L 159 Forslag til lov om Visitdenmark.

Af: Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 11-05-2010

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 11. maj 2010

20091_l159_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 11. maj 2010

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1. behandling den 8. april 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 12. februar 2010 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 134. Den 17. marts 2010 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Dansk Cyklist Forbund.


Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.


Deputationer

Endvidere har Dansk Cyklist Forbund mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.


Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.


Enhedslistens medlem af udvalget udtaler, at det er godt, at vi besøger hinandens områder og modtager gæster fra udlandet, men grundlæggende mener Enhedslisten, at det er turisterhvervet selv, der skal betale for markedsføring af sit erhverv, og at der i forbindelse med fremme af turisme skal tages mere eksplicit hensyn til naturens bæredygtighed, miljø og klima.


Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Helge Sander V fmd. Torsten Schack Pedersen V Marion Pedersen V Lars Christian Lilleholt V Erling Bonnesen V Colette L. Brix DF nfmd. Pia Adelsteen DF Carina Christensen KF Mike Legarth KF Orla Hav S Benny Engelbrecht S Henrik Dam Kristensen S Niels Sindal S Karsten Hønge SF Flemming Bonne SF Morten Østergaard RV Frank Aaen EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 159


Bilagsnr.


Titel


1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Henvendelse af 7/4-10 fra Dansk Cyklist Forbund
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
5
Henvendelse af 5/5-10 fra Dansk Cyklist Forbund


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 159


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-10 fra Dansk Cyklist Forbund, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvor mange midler Visitdenmark har til rådighed til markedsføring af Danmark som turismedestination i 2009 og 2010 sammenlignet med midlerne til markedsføring af Danmark via Danmarks Turistråd i 2001, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor mange offentlige midler der i alt er til markedsføring af Danmark som turismedestination i 2009 sammenlignet med de tilsvarende offentlige midler, der bruges i Sverige, Norge og Tyskland til markedsføring af disse lande som turismedestinationer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/5-10 fra Dansk Cyklist Forbund, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå