Spm. nr. US 5

Tak. Det fremgår jo med al ønskelig tydelighed, at der opstår meget stor forvirring om EU-landenes evne til at finde sammen om en aftale og ikke mindst evnen til at finde ud af, hvad der skal ske med en global aftale, og hvad målopfølgningen efterfølgende er.

Noget af det, der har været mindre synligt i debatten, har handlet om, hvordan de her mål skal nås, og hvilke instrumenter der skal bruges til det. Og jeg vil specifikt spørge til det krav, der er rejst fra bl.a. den polske regerings side, og som skaber usikkerhed om målet om at bortauktionere 100 pct. af kvoterne for 2012. Jeg anser det som en af nøglerne til for det første at nå en global klimaaftale og for det andet at få økonomi nok i det til at nå de europæiske mål.

Når der så er usikkerhed om det, og når der direkte i rapporten fra det franske formandskab og i pressemeddelelsen specifikt nævnes muligheden for at undtage eksempelvis Polen eller andre østlande fra kravet om 100 pct.s bortauktionering, vil jeg gerne bede om ministerens vurdering af, hvordan den del af forhandlingerne ligger, og af, hvor meget pres Polen har givet i forhold til samlede resultat på det område.

Ministeren.

Der er min vurdering, at det, spørgeren spørger til, er noget af det allersværeste. For bl.a. ønsker Polen og i øvrigt et antal andre tidligere østeuropæiske lande jo også, at det er hele elsektorens auktionering, der skal stilles spørgsmålstegn ved. Der har vi så tidligere i denne uge, på miljøministermødet i mandags, givet det franske formandskab mandat til, at de må prøve at indlede nogle bilaterale sonderinger med nogle af de lande, hvor der skabes flest problemer.

Men jeg må så sige til hr. Kim Mortensen, at en ting er nogle af de tidligere østeuropæiske lande og deres særlige bekymringer. Noget andet er, at jeg sådan set også er ret bekymret over de nye tegn, der kommer fra Tyskland, for hidtil havde jeg måske haft en forståelse af, at Tyskland var med os, når det gjaldt at sørge for mest mulig auktionering, for det er jo det, der får markedet til at fungere, men sådan er det altså ikke helt. Når man hører efter, hvad der bliver sagt fra Tysklands side lige nu, kan man høre, at Tyskland jo er en af de rigtig vanskelige spillere bl.a. i spørgsmålet om auktionering. Det er ikke aktioneringer i forbindelse med el, men i forhold til nogle af de andre ting, hvor vi altså mener, at det rigtige må være at sørge for maksimal auktionering, for det er nu engang det, der får markedet til at fungere, og der ved jeg at jeg har et meget bredt Folketing bag mig.

Hr. Kim Mortensen.

For mig at se drejer det sig om, hvorvidt det er ensartede vilkår, altså om det bliver 100 pct.s eller 80 pct.s bortauktionering, eller om der for nogle lande eller elsektoren i nogle lande, eksempelvis Danmark, gælder 100 pct.s bortauktionering og man i f.eks. nogle af de østeuropæiske lande så får undtagelser for den regel om 100 pct.s bortauktioenring og dermed kan konkurrenceforvride både det liberale elmarked og kvotehandelssystemet i Europa.

Derfor vil jeg gerne spørge til Danmarks holdning og stillingtagen i den diskussion, der kommer her. Vil klimaministeren her sige, at Danmark vil stå på, at der skal være ensartede regler for alle lande, når det gælder bortauktionering, og at Danmark vil stå på, at vi taler om 100 pct.s bortauktionering i 2012?

Ministeren.

Der må jeg sige, at opgaven lige nu jo ikke er, at de forskellige lande kommer med deres sådan fuldstændig ultimative krav, og i hvert fald ikke, at de kommer med deres ultimative bundlinje i fuld offentlighed. Det tror jeg ikke fremmer processen.

Men som hr. Kim Mortensen jo ved, går vi ind for 100 pct.s auktionering, og det gør vi også for elsektoren. Vi mener sådan set, at det er det mest enkle sted af alle sektorer at gøre det, fordi man jo der har et sted at sende regningen hen. Der er man ikke i konkurrence med Kina eller Indien eller alle mulige andre lande; der er man jo internt på det europæiske marked.

Så Danmark arbejder alt, hvad vi overhovedet kan, for at fastholde auktionering, fastholde 100 pct.s auktionering, og - hvis ikke det kan lade sig gøre - maksimal auktionering. Men det er altså for tidligt i det her ekstremt komplicerede forhandlingsspil sådan at sige, at det der vil vi ikke være med til. En ting er, at det er for tidligt, noget andet er, at jeg heller ikke tror, at det ville være klogt at melde særlig stærkt ud.

Hr. Kim Mortensen for det sidste spørgsmål.

Derfor kan det jo være meget rart for os, der befinder os her i det danske Folketing, sådan at få afdækket, hvad regeringens holdninger til det er. Og i Socialdemokratiet er vi nu engang en lille smule interesseret i, hvor den her lander henne, fordi vi er bekymrede for, om det her kommer til at give nogle meget uensartede spilleregler for energisektoren og dermed for elsektoren i Europa. Det er derfor, jeg spørger meget direkte ind til, hvad regeringens holdning er til det her.

Vi har jo foreslået, og det er så det næste konkrete spørgsmål, at man jo kan hjælpe Polen og andre østeuropæiske lande på andre måder. De har en næsten hundrede procents kulforsyning, altså energiforsyning via kul, i Polen. Og det, der er Polens argument, er, at det så er for dyrt for dem at bidrage med en større udvikling af vedvarende energi.

I Kommissionens forslag lægges der jo op til, at man bruger 20 pct. af midlerne ved bortauktionering til netop at fremme klimaformål. Og det, man kunne hjælpe Polen og de andre østeuropæiske lande med, var jo at bruge nogle af de penge, der kom ind ved bortauktionering, til at fremskynde en udvikling af vedvarende energi i de østeuropæiske lande.

Ministeren.

For det første deler jeg jo fuldstændig hr. Kim Mortensens bekymring. For det andet deler vi også fuldstændig ønsket om, at vi skal have nogle ens spilleregler. Det er uden for al diskussion det, Danmark går efter. Det er i øvrigt også derfor, vi synes, at det oprindelige forslag fra Kommissionen var så fornuftigt, for der skaber man ét europæisk kvotemarked i stedet for det, man har i dag. Det er langt, langt mere gennemtænkt, det er langt bedre for hele kvotesystemet, og Danmark støtter det fuldt ud.

Så til spørgsmålet, om man kan hjælpe Polen på andre måder, og der må man sige, at det, der lægges op til, hvis der bliver tale om 20 pct.s bortauktionering - som EU så ikke får lov at disponere over, men som er det, Danmark kan gå med til: at landene frivilligt ligesom sætter de penge af - jo ikke er 20 pct.s bortauktioneringspenge, som nogen tager fra Polen; dem kan Polen jo få tilbage igen, hvis det, der tegner til at blive kompromiset, nemlig en frivillig, national øremærkning, bliver til noget. Så får Polen jo pengene tilbage igen, og så kunne Polen jo passende bruge dem til at omstille sin energisektor for, for jeg tror ikke, at der er nogen - vel knap nok polakker - der vil hævde, at der ikke er noget, der kan gøres betydelig mere energieffektivt. Det er der hos os alle sammen, men det er der i høj grad også i den polske energisektor.

Ja tak. Og tak til hr. Kim Mortensen.

Så er det hr. Jeppe Kofod, og det er stadig spørgsmål til klima- og energiministeren. Værsgo.