L 112 Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love.

(Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 12-05-2010

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. maj 2010

20091_l112_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. maj 2010

1. Ændringsforslag

Der er stillet 44 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-11, 13, 14, 16-19, 21, 22, 24, 27, 29, 30, 32-35, 37-41 og 44. Ændringsforslag nr. 12, 15, 20, 23, 25, 26, 28, 31, 36, 42 og 43 er stillet af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. januar 2010 og var til 1. behandling den 23. marts 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget blev ved fremsættelsen sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 27. januar 2010 dette udkast til udvalget, jf. L 112 - bilag 1. Den 17. marts 2010 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 59 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af S og SF stillede ændringsforslag.


Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og de af skatteministeren stillede ændringsforslag nr. 1-11, 13, 14, 18, 19, 21, 22, 24, 27, 30, 32-35, 38-41 og 44. Mindretallet vil stemme for de af S og SF stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag nr. 16, 17, 29 og 37.


Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at baggrunden for lovforslaget er, at Europa-Kommissionen finder reglerne om skattemæssig forskelsbehandling af visse fordringer i danske kroner - de såkaldte blåstemplede obligationer, hvor kursgevinsten er skattefri - og fordringer i fremmed valuta, hvor kursgevinsterne altid er skattepligtige, i strid med reglerne om kapitalens frie bevægelighed.


Der er to muligheder for at rette op på forskellen. Enten kan reglerne om de blåstemplede obligationer udvides til også at omfatte obligationer i fremmed valuta, eller også kan særreglerne for danske obligationer ophæves.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kan støtte, at lovforslaget gennemfører den sidste mulighed.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kan derfor også støtte de fleste af de konsekvensændringer i lovgivningen, der følger heraf. Det drejer sig bl.a. om de foreslåede regler om at hæve bagatelgrænsen for beskatning af investors nettogevinst fra 1.000 kr. til 2.000 kr., om at lovforslaget får virkning fra fremsættelsesdagen, og om udvidelsen af indberetningspligten, så der kan foretages automatisk beregning af gevinster og tab på fordringer, med henblik på at de kan fremgå af den fortrykte selvangivelse. Det vil være til gavn for såvel skatteyderne som for myndighederne.


De foreslåede regler om at hæve bagatelgrænsen for beskatning af gevinst og tab på fordringer vil bevirke, at obligationsejere, der ikke betaler topskat, typisk vil opleve uændret beskatning i forhold til i dag. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kan derfor også støtte denne ændring.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kan derimod ikke støtte forslaget om at nedsætte den maksimale beskatning af positiv nettokapitalindkomst fra i dag 51,5 pct. til 42 pct. Der er tale om en nedsættelse, der udelukkende kommer topskatteyderne til gode, jf. tabel 2 i besvarelsen af spørgsmål 1:


Tabel 2. Nedsættelse af maksimal beskatning af positiv nettokapitalindkomst til 42 pct. (2014-regler i 2010-niveau)
 
Antal
Gns.
bruttoindkomst1
Gns. skat2
Gns. ændring
Samlet skat2
Samlet lettelse
Ændring ift. disponibel indkomst3
 
1.000
Kr.
Kr.
Kr.
Mia. kr.
Mio. kr.
Pct.
1. decil
407
94.900
21.900
0
8,9
0
0,0
2. decil
407
148.300
38.400
0
15,6
0
0,0
3. decil
407
173.300
48.000
0
19,5
0
0,0
4. decil
407
205.700
60.000
0
24,4
0
0,0
5. decil
407
249.000
76.400
0
31,1
-1
0,0
6. decil
407
284.100
90.300
0
36,8
0
0,0
7. decil
407
319.900
104.700
0
42,6
0
0,0
8. decil
407
356.200
119.900
0
48,8
-1
0,0
9. decil
407
404.100
142.300
0
58,0
-7
0,0
10. decil
407
577.500
228.200
-500
92,9
-212
-0,1
Alle
4.073
281.300
93.000
-100
378,8
-221
-0,1


Anm: Såvel bruttoindkomst, skattenedsættelse og den disponible indkomst er fordelt ligeligt på familiens voksne medlemmer. I fordelingen indgår børn, herunder hjemmeboende »børn« over 18 år, ikke. Decilinddelingen er foretaget i forhold til den disponible indkomst.


1) Bruttoindkomsten er opgjort som summen af personlig indkomst før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst.

2) Skattebetalingen er opgjort som summen af arbejdsmarkedsbidrag, statslige og kommunale indkomstskatter, herunder aktieindkomstskat og ejendomsværdiskat.

3) Disponibel indkomst omfatter skattepligtige indkomster samt en række ikke skattepligtige overførsler.

4) Beregningen er foretaget givet det aktuelle renteniveau samt den forhøjelse af topskattegrænsen, der er en del af Forårspakke 2.0, og som forøger topskattegrænsen i 2011 til 409.100 kr. (2010-niveau). Under disse forudsætninger skønnes nedsættelsen at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 220 mio. kr., hvilket - som anført i lovforslaget - er ca. halvdelen af den varige virkning. Når den varige virkning er større, skyldes det primært det aktuelt lave renteniveau.



Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har derfor stillet ændringsforslag, der fastholder den i dag gældende beskatning af kapitalindkomst.


Provenuet herved vil være 550 mio. kr. (efter udvidelse og forøgelse af bagatelgrænsen). I lyset af den aktuelle situation disponeres dette provenu ikke nu og her. Udmøntningen heraf vil derfor blive gennemført på et senere tidspunkt.


Såfremt ændringsforslagene stillet af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vedtages, ønskes lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling med henblik på at gennemføre en tilpasset fastlæggelse af beskatningsreglerne for investeringsforeninger, jf. besvarelsen af spørgsmål 58.


Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

1) I det under nr. 6 foreslåede § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 23,«til: »§ 23 og gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22,«.

[Tab og gevinst på beviser i obligationsbaserede udloddende investeringsforeninger omfattes af bagatelgrænsen på 2.000 kr.]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

2) I det under nr. 6 foreslåede § 15, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ved indberetning«: »fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige«.

[Indberetning om køb fra den skattepligtige selv efter skattekontrollovens § 10 B skal alene kunne sikre fradragsret, hvis den indsendes inden fristen for at selvangive for købsåret]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

3) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 26 A, stk. 1, udgår »og 3«.«

[Manglende konsekvensrettelse]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

4) Efter nr. 29 indsættes som nye numre:

»02. § 29, stk. 3, 5. pkt., ophæves.

03. § 32 affattes således:

»§ 32. Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2-5. Uanset 1. pkt. kan tab fradrages, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 2. pkt. gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. stk. 5.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Yderligere tab kan fradrages i indkomstårets nettogevinster på kontrakter. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 3. Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og kontrakten er optaget til handel på et reguleret marked. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tab i det pågældende indkomstår efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A modregnes før tab efter 1.-3. pkt.

Stk. 4. Tab, der ikke er fradraget efter stk. 2 eller 3, kan fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter og derefter i nettogevinster på aktier efter reglerne i stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår.

Stk. 5. Stk. 2 og 4 finder anvendelse på aftaler vedrørende fast ejendom, men tabene kan alene fradrages i gevinster på aftaler vedrørende fast ejendom. Yderligere tab, der ikke er fradraget, fradrages i sælgerens afståelsessum henholdsvis tillægges køberens anskaffelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører. Tab kan ikke fremføres, hvis det er fradraget henholdsvis tillagt efter 2. pkt.«

[Konsekvensændring som følge af ændring af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og udvidelse af adgang til fradrag for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

5) I det under nr. 33 foreslåede § 37, stk. 4, ændres to steder »afståelsessummen« til: »afståelses- eller indfrielsessummen«, og »afstås« ændres til: »afstås eller indfries«.

[Præcisering som følge af, at fordringer og kontrakter også kan ophøre som følge af en indfrielse]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

6) I det under nr. 33 foreslåede § 38 A, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009, skal ikke medtages på beholdningsoversigten.«


[Blåstemplede obligationer, hvor gevinst er skattefri for den skattepligtige, skal ikke indgå på den beholdningsoversigt, der skal udarbejdes ved henstand med fraflytterskatten]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

7) I det under nr. 33 foreslåede § 38 A, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »dog« til: »heller«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 6]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

8) Det under nr. 33 foreslåede § 38 A, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved afståelse eller indfrielse m.v. af fordringer, der indgår på beholdningsoversigten, foretages der en opgørelse af gevinst eller tab. Opgørelsen sker pr. fordring, der er afstået eller indfriet m.v., og foretages på grundlag af fordringens anskaffelsessum og afståelses- eller indfrielsessummen m.v. Ved fordringens anskaffelsessum forstås den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 37, stk. 4, idet tab dog højst kan opgøres til forskellen mellem fordringens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelses- eller indfrielsessummen m.v. Ved afståelse eller indfrielse m.v. af fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode eller er udstedt på samme vilkår af samme udsteder, anses de først erhvervede fordringer for de først afståede eller indfriede m.v. Ved afståelse eller indfrielse m.v. med gevinst finder reglen i stk. 3 anvendelse, og ved afståelse eller indfrielse m.v. med tab finder reglen i stk. 4 anvendelse. 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten.«

[Præcisering som følge af, at fordringer og kontrakter også kan ophøre som følge af en indfrielse m.v. samt omformulering af FIFO-princippet]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

9) Det under nr. 33 foreslåede § 38 A, stk. 4, 5. pkt., udgår.

[For at undgå dobbeltfradrag skal henstandssaldoen ikke tillige nedskrives med den udenlandske skatteværdi af et tabsfradrag]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

10) I det under nr. 33 foreslåede § 38 A, stk. 6, indsættes efter »afståelse«: »m.v.«

[Præcisering, således at personens død generelt sidestilles med situationer, der kan udløse krav om betaling af henstandsbeløbet]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

11) Det under nr. 33 foreslåede § 38 A, stk. 7, 1. pkt., affattes således:

»Når alle de fordringer og kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten, er afstået eller indfriet m.v., bortfalder den eventuelt resterende henstandssaldo.«


[Udbygning, da kontrakter også kan indgå på beholdningsoversigten, og præcisering som følge af, at fordringer og kontrakter også kan ophøre som følge af en indfrielse m.v.]

Til § 3

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV):

12) Nr. 1, 3, 5, 6, 12 og 13 udgår.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 15]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

13) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 14, stk. 2, indsættes efter »ved indberetning«: »fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige«.«

[Indberetning om køb fra den skattepligtige selv efter skattekontrollovens § 10 B skal alene kunne sikre fradragsret, hvis den indsendes inden fristen for at selvangive for købsåret]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

14) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 14, stk. 4, ændres i 1. pkt. »fordringen« til: »aktien«.

[Rettelse af fejl]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV):

15) Nr. 8-10 udgår, og i stedet indsættes:

»8. I § 22, stk. 2, udgår »i fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 16«.«

[Udvidelse af adgangen til fradrag for tab på beviser i udloddende investeringsforeninger, der udelukkende investerer i obligationer]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

16) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 22, stk. 1, ændres »For investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked,« til: »For omsættelige investeringsforeningsbeviser«.

[Tabsfradrag betinget af oplysning til SKAT om erhvervelsen skal som efter gældende regler gælde for alle omsættelige beviser]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

17) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 22, stk. 6, ændres »§§ 12-14« til: »§§ 12-13 A«.

[Rettelse af fejlhenvisning]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

18) I den under nr. 11 foreslåede affattelse af § 33, affattes stk. 3 således:

»Stk. 3. Følgende skattemæssige statusskift medfører ikke, at medlemmernes andele af foreningen m.v. anses for afstået og anskaffet igen:

1) Hvis en udloddende obligationsbaseret investeringsforening skifter skattemæssig status til et investeringsselskab eller en udloddende aktiebaseret investeringsforening.

2) Hvis et investeringsselskab skifter skattemæssig status til en udloddende obligationsbaseret investeringsforening.«



[Udbygning af bestemmelsen, så statusskiftene ikke medfører, at andelene anses for afstået og anskaffet igen]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

19) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»02. § 39 A, stk. 4, 5. pkt., ophæves.«

[For at undgå dobbeltfradrag skal henstandssaldoen ikke tillige nedskrives med den udenlandske skatteværdi af et tabsfradrag]

Til § 4

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV):

20) Nr. 1 udgår.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 15]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

21) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 63, stk. 4, ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 5«.«

[Manglende konsekvensrettelse]

Til § 6

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

22) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 33 C, stk. 1, 8. pkt., ændres »Stk. 2-11 og 13« til: »Stk. 2-11 og 14«.

[Ændring af forkert henvisning]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV):

23) Nr. 4 udgår.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 25]

Til § 7

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

24) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 7 O, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 40, stk. 9« til: »§ 40, stk. 8«.«

[Manglende konsekvensrettelse]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV):

25) Nr. 1, 2, 4, 7 og 10-15 udgår.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 15]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV):

26) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 16 C, stk. 4, 1. pkt., udgår »tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22,«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 15]

Til § 8

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

27) Indledningen affattes således:

»I lov nr. 1535 af 19. december 2007, pensionsafkastbeskatningsloven, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:«


[Ændring, således at der korrekt henvises til den nye pensionsafkastbeskatningslov]

Til § 9

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV):

28) Paragraffen udgår.

[Forslaget om nedsættelse af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst udgår]

Ny paragraf

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

29) Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01


I lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, som ændret ved § 14 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:


1. I § 2, stk. 3, ændres »§ 7, stk. 5-7« til: »§ 7, stk. 7-9«.«

[Manglende konsekvensrettelse]

Til § 12

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

30) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »indeksobligationer« til: »obligationer«.«

[Ændret terminologi svarende til ændringen i bestemmelsens 1. punktum]

Til § 13

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV):

31) Nr. 1 udgår.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 28]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

32) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2, ændres tre steder »nr. 3« til: »nr. 2«.«

[Manglende konsekvensrettelse]

Til § 14

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

33) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 59, stk. 2, ændres »mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7« til: »den rente, der beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.«

[Sproglig omformulering]

Til § 15

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

34) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 213, 2. pkt., ændres »renten beregnet« til: »den«.

[Sproglig omformulering]

Til § 19

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

35) I stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 23, 3. pkt.« til: »§ 23, 3. og 4. pkt.«

[Ændring af forkert henvisning]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV):

36) I stk. 3 udgår »§§ 9 og 13«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 15]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

37) I stk. 3 ændres »§§ 9 og 13« til: »§§ 9, 01, og 13«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 29]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

38) I stk. 5, 2. pkt., ændres »omfattet af § 26, stk. 3« til: »omfattet af § 26, stk. 4«.

[Ændring af forkert henvisning]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

39) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 6. Kursgevinstlovens § 32 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 03, har virkning for tab, der er konstateret i indkomståret 2010 eller senere.«

Stk. 6-12 bliver herefter stk. 7-13.


[Virkningstidspunkt for udvidelse af adgang til fradrag for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

40) Stk. 7, der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8 . § 1, nr. 33, § 2, nr. 1, § 3, nr. 17 og 18, § 6, nr. 1, 2 og 5-9, og § 7, nr. 1, har virkning fra den 1. juli 2010.«

[Alle ændringer af reglerne om ægtefællesuccession tillægges samme virkningstidspunkt]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

41) I stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »§ 3, nr. 4« til: »§ 3, nr. 01 og 4«.

[Ikrafttrædelse af § 3, nr. 01, jf. ændringsforslag nr. 13]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV):

42) I stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »§ 3, nr. 8-10« til: »§ 3, nr. 8«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 15]

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV):

43) Stk. 12 udgår.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 25]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

44) Stk. 13 udgår.

[Fjernelse af særskilt virkningstidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslaget er gevinst og tab på fordringer alene skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab på gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 23, overstiger 2.000 kr.


Det foreslås, at gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, omfattes af bagatelgrænsen på 2.000 kr.


Forslaget indebærer, at en skattepligtig, der har investeret i obligationer via en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, også kan opnå skattefrihed, hvis den skattepligtiges nettogevinst ved salg af sådanne beviser sammenlagt med den skattepligtiges nettogevinst ved direkte investering i fordringer og på gæld i fremmed valuta i det pågældende indkomstår ikke overstiger 2.000 kr. Tilsvarende vil tab på beviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger ikke kunne fradrages, hvis årets nettotab på sådanne beviser sammenlagt med den skattepligtiges nettotab ved direkte investering i fordringer og på gæld i fremmed valuta ikke overstiger 2.000 kr.


Forslaget sikrer, at den typiske obligationsejer, som ikke var topskatteyder af kapitalindkomst før forårspakke 2.0, kompenseres for indførelsen af den generelle beskatning af kursgevinster via bagatelgrænsen også i tilfælde, hvor investeringen sker via en udloddende obligationsbaseret investeringsforening.


Til nr. 2 og 13

Efter lovforslaget er det en betingelse for fradragsret for tab på fordringer optaget til handel på regulerede markeder, at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af fordringerne. Disse oplysninger skal SKAT have inden udløbet af fristen for at selvangive for købsåret. Hvis oplysningerne om købet kommer via en indberetning bl.a. efter skattekontrollovens § 10 B, gælder denne tidsfrist dog ikke. En tilsvarende regel gælder efter aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, for aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og investeringsforeningsbeviser.


Reglen om, at tidsfristen ikke gælder ved indberetninger, er begrundet med, at fondshandlere og andre indberettere skal have mulighed for at rette op på fejl og mangler i indberetningerne også efter udløbet af fristen for at selvangive for købsåret.


Derimod har det ikke været hensigten, at den skattepligtige selv skal kunne sikre fradragsretten ved at indsende oplysninger senere end fristen for at selvangive for købsåret. Det kunne give mulighed for, at købet alene oplyses, hvis det viser sig, at fordringen eller investeringsforeningsbeviset har givet tab. Tabet selvangives så. Hvis der derimod var tale om en gevinst, kunne den skattepligtige undlade at oplyse om købet og at selvangive gevinsten.


Imidlertid påhviler indberetningspligten efter skattekontrolloven § 10 B i visse tilfælde køberen af obligationer eller investeringsforeningsbeviser. Det gælder efter § 50 i bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven ved handler mellem ikkeprofessionelle, hvor der ikke er inddraget en dansk formidler. Desuden gælder det ved handler med en udenlandsk sælger og en dansk køber, hvor der ikke er inddraget en dansk formidler.


Hvis køber i denne situation oplyser SKAT om erhvervelsen, kan der være tale om en indberetning efter skattekontrollovens § 10 B, og dermed kan fradragsretten sikres, selv om oplysningen afgives efter udløbet af fristen for at selvangive for købsåret.


For at hindre, at der i disse situationer kan spekuleres i at selvangive tab, men undlade at selvangive gevinster, foreslås det, at indberetninger om købet efter § 10 B efter udløbet af fristen for at selvangive for købsåret alene kan sikre fradragsretten for tab, hvis indberetningen kommer fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige selv. Ændringen foretages dels i forslaget til kursgevinstlovens § 15, stk. 2, som er indeholdt i lovforslagets § 1, nr. 6, og dels i en ændring af den tilsvarende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2.


Til nr. 3

Der er tale om en manglende konsekvensrettelse. Ved lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås kursgevinstlovens § 26 A, stk. 3, ophævet. I konsekvens heraf skal henvisningen i kursgevinstlovens § 26 A, stk. 1, til bestemmelsens stk. 3 ligeledes udgå.


Til nr. 4 og 39

Ad nr. 4, nr. 02

I dag beskattes fordringer, der alene reguleres efter udviklingen i en eller flere fremmede valutaer, efter kursgevinstlovens § 16, hvilket indebærer, at gevinst og tab beskattes efter realisationsprincippet. Fordringer, som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, og fordringer, der reguleres på grundlag af valuta og prisindeks, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område, behandles dog altid efter reglerne for finansielle kontrakter. Det vil sige, at gevinst og tab beskattes efter lagerprincippet som kapitalindkomst. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 5. pkt.


Ifølge lovforslaget ophæves kursgevinstlovens § 16 vedrørende fordringer i fremmed valuta, og endvidere ændres kursgevinstlovens § 29, stk. 3, således at undtagelsen fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter, for så vidt angår fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 16, udgår. Ændringerne indebærer, at fordringer, der reguleres efter udviklingen i en eller flere fremmede valutaer, og som i dag beskattes efter kursgevinstlovens § 16, bliver omfattet af reglerne for finansielle kontakter, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3.


Omfattet af den foreslåede § 14 i kursgevinstloven er herefter fordringer udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta, hvor hovedstolen ikke reguleres i forhold til en eller flere andre valutaer end den, fordringen er udstedt i.


En fordring i eksempelvis SEK vil herefter ikke - svarende til de gældende regler - blive omfattet af reglerne for finansielle kontrakter. Derimod vil eksempelvis en fordring i DKK, der reguleres helt eller delvis efter SEK, i modsætning til i dag blive omfattet af reglerne for beskatning af finansielle kontrakter.


Idet udstedelse i fremmed valuta herefter ikke vil blive sidestillet med regulering på grundlag af fremmed valuta, foreslås kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 5. pkt., ophævet.


Ad nr. 4, nr. 03 og nr. 39

Ifølge de gældende regler beskattes personers gevinst og tab på aktiebaserede finansielle kontrakter i lighed med andre finansielle kontrakter som kapitalindkomst efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens §§ 29 og 33, medmindre kontrakten er omfattet af kursgevinstlovens § 30. Adgangen til fradrag for tab er desuden kildeartsbegrænset, jf. kursgevinstlovens § 32.Det vil sige, at tab på sådanne kontrakter alene kan fradrages i den skattepligtiges eller ægtefællens gevinst på finansielle kontrakter. Hvis den skattepligtige ikke har gevinst på finansielle kontakter i det indkomstår, hvor tabet konstateres, eller i tidligere indkomstår, kan tabet fremføres til senere indkomstår.


Kildeartsbegrænsningen gælder dog ikke, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, eller hvis kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.


De eksisterende regler om kildeartsbegrænsning indebærer, at private, der opnår gevinst på en aktieinvestering og samtidig konstaterer tab på en kontrakt indgået til afdækning af den pågældende aktieinvestering, ikke kan modregne tabet i gevinsten på aktierne. Dermed kan der opstå situationer, hvor investor beskattes af en bruttogevinst, selv om der ikke netto er opnået nogen gevinst.


Samtidig vil beskatningen af aktieindkomst på øverste progressionstrin med forslaget om nedsættelsen af den højeste beskatning af positiv kapitalindkomst, jf. lovforslagets § 9, når forslaget er fuldt indfaset, stort set svare til den højeste beskatning af positiv kapitalindkomst.


Det foreslås på denne baggrund, at adgangen til fradrag for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter optaget til handel på et reguleret marked udvides, således at tab kan modregnes i gevinst på aktier optaget til handel på et reguleret marked i tilfælde, hvor den skattepligtige ikke i indkomståret kan udnytte dette til modregning i gevinst på finansielle kontrakter, herunder gevinst på finansielle kontrakter hos ægtefællen.


Det foreslås derimod ikke, at tab på aktier kan fradrages i gevinster på kontrakterne, idet den skattepligtige kan vælge kun (eller overvejende) at realisere tabene og ikke gevinsterne på aktierne, der er realisationsbeskattet.


Adgangen til at fradrage tab på aktiebaserede finansielle kontrakter i gevinst på aktier indtræder først, hvis adgangen til fradrag efter de eksisterende regler er udtømt, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 32, stk. 2, der er en videreførelse af de gældende regler. Tab på aktiebaserede kontrakter skal således fortrinsvis fradrages i årets nettogevinster på finansielle kontrakter (aktiebaserede såvel som andre kontrakter). Tab kan herefter overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Hvis den skattepligtige i et tidligere indkomstår har haft gevinst på kontrakter, skal tabet fradrages i kapitalindkomsten i det år, tabet konstateres.


Det foreslås i stk. 3, at tab på aktiebaserede finansielle kontrakter optaget til handel på et reguleret marked, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets nettogevinster på aktier optaget til handel, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 32, stk. 3. Tab kan endvidere overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel. Uudnyttede tab på aktier optaget til handel i det pågældende indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 A, modregnes før tab på aktiebaserede kontrakter.


Tab på finansielle kontrakter, der ikke er fradraget i nettogevinst på aktier, fremføres til fradrag i de følgende indkomstårs nettogevinster på finansielle kontrakter og derefter i følgende indkomstårs nettogevinster på aktier optaget til handel, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 32, stk. 4. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår.


Adgangen til at fradrage tab på finansielle kontrakter i gevinst på aktier er valgfri for den skattepligtige. Valget foretages for det enkelte indkomstår. Det betyder, at den skattepligtige kan vælge ikke at modregne tab på finansielle kontrakter optaget til handel i gevinst på aktier optaget til handel i et indkomstår, hvorefter tabet fremføres til senere indkomstår. I efterfølgende indkomstår har den skattepligtige igen mulighed for at vælge, at tabet modregnes i gevinst på aktier, hvis dette fortsat ikke kan modregnes i gevinst på kontrakter.


Den udvidede adgang til modregning foreslås tillagt virkning for tab, der konstateres i indkomståret 2010 eller senere. Tab, der er konstateret før dette tidspunkt, kan fortsat kun modregnes i gevinst på andre finansielle kontrakter.


Forslaget ligger inden for den usikkerhed, der i øvrigt er forbundet med opgørelsen af provenueffekterne af L 112. Provenuberegningen er foretaget med udgangspunkt i saldoen for uudnyttede tab på finansielle kontrakter samt privates indberetninger om handel med finansielle kontrakter. Beregningen tager hensyn til, at en del investorer på grund af en reduktion af skatteværdien af fradraget vil undlade at overføre tabet til modregning i gevinst på aktier. Endvidere forudsættes konsekvensen af den udvidede modregningsadgang at være, at tidspunktet for udnyttelsen af tabet fremføres med 5 år.


Provenueffekten er opgjort eksklusive adfærdseffekter. Udvidelsen af adgangen til fradrag for tab forventes at tilskynde private til i højere grad end i dag at afdække deres aktieportefølje. Det vurderes ikke bare at medføre flere tab på finansielle kontrakter, men også flere gevinster, hvorfor nettoeffekten umiddelbart er neutral for den offentlige saldo. Hertil kommer, at den udvidede adgang til fradrag for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter vil sikre private en større mulighed for en optimal porteføljesammensætning og dermed lede til et højere afkast for den indenlandske formue, større velstand og offentligt merprovenu.


De administrative konsekvenser for det offentlige skønnes at udgøre 2,6 mio. kr. Omkostningerne er foranlediget af, at der er behov for et nyt felt på selvangivelsen og en ny produkttypekode i indberetningssystemet.


Til nr. 5

Det foreslås at udbygge den foreslåede regel om fraflytterbeskatning, således at den i overensstemmelse med de gældende fraflytterbeskatningsregler også tager højde for indfrielsessituationerne.


Gevinst og tab på fordringer kan dels opstå ved en afståelse af fordringen, dels ved debitors indfrielse, herunder indfrielse gennem afdragsvis betaling. For finansielle kontrakter gælder tilsvarende, at gevinst og tab kan konstateres ved en afståelse af den finansielle kontrakt og ved udnyttelse (indfrielse) eller udløb af den finansielle kontrakt.


I den gældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 37 om fraflytterbeskatning er der taget højde herfor, idet afståelse og indfrielse er nævnt sideløbende. Ved den foreslåede ændring af reglerne om fraflytterbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, er reglerne ved en fejl blevet udformet således, at de kun relaterer sig til eller sammenholdes med afståelser.


Til nr. 6 og 7

Det foreslås, at fordringer i danske kroner, som personen har erhvervet før den 27. januar 2010, og som opfyldte mindsterentekravet på erhvervelsestidspunktet (blåstemplede fordringer), ikke skal medtages på beholdningsoversigten.


Ved henstand med betaling af fraflytterskatten skal personen udarbejde en oversigt over de fordringer og finansielle kontrakter med opgørelse efter realisationsprincippet, som personen ejede på fraflytningstidspunktet. Henstanden forfalder til betaling i takt med, at de fordringer m.v., der indgår på beholdningsoversigten afstås eller (jf. nr. 8) indfries.


For de nævnte blåstemplede fordringer videreføres den gældende skattefrihed af realiserede gevinster. Da fraflytterbeskatningen kun omfatter fordringer, hvor en gevinst ville have været skattepligtig ved realisation, indgår de blåstemplede fordringer ikke i fraflytterbeskatningen. En afståelse eller indfrielse af de blåstemplede fordringer bør derfor ikke kunne udløse krav om betaling af den fraflytterskat, der er givet henstand med.


Til nr. 8

Der foreslås for det første en udbygning af den foreslåede regel om fraflytterbeskatning og henstand, således at den i overensstemmelse med de gældende fraflytterbeskatningsregler også tager højde for indfrielsessituationerne. Der kan i øvrigt henvises til bemærkningerne til nr. 5.


Der foreslås en formulering, således at omtalen går på afståelser og indfrielser m.v. Ordet m.v. dækker over, at gevinst og tab på fordringer også kan realiseres i andre situationer end ved en egentlig afståelse eller indfrielse. Det kan f.eks. komme på tale i en situation, hvor den fraflytterbeskattede person vælger at eftergive sit krav, eller hvor fordringen bortfalder som følge af forældelse.


Der foreslås for det andet en omformulering af FIFO-princippet, således at det bliver identisk med det FIFO-princip, der er indeholdt i forslaget til kursgevinstlovens § 26, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.


FIFO-princippet har sin betydning, hvor der er tale om fordringer, der har karakter af massegældsbrev - typisk obligationer, således at det reelt ikke er muligt at skelne fordringerne fra hinanden. Den formulering, der er indeholdt i forslaget til kursgevinstlovens § 26, stk. 4, er i overensstemmelse hermed, idet den går på fordringer, der er registreret inden for samme fondskode eller er udstedt på ens vilkår af samme udsteder.


Til nr. 9

Det foreslås, at henstandssaldoen ikke skal nedskrives med skatteværdien af tab på fordringer m.v., som personen har fradraget ved indkomstopgørelsen i det land, hvortil personen er skattepligtig.


Begrundelsen er, at nedskrivningen med den udenlandske skatteværdi medfører, at personen utilsigtet får en dobbelt nedskrivning af henstandssaldoen ved tab efter fraflytningen. Der kan i øvrigt henvises til bemærkningerne til nr. 19.


Til nr. 10

Der foreslås en udbygning af den foreslåede regel om fraflytterbeskatning og henstand, således at personens død generelt sidestilles med situationer, der kan udløse krav om betaling af henstandsbeløbet.


Til nr. 11

Der er for det første tale om en konsistensrettelse, da finansielle kontrakter principielt også kan indgå på beholdningsoversigten, nemlig hvis de undtagelsesvis er undergivet beskatning efter realisationsprincippet. Henstandssaldoen skal først bortfalde, når alt på beholdningsoversigten er væk.


Der er for det andet tale om en udbygning, således at bestemmelsen i overensstemmelse med de gældende fraflytterbeskatningsregler også tager højde for indfrielsessituationerne. Der kan i øvrigt henvises til bemærkningerne til nr. 5.


Til nr. 12, 15, 20, 23, 25, 26, 28, 31, 36, 42 og 43

Ændringsforslagene indebærer, at nedsættelsen af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst udgår af lovforslaget, og at der er adgang til fradrag for tab på beviser i udloddende investeringsforeninger, der udelukkende investerer i obligationer. Der er herudover tale om konsekvensændringer som følge heraf.


Til nr. 14

Der er alene tale om rettelse af en fejlskrivning. I og med at aktieavancebeskatningsloven omhandler aktier, mens fordringer er reguleret i kursgevinstloven, skulle der rettelig have stået aktien.


Til nr. 16

Det foreslås, at reglen om oplysning til SKAT om erhvervelsen som betingelse for adgangen til tabsfradrag skal gælde i forhold til alle omsættelige beviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger og ikke kun i forhold til beviser, der er optaget til handel på et reguleret marked.


Efter gældende regler, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, gælder oplysningsbetingelsen i forhold til tabsfradragsadgangen - i det omfang, der er fradrag for tab på denne kategori af investeringsforeningsbeviser - for de beviser, der er omsættelige. Forslaget indebærer således en videreførelse af gældende regler.


Til nr. 17

Der er tale om rettelse af en fejlhenvisning, idet reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14 - fradrag for tab betinget af oplysning til SKAT om erhvervelsen - netop finder anvendelse for beviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22.


Til nr. 18

Det foreslås, at udvide indholdet af lovforslagets nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 3.


Den allerede foreslåede nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovs § 33, stk. 3, bevirker, at medlemmerne af en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, der skifter skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret investeringsforening, ikke skal anse deres andele i foreningen for afstået og anskaffet på tidspunktet for statusskiftet, hvilket ellers er udgangspunktet, jf. stk.1.


Den foreslåede udvidelse af stk. 3 bevirker, at yderligere to skattemæssige statusskift ikke skal udløse en beskatning på tidspunktet for statusskiftet. Begrundelsen herfor er, at om end andelene i investeringsforeningen eller investeringsselskabet beskattes efter en anden bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven, er den faktiske beskatning den samme både før og efter statusskiftet. Det tjener således intet selvstændigt formål at opretholde en »ekstra beskatning« på tidspunktet for statusskiftet, når beskatningen er den samme.


Det foreslås således, at såfremt en udloddende obligationsbaseret investeringsforening skifter skattemæssig status til et investeringsselskab, eller et investeringsselskab skifter skattemæssig status til en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, skal disse statusskift ikke bevirke, at medlemmernes andele i foreningen m.v. anses for afstået og anskaffet.


Til nr. 19

Det foreslås, at henstandssaldoen ikke skal nedskrives med skatteværdien af tab på aktier, som personen har fradraget ved indkomstopgørelsen i det land, hvortil personen er skattepligtig.


Begrundelsen er, at nedskrivningen med den udenlandske skatteværdi medfører, at personen utilsigtet får en dobbelt nedskrivning af henstandssaldoen ved tab efter fraflytningen.


De gældende regler er udformet således, at der ved salg af aktier med tab efter fraflytningen for det første beregnes en negativ skatteværdi af tab baseret på danske regler. Henstandssaldoen nedskrives med dette beløb. Hvis personen har fradrag for tabet i det land, hvortil personen er skattepligtig, beregnes den udenlandske skatteværdi af tabsfradraget. Et beløb hertil skal betales til Danmark. Når dette beløb er betalt, nedskrives henstandssaldoen hermed.


Reglen kan illustreres ved følgende eksempel:


1. En person ejer på fraflytningstidspunktet to aktier.


Aktie A er erhvervet for 100 og står ved fraflytningen i kurs 400.


Aktie B er erhvervet for 400 og står ved fraflytningen i kurs 300.


2. Ved fraflytningen kan der opgøres en nettogevinst på: 300 (400-100) - 100 (400-300) = 200.


Henstandssaldoen udgør 84, idet der er forudsat en skattesats på 42.


3. Efter fraflytningen sælger personen aktie B til en kurs på 200.


Efter danske regler kan opgøres et tab på 100 (200-300). Skatteværdien heraf er 42, idet der er forudsat en skattesats på 42. Henstandssaldoen nedskrives med de 42 og udgør herefter 42.


Der er også fradragsret i det land, som personen er flyttet til. Det forudsættes, at skattesatsen er den samme som i Danmark, og at der er tillagt indgangsværdier ved tilflytningen. Den negative skatteværdi af tabet i udlandet er derfor tilsvarende 42. Personen skal derfor betale 42 til Danmark. Personen betaler de 42, hvorefter henstandssaldoen nedskrives med 42.


Herefter udgør henstandssaldoen 0. Der er gjort op med fraflytterbeskatningen.


4. Personen har dermed afregnet sin gæld (henstandsbeløbet) på de 84 gennem et realiseret tab på 100 med en skatteværdi på 42. Derudover har personen i det land, hvortil vedkommende er undergivet skattepligt, sparet 42 i anden skat ved at udnytte sit tabsfradrag.


I og med indbetalingen af den udenlandske skatteværdi af tab blot er en neutralisering af skattebesparelsen i tilflytningslandet, bør det ikke give adgang til en yderligere nedskrivning af henstandssaldoen. Der er allerede en gang sket en nedskrivning på grund af tabet. Den ekstra nedskrivning fører således til en dobbelt nedskrivning i relation til samme tab.


Til nr. 21, 29 og 37

Der er tale om manglende konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 9, nr. 3, der indebærer, at der i personskattelovens § 7 indsættes to nye stykker som stk. 3 og 4. I konsekvens heraf skal henvisning til personskattelovens § 7, stk. 3, i dødsboskattelovens § 63, stk. 4, ændres til § 7, stk. 5. Tilsvarende skal henvisning til personskattelovens § 7, stk. 5-7, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter ændres.


Til nr. 22

Der er alene tale om rettelse af en henvisningsfejl. I den gældende formulering af kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 8. pkt., er der (korrekt) henvist til stk. 2-11 og 14, og det har ikke været hensigten at ændre dette ved nærværende lovforslag.


Til nr. 24

Der er tale om manglende konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 2, nr. 1, der indebærer, at afskrivningslovens § 40, stk. 8, ophæves. I konsekvens heraf skal henvisning til afskrivningslovens § 40, stk. 9, i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, ændres til § 40, stk. 8.


Til nr. 27

Der er tale om rettelse af, at der ved en fejl i indledningen til § 8 ikke blev henvist til den nye pensionsafkastbeskatningslov.


Til nr. 30

Ifølge lovforslaget foreslås det, at forbuddet mod, at indeksobligationer kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves. Baggrunden er, at indeksobligationer tilsvarende andre obligationer med ophævelsen af mindsterentereglen vil blive undergivet generel beskatning.


Det foreslås som konsekvens heraf, at terminologien i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., hvorefter indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, kan indgå i virksomhedsordningen, ændres tilsvarende, således at indeksobligationer ændres til obligationer.


Til nr. 32

Der er tale om en konsekvensændring.


Ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 om ændring af personskatteloven og forskellige andre love. (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat) blev personskattelovens § 5 om indkomstskatten til staten affattet på ny. Personskattelovens § 5, nr. 3, der vedrører topskat, blev herved nr. 2.


Ved en fejl blev der ikke foretaget konsekvensændringer af henvisningen til personskattelovens § 5, nr. 3, i lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft. Det foreslås at ændre henvisningen i denne lov fra personskattelovens § 5, nr. 3, til personskattelovens § 5, nr. 2.


Det foreslås, at ændringen af henvisningen tillægges virkning fra indkomståret 2010, jf. lovforslagets § 19, stk. 3, 1. pkt., da personskattelovens § 5, nr. 3, er ændret til personskattelovens § 5, nr. 2, med virkning fra indkomståret 2010, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 459 af 12. juni 2009.


Til nr. 33 og 34

Der er tale om en ændret sproglig formulering af de foreslåede ændringer.


Til nr. 35 og 38

Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.


Til nr. 40

Det foreslås, at alle de ændringer, der omhandler ægtefællesuccession, tillægges samme virkningstidspunkt.


I kildeskatteloven udbygges reglen om ægtefællesuccession ved overdragelse af andre aktiver end afskrivningsberettigede aktiver til også at omfatte passiver, og der indsættes en generel regel om, at der ikke kan ske overdragelse med succession, hvis en af ægtefællerne er hjemmehørende i udlandet, jf. lovforslagets § 6, nr. 1 og 2. Som en konsekvens heraf ophæves de tilsvarende regler, der hidtil har stået i andre love, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, § 2, stk. 1, og § 3, nr. 17 og 18.


Til nr. 41

Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, ved ændringsforslag nr. 13 får virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere.


Ændringen går ud på, at indberetninger om købet efter skattekontrollovens § 10 B efter udløbet af fristen for at selvangive for købsåret alene kan sikre fradragsretten for tab på investeringsforeningsbeviser, hvis indberetningen kommer fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige selv. Ændringen har alene betydning for investeringsforeningsbeviser, der er anskaffet den 1. januar 2010 eller senere, da det alene er køb af investeringsforeningsbeviser fra dette tidspunkt, der er omfattet af indberetningspligten vedrørende køb efter skattekontrollovens § 10 B. Fristen for at indberette købene i 2010 er den 15. januar 2011. En rettidig indberetning fra den skattepligtige selv vil dermed kunne sikre fradragsretten. Desuden kan en for sen indberetning sikre fradragsretten, hvis blot denne sker inden fristen for at selvangive for 2010. Uanset at forslaget kan få betydning for salg, der er sket inden ændringsforslagets fremsættelse og eventuelle vedtagelse, kan fradragsretten sikres ved handlinger efter disse tidspunkter.


Til nr. 44

Det foreslås, at det særskilte virkningstidspunkt for lovforslagets § 10, jf. § 19, stk. 13, udgår. Ændringen bevirker, at lovforslagets § 10, ændringer af selskabsskatteloven, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og ikke den 27. januar 2010.


At lovforslagets § 10 i første omgang har fået et særskilt virkningstidspunkt er en fejl.


Torsten Schack Pedersen V Karsten Lauritzen V Mads Rørvig V Jacob Jensen V Mikkel Dencker DF Pia Adelsteen DF Mike Legarth KF Rasmus Jarlov KF Anders Samuelsen LA nfmd. Nick Hækkerup S John Dyrby Paulsen S Klaus Hækkerup S René Skau Björnsson S Thomas Jensen S Jesper Petersen SF Niels Helveg Petersen RV fmd. Frank Aaen EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 112


Bilagsnr.


Titel


1
Lovudkast, resumé og høringsliste, fra skatteministeren
2
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
1. udkast til betænkning
6
Orientering om en teknisk fejl i forbindelse med trykning af lovforslaget
7
Ændringsforslag, fra skatteministeren
8
2. udkast til betænkning
9
Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
10
3. udkast til betænkning
11
Meddelelse om tidspunkt for afgivelse af betænkning over lovforslaget
12
Meddelelse om tidspunkt for afgivelse af betænkning over lovforslaget
13
4. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 112


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser af nedsættelsen af skatten på positiv kapitalindkomst fra 51,5 pct. til 42 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om en oversigt over beskatningen af renteindtægter, kapitalgevinster og aktieafkast for de forskellige progressionstrin, før og efter lovforslagets eventuelle vedtagelse og belyst med virkningen af forårspakke 2.0., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om at oplyse forudsætningerne for og beregningerne, der fører frem til, bemærkningerne i lovforslaget om, at »I dag beskattes bankindeståender med en sats, der nærmest reducerer formuens reale værdi, medens visse kursgevinster er skattefri«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvornår SKAT forventes at kunne foretage automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer på grundlag af indberetninger fra fondshandlere og depotførere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvad de provenumæssige virkninger vil være af at ophæve bundfradraget på 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtefæller) i grundlaget for topskat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvad reglerne er for (henstand med) fraflytterbeskatning i OECD's standarddobbeltbeskatningsoverenskomst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvor store henstandsbeløb der er tale om vedrørende fraflytterskat i hvert af årene 2005-2009 (inkl.), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvad praksis er i (de større) EU-lande med henstand med skattebetaling for gevinster og tab på aktier og fordringer m.v. ved fraflytning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om at kommentere artiklen »Udskældte pantebreve kan få comeback« i Børsen den 12. marts 2010 om sælgerpantebreve, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om lovændringerne i forhold til kursgevinster og -tab på pantebreve kan resultere i stigende priser på fast ejendom, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om lovændringerne i forhold til kursgevinster og -tab på pantebreve kan resultere i forøget tabsrisiko, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om at redegøre for, om den foreslåede ændring af kursgevinstloven åbner for pantebrevskarruseller, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om en oversigt, der viser forskellen i beskatning mellem handel på et reguleret marked og handel på et ureguleret marked, både under de i dag gældende regler, og hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvordan handel med aktier og obligationer m.v. kan ske ud over gennem danske og udenlandske pengeinstitutter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om en oversigt over, hvilke formidlere af handler med aktier, obligationer m.v. Skatteministeriet overvejer at gøre indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 10 B, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om der også vil være fradrag for tabet, hvis salgssummen er genanbragt skattefrit og der derfor ikke er betalt skat af fortjenesten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorledes beskatningen vil være i tilfælde af fraflytning og tilbageflytning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om at oversende notat af 27. januar 2010, jf. Realkreditrådets høringssvar, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om en uddybende redegørelse for beregning eller en forklaring på, hvorfor topskatteyderne skal kompenseres med et beløb svarende til den samlede kursgevinst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om at opgøre den effektive reale beskatning for realrenter på 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 pct. fordelt på samme kategorier som i tabellen »Nominelle og reale skattesatser ved forskellige renteantagelser«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvad baggrunden var for indførelsen af værnsreglerne i KGL § 15 og § 16, og hvorfor disse bestemmelser ikke videreføres med lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om at uddybe bemærkningen »Tiltaget vil modvirke det indlånsunderskud, der under finanskrisen har fået bankerne til at være tilbageholdende med udlån« (lovforslaget s. 15), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om at oplyse, hvor mange personer der efter forårspakke 2.0 vil betale topskat af positiv nettokapitalindkomst og have en gennemsnitlig kursgevinst på obligationer over 2.000 kr. om året, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om at bekræfte, at med lovforslaget giver man i realiteten først skattelettelserne, idet skattelettelserne sættes ind allerede fra 2010, og forøges hvert år, men de kursgevinster, der bliver skattepligtige, vil først blive realiseret og dermed skattepligtige i løbet af nogle år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm., om ministeren kan bekræfte, at med lovforslaget, hvor tab på obligationer bliver skattemæssigt fradragsberettigede, kan der opstå store negative virkninger på obligationsmarkedet ved faldende obligationskurser, idet personer i en sådan situation vil realisere deres tab for at få det skattemæssige fradrag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om at oplyse, hvordan kursgevinster på obligationer anskaffet efter den 27. januar 2010 indgår i minimumsudlodningen fra udloddende investeringsforeninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om at oplyse, hvor store beløb i obligationer der er ejet af udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, og hvor stor en del af investeringsbeviserne i disse obligationsbaserede foreninger der i dag ejes af personer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om at oplyse størrelsen af »skattefri« udlodning til personer fra udloddende investeringsforeninger af »skattefri« kursgevinster på obligationer, der opfylder mindsterenten for 2008 og 2009, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om beskatning i et konkret eksempel, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvad baggrunden er for, at SKAT ikke længere vil udsende kurstabeller til kursansættelse af pantebreve og gældsbreve, jf. SKAT's styresignal SKM.2010.251.SKAT, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om at bekræfte, at ved ophøret af udsendelse af kvartalsvise kurstabeller for unoterede gældsbreve og pantebreve påføres der borgerne og virksomhederne en ny administrativ byrde, idet de henvises til at indhente sagkyndig erklæring m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om baggrunden for, at et selskab, der har modtaget et gældsbrev som delvis betaling ved afståelse af skattefri datterselskabsaktier efter de ændringer, der er vedtaget i kursgevinstloven ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, skal bruge lagerprincippet for dette gældsbrev og derved kan foretage kursnedskrivning med skattemæssigt fradrag, hvis det vurderer, at købers betalingsevne falder, medens de samme selskaber skal bruge realisationsprincippet for debitorer og gældsbreve modtaget i forbindelse med skattepligtigt salg af varer og tjenester, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om at uddybe begrundelsen for afgrænsningen af den familiekreds, der er omtalt i lovforslagets § 1, nr. 6, om nyaffattelse af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om, hvad der forstås ved bestemmelsen: »Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold« i lovforslagets § 1, nr. 6 (ny KGL § 14, stk. 2), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om at bekræfte, at en person, der ejer obligationer og fordringer i øvrigt anskaffet efter den 27. januar 2010, ved faldende kurser kan realisere et skattemæssigt tab ved overdragelse af obligationerne og/eller fordringerne til et af personen ejet selskab til dagskurs, og efterfølgende tilbagekøbe de pågældende obligationer og fordringer til dagskurs, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, i hvilket omfang der er særlig oplysningspligt, når en person overdrager en obligation eller fordring i øvrigt til et af personen kontrolleret selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvad årsagen er til, at der for personer i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven anvendes begrebet optaget til handel på et reguleret marked, medens der for selskaber i ABL anvendes begrebet et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om at oplyse antallet af personer, der i 2008 havde positiv kapitalindkomst på over 40.000/80.000 kr., samt det forventede antal i 2009, 2010 og 2011, samt størrelsen af den samlede positive kapitalindkomst for de pågældende år hos den anførte personkreds, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om at oplyse beskatningen hos en person af en ejendomsavance efter ejendomsavancebeskatningsloven på 4 mio. kr. i henholdsvis 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013, hvis det forudsættes, at den pågældende er gift og ægtefællerne har en samlet kapitalindkomst på 80.000 kr. før ejendomsavance og personen har en personlig indkomst på 700.000 kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om at belyse fordelen ved at eje en ejendom i personligt regi i stedet for i selskabsform, hvis det forudsættes, at der opnås en skattepligtig avance efter ejendomsavancebeskatningsloven på 2 mio. kr. i 2009, 2013 og 2015 og personen ønsker denne avance udloddet i det tilfælde, at ejendommen ejes i selskabsform, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om at oplyse, hvor mange personer der i 2008 brugte virksomhedsordningen, og som havde positivt kapitalafkast fra virksomhedsordningen, og hvor mange af disse der samlet herefter havde negativ kapitalindkomst, positiv kapitalindkomst under 40.000 kr./80.000 kr. og positiv kapitalindkomst på over 40.000/80.000 kr., samt størrelsen af den samlede kapitalindkomst fra virksomhederne i de tre intervaller, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om en samlet oversigt over de ændringer, der er foretaget i aktieavancebeskatningslovens § 19 og bestemmelsen om opgørelse af avancen på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, i 2009 og i lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om, hvorfor den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 5 F, jf. lovforslagets § 10, nr. 4, ikke allerede er gennemført ved den første ændring i 2009 af aktieavancebeskatningslovens § 19, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om konsekvensen af den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse til lovforslagets § 10, nr. 4 (ændring af selskabsskattelovens § 5 F), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om at oplyse den cirkulerende mængde af investeringsbeviser ultimo 2009, herunder kursværdi, der er i investeringsforeninger, hvis investeringsbeviser er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om at begrunde, at der under virksomhedsordningen kan investeres i aktier og investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, når der i øvrigt ikke kan investeres i aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om en oversigt over, hvilke værdipapirer der kan være omfattet af virksomhedsordningen, og begrundelse for, at egentlige finansielle aktiver uden erhvervsmæssig tilknytning kan være omfattet af virksomhedsordningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om, hvordan ændringen for opdelingen af investeringsforeninger, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, der ændrer aktieavancebeskatningslovens § 22, har betydning for, hvilke typer investeringsforeningsbeviser, der kan placeres under virksomhedsordningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om at redegøre for den praktiske konsekvens af ændringerne i dødsboskatteloven (lovforslagets § 4), og kildeskatteloven (lovforslagets § 6) samt oplyse, i hvilket omfang der bliver øgede muligheder for overdragelse med skattemæssig succession efter de to love, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om, hvorfor der ikke som en konsekvens af nedsættelsen af beskatningen af positiv kapitalindkomst er foreslået en reduktion af passivposten fra 30 pct. i kildeskattelovens § 33 D, stk. 3, ved overdragelse af fast ejendom med succession, da beskatningen af ejendomsavancen efter EBL jo nedsættes betydeligt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om en oversigt over beskatningsreglerne for anbringelse af opsparingen i pensionsopsparing, ejerbolig og de forskellige værdipapirtyper, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om at supplere tabel 2 med de fordelingsmæssige virkninger af at udbrede og forøge den eksisterende bagatelgrænse, jf. svar på spm. 1, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om at oplyse, om alle ejerforhold til den slags værdipapirer opgøres af Værdipapircentralen, og om Værdipapircentralen i givet fald registrerer værdien ved overgang af ejerforholdet, jf. svar på spm. 14, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om at besvare spm. 16 under den forudsætning, at genanbringelsen finder sted i udlandet og skatteyderen fraflytter Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om at oplyse, hvor stor den økonomiske vækst har været i Danmark, idet det i den økonomiske teori ofte lægges til grund, at realrenten og den økonomiske vækst vil være af samme størrelse, jf. svar på spm. 20, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om, hvorledes forskellen forklares mellem, at ca. 50.000 personer betaler topskat af deres positive kapitalindkomst, og at kun ca.18.000 personer skønnes at få en skattelettelse ved sænkning af den maksimale beskatning af positiv nettokapitalindkomst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, således at den del af lovforslaget, der udgør nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst udgår (§ 9, nr. 9 og 10), samt at der foretages de nødvendige konsekvensændringer som følge heraf, til skatteministeren
, og ministerens svar herpå
58
Spm. om at redegøre for mulighederne for behandling af tab på beviser i udloddende investeringsforeninger, der ikke udelukkende investerer i fordringer, de såkaldte blandede foreninger, herunder at tabsfradraget opgøres under hensyntagen til den forholdsmæssige fordeling på aktier og obligationer, jf. svar på spm. 57, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om at oplyse de provenumæssige konsekvenser af, at nedsættelsen af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst udgår af lovforslaget, jf. svar på spm. 57, til skatteministeren, og ministerens svar herpå