Jamen der er bestemt også brug for yderligere initiativer.

Jeg tror, der er nogle andre ting, som familierne i Danmark også har brug for, og det er viden om, at deres børn kan blive undervist af kompetente lærere, at der er læger og sygeplejersker på hospitalerne, når de bliver syge, og at virksomhederne kan rekruttere veluddannede medarbejdere. Derfor er det meget mærkeligt, at regeringen i sit skatteudspil neddrosler ambitionsniveauet, når det kommer til at give folk en tilskyndelse til og en påskønnelse for at yde en ekstra indsats.

Skattekommissionens forslag ville øge arbejdsudbuddet med 24.000, regeringen har neddroslet til 19.000. Det vil sige, alene dér er der et fald i ambitionsniveauet, og det er jo slet ikke deroppe, hvor man kan sige at man har løst det velfærdsproblem, som er foran os. For det er jo hasard med velfærdssamfundet, hvis man ikke sørger for, at der er de mennesker, der skal til for at løfte velfærdsopgaverne.

Jeg synes, vi savner regeringens svar på, hvad det så er, der skal til. Regeringens forslag skal jo nok finde flertal på den ene eller den anden måde. Hvor kommer resten fra? Hvor kommer det bidrag fra, der faktisk sikrer velfærden, så der er lærere i skolerne, sygeplejersker på hospitalerne og medarbejdere på virksomhederne?

Statsministeren.

Jeg er fuldstændig enig med fru Margrethe Vestager i det væsentlige mål, som regeringen giver høj prioritet, og jeg kan forsikre fru Margrethe Vestager om, at regeringen ikke blot har tillid til, men også vil gøre sit yderste for at nå de mål, vi selv har sat os i 2015-planen.

Den skattereform, vi i går lagde frem, yder et meget markant bidrag til at nå de mål. 19.000 ekstra i arbejdsudbud er ganske meget. Reformen er fuldt finansieret, og de dynamiske effekter, der er af den, bliver faktisk brugt til at styrke den finanspolitiske holdbarhed ganske markant.

Så det er en reform, der går i den rigtige retning. Men fru Margrethe Vestager har da også ret i, at regeringen selvfølgelig er nødt til at skele til, hvordan det lader sig gøre at skabe et flertal bag reformen, og der er jo da i hvert fald en del partier, der allerede har skældt ud over det, vi har lagt frem, og synes, vi er gået for kraftigt til værks, mens altså fru Margrethe Vestager synes, vi ikke har gjort nok.

Fru Margrethe Vestager.

Jeg går ud fra, at statsministeren har fremlagt den reform, han selv synes er vigtig - uambitiøs, som jeg godt nok synes den er. Det var ikke det, der var spørgsmålet. Spørgsmålet er: Hvad er det næste?

Man kan også udtrykke det på en anderledes måde end ved at udtrykke det i mennesker, der skal gøre en forskel på arbejdsmarkedet. Man kan også udtrykke det i penge. Der mangler strukturelt 14 mia. kr. Regeringens eget forslag giver 5 mia. kr. Hvor er resten? Hvor skal de komme fra? Regeringen smuldrede en arbejdsmarkedsreform væk i efteråret. Regeringen har før smuldret lejligheder væk til at gøre noget strukturelt, der kan løse det problem. Regeringen leverer 5 mia. kr. Skattekommissionen sagde 7,5 mia. kr.

Men regeringen skylder at sige, hvor de resterende 9 mia. kr. kommer fra. Hvis ikke de findes, er der kun et sted, de kan findes, og det er i vores velfærdssamfund; det er hos børnene, det er hos de syge, det er hos de ældre.

Statsministeren.

Jeg deler ikke på nogen måde fru Margrethe Vestagers sortsyn. Altså, vi er jo ikke fremme ved 2015 endnu, og der står ingen steder skrevet, at man skal løse alle verdens problemer frem til 2015 her i februar-marts 2009.

Fru Margrethe Vestager.

Skyldes statsministerens lethed, at han ikke forventer selv at have ansvar for det? Og er det også baggrunden for, at vi skal forhandle så hurtigt, så statsministeren kan nå at sige op inden den 1.?

Statsministeren.

Jeg kan sige, at grunden til, at regeringen ønsker en hurtig afklaring af spørgsmålet om en skattereform, er, at vi skylder befolkningen, skylder de enkelte familier, skylder de enkelte virksomheder, at der hurtigst muligt kommer klarhed over regelsættet. Og jeg vil sige: Ikke mindst i den nuværende usikre økonomiske situation er det af altafgørende betydning, at man mindsker perioden med uklarhed om reglerne, og derfor ønsker vi en hurtig politisk afklaring.

Tak til fru Margrethe Vestager.

Så er det hr. Rasmus Prehn som spørger. Værsgo.