Skriftlig fremsættelse (26.
februar 2009)
Justitsministeren
(Brian Mikkelsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om konfliktråd i
anledning af en strafbar handling
(Lovforslag nr. L 158).
Formålet med lovforslaget er at fastlægge de
overordnede rammer for en permanent og landsdækkende ordning
med konfliktråd i straffesager.
Siden 1994 har der været gennemført forskellige
forsøgsordninger i Danmark med konfliktråd i
straffesager, og erfaringerne for både forurettede og
gerningsmænd har generelt været meget positive. Den
nuværende ordning, som omfatter Københavns Vestegns og
Midt- og Vestsjællands politikredse, er senest blevet
forlænget som led i flerårsaftalen for politi og
anklagemyndighed for 2007-2010.
I et konfliktråd får den forurettede og
gerningsmanden til en strafbar handling mulighed for at møde
hinanden under en neutral mæglers tilstedeværelse for
at tale om den strafbare handling. Konfliktråd giver den
forurettede mulighed for at komme til orde over for gerningsmanden
og give udtryk for, hvordan vedkommende har oplevet den strafbare
handling, og hvilke konsekvenser handlingen har haft.
Konfliktråd kan således medvirke til, at forurettede
får bearbejdet den vrede og angst, som den kriminelle
handling kan have medført, og være med til at give
forurettede en følelse af større tryghed i hverdagen.
Konfliktråd giver samtidig gerningsmanden mulighed for at se
og forholde sig til de menneskelige følger af den strafbare
handling og for i direkte kontakt med den forurettede at
påtage sig ansvar for handlingen. Konfliktråd kan
dermed medvirke til at øge gerningsmandens ansvarlighed og
dermed til, at han eller hun undlader at begå ny
kriminalitet.
Landsdækkende ordninger med konfliktråd i bl.a.
straffesager findes også i de andre nordiske lande (Norge,
Sverige og Finland), og erfaringerne i de andre nordiske lande
synes generelt at være positive.
På denne baggrund foreslås det, at ordningen med
konfliktråd udvides til at gælde for hele landet,
således at der i alle politikredse bliver mulighed for at
henvise straffesager til mægling i konfliktråd.
Der foreslås en ny særlig lov om
konfliktråd, der fastlægger de overordnede rammer for
en sådan landsdækkende ordning. Hvis lovforslaget
vedtages, vil justitsministeren fastsætte nærmere
regler om konfliktrådsordningen, herunder om udpegning af
mæglere, henvisning af sager til konfliktråd,
mægleres virksomhed mv. Herudover bør en række
spørgsmål vedrørende den nærmere
tilrettelæggelse og afvikling af konfliktråd
i praksis afklares af den lokale konfliktrådskoordinator i
politikredsene, jf. nedenfor, og af mægleren i det enkelte
konfliktråd.
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1501/2008
fra Udvalget om konfliktråd og svarer i vidt omfang til
udvalgets lovudkast. Hvis lovforslaget vedtages, vil den
landsdækkende konfliktrådsordning blive
tilrettelagt i overensstemmelse med udvalgets overvejelser og
anbefalinger.
Hvis lovforslaget vedtages, vil Rigspolitiet få det
overordnede ansvar for den nærmere tilrettelæggelse af
konfliktrådsordningen. Der vil herudover i samtlige
politikredse blive udpeget en lokal koordinator, som bl.a. vil
varetage den endelige visitation af sagerne til mæglerne og
den løbende kontakt mellem politiet og mæglerne.
Efter lovforslaget kan alle typer af strafbare handlinger
behandles i konfliktråd, hvis de øvrige betingelser
for konfliktrådsbehandling, herunder sagens konkrete
egnethed, i øvrigt er opfyldt. Det må forventes, at de
sagstyper, der under forsøgsordningen har været
kerneområde for ordningen, også fremover naturligt vil
være kerneområde for konfliktrådene, dvs. navnlig
sager om vold, indbrud, andet tyveri, røveri og
hærværk.
Efter den foreslåede lov er deltagelse i
konfliktråd frivillig både for gerningsmand
og forurettede. Børn og unge under 18 år kan efter
lovforslaget kun deltage i konfliktråd med
forældremyndighedsindehaverens samtykke. Det er endvidere en
betingelse, at gerningsmanden i det væsentlige har
tilstået det strafbare forhold.
Den foreslåede lov indeholder desuden regler om
mæglerens funktion under konfliktrådet. Mæglernes
opgave er at fungere som mødeleder og stå for
mødets struktur og rammer og sørge for, at
"spillereglerne" for konfliktråd bliver overholdt, herunder
navnlig at parterne lytter og taler til hinanden på en
ordentlig måde. Mægleren skal ikke træffe nogen
form for afgørelse i sagen. Mægleren kan tillade, at
andre end den forurettede og gerningsmanden deltager i
konfliktrådet. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor
den forurettede er afgået ved døden eller f.eks.
på grund af alvorlig sygdom ikke er i stand til at
møde i konfliktrådet, hvor den forurettedes nære
pårørende efter omstændighederne vil kunne
deltage i konfliktrådet.
Der foreslås bl.a. også en udtrykkelig bestemmelse
om, at mæglingen afsluttes, når mægleren
beslutter det, eller hvis en af parterne tilbagekalder sit samtykke
til at deltage i konfliktrådet.
Det foreslås, at konfliktrådsbehandling ligesom
under forsøgsordningen skal være et supplement til en
sædvanlig straffesag og således ikke træder i
stedet for straf eller andre retsfølger af den strafbare
handling. Det er samtidig forudsat, at den retspraksis, der har
udviklet sig i tilknytning til forsøgsordningen med
konfliktråd, videreføres. Gerningsmandens deltagelse i
konfliktråd kan således efter rettens konkrete
vurdering indgå som en formildende omstændighed i
forbindelse med straffastsættelsen. Det forudsættes i
den forbindelse, at konfliktrådet er gennemført og
ikke er afbrudt enten på mæglerens eller en af
parternes foranledning.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.