• 0

L 12 Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

(Ændring af reglerne om udledning af ammoniak og om beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, inddragelse af offentligheden m.v.).

Af: Miljøminister Karen Ellemann (V)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 03-02-2011

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 3. februar 2011

20101_l12_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 3. februar 2011

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4 og 5. Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2010 og var til 1. behandling den 12. oktober 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 4. december 2009 dette udkast til udvalget, jf. MPU (folketingsåret 2009-10) alm. del - bilag 191. Den 6. oktober 2010 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Peder Gasbjerg, Brande, og Landbrug & Fødevarer.


Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.


Deputationer

Endvidere har Landbrug & Fødevarer mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 100 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


3. Udtalelse fra miljøministeren

Miljøministeren har over for udvalget oplyst:


1. Afgrænsning af ammoniakfølsom kategori III-natur


Afgrænsningen af den ammoniakfølsomme natur, der i bemærkningerne til lovforslaget omtales som »kategori III-natur«, skal ske på følgende måde:


Kommunen skal konkret vurdere, om et område er beskyttet som kategori III-naturtype ud fra de nedenstående retningslinjer, og kan i den forbindelse inden for lovforslagets rammer fastsætte krav, der beskytter naturtypen tilstrækkeligt.


Som kategori III-natur forstås heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, men som ikke er omfattet af lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, som kategori I- eller II-natur. Kategori-III natur omfatter yderligere ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder.


I den forbindelse defineres »skov« som arealer, der er mere end 20 meter brede, større end ½ hektar og bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højtstammede træer. Denne definition er i overensstemmelse med definitionen af en skov efter skovloven.


En skov skal imidlertid også være ammoniakfølsom for at beskyttes som kategori III-natur. Et skovområdes ammoniakfølsomhed afhænger primært af jordtype, skovhistorie og artsindhold og ikke af, om det er nåle- eller løvskov.


En skov skal betegnes som ammoniakfølsom, når


- der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel »skovjordbund«, eller

- skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, f.eks. tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel »skovjordbund« (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller

- der i skoven er forekomst af naturskovsindikerende arter eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens § 25.



Når et område er afgrænset efter ovenstående kriterier som et ammoniakfølsomt område (heder, moser og overdrev og ammoniakfølsom skov), skal kommunen endvidere inddrage alle følgende fire kriterier i vurderingen af, om der skal stilles krav til den maksimale merdeposition:


1) Det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt, om det aktuelle ammoniakfølsom­me naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifuldt kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser,

2) om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats,

3) det aktuelle naturområdes naturkvalitet og

4) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (f.eks. markbidrag), herunder, for så vidt angår skove, om de gødskes.



Kriterierne inddrages med henblik på, at kommunalbestyrelsen alene skal stille krav til en maksimal kvælstof-merdeposition, hvis området er omfattet af en af de ovennævnte udpegninger i kommuneplanen, er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats og/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, områderne modtager fra andre kilder.


2. Ændring af udnyttelsesfristen, jf. lovens § 33, stk. 1


L 12, bilag 7, modtaget af udvalget den 15. november 2010 vedrører ændring af udnyttelsesfristen i lovens § 33, stk. 1. Nærværende betænkningsbidrag har alene til hensigt at redegøre for reglens anvendelse for tilladelser og godkendelser meddelt før lovens ikrafttræden og på denne måde supplere det allerede fremsendte ændringsforslag.


Med ændringsforslaget bliver der tilføjet en sætning som 4. pkt.: »Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder«. Tilføjelsen er en generel tilføjelse til bestemmelsen, der er umiddelbart gældende, og som bevirker, at hvis der er meddelt en tilladelse eller godkendelse, så anses tilladelsen eller godkendelsen for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder.


Betydningen af tilføjelsen er, at reglen ikke kun omfatter tilladelser og godkendelser meddelt efter lovens ikrafttræden, men også gælder for tilladelser og godkendelser meddelt før lovens ikrafttræden. Forudsætningen er i alle tilfælde, at den fastsatte udnyttelsesfrist på f.eks. 2 år ikke er overskredet.


3. Revurderinger og fastsættelse af frist for totaldepositionskrav


I forbindelse med udmøntning af loven vil der blive iværksat et vejledningsarbejde, som bl.a. vil indeholde retningslinjer for, hvorledes fristen for opfyldelse af totaldepositionskravet skal fastsættes ved revurderinger. Det vil i den forbindelse blive overvejet, om den typiske levetid på 15 til 20 år for et staldanlæg i visse situationer bør forlænges op til 25-30 år, efter staldanlæggene er etableret, for at tage hensyn til allerede foretagne investeringer på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.


4. Anmeldelsesordning til gennemførelse af dyrevelfærdsmæssige forbedringer


Som følge af udskydelse af ikrafttræden for L 12 og som følge af, at Justitsministeriet ikke kan udskyde fristen for opfyldelse af en række dyrevelfærdsmæssige krav til indhusning af avlstæver og til burstørrelser, vil den foreslåede anmeldelsesordning for ændringer som følge af dyrevelfærdsmæssige krav også skulle finde anvendelse for etablering, ændring eller udvidelse af pelsdyrbrug, som følger af krav efter bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr § 23, § 24, stk. 3, og § 26, selv om der er tale om krav, der skulle indfries før anmeldelsesordningens ikrafttræden.


4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag.


Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder ikke, at lovforslaget løser alle problemer på den bedste måde, og vi er bekymrede for, at der kan gives mulighed for tolkning af reglerne for nogle kommuner på en sådan måde, at dette vil føre til lukning af nogle bestemte landbrug.


Derfor har Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget fundet det væsentligt og har lagt vægt på, at Landbrug & Fødevarer har tilkendegivet, at organisationen nu ønsker lovforslaget vedtaget.


Et mindretal i udvalget (S, SF og IA) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil ved 2. behandling stemme for det af mindretallet stillede ændringsforslag og stemme hverken for eller imod de af miljøministeren stillede ændringsforslag.


Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerkender, at der med gennemførelse af loven vil ske en reduktion af husdyrbrugs forurening med kvælstof til luften. Det er et fremskridt, at det specifikke ammoniakkrav ændres fra at være baseret på merbelastningen til at være baseret på totalbelastningen med ammoniak for ammoniakfølsom Natura 2000-natur og § 7-områder, jf. husdyrgodkendelseslovens § 7.


Lovforslaget skal supplere Natura 2000-planerne (vand- og naturplanerne), der forudsætter, at regulering af kvælstofdeposition fra husdyrbrug gennemføres på grundlag af de regler, som lovforslaget tilvejebringer. Ministeren oplyser i sin besvarelse af L 12 - spørgsmål 10, at: »Reguleringen bliver således samlet set i bedre overensstemmelse med Natura 2000-planerne«, men altså ikke i fuld overensstemmelse med disse planer.


Ministeren kan heller ikke ud fra de foreliggende oplysninger om eksisterende husdyrgodkendelser oplyse, hvornår ammoniaktilførslerne fra husdyrbrug ikke længere modvirker gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områder og ikke længere skubber balancen i kvælstoffølsomme naturområder i den forkerte retning. »Det er ikke muligt præcist på det foreliggende grundlag at tidsfæste, hvornår den negative påvirkning vil være vendt i Natura 2000-områder«, jf. ministerens besvarelse af L 12 - spørgsmål 15.


Regeringen antager, at habitatdirektivets målsætning om »gunstig bevaringsstatus« har en åben deadline (modsat vandrammedirektivets 2015-skæringsdato) og håber, at de generelle regler og strukturudviklingen i landbruget vil reducere problemet med kvælstofdeposition. Regeringen ved imidlertid ikke, om problemet er løst i 2017 eller på noget andet tidspunkt og således heller ikke i 2020, som er den nye deadline for, hvornår tilbagegang i arter og levesteder skal være vendt.


Mindretallet mener, at lovforslaget vil føre til en generel reduktion i emissionerne, men er ikke overbevist om, at de produktionsanlæg, der investeres i nu og de kommende år, ikke skal reguleres yderligere af hensyn til natur og biodiversitet, efterhånden som konkrete vurderinger viser, at depositionen af kvælstof er for høj.


Det er derfor stærkt bekymrende, at regeringen mener, at der ved den obligatoriske revision af en husdyrgodkendelse ikke skal foretages en ny vurdering af, om den godkendte produktion med eventuelle nye vilkår påvirker Natura 2000-områder m.v.


Uanset at ministeren gentagne gange forsikrer, at kommunerne stadig skal foretage en konkret vurdering i overensstemmelse med habitatdirektivet, er hele hensigten med lovforslaget at vægte den generelle regulering over den konkrete vurdering. Det fremgår bl.a. af ministerens besvarelse af L 12 - spørgsmål 85: »Lovforslaget har til hensigt at ensarte reguleringen, således de krævede miljøvurderinger bliver ensartede og forudsigelige. Alternativet er, at kommunerne i højere grad skal basere deres afgørelser på konkrete skøn f.eks. i forbindelse med et husdyrbrugs påvirkning af et ammoniakfølsomt Natura 2000-område«.


Ministeren fremhæver ganske vist, at der ikke ændres på, at kommunerne skal foretage en konkret vurdering, men ministeren har ikke tilkendegivet, at hun vil indskærpe dette over for kommunerne, jf. ministerens besvarelse af L 12 - spørgsmål 28.


Efter mindretallets opfattelse bør større husdyrbrug reguleres som industri, det vil sige med konkrete krav til den faktiske udledning i hvert enkelt tilfælde, i stedet for en regulering, der som nu er baseret på beregning af udledninger og fordampning til luft og vand.


Mindretallet er af den opfattelse, at regeringens »Grøn Vækst«-plan og gennemførelse af Natura 2000-planerne (vand- og naturplanerne) er utilstrækkelige instrumenter til at kunne efterleve EU-kravene. Dermed er vi fortsat langt fra at kunne nå de nødvendige natur- og miljømål. Efter forhandlingerne om oppositionens forespørgsel F 10 den 27. januar 2011 om natur- og vandplaner konstaterer mindretallet, at regeringen nu har skabt yderligere tvivl om, hvorvidt regeringen vil gennemføre regeringens eget mål om at reducere kvælstofbelastningen af vandmiljøet i Natura 2000-planerne med 19.000 t inden 2015.


Mindretallet anser ikke reglerne i lovforslaget - som er en del af gennemførelsen af Natura 2000-planerne - for at være tilstrækkelige til at sikre, at deposition fra luften af kvælstof fra husdyrbrug bringes ned på et niveau, der sikrer gunstig bevaringsstatus, hverken nu, i 2017, eller når revurderingen af godkendelserne skal foretages. Trods visse forbedringer kan mindretallet derfor ud fra en samlet vurdering ikke støtte lovforslaget.


Et andet mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.


5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og RV):

1) I fodnoten ændres »127« til: »147«.

[Korrektion af henvisning til fuglebeskyttelsesdirektivet]

Til § 1

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og RV):

2) I nr. 1 ændres »127« til: »147«.

[Korrektion af henvisning til fuglebeskyttelsesdirektivet]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (IA):

3) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 17, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for etablering, udvidelse eller ændring af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning.««


[Indskrænkning af ministerens bemyndigelse, for så vidt angår gyllebeholdere]

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og RV):

4) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 33, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder.««


[Ændring af udnyttelsesfristen]

Til § 2

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og RV):

5) I stk. 1 og 2 ændres »den 1. januar 2011« til: »den 15. marts 2011«.

[Udskudt ikræfttrædelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

I det fremsatte forslag er der skrevet en forkert henvisning til fuglebeskyttelsesdirektivet. Den korrekte henvisning er Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).


Til nr. 3

Forslaget vedrører § 17, stk. 3, som giver ministerens mulighed for at fastsætte regler om, at tilladelse eller godkendelse er ufornøden i visse tilfælde, og i den forbindelse at fastsætte regler om, at en anmeldelsesordning træder i stedet for en tilladelse eller godkendelse.


Det foreslås at indskrænke denne bemyndigelse, således at den ikke finder anvendelse for beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning.


Etablering, ændring og udvidelse vil som hidtil altid udløse krav om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12.


Til nr. 4

Af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i § 33 i lov om miljøkendelse m.v. af husdyrbrug fremgår det, at etableringen, udvidelsen eller ændringen skal være gennemført inden for det angivne tidsrum. Dette afviger fra forståelsen af den tilsvarende bestemmelse i godkendelsesbekendtgørelsen for industri, der har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.


Ændringsforslaget indebærer, at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med den praksis, der gælder efter miljøbeskyttelsesloven. Her er det praksis, at det ikke er nødvendigt, at virksomheden eller ændringen er i drift eller taget i brug inden fristens udløb. Det anses for tilstrækkeligt, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejder med henblik på at opføre virksomheden inden den frist, som er fastsat i afgørelsen. I den forbindelse vil det normalt være tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil godkendelsen blive anset for bortfaldet.


Til nr. 5

Ændringsforslaget indebærer, at loven træder i kraft den 15. marts 2011. Ændringen i lovforslagets § 2, stk. 2, er en konsekvens af ændringen af § 2, stk. 1, så ansøgninger, der er modtaget før ikrafttrædelsen, behandles efter de hidtil gældende regler.


Lovforslaget indebærer en ændring af ammoniakreguleringen, der med lovforslaget overgår til et krav om totaldeposition. Overgangen til totaldeposition indebærer, at dette skal udmøntes i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen senest samtidig med lovens ikrafttræden. Endvidere skal de nye anmeldeordninger udmøntes i bekendtgørelsen, ligesom den nærmere afgrænsning af den såkaldte kategori III-natur vil skulle fremgå af bekendtgørelsen. Endelig skal der ske væsentlige it-tilpasninger i husdyrgodkendelse.dk


Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Peter Juel Jensen (V) nfmd. Eyvind Vesselbo (V) Erling Bonnesen (V) Birgitte Josefsen (V) Hans Christian Thoning (V) Jørn Dohrmann (DF) Liselott Blixt (DF) Carina Christensen (KF) Tage Leegaard (KF) Torben Hansen (S) Mette Gjerskov (S) Flemming Møller Mortensen (S) Trine Mach (SF) Steen Gade (SF) fmd. Johs. Poulsen (RV) Per Clausen (EL) Juliane Henningsen (IA)

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)24
Socialistisk Folkeparti (SF)23
Det Konservative Folkeparti (KF)17
Radikale Venstre (RV)9
Enhedslisten (EL)4
Liberal Alliance (LA)3
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 12


Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Analyse af de EU-retlige rammer for arealregulering af husdyrbrug
4
Henvendelse af 28/10-10 fra Landbrug & Fødevarer
5
Henvendelse af 9/11-10 fra Landbrug & Fødevarer
6
Invitation til teknisk gennemgang 18/11-10, fra miljøministeren
7
Ændringsforslag fra miljøministeren
8
Henvendelse af 16/11-10 fra Landbrug & Fødevarer
9
Henvendelse af 16/11-10 fra Peder Gasbjerg, Brande
10
Materiale udleveret ved teknisk gennemgang 18/11-10
11
Henvendelse af 23/11-10 fra Landbrug & Fødevarer
12
Diverse notater fra miljøministeren
13
Kort 1 og 2, fra Miljøministeriet
14
Natura 2000-kort 1 og 2, fra Miljøministeriet
15
Skovkort 1 og 2, fra Miljøministeriet
16
Ændringsforslag samt udtalelse, fra miljøministeren
17
1. Udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 12


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvordan »åbne vandløb« defineres i lovforslaget i forhold til placering af gyllebeholdere, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvor mange store landbrug der vil blive omfattet af anmeldelsesordningen opgjort i antal, procent og samlet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. , om ministeren vil give en status for ministeriets overvejelser med hensyn til etablering af barrierer omkring eksisterende gyllebeholdere, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. , om bedrifter, der skal udskifte f.eks. helspaltegulve senest i 2015 på grund af EU's dyrevelfærdsmæssige krav, vil blive omfattet af den hidtidige miljøgodkendelsesordning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om uddybning af svaret på spørgsmål 2, idet antallet af bedrifter, der slipper med en anmeldeordning i stedet for en miljøgodkendelse på grund af EUs dyrevelfærdsregler, bedes anslået mere præcist, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om kommentar til henvendelse af 28/10-10 fra Landbrug & Fødevarer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. , om der, for så vidt angår EU-habitatområder, altid skal foretages en konkret vurdering af ammoniakbelastningen, som også inddrager andre kvælstofkilder, inkl. langtransporteret kvælstof, fra energi- og transportsektoren samt landbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om mulighederne for at stille ensartede minimumskrav til emissioner og afkast af ammoniak, lattergas samt metan fra bygninger og oplag i stedet for konkrete BAT-teknologier, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. , om den eksisterende sårbarhedsvurdering er tilstrækkelig til at kunne tillade en generel regulering, jf. citat fra Kammeradvokatens notat om analyse af EU-retlige rammer for arealregulering af husdyrbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvordan en forudbestemt afgrænsning af kommunens handlefrihed til en bestemt mængde kvælstof pr. hektar på landsplan kan stemme overens med, at områdernes følsomhed over for kvælstof varierer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. , om det er emissioner og afkast, der er den vigtigste parameter, når belastningen fra et husdyrbrug skal vurderes, og ikke den relative reduktion af ammoniak og andre stoffer eller valg af teknologi, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvor mange årsværk der anvendes i de relevante ministerier til arbejdet med BAT-teknologier til husdyrbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. , om ministeren vil fremsætte forslag til ændring af planloven, således at kommunerne får adgang til at udpege områder til større husdyrbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. , om alle husdyrbrug i Danmark miljøgodkendes efter husdyrbekendtgørelsen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvornår ammoniaktilførslerne fra husdyrbrug ikke længere modvirker gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områder og ikke længere skubber balancen i kvælstoffølsomme naturområder i den forkerte retning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. , om kommunen har pligt til at gribe ind over for en produktion, der truer kvælstoffølsomme områder, herunder ikke mindst gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områder, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorvidt kommunen vil skulle gribe ind overfor den eksisterende produktion, hvis en producent får afslag på grund af for stor emission af ammoniak, i en situation, hvor ansøgningen rent faktisk ville medføre en mindre emission, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om Miljøankenævnets praksis mht. emissioner fra husdyrbrug, herunder vurdering af kumulative effekter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om den grænseoverskridende lufttransport af ammoniak fra dansk landbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om en liste over konkrete ændringer af husdyrbrug, der fremover ikke vil kræve miljøgodkendelse (anmeldeordning), til miljøministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvilke kvælstoffølsomme naturtyper der i første omgang ikke er omfattet af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om den naturvidenskabelige argumentation for at undtage kvælstoffølsomme naturområder, fordi de er for små, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/11-10 fra Landbrug & Fødevarer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. , om ministeren vil lade videnskabelige kriterier for ammoniakfølsomhed være bestemmende for, om et område skal beskyttes, i stedet for skovens eller naturarealets størrelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvornår alle brug forventes at være omfattet af loven, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om mulighederne for at stille emissionskrav til husdyrbrug i stedet for BAT-krav, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om kommunen er erstatningspligtig ved indgreb mod lovlig produktion, der truer kvælstoffølsomme områder, og om dette ikke er et incitament til, at kommunen foretager den nødvendige regulering, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. , om det vil være nødvendigt for kommunerne at kræve yderligere tiltag ud over det generelle beskyttelsesniveau, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. , om lovforslaget vil bringe reguleringen i overensstemmelse med Natura 2000-planerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. , om der som følge af ændringerne af ammoniakkravene i lovforslaget ikke vil blive lukket eksisterende husdyrbrug, der står over for en revurdering, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om pålæg eller indgreb over for eksisterende husdyrbrug, hvor den nuværende produktion er etableret og igangværende efter de nuværende regler og givne tilladelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. , om eksisterende husdyrbrug kan fortsætte deres nuværende produktion fremover med samme belastning, så længe der ikke planlægges forøgelse af belastningen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. , om der i henhold til EU-reglerne kan laves en ordning, hvor eksisterende husdyrbrug, som allerede overskrider totaldepositionskravet, og som ønsker at udvide, kun får stillet krav om BAT-teknologi og krav om ikke at øge totaldepositionen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. , om det vil være muligt at udpege alle kategori 3-områder eller subsidiært komme med helt klare definitioner af kategori 3-natur, så ansøger og kommune præcis ved, hvilke naturområder der skal beskyttes, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/11-10 fra Landbrug & Fødevarer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/11-10 fra Peder Gasbjerg, Brande, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om revurdering af eksisterende husdyrbrug m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvornår kravet til totaldeposition for ammoniak skal være opfyldt m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. , om BAT bliver afgørende parametre i forbindelse med revurderinger og beslutninger i tilknytning hertil m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om sikring af, at der foretages en præcis udpegning af arealer, der bliver § 3-natur og -skove, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om sikring af, at eksisterende husdyrbrug, der ligger tæt på eller i naturfølsomt område, kan udvide m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om bekræftelse af, at anmeldeordningerne vil sikre, at en omlægning til økologi ikke vil udløse krav om miljøgodkendelse m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om ammoniakpåvirkningen af følsomme naturområder i Natura 2000 m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om reglen om billighedserstatning i naturbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. , om det med husdyrloven er intentionen at fravige et lovbestemt krav om billighedserstatning m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. , om ministeren finder det lovligt, at der administrativt sættes en lovbestemmelse om billighedserstatning ud af kraft m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om Kammeradvokatens vurdering af, at der kan forekomme tilfælde, hvor husdyrbrug rammes, så der er tale om ekspropriation m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om, hvilke midler der er afsat i staten og kommunerne til erstatning efter naturbeskyttelsesloven m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om det økonomiske grundlag for husdyrbrug beliggende nær følsom natur m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. , om revurdering tager udgangspunkt i BAT og de nye ammoniakkrav m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om en præcisering af »en rimelig økonomisk afskrivningsperiode« m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om ændringer og udvidelser af husdyrbrug m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om, hvilke kriterier der vil blive opstillet for at identificere de ammoniakfølsomme områder m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om § 3-naturområder m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. , om ministeren finder det rimeligt, at der stilles meget restriktive krav til § 3-natur m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. , om ministeren kan be- eller afkræfte, at der er overblik over de § 3-arealer, der vurderes at være ammoniakfølsomme, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. , om ministeren kan be- eller afkræfte, at der er overblik over de skove, der vurderes at være ammoniakfølsomme, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af de løbende stramninger af ammoniakreguleringen m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget kan få for følgeindustrien og forarbejdningsindustrien m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om initiativer på EU-plan i forbindelse med overholdelse af NEC-direktivet m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om godkendelsesgrænsen for mink m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om de skærpede godkendelseskrav for mink m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om, hvordan igangværende ansøgninger til miljøgodkendelser vil blive behandlet i relation til de nye skærpede ammoniakkrav m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om hensynet til de erhvervsøkonomiske forhold og konsekvenser m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om, hvad det præcis er, der mangler, før lovforslaget bringer reguleringen i overensstemmelse med vand- og naturplanerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om at fremsende et notat om de tekniske og juridiske muligheder for at indføre en regulering for ammoniakemissioner fra husdyrbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm. om som teknisk bistand at udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at gylletanke altid omfattes af en miljøgodkendelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. om tilsagn om at revurdere arealstørrelserne for kvælstoffølsomme områder og overveje de nødvendige lovændringer i bl.a. skovloven og naturbeskyttelsesloven, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om, hvordan Miljøklagenævnets praksis kan danne grundlag for en ny lov om husdyr, og om ministeren er enig i, at Miljøklagenævnets praksis bygger på nævnets skøn og vurderinger, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm. om, hvilke beregninger ministeriet har foretaget af de økonomiske konsekvenser for landbruget, hvis lovforslaget vedtages, som det foreligger, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm. om, hvilke beregninger ministeriet har foretaget af de økonomiske konsekvenser for landet, hvis lovforslaget vedtages, som det foreligger, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm. om, hvor mange landbrug ministeriet beregner må lukke, hvis lovforslaget vedtages, som det foreligger, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm. om, hvilke konsekvenser ministeriet regner med, at lovforslagets anmeldeordning vil få for antallet af miljøgodkendelser i fremtiden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm. , om den hidtil gældende husdyrlov har skabt administrativ og politisk usikkerhed i kommunerne grundet uklarhed i teksten, og om, hvordan det fremsatte lovforslag minimerer denne usikkerhed, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
75
Spm. om, hvorvidt lovforslaget bygger på de kommende vand- og naturplaner, der for tiden er i høring, og om, hvordan det kan forekomme, når resultatet af høringen af de omtalte vand- og naturplaner endnu ikke er endelig godkendt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm. , om det er forsvarligt at vedtage en husdyrlov, der bygger på vand- og naturplaner, der for tiden er i høring, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
77
Spm. , om ministerierne ikke koordinerer deres lovgivning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
78
Spm. om, hvordan Miljøministeriet forestiller sig, at en landmand inden for de kommende 8 år skal kunne få finansieret større, eventuelt miljøforbedrende investeringer, hvis landmanden efter 8 år kan risikere at måtte minimere eller lukke sin bedrift grundet den nye lovs krav, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
79
Spm. om, hvilken erstatning Miljøministeriet forestiller sig, der skal ydes til en landmand, der tvinges til at lukke sin bedrift grundet tiltagene i lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/11-10 fra Landbrug & Fødevarer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
81
Spm. om, hvor meget lovforslaget vil reducere den primære danske landbrugsproduktion m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
82
Spm. om, hvor store ekstrainvesteringer det vil koste den primære landbrugsproduktion alene at leve op til kravene i lovforslaget, m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm. om sikringen af erstatninger til de landmænd, som pålægges nye krav som følge af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm. om sammenhængen mellem henholdsvis lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, det foreliggende lovforslag og nitratdirektivet (91/676), til miljøministeren, og ministerens svar herpå
85
Spm. om, hvilke krav der ligger fra EU til medlemsstaterne vedrørende ammoniakudledning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
86
Spm. , om der er ensartede krav til de enkelte medlemsstater fra EU vedrørende ammoniakudledning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
87
Spm. om, hvilke tidsplaner der ligger fra EU til de enkelte medlemsstater vedrørende ammoniakudledning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
88
Spm. om, hvilke foranstaltninger der er iværksat eller planlægges iværksat vedrørende ammoniakudledning i andre EU-medlemsstater f.eks. Tyskland, Holland, Frankrig, Spanien, Polen og Sverige, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
89
Spm. om, hvor store arealer i alt og i procent af hele arealet der udpeges som Natura 2000, § 3-område og som ammoniakfølsomt område/natur i de øvrige EU-medlemsstater, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
90
Spm. om, hvilke dele af nitratdirektivets gennemførelse der er indeholdt i lovforslaget, og hvordan dette berører den øvrige danske gennemførelse af nitratdirektivet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
91
Spm. , om udvaskning af kvælstof fra landbrugsdrift er omfattet af den danske gennemførelse af nitratdirektivet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
92
Spm. om, hvorledes det fremsatte lovforslag ændrer på den nuværende danske gennemførelse af det såkaldte balanceprincip i nitratdirektivet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
93
Spm. om, hvordan den foreslåede regulering af ammoniakforurening i lovforslaget adskiller sig fra den danske gennemførelse af direktiv 2006/11 om udledning af visse farlige stoffer i fællesskabets vandmiljø, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
94
Spm. om, hvor mange af de mælkeproducenter, som leverer mælk til Lærkevang (køer på græs), ministeren forventer vil skulle nedbringe antallet af dyreenheder i fremtiden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
95
Spm. , om en svineproducent kan overgå til økologisk drift med et uændret antal dyreenheder, såfremt denne er i et § 3-område eller Natura 2000-område, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
96
Spm. , om der kan være udpeget områder, der ikke er inden for de nye rammer, og om ministeren vil føre disse tilbage til at være »ikke-udpegede områder«, såfremt dette er tilfældet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
97
Spm. om redegørelse for ministerens overvejelser vedrørende præciseringen i ministerens udtalelse over for udvalget i betænkningen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
98
Spm. om konsekvenserne af ministerens præcisering i betænkningen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
99
Spm. , om præciseringen i betænkningen får nogen indflydelse på de i lovforslaget opridsede konsekvenser for miljø, administration, økonomi m.v., jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 10, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
100
Spm. , om ministeren med præciseringerne har sikret, at naturtypen rigkær bliver defineret specifikt i kommunerne og ikke klassificeres f.eks. under naturtypen mose, til miljøministeren, og ministerens svar herpå