Spm. nr. US 3

Tak, formand.

Klimaproblemet er jo et globalt problem, som vi er meget optaget af i Socialdemokratiet, og jeg ved, at klimaministeren er optaget af det. Men det er jo ikke kun os, der er optaget af det, også borgerne er bekymrede over og berørte af de klimaforandringer, som vi ser på tv, og som vi ser i hverdagen - når kloakkerne løber over, når skybruddene starter - de store problemer, vi ser ude i verden med tørke og klimaforandringer, som giver orkaner og mærkeligt vejr mange steder i verden.

I den sammenhæng og på den baggrund vil jeg spørge klimaministeren, om hun er tilfreds med at være klimaminister i en regering, som har ignoreret klimaproblemet i så lang tid, at vi nu for tredje år i træk - efter 13 års fald - oplever en stigning i CO2-niveauet. I 3 år i træk har vi haft en stigning. Samtidig oplevede vi så 2007 som det første år i 30 år, hvor vi fik et fald i vindmøllekapaciteten, altså hvor vi fik mindre vindenergi, end vi har haft de foregående år. Er ministeren tilfreds med situationen, som den er i Danmark?

Ministeren.

Nej, ministeren bliver aldrig tilfreds. Det er jo sådan set også derfor, at både ministeren og regeringen bruger temmelig mange kræfter på hele tiden at skabe nye resultater.

For nu at tage det med CO2, der bliver ved med at stige, vil jeg sige, at når man går ned i tallene, kan man jo se, hvem den store synder er. Den store synder er transportsektoren, og lige præcis derfor har regeringen jo sat et stort arbejde i gang i forhold til at præsentere en samlet transportinvesteringsplan, hvor det har været kommunikeret fuldstændig klart ud, at vægten ikke mindst vil ligge på udbygningen af den kollektive trafik; der vil også ske nogle ting i forhold til at forbedre situationen på vejene. Men det har været sagt klart fra adskillige ministres side: Det handler ikke mindst om den kollektive trafik, som vi har interesse i at få flere mennesker over i. Og så står det jo fuldstændig klart i kommissoriet for det arbejde, der er sat i gang, at målet er, at CO2-udslippet fra transporten skal falde. Det er jo bl.a. også derfor, vi støtter forskningen i andengenerationsbiobrændstoffer og en lang række andre teknologidrivende ting.

Når fru Mette Gjerskov så taler om faldet inden for vindenergi, kan jeg sige, at vi jo begge to ved, at der heldigvis er kommet gang i adskillige mange-flere-megawatt-vindmøller i år, bl.a. efter vores fælles energiforlig, og det er godt. Samtidig er det sådan, at der næste år starter en ny havvindmøllepark, Horns Rev II, og godt et år efter får vi gang i Rødsand II, der er ved at blive lavet nu. Endelig vil vi i 2012 have den meget, meget store vindmøllepark klar mellem Djursland og Anholt, en havvindmøllepark på mere end 400 MW, der vil servicere, hvad der svarer til 400.000 husstande, med elektricitet.

Så som spørgeren også godt ved, er der er en masse aktiviteter i gang, og det håber og tror jeg selvfølgelig også vil vende kurven i de kommende år.

Fru Mette Gjerskov.

Nu taler klimaministeren om, at hun gerne vil skabe nye resultater. Ja, det håber jeg så sandelig, for de gamle resultater, som jo altså er en stigning i CO2-udledningen, et fald i vindmøllekapaciteten, er bestemt ikke nogen resultater, som på nogen måde er tilfredsstillende for Danmark.

Jeg tænker på, at vi i Socialdemokratiet jo har den analyse af det, at den måde, vi får indflydelse på resten af verden på - og her har vi jo et globalt problem, hvor vi skal prøve at få alle andre lande til at være med på det samme - er, at vi får indflydelse, ikke fordi vi har en stor hær, eller fordi vi har mange penge eller er mange mennesker eller er et stort land. Vi får indflydelse ved at være foregangsland. Vi får indflydelse ved at vise resten af verden, at man godt kan være et klimavenligt land, samtidig med at man har en høj levestandard og en høj velfærd, som vi har i Danmark. Men der er jo ikke nogen resultater. Når vi står med en stigning i CO2-udledningen, når vi står med et fald i vindmøllekapaciteten, når vi står med en stigning i vores energiforbrug, er vi jo ikke et foregangsland. Altså, hvordan har klimaministeren tænkt sig at overbevise kineserne om, at de skal gøre noget ved den her situation, når vi ikke engang selv vil tage vores egen medicin?

Ministeren.

Jeg må jo korrigere fru Mette Gjerskov, når fru Mette Gjerskov siger, at vi står i en situation, hvor vindenergikapaciteten falder. Nej, vi stod i en situation, hvor vindenergikapaciteten faldt. Den stiger faktisk igen nu, ligesom andelen af vedvarende energi i Danmark i øvrigt er steget hvert eneste år, også siden regeringen kom til i 2001. Og de sidste tal var jo meget positive, på den måde at det nu er 17 pct. af Danmarks samlede energiforbrug, der kommer fra vedvarende energi, og fru Mette Gjerskov og jeg og resten af Folketingets partier undtagen et har jo i enighed sat det mål og også en konkret plan for, hvordan vi så i 2011 har mindst 20 pct. af Danmarks energi, der kommer fra vedvarende energi.

Jeg skal da sige, at den case stadig væk er rigtig interessant at lægge øren til for langt, langt de fleste lande i verden; det er der nemlig ikke ret mange andre der kan gøre os efter, og i hvert fald ikke nogen, der ikke fra naturens hånd har naturgivne ressourcer.

Fru Mette Gjerskov.

Jeg tager ministerens svar som udtryk for, at vi enige om, at CO2-udledningen rent faktisk er steget, og at vindmøllekapaciteten rent faktisk faldt sidste år. Jeg hører også i det, ministeren siger, og det er jo også det, jeg har fornemmet, og derfor vi har brugt rigtig mange timer i fællesskab på at forhandle, nemlig at vi - bl.a. med socialdemokratisk pres - kan få sadlet om i klimaindsatsen. Det er i hvert fald det, der er vores bestræbelser, og det er derfor, vi går ind i forhandlinger med klimaministeren.

Men der er et område, som er meget aktuelt lige i dag. I dag er der kommet en forbrugerredegørelse, som siger, at de danske forbrugere rent faktisk gerne vil handle klimavenligt, men at de ikke har den fornødne viden. Der er f.eks. ikke nogen bemærkninger, som i tilstrækkelig grad fortæller folk, at varerne er klimavenlige. Et af de forslag, som vi har haft, er, at alle husholdningsapparater skal mærkes med det, vi kalder A-, B-, C-, D-mærkning, som vi kender det fra hårde hvidevarer. Sådan skulle det også være på fjernsyn, og sådan skulle det også være på computere, så den enkelte forbruger kan sige: Jeg vil handle klimavenligt. Det er et forslag, som vi Socialdemokrater stiller.

Hvad har regeringen tænkt sig at gøre ved, at forbrugerne mangler viden om de varer, de køber?

Ministeren.

Vi er jo i dialog også med nogle af de store danske erhvervsorganisationer - Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og andre - om, hvordan man hele tiden kan udvide og udbygge muligheden for, at det bliver enkelt for hver enkelt forbruger at træffe kvalificerede, oplyste valg, og vi er i øvrigt også i dialog med dagligvarebranchen. Der har dagligvarebranchen jo også en rigtig stor rolle at spille. Det viser sig jo, at jo mere folk hører om klima, miljø og andre af de her problemstillinger, desto mere bliver folk også rede til at ville træffe nogle bevidste valg.

Hvis jeg bare må give spørgeren et enkelt eksempel: Efter kampagnen »1 ton mindre« viser evalueringen jo, at flertallet af danskerne har hørt om den, og 95 pct. af dem, der har hørt om kampagnen, mener også, at den har fået dem til at ændre vaner i den helt konkrete dagligdag. Omkring 62.000 danskere har nu været inde på hjemmesiden for »1 ton mindre« og aflægge et konkret klimaløfte. Det viser jo altså, at vi politikere har en opgave med at sørge for, at der er information derude, og så er der nogle andre, der også så at sige skal bære opgaven videre ved at sørge for, at det i den daglige situation, f.eks. nede i supermarkedet eller nede i butikken, bliver meget enkelt at foretage det rigtige valg.

Tak til fru Mette Gjerskov.

Spm. nr. US 3

Vi går tilbage til spørgsmålene, og det er stadig væk til klima- og energiministeren. Og nu er det fru Anne Grete Holmsgaard som spørger, værsgo.