L 123 Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven.

(Tilpasning til det digitale tinglysningssystem, forenkling af reglerne for beregning og overførsel af afgift, godtgørelse af afgift i forbindelse med nedsættelse af ejendomsværdi m.v.).

Af: Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 01-04-2011

Ændringsforslag nr. 1 af skatteministeren stillet den 01.04.2011

20101_l123_aendringsforslag_beh3978484.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 1. april 2011

Til § 1

Af skatteministeren:

1) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 5, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter »stk. 2, 6.«: »og 8.«

[Ændring i bemyndigelsesbestemmelse som følge af forslaget om værnsregel]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at der i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 5 indsættes en henvisning til den foreslåede værnsregel i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, 8. pkt. Dermed får skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at den afgiftspligtige skal afgive erklæring om, at betingelsen for overførsel af afgift fra ejerpantebreve er opfyldt. Ejerpantebrevet må efter bestemmelsen i den foreslåede § 5, stk. 2, 8. pkt. (vær?nsregel), ikke være omdannet fra et andet pantebrev fra og med den 21. marts 2011. Afgivelse af erklæring herom vil i praksis kunne ske elektronisk via faciliteterne i det digitale tinglysningssystem.