at pålægge kildeskat.


Sagerne er komplicerede og tidskrævende, da der typisk skal indhentes oplysninger fra en række udenlandske selskaber og fra myndighederne i disse lande. Desuden er der tale om et lovområde, hvor der endnu er sparsomt med retspraksis.


I projektet indgår selskaber, som har selvangivet at have modtaget udbytte større end 10 mio. kr. fra udlandet, og selskaber, der har angivet at have udloddet 10 mio. kr. eller mere til udlandet.


Derudover indgår de selskaber, som er registreret med branchekoden gennemløbsholdingselskaber, uanset størrelsen af ind- og udgående udbyttestrømme i disse selskaber.


Medio juni forventer SKAT at have dannet sig et overblik over selskaber, hvori der forekommer gennemstrømning af udbytte mv., samt over igangsatte -, henlagte - og planlagte sager.


Hvis SKAT i forbindelse med undersøgelsen bliver opmærksom på forhold, der kan være relevante for udenlandske skattemyndigheder, vil SKAT give oplysningerne videre i overensstemmelse med indgåede dobbeltbeskatningsaftaler og øvrige bistandsaftaler.


Forud for og uafhængigt af projektet har SKAT allerede i et begrænset antal sager i kapitalfondsprojektet konstateret gennemstrømning via danske holdingselskaber, dvs. tilfælde, hvor pengene kommer fra udlandet og er videresendt til udlandet. Dette har resulteret i et pålæg om indeholdelse af kildeskat, da SKAT har anset den retmæssige ejer for at være hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Sagerne er påklaget til Landsskatteretten.


Med hensyn til informationsudveksling med udlandet har SKAT oplyst, at det i perioden 2007-2010 har sendt spontane oplysninger om danske gennemstrømningsselskaber i 11 sager til udenlandske skattemyndigheder, jf. således besvarelsen af alm. del spørgsmål 581, 2009/10. Heraf blev der sendt oplysninger til Rusland i 5 sager, til Ukraine i 3 sager samt til Israel, Letland og Ungarn i hver 1 sag.


Spørgsmål 23:


Ministeren anmodes om at oplyse, om der sker nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum efter den foreslåede nye affattelse af ABL § 28, hvis en personlig aktionær foretager et kontant kapitalindskud i et selskab, og dette selskab herefter ved et nyt kapitalindskud i et datterselskab giver dette datterselskab mulighed for at indfri gæld til den personlige aktionær eller andre af ham beherskede selskaber.


Svar:


Det stillede spørgsmål angår anvendelsesområdet for den foreslåede nye affattelse af ABL § 28. I mit svar på spørgsmål 9 tilkendegav jeg, at jeg vil stille et ændringsforslag til 2. behandlingen (L84-bilag 11) vedrørende ABL § 28, der skal sikre, at det direkte fremgår, at tilfælde, hvor de aktier, der erhverves i forbindelse med et kapitalindskud og indfrielse af gæld, ikke beskattes efter reglerne for koncern- eller datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, fortsat er omfattet af bestemmelsen.


Jeg tillader mig således at besvare det stillede spørgsmål med udgangspunkt i de ændringer af bestemmelsen, der følger af ændringsforslaget.


Hvorvidt den skattemæssige anskaffelsessum nedsættes efter ABL § 28, beror for det første på, om et eventuelt tab på den indfriede fordring ville være fradragsberettiget for kreditor, jf. § 28, stk. 2. For det andet vil bestemmelsen i henhold til ændringsforslaget til 2. behandlingen ikke finde anvendelse, hvis de aktier, der erhverves i forbindelse med kapitalindskuddet, beskattes efter reglerne for datter- eller koncernselskabsaktier. I disse tilfælde kan tab på aktierne ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ABL § 8.


Kun hvis kreditor ikke ville kunne fradrage et tab på fordringen, og det samtidig er muligt at konvertere dette tab til et fradragsberettiget tab på aktier, er der behov for at nedsætte anskaffelsessummen efter ABL § 28.


Kreditor i forhold den situation, der skitseres i spørgsmålet, er henholdsvis 1) en personlig aktionær og 2) selskaber, der beherskes af denne aktionær.


Ad 1) Er kreditor for fordringen en personlig aktionær, vil adgangen til fradrag for tab på fordringen afhænge af, om kreditor er hovedaktionær i debitorselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, idet fradrag for tab på fordringen i givet fald vil være afskåret efter kursgevinstlovens § 14, stk. 2.


En aktionær anses som hovedaktionær, hvis han ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. I den forbindelse medregnes bl.a. aktier, der tilhører eller har tilhørt selskaber m.v., hvorover personen har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse vil som udgangspunkt foreligge ved en ejerandel på mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller ved rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.


I forhold til det skitserede eksempel vil udgangspunktet herefter være, at kreditor ikke er hovedaktionær i forhold til debitorselskabet. Da fradrag for tab på fordringen herefter ikke vil være afskåret efter kursgevinstlovens § 14, stk. 2, skal anskaffelsessummen ikke nedsættes, jf. ABL § 28, stk. 2.


Hvis kreditor imidlertid er hovedaktionær i forhold til debitorselskabet, f.eks. fordi han inden for de seneste 5 år har opfyldt kriterierne efter ABL § 4, skal anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, nedsættes, jf. ABL § 28, stk. 1, nr. 2, forudsat at kreditor (den personlige aktionær) ejer mere end 50 pct. af kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det selskab (moderselskabet), der har foretaget kapitalindskuddet i debitor.


Beskattes de aktier, der erhverves i forbindelse med kapitalindskuddet, efter reglerne for datter- eller koncernselskabsaktier, jf. ABL §§ 4 A og 4 B, indebærer ovennævnte ændringsforslag til 2. behandlingen dog, at anskaffelsessummen alligevel ikke skal nedsættes, da tab på aktierne i denne situation ikke kan fradrages, jf. ABL § 8.


Ad 2) Hvis kreditor er et selskab, der beherskes af den personlige aktionær, vil tab på fordringen ikke være fradragsberettiget, hvis der er tale om en koncernintern fordring. Det vil være tilfældet, hvis den personlige aktionær ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen, eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i såvel kreditor- som debitorselskabet, jf. KGL § 4, stk. 2.


Hvis datterselskabet (debitor) og kreditorselskabet herefter er koncernforbundne, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, idet det er forudsat, at det selskab, der foretager kapitalindskuddet, i henhold til KGL § 4, stk. 2, er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. ABL § 28, stk. 1, nr. 4.


Tilsvarende ovenfor under pkt. 1, indebærer ovennævnte ændringsforslag til 2. behandlingen dog, at anskaffelsessummen ikke skal nedsættes, hvis aktierne erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet beskattes efter reglerne for datter- eller koncernselskabsaktier, jf. ABL §§ 4 A og 4 B, og tab på aktierne herefter ikke kan fradrages, jf. ABL § 8.


Den ændring af ABL § 28, der indgår i lovforslaget, er direkte afledt af de ændringer af beskatningen af selskabers gevinst og tab på aktier, der er gennemført med lov nr. 525 af 12. juni 2009. Hvorvidt der herudover kan være behov for at ændre bestemmelsen, har ligget udenfor rammerne af dette lovforslag.


Det stillede spørgsmål giver imidlertid anledning til at overveje, om bestemmelsen udgør et tilstrækkeligt værn, eksempelvis når der som i det skitserede eksempel er tale om tilfælde, hvor kreditor ikke ejer aktierne i debitorselskabet direkte. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om at se på dette spørgsmål.


Spørgsmål 25:


Efter reglen i ABL § 23, stk. 7 gælder der fra 2010 et lagerprincip for aktier og investeringsbeviser omfattet af ABL § 19, men således at ultimoværdien opgøres ud fra investeringsselskabets regnskabsårsafslutningsdato og ikke ud fra investors afslutningsdato for indkomståret. Dette betyder, at personer og selskaber, der har kalenderårsindkomstår ved investeringer i selskaber, der har regnskabsår 1. juli, skal medtage værdien 30. juni, i stedet for 31. december. Dette forekommer ikke særligt hensigtsmæssigt, særligt ikke, hvor en person foretager investeringen under virksomhedsordningen. Depotfører vil typisk meddele kursen på de pågældende værdipapirer ultimo året. På denne baggrund anmodes ministeren om at oplyse, om det ikke er mere hensigtsmæssigt, hvis der skal opgøres skattemæssig værdi for de pågældende værdipapirer ultimo investors indkomstår, når der er tale om noterede papirer.


Svar:


Indledningsvis skal jeg bemærke, at reglerne for beskatning af investeringsforeningsbeviser, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, ikke er berørt af det fremsatte lovforslag.


Lagerprincippet for aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, blev indført ved lov nr. 407 af 1. juni 2005 og har været gældende siden 2005. Lagerprincippet indebærer, at gevinst og tab skal opgøres på grundlag af værdierne primo og ultimo i det enkelte år, og gevinst og tab skal således medregnes i indkomstopgørelsen, selv om den skattepligtige ikke har solgt papirerne. Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, opgøres på grundlag af værdierne ved udløbet af investeringsselskabets regnskabsår og ikke på grundlag af værdierne ved udløbet af den skattepligtiges regnskabsår.


Når opgørelsen er baseret på investeringsselskabets indkomstår og ikke den enkelte skattepligtiges indkomstår, hænger det sammen med principperne for værdiansættelsen. Primo- og ultimoværdien opgøres som en markedskurs, der knytter sig til den indre værdi, idet værdien dog mindst kan udgøre tilbagekøbsværdien. Hvis alle investeringsselskaber, omfattet af aktieavancebeskatnings-lovens § 19, udarbejdede løbende formueopgørelser for hver dag i året, ville dette kunne fungere med en lageropgørelse baseret på den enkelte skattepligtiges indkomstår, men dette er ikke altid tilfældet. Det er derfor ikke anset for hensigtsmæssigt at basere sig på den skattepligtiges indkomstår, da det ville kunne stille den skattepligtige i en situation, hvor den pågældende reelt ikke ville kunne fremskaffe en korrekt primo- eller ultimoværdi.


Der er således en god grund til, at reglerne er, som de er.


Jeg er dog klar over, at i forhold til papirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, vil depotførers indberetning ikke nødvendigvis svare til den værdi, som skatteyderen skal anvende ved indkomstopgørelsen, da depotfører indberetter værdien den 31. december og ikke værdien ved udløbet af investeringsselskabets regnskabsår. En ændring som foreslået vil dog indebære, at der vil være en forskel i beskatning afhængig af, om beviset er optaget til handel på et reguleret marked eller ej.


Der er derfor tale om en afvejning mellem flere forskellige hensyn. Jeg har dog bedt mine embedsmænd overveje, om regelsættet kan gøres bedre.


Spørgsmål 31:


I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 23 og 24 m.fl. anmodes ministeren om at illustrere, hvordan effekten af lovforslagets § 7, nr. 1 (ændring af LL § 15, stk. 2, 2. pkt.) er i følgende eksempel:


Holdingselskabet H ejer fuldt ud ejendomsselskabet E, der har oparbejdet en underbalance under krisen, og derfor har en gæld til en bank på 10 mio. kr. H hæfter ikke for denne gæld. Banken er E's hovedkreditor.


1. Hvis banken eftergiver E ½ af gælden, altså 5 mio. kr., vil E's skattemæssigt fremførbare underskud blive beskåret med 5 mio. kr. efter reglerne i LL § 15, stk. 2.

2. Hvis derimod banken tilbyder H at overdrage bankens fordring på E til aktuel kursværdi på 5 mio. kr. H erhverver herefter fordringen på E, nom. 10 mio. kr., for 5 mio. kr., og herefter konverterer H fordringen til aktiekapital nom. 5 mio. kr. til kurs 200, uden skattemæssig konsekvens, da E ikke er omfattet af underskudsbegrænsning efter LL § 15, stk. 2 af den nominelle eftergivelse af gæld på 5 mio. kr., og H skal ikke beskattes af nogen kursgevinst m.v., og H's skattemæssige anskaffelsessum for de nytegnede aktier ved konverteringen er 5 mio. kr.



Svar:


Indledningsvis bemærkes, at den foreslåede ændring af ligningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt., skal sikre samspillet mellem reglerne om skattefrit udbytte henholdsvis tilskud i koncernforhold og reglerne om underskudsbegrænsning. Forslaget vedrører alene tilfælde, hvor gælden nedsættes til et beløb lavere end værdien for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, og hvor den herved opnåede gevinst har karakter af skattefrit udbytte eller tilskud.


Med forslaget klargøres det, at der ikke indtræder underskudsbegrænsning, hvis nedsættelsen af gælden omfattes af reglerne om skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller udgør et skattefrit tilskud, jf. selskabsskattelovens § 31 D. Herved sikres det, at gevinsten ved gældseftergivelsen ikke indirekte beskattes som følge af underskudsbegrænsning i skyldnerselskabet. Denne mekanisme svarer til tilfælde, hvor gevinsten ved eftergivelsen ikke er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 8.


For så vidt angår scenariet beskrevet i 1. pkt., kan det bekræftes, at gældseftergivelsen vil udløse underskudsbegrænsning i ejendomsselskabet E. Bankens eftergivelse af E's gæld vil være skattefri efter kursgevinstlovens § 24, da der er tale om en samlet ordning. Samtidig vil eftergivelsen efter ligningslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., medføre begrænsning af E's underskud til fremførsel. Da eftergivelsen ikke har karakter hverken af skattefrit udbytte eller skattefrit tilskud, har de foreslåede ændringer ingen betydning for den beskrevne situation.


Mht. situationen beskrevet under 2. pkt. bemærkes, at reglerne om underskudsbegrænsning i ligningslovens § 15 også omfatter tilfælde, hvor gælden konverteres helt eller delvist til aktier. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.


Konverteringen af gælden vil således som udgangspunkt udløse underskudsbegrænsning med 5 mio. kr. Dette beløb nedsættes imidlertid efter ligningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt., i det omfang skyldnerselskabet ikke er skattepligtig af gevinst på gælden efter kursgevinstlovens § 8. Skattefriheden efter denne bestemmelse vedrører eftergivelse af gæld ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Se også forslaget til ændringen af kursgevinstlovens §§ 8 og 24, jf. lovforslagets § 6, nr. 3 og 7.


I forhold til den beskrevne situation nedsættes gælden fra 10 mio. kr. til 5 mio. kr. svarende til den aktuelle værdi af gælden for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Denne gevinst er skattefri efter kursgevinstlovens § 8, og der vil herefter ikke blive tale om underskudsbegrænsning, jf. kursgevinstlovens § 15, stk. 2, 3. pkt.


Da beskatningen herefter ikke beror på reglen i ligningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt., får den foreslåede ændring ingen betydning i den beskrevne situation.


Scenarierne beskrevet i spørgsmålet berøres altså ikke af de ændringer, der indgår i det fremsatte forslag. Spørgsmålet og ikke mindst svaret herpå giver ikke desto mindre anledning til at overveje, om der er behov for yderligere justeringer af reglerne om underskudsbegrænsning, hvilket jeg gerne vil være med til at se på i forbindelse med de politiske drøftelser af handlingsplanen for de multinationale selskaber.