§ 20-spørgsmål S 2790 Om OL i Kina i 2008.

Til: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Dato: 12-08-2009
Samling: 2008-09
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 12-08-2009
Endelig besvarelse 25-08-2009
Spørgsmålets ordlyd:
Er det udenrigsministerens opfattelse, at De Olympiske Leges afholdelse i Peking 2008 har medført forbedringer af frihedsrettighederne i Kina, og at Danmarks officielle deltagelse ved legene dermed har været en succes?
Skriftlig begrundelse:
Op til OL i Kina i 2008 lagde udenrigsministeren og regeringen i det hele taget stor vægt på, at det officielle Danmarks deltagelse skulle medvirke til forbedrede menneskerettigheder - og at det var væsentligt for diktaturstaten Kinas vej mod demokrati, at vi alle bakkede op om OL. Spørgeren advarede dengang mod at forestille sig, at OL af de kommunistiske tyranner ville blive brugt til noget som helst andet end at styrke diktaturet, som med den begejstrede vestlige deltagelse ville blive blåstemplet. I den forbindelse sammenlignede spørgeren OL i Peking 2008 med OL i Berlin 1936. Spørgeren - og spørgerens parti - stod dog desværre temmelig alene med denne holdning. Den tragiske udvikling i Kina med hensyn til frihedsrettigheder-ne har, efter spørgerens opfattelse, bevist, at Dansk Folkeparti havde ret i sine advarsler, mens regeringen og den socialistiske opposition tog fejl. Overalt i Kina blev der op til OL slået hårdt ned på selv de mind-ste frihedskrav - og efter OL er det ifølge alle internationale kil-der blevet ganske forfærdeligt for borgerrettighedsforkæmpere og andre frihedselskende i det kommunistiske diktatur. Efter OL begyndte således diktaturstaten en reel klapjagt på alle kritikere, og i titusindvis menes arresteret og sat i koncentrationslejre. Alt tyder på, at tommelskruerne på det kinesiske folk vil blive yder-ligere strammet op mod 60-årsdagen for den tragiske socialistiske revolution, den 1. oktober. Det er i denne forbindelse, at spørgeren ønsker udenrigsministerens tilkendegivelse af, at vore advarsler var relevante.
Dokumentdato: 12-08-2009
Modtaget: 12-08-2009
Omdelt: 12-08-2009

Er det udenrigsministerens opfattelse, at De Olympiske Leges afholdelse i Peking 2008 har medført forbedringer af frihedsrettighederne i Kina, og at Danmarks officielle deltagelse ved legene dermed har været en succes?

Er det udenrigsministerens opfattelse, at De Olympiske Leges afholdelse i Peking 2008 har medført forbedringer af frihedsrettighederne i Kina, og at Danmarks officielle deltagelse ved legene dermed har været en succes? (pdf-version)
Html-version