• 0

L 123 Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven.

(Tilpasning til det digitale tinglysningssystem, forenkling af reglerne for beregning og overførsel af afgift, godtgørelse af afgift i forbindelse med nedsættelse af ejendomsværdi m.v.).

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 23-03-2011

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 23. marts 2011

20101_l123_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 23. marts 2011

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. januar 2011 og var til 1. behandling den 10. februar 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 6. december 2010 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 78. Den 26. januar 2011 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra DANVA, som skatteministeren har kommenteret over for udvalget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.


3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 7 foreslåede ændring af § 5, stk. 2, indsættes efter det foreslåede 7. pkt.:

»Reglen i 1. pkt. kan ikke anvendes ved afløsning af et ejerpantebrev, der er opstået ved omdannelse af et pantebrev fra og med den 21. marts 2011.«


[Værnsregel vedrørende overførsel af afgift fra pantebreve, der omdannes til ejerpantebreve]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I det under nr. 8 foreslåede § 5, stk. 3, udgår 1. og 2. pkt., og i 3. pkt., der bliver 1. pkt., indsættes efter »ejerpantebrev«: »efter stk. 2«.

[Fjernelse af en overflødig tekst, som allerede følger af ændringen i § 5, stk. 2]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 5, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »gives påtegning« til: »afgives erklæring«.«

[Præcisering af, at det er en erklæring, der skal afgives]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I det under nr. 11 foreslåede § 5, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 2, 5. pkt.« til: »stk. 2, 6. pkt.«

[Glemt konsekvensrettelse fra tidligere lovændring]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

5) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 5 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Reglen i 1. pkt. kan ikke anvendes ved afløsning af et ejerpantebrev, der er opstået ved omdannelse af et pantebrev fra og med den 21. marts 2011.«


[Værnsregel vedrørende overførsel af afgift fra pantebreve, der omdannes til ejerpantebreve]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

6) I det under nr. 21 foreslåede § 9, stk. 3, ændres »senest« til: »i perioden fra og med den 1. januar 2011 til og med«.

[Fritagelse for variabel tinglysningsafgift foreslås at få virkning fra og med den 1. januar 2011]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Efter lovforslaget vil der fremover kunne overføres afgift direkte fra et ejerpantebrev til et realkredit- eller realkreditlignende pantebrev. Imidlertid vil det være muligt at omdanne andre typer pantebreve, herunder private pantebreve, til ejerpantebreve. Herefter vil de nye regler medføre, at der kan overføres afgift fra sådanne pantebreve, idet de herved får karakter af ejerpantebreve. Dette har ikke været hensigten med lovforslaget. Derfor foreslås der indsat en værnsregel, hvorefter lovens regler om overførsel af afgift fra ejerpantebreve ikke vil kunne anvendes, hvis ejerpantebrevet er opstået ved omdannelse fra en anden pantebrevstype. Værnsreglen medfører ikke ændringer i de gældende regler, men fjerner en utilsigtet konsekvens af ændringen i loven vedrørende overførsel af afgift fra ejerpantebreve.


For at undgå, at der spekuleres i at omdanne private pantebreve m.v. til ejerpantebreve inden lovens ikrafttræden, foreslås det, at begrænsningen i at anvende de nye regler kommer til at gælde for pantebreve, der omdannes til ejerpantebreve fra og med den dato, hvor ændringsforslaget oversendes til Folketinget (den 21. marts 2011).


Til nr. 2

Betingelserne for overførsel af afgift fra ejerpantebreve følger allerede af forslaget til ændring af lovens § 5, stk. 2. Det er derfor overflødigt at gentage disse betingelser i det foreslåede stk. 3. Det foreslås derfor at fjerne disse betingelser i stk. 3 og i stedet indsætte en henvisning til stk. 2.


Til nr. 3

Efter den nuværende § 5, stk. 7, kan skatteministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om afgivelse af erklæring efter stk. 6, 2. pkt. I stk. 6, 2. pkt., anvendes der imidlertid udtrykket »påtegning«. Begrebsmæssigt er der dog tale om at anvende en erklæring, hvilket præciseres med dette ændringsforslag. En sådan erklæring findes i det digitale tin??glysningssystem.


Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse, som er glemt ved en tidligere lovændring.


Til nr. 6

Efter det fremsatte lovforslag forlænges en midlertidig afgiftsfritagelse for variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen indtil udgangen af 2011, når kommuner overdrager fast ejendom til vandselskaber som led i vandsektorloven. Afgiftsfritagelsen blev indført for at neutralisere den afgiftsmæssige virkning af disse overdragelser. Fritagelsen gjaldt oprindelig kun indtil udgangen af 2010, men da overdragelserne viste at være mere omfattende end først antaget, medførte dette, at en række vandselskaber ikke kunne nå at tinglyse deres adkomst inden udgangen af 2010.


Det fremsatte lovforslag indebærer, at der vil være en periode fra udgangen af 2010, hvor den hidtidige afgiftsfritagelse udløb, og indtil det fremsatte lovforslag træder i kraft, hvor der skal betales både variabel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen og fast tinglysningsafgift på 1.400 kr.


Da det ikke har været hensigten, at de pågældende overdragelser skulle belastes med variabel tinglysningsafgift, foreslås det, at bestemmelsens virkningstidspunkt ændres, således at afgiftsfritagelsen for den variable tinglysningsafgift kommer til at gælde for hele 2011.


Det vil betyde, at de vandselskaber, som måtte have betalt variabel tinglysningsafgift i perioden fra den 1. januar 2011 og indtil loven træder i kraft, kan anmode SKAT om at få den variable tinglysningsafgift tilbagebetalt. Ændringsforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser, da det vurderes, at der kun vil være tale om få tilfælde, hvor der skal tilbagebetales variabel afgift for tinglysninger i den nævnte periode. Desuden skønnes ændringsforslaget kun at have ubetydelige provenumæssige konsekvenser for det offentlige. Ved ændringsforslaget er der alene tale om at give afkald på et utilsigtet merprovenu.


Torsten Schack Pedersen (V) Karsten Lauritzen (V) Mads Rørvig (V) Jacob Jensen (V) Mikkel Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF) Anders Samuelsen (LA) nfmd. Nick Hækkerup (S) John Dyrby Paulsen (S) Klaus Hækkerup (S) René Skau Björnsson (S) Thomas Jensen (S) Jesper Petersen (SF) Niels Helveg Petersen (RV) fmd. Frank Aaen (EL)

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)24
Socialistisk Folkeparti (SF)23
Det Konservative Folkeparti (KF)17
Radikale Venstre (RV)9
Enhedslisten (EL)4
Liberal Alliance (LA)3
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 123


Bilagsnr.
Titel
1
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2
Henvendelse af 8/2-11 fra DANVA
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Ændringsforslag, fra skatteministeren
6
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 8/2-11 fra DANVA
7
1. udkast til betænkning
8
Ændringsforslag, fra skatteministeren
9
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 123


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at redegøre for, om der siden den digitale tinglysnings indførelse den 8. september 2009 og frem til i dag i praksis er blevet opkrævet afgift på et andet grundlag end det grundlag, der følger af gældende lovbestemmelser, til skatteministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. , om de personer/virksomheder, der i perioden siden den digitale tinglysnings indførelse har betalt afgift af fejlagtige tinglysninger, vil få tilbagebetalt den for meget opkrævede afgift, til skatteministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om redegørelse for, om lovforslaget medfører, at der er afgiftsfritagelse ved kommuners overdragelse af fast ejendom som led i gennemførelsen af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, når ejerskiftet og/eller tinglysningen heraf sker i perioden fra og med den 1. januar 2011 og frem til den 30. april 2011, til skatteministeren, og ministerens svar herpå


Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1-3 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.


Spørgsmål 1:


Ministeren bedes redegøre for om - og i givet fald på hvilke områder og i hvilket omfang - der siden den digitale tinglysnings indførelse 8. september 2009 og frem til i dag i praksis er blevet opkrævet afgift på et andet grundlag end det grundlag, der følger af gældende lovbestemmelser, eller om man har undladt at give afgiftsfritagelse på områder, hvor det følger af gældende lovbestemmelser, at der gælder afgiftsfritagelse. Det ønskes herunder specifikt oplyst, om myndighederne i denne periode ved ejendomshandler har foretaget afgiftsberegning på grundlag af den nominelle købesum eller på grundlag af den kontante købesum.


Svar:


Jeg vil starte med at sige, at der ikke er områder, hvor man i administrationen af den gældende tinglysningsafgift generelt har undladt at give afgiftsfritagelser, der følger af gældende lovbestemmelser.


Det, som der lægges op til med lovforslaget, er at skabe yderligere muligheder for afgiftsfritagelser og mulighed for tilbagebetaling af afgift.


Dette foreslås på områder, hvor de praktiske erfaringer med brugen af det digitale tinglysningssystem har vist, at der opstår et andet afgiftsmæssigt resultat, end dengang tinglysning foregik på papir. Det drejer sig om følgende:


- Tinglysning af påtegning med henblik på rådighedsbegrænsning over pantebreve mv. tilhørende umyndige, ikke-erhvervsdrivende fonde eller båndlagt arv og gave

- Tinglysning af respektpåtegning som følge af digitalisering af pantebreve

- Tinglysning af påtegning om ændring af påtaleberettigede

- Tinglysning på flere ejendomme i tingbogen



Dispositionerne kunne i de ovennævnte situationer før indførelsen af det digitale tinglysningssystem i et vist omfang gennemføres uden tinglysning - og dermed uden afgift. Med det nye system er der behov for tinglysning. Den afgift, der hermed udløses - i overensstemmelse med loven - forslås nu i det fremsatte lovforslag afskaffet i de pågældende situationer.


Dernæst vil jeg i forhold til problemstillingen om, hvorvidt afgiftsberegningen er foretaget på grundlag af den nominelle købesum eller på grundlag af den kontante købesum, tilkendegive, at det har vist sig, at lovforslagets bemærkninger på dette punkt ikke er fuldt ud retvisende, hvilket jeg stærkt skal beklage.


Når der tinglyses ejerskifte af fast ejendom, skal tinglysningsafgiften efter gældende regler beregnes af ejerskiftesummen som det samlede nominelle vederlag, eller ejendomsvurderingen, hvis den er højere. Med lovforslaget foreslås dette ændret, således at der tages udgangspunkt i den kontante købesum.


Med kontant købesum forstås den pris i rede penge, der skal betales ved køb af en fast ejendom. Efter reglerne for ejendomshandler skal der som udgangspunkt altid beregnes og oplyses en kontant købesum.


Langt den overvejende del af ejendomshandler foregår i dag kontant, dvs. sælgeren får et kontant beløb i hånden af køberen, når ejendommen sælges, fx ved at købers pengeinstitut stiller en bankgaranti overfor sælger. Det forekommer dog fortsat i begrænset omfang, at købet sker ved, at køberen overtager sælgerens lån i ejendommen.


Den nominelle købesum er lig med den kontante købesum, når der er tale om kontanthandler. Den nominelle købesum er også lig med den kontante købesum, hvis køberen overtager sælgerens lån, og der er tale om kontantlån. Kun i de tilfælde, hvor køberen overtager et obligationslån, er den kontante købesum ikke lig med den nominelle købesum. I de tilfælde skal obligationslånet medregnes med det beløb, obligationens restgæld lyder på (pålydende/nominel værdi), for at få den nominelle købesum. Til sammenligning bliver den kontante købesum i samme tilfælde opgjort ved at medregne obligationsrestgældens reelle størrelse (kursværdien).


Eksempel:


En køber overtager et hus ved samtidig at overtage sælgerens restgæld i huset, som er et obligationslån.


Obligationslånets restgæld lyder på 1.000.000 kr. Kursen på obligationslånet er 98 (dvs. den kurs, obligationerne kan indfries til)


Nominel købesum er i eksemplet 1.000.000 kr. Kontant købesum er i eksemplet 980.000 kr.


I eksemplet ovenfor skal afgiften efter gældende regler altså beregnes af 1.000.000 kr.


Hvis handlen er en kontanthandel, dvs. at der ikke overtages obligationslån, vil den kontante købesum på 980.000 kr. være lig den nominelle købesum, og afgiften beregnes af 980.000 kr. Det samme gælder, hvis det lån der overtages er et kontantlån.


I det digitale tinglysningssystem foregår afgiftsberegning ved tinglysning af ejendomshandler i praksis samtidig med, at man indtaster ejerskiftet (skødet) i tinglysningssystemet. Man skal i den forbindelse indtaste en række oplysninger om ejendomshandelen, bl.a. skal man indtaste et beløb i rubrikken »kontant købesum«. På grundlag af dette beløb - eller ejendomsvurderingen, hvis den er højere - udregner systemet et afgiftsbeløb, som vises på skærmen, og samtidig vises det beløb, afgiften er beregnet af. Det fremgår på skærmen, at man kan ændre i det beregnede beløb, og i den forbindelse kan anføre bemærkninger i et særligt tekstfelt. Derefter skal anmelderen godkende afgiftsbeløbet.


Det fremgår endvidere i dette skærmbillede, at man har mulighed for inden godkendelsen at gå til en side, hvor man kan udregne afgiften. På denne side fremgår det, at man skal indtaste ejerskiftesummen (eller ejendomsværdien). Herefter udregner systemet en vejledende afgift på grundlag af det indtastede tal. Samtidig vises et link, hvor man kan finde de gældende regler vedrørende tinglysningsafgift.


Systemet udregner et forslag til afgiften, som anmelderen skal forholde sig til. I de få tilfælde, hvor den nominelle og kontante købesum ikke er ens (hvor køberen overtager obligationslån), vil anmelderen altså selv skulle angive ejerskiftesummen som den nominelle købesum.


Da den overvejende del af ejendomshandler er kontanthandler, vil den kontante købesum være lig den nominelle købesum, og afgiftsberegningen vil basere sig på dette beløb.


Da det er muligt både at indtaste den kontante købesum og den nominelle købesum i det digitale tinglysningssystem er lovforslagets bemærkninger om, at det kun er muligt at angive den kontante købesum ved tinglysning af skøder, ikke korrekte.


Endvidere er det upræcist, når det anføres, at afgiften siden indførelsen af den digitale tingbog i praksis er beregnet på grundlag af kontantværdien. Som det fremgår ovenfor er systemet indrettet således, at afgiftsgrundlaget kan angives korrekt, med henblik på korrekt afgiftsberegning, også i de få tilfælde, hvor der overtages obligationslån.


Tinglysningsretten oplyser, at hvis anmelderen ændrer i den tinglysningsafgift, som systemet automatisk beregner, skal der indtastes en begrundelse herfor. Begrundelsen prøves af Tinglysningsretten. Det følger af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, at hvis afgiftsbeløbet efter Tinglysningsrettens skøn ikke er beregnet korrekt, skal retten sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til SKAT, som skal træffe afgørelse vedrørende afgiften. SKAT har oplyst, at der ikke er modtaget sager af denne karakter efter indførelsen af den digitale tinglysning.


SKAT har med virkning fra den 7. september 2009 fejlagtigt ændret sin vejledning vedrørende tinglysningsafgift. Vejledningen har herefter alene beskrevet, at afgiften beregnes af den kontante købesum. Det har ikke samtidig fremgået af vejledningen, at man ved overtagelse af obligationslån skal regulere købesummen i forhold til obligationslånets nominelle størrelse.


SKATs skriftlige vejledning vil blive korrigeret ved at udsende et såkaldt styresignal.


Det er ikke muligt præcist at opgøre, i hvor mange tilfælde der er forskel mellem den kontante og den nominelle købesum. På baggrund af antallet af ejendomshandler i perioden 4. kvartal 2009 - 3. kvartal 2010 (et år) skønnes der at være tale om mellem 600 og 6000 handler. Da obligationskurserne typisk har været under 100, vil den enkelte køber således have fået en lille afgiftsbesparelse, som skønnes gennemsnitlig at ligge i størrelsesordenen 200 kr. Samlet set vurderes statens mindreprovenu at være i størrelsesordenen 0,1 - 1 mio. kr. i perioden. Ovennævnte skøn er dog behæftet med en betydelig usikkerhed.


Som det fremgår, er der ikke uoverensstemmelse mellem tinglysningsafgiftsloven og det digitale tinglysningssystem, og tinglysningsafgiften er således ikke på grund af det digitale tinglysningssystem afregnet i strid med loven - sådan som spørgeren måske har fået opfattelsen af ved læsning af lovforslagets bemærkninger.


Jeg må dog erkende, at der er begået en fejl hos SKAT i 2009 ved ændring af vejledningen, som nu vil blive rettet op, men som jeg selvfølgelig som skatteminister tager ansvaret for og beklager.


Skulle der være enkelte købere, der har betalt for meget i afgift, fordi de som følge af SKATs vejledning har anvendt kontantværdien og ikke den nominelle værdi, samtidig med at kursen har været over 100, vil de kunne anmode SKAT om godtgørelse af afgiften. SKAT har desværre ikke mulighed for selv at udsøge de konkrete sager.


Spørgsmål 2:


Vil de personer/virksomheder, der i perioden siden den digitale tinglysnings indførelse har betalt afgift af fejlagtige tinglysninger få tilbagebetalt den for meget opkrævede afgift, når den fejlagtige tinglysning beror på systemtekniske fejl, og hvor store beløb og antal personer drejer det sig om? Vil tilbagebetaling i givet fald ske automatisk fra myndighedernes side, eller skal den enkelte selv anmode herom? Hvis ikke der er hjemmel til en sådan bagudrettet tilbagebetaling, vil ministeren så stille ændringsforslag, der sikrer, at der kan ske tilbagebetaling af afgiftsbeløb betalt for fejlagtige tinglysninger tilbage i tiden fra den digitale tingslysnings indførelse og frem til nu?


Svar:


Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, har det med det digitale tinglysningssystem vist sig i praksis, at det kan ske, at tinglysningen oprettes dobbelt, f.eks. ved teknisk systemnedbrud.


Landsskatteretten har i august 2010 afsagt en kendelse, hvoraf det fremgår, at der skal ske tilbagebetaling, når dobbelt oprettede dokumenter er opstået på baggrund af systemtekniske fejl. Herefter er der på grundlag af Landsskatterettens kendelse tilbagebetalt afgift i en række sager. Der er tale om ca. 20 sager, og afgiftsbeløbene i hver sag, hvor der er blevet tilbagebetalt, har været beskedne, men har dog i enkelte sager udgjort op til 25.000 kr.


Det er ikke muligt at identificere den enkelte sag, hvor der er sket fejloprettelse af en tinglysning, og derfor forudsætter tilbagebetaling af afgift, at man selv henvender sig til SKAT og anmoder om tilbagebetaling. I så fald vil der ske tilbagebetaling i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse - også for perioden fra den digitale tingslysnings indførelse og frem til nu.


I lovforslaget foreslås der som § 22 i tinglysningsafgiftsloven indsat en konkret bestemmelse om tilbagebetaling af afgift, som er indbetalt fordi samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange.


Det følger af denne bestemmelse, at der for denne type tilbagebetaling af afgift gælder samme procedurer som ved andre anmodninger om tilbagebetaling/godtgørelse. Anmodningen om tilbagebetaling skal således indsendes gennem Tinglysningsretten, der ved påtegning på anmodningen skal anføre størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb og samtidig attestere, at tinglysningen er aflyst. SKAT skal træffe afgørelse om tilbagebetaling senest 14 dage efter modtagelse af anmodningen herom og tilbagebetale beløbet. Hvis SKAT ikke mener, at man kan træffe afgørelse på grundlag af den foreliggende dokumentation, kan SKAT anmode den, der har anmodet om tilbagebetaling, om at fremkomme med yderligere dokumentation. I dette tilfælde afbrydes afgørelsesfristen, indtil den fornødne dokumentation foreligger. SKAT skal herefter træffe afgørelse senest 14 dage efter modtagelsen af dokumentationen.


Spørgsmål 3:


Ministeren bedes redegøre for, om lovforslaget medfører, at der er afgiftsfritagelse ved kommuners overdragelse af fast ejendom som led i gennemførelsen af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, når ejerskiftet og/eller tinglysningen heraf sker i perioden fra og med 1. januar 2011 og frem til 30. april 2011, jf. at den i lovforslaget foreslåede forlængelse af afgiftsfritagelsesperioden først træder i kraft 1. maj 2011. Hvis der ikke er afgiftsfritagelse i denne periode, vil ministeren så stille ændringsforslag, der sikrer at der også gælder afgiftsfritagelse i perioden fra og med 1. januar 2011 og frem til 30. april 2011?


Svar:


Efter det fremsatte forslag forlænges en midlertidig afgiftsnedsættelse ved kommuners overdragelse af fast ejendom til vandselskaber som led i vandsektorloven. Forslaget går ud på, at vandselskaberne fritages for at betale den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen indtil udgangen af 2011, mens de fortsat skal betale den faste afgift på 1.400 kr. Herved svarer afgiftsnedsættelsen til den hidtidige ordning, som udløb med udgangen af 2010. Forslaget indebærer imidlertid, at der vil være en periode fra udgangen af 2010, hvor den hidtidige afgiftsnedsættelse udløb, og indtil det fremsatte lovforslag træder i kraft, hvor der både skal betales variabel afgift og fast afgift.


Miljøministeriet har oplyst, at Domstolsstyrelsen ikke er bekendt med vandselskaber, som har anmeldt dokumenter til tinglysning i den nævnte periode. Da det dog ikke kan udelukkes, at anmeldelse i enkelte tilfælde har fundet sted, vil jeg fremsætte et ændringsforslag om, at afgiftsnedsættelsen (fritagelsen for den variable afgift) får tilbagevirkende kraft, således at den kommer til at gælde for hele 2011.