Ja tak. Det ligger lidt i forlængelse af den problemstilling, som også blev diskuteret for et øjeblik siden. Jeg synes, det i hvert fald indledningsvis er værd at bemærke, hvad det så er, folkeskolen skal kunne rumme. For i modsætning til den tidligere periode, hvor investeringerne i folkeskolen nogenlunde fulgte udviklingen i elevtallet, må man sige, at de 60.000 flere børn, der er kommet til siden 2001, og som skal passe ind i folkeskolens rammer, jo også genererer et behov for vedligeholdelse og et behov for yderligere investeringer i folkeskolen. Det bliver man jo nødt til at forholde sig til. Når man tager det element med, bliver det meget klart, at der er et investeringsefterslæb her, som også er dokumenteret - som hr. Morten Bødskov også nævnte - i de svar, som er givet.

Pointen i den her sammenhæng er, om regeringen deler den opfattelse, at det er dyrt at lade tingene forfalde, og at vi har en situation, hvor det vedligeholdelsesniveau, vi har i folkeskolen, betyder, at kvaliteten af de bygninger, der er til rådighed i folkeskolen, er faldende.

Så er det finansministeren.

Er der et investeringsefterslæb? Ja, det er der, for hvis ikke der var det, ville regeringen jo ikke have foreslået, at vi nu afsætter 50 mia. kr., hvoraf de 22 mia. kr. udmøntes direkte til kommunerne over de kommende år. Det er jo et udtryk for, at der over en meget, meget lang årrække ikke alle steder har været lige meget fokus på det her.

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at der er et kommunalt ansvar her. Når jeg rejser rundt i landet, og det gør jeg en del, besøger jeg jo masser af moderne, velindrettede skoler, hvor også toiletterne har en fin standard. Så kan man rejse rundt andre steder, f.eks. i visse bydele her i nærheden, og så kan man se, at der må være nogle, der har forpasset at få gjort deres politiske arbejde igennem mere end en generation. Og sådan kan man jo gribe det kommunalpolitiske ansvar forskelligt an.

Men når der bliver spurgt helt overordnet ind til det, vil jeg sige, at regeringen har en ambition om at investere målrettet i moderne, borgernære bygninger. Det er baggrunden for, at jeg helt konkret har aftalt med kommunerne, at hvor de altså i år selv planlægger at bruge 5 mia. kr. på investeringer i borgernære institutioner - skoler, daginstitutioner, institutioner på ældreområdet og i forbindelse med breddeidrætsfaciliteter - skal det løftes næste år med 1 mia. kr. og året efter med yderligere 1 mia. kr. Det er selvfølgelig en erkendelse af, at der er brug for, at der skal ske noget mere på den front.

Hr. Nick Hækkerup.

Jeg er i hvert fald enig i og lidt glad for erkendelsen af, at der er et investeringsefterslæb, og at der er noget, der skal gøres; at der skal rettes op, hvis kvaliteten, eller man kan sige den fond, den værdi, der er i folkeskolen, ikke hele tiden skal forringes. Det, der så er spørgsmålet, er selvfølgelig: Med den kvalitetsfond, som er lavet, bliver det niveau så nået? Og der insisterer ministeren og regeringen jo på, at det skulle være på plads. Men hvis man går til nogle af de andre, som kigger på området udefra, eksempelvis Dansk Byggeri, som man jo ikke kan anklage for at være i lommen på Socialdemokratiet eller venstrefløjen, fremgår det, at de har opgjort, at selv med kvalitetsfonden vil der være et investeringsefterslæb alene på folkeskoleområdet på 5,3 mia. kr. Dertil kommer så det, der ligger op ad folkeskoleområdet, f.eks. idrætsbygninger, hvor der er et efterslæb på 2,6 mia. kr.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens vurdering af, om den kvalitetsfonddel, der udmøntes af kommunerne i de kommende år, sikrer, at vi så når et niveau, hvor der ikke mere er et investeringsefterslæb.

Finansministeren.

Jamen jeg ved ikke, hvem Dansk Byggeri er i lommen på. Jeg tror ikke, de er i lommen på nogen, andre end sig selv. Altså, det er en brancheorganisation, der har en interesse i at fastholde et vedvarende fokus på vigtigheden af, at der bygges; det vil jeg tro. Og det er selvfølgelig også en legitim interesse, så det sætter jeg slet ikke spørgsmålstegn ved.

Kvalitetspuljen, kvalitetsfonden, er et målrettet og ganske, ganske betydeligt investeringsløft af den offentlige sektor. Jeg har nævnt tallene, og jeg nævner dem igen. Der investeres i øjeblikket - og det har sådan set været billedet igennem en årrække - i omegnen af 5 mia. kr. om året ude i landets kommuner i det, man kunne kalde borgernære institutioner. Det løftes fra 5 mia. kr. til 6 mia. kr. Det er et ganske voldsomt løft i investeringsniveauet, og det bliver så fulgt op året efter af et lige så stort løft i investeringsniveauet. Så det er altså fra et niveau på 5 mia. kr. om året til 7 mia. kr. om året. Det er et ganske voldsomt løft. Det kræver blot, at kommunerne overholder den aftale, de har indgået med regeringen, og det har jeg al mulig forventning om at de vil gøre.

Hr. Nick Hækkerup, sidste spørgsmål.

Det er jo en meget interessant argumentation. Vi har nu i enighed konstateret, at der er et investeringsefterslæb, at der altså er et hul, der skal fyldes ud, at der er en genopretning, der skal foretages, og så siger finansministeren, at det vil kvalitetsfonden så rette op på. Beregningerne viser, at når kvalitetsfonden er fuldt indfaset i 2018, vil vi have det, man kalder en investeringskvote på 1,8 pct., hvilket er præcis det samme, som der har været i perioden 2001-2007. Så jeg har meget svært ved at se, hvor det kvalitetsløft, det niveauløft, som finansministeren snakker om, hidrører fra.

Finansministeren.

Det er jo sådan set en lidt skæv tilgang til det. Altså, det vil være det samme som at sige, at vedligeholdelsesgraden på mit hus skal ligge og svinge med, om min kone vælger at gå på deltidsarbejde eller tage overarbejde, og vælger hun at tage overarbejde, så vi får en lidt større indkomst hjemme hos os, skal vi bruge en forholdsmæssig andel af indkomsten ved hendes merarbejde på at skifte tagsten ud, for ellers har vi et vedligeholdelsesefterslæb. Det er jo en mærkelig måde at argumentere på.

Det, der er det helt afgørende, er, at vi nu tilfører - for at blive ved kommunerne, som har ansvaret for folkeskolen - 22 mia. kr. Og vi gør det på en meget, meget målrettet måde, der ikke bare betyder, at der vil være et meget, meget højt totalt anlægsniveau i kommunerne, men også - hvilket er centralt i forhold til skoleeleverne og deres lærere - at den del af det kommunale anlægsbudget, som bruges på skoleområdet, på børneområdet, på ældreområdet, øges. Og det øges inden for rammerne af det, jeg her har sagt, fra 5 til 6 til 7 mia. kr. om året. Det er altså et voldsomt løft.

Tak til hr. Nick Hækkerup og tak til finansministeren.

Der er ikke flere spørgsmål, og hermed er spørgetimen sluttet.

Jeg skal her oplyse, at mødet udsættes til kl. 14.00.

Mødet er udsat. (Kl. 13.21).