L 119 (som vedtaget): Forslag til lov om
undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader (miljøskadeloven).
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 22. maj 2008
Forslag
til
Lov om undersøgelse, forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven) 1)
Kapitel 1
Formål, definitioner m.v.
§ 1.
Loven har til formål at sikre, at den ansvarlige for en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade forebygger og afhjælper skaden eller faren
og afholder alle omkostninger hertil.
§ 2.
Loven finder anvendelse på en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter denne lov ifølge en afgørelse truffet
efter
1) lov om
miljøbeskyttelse,
2) lov om forurenet
jord,
3) lov om
beskyttelse af havmiljøet,
4) lov om
vandforsyning m.v.,
5) lov om
miljø og genteknologi,
6) lov om
naturbeskyttelse,
7) lov om
skove,
8) lov om jagt og
vildtforvaltning,
9) lov om
beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken,
10) lov om
vandløb,
11) lov om
råstoffer,
12) lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,
13) regler fastsat
efter lov om fiskeri og fiskeopdræt,
14) regler fastsat
efter lov om havne eller
15) regler fastsat
efter lov om kystbeskyttelse.
§ 3.
Loven finder ikke anvendelse på en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, når der er
forløbet mere end 30 år, siden den emission eller
begivenhed, der førte til skaden eller faren, har fundet
sted, jf. dog § 48, stk. 3.
§ 4.
Loven finder ikke anvendelse på en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, hvis skaden eller
faren er forvoldt ved
1) diffus
forurening, hvor det ikke er muligt at fastslå
sammenhængen mellem skaden og den enkelte forureners
handlinger eller undladelser,
2) krig eller
borgerlige uroligheder,
3) en aktivitet
omfattet af traktaten om oprettelsen af Det Europæiske
Atomenergifællesskab eller en begivenhed eller aktivitet, for
hvilke reglerne om ansvar eller erstatning falder ind under
anvendelsesområdet af
a)
Pariskonventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand
på den nukleare energis område og
Bruxellestillægskonventionen af 31. januar 1963,
b) Wienkonventionen
af 21. maj 1963 om civilretligt ansvar for nuklear skade,
c) konventionen af
12. september 1997 om supplerende erstatning for nuklear skade,
d) den fælles
protokol af 21. september 1988 om anvendelse af Wienkonventionen og
Pariskonventionen eller
e)
Bruxelleskonventionen af 17. december 1971 om civilretligt ansvar
ved søtransport af nukleart materiale,
4) en
naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig og
uafværgelig art,
5) aktiviteter fra
orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, i
det omfang deres aktiviteter hovedsagelig tjener
forsvarsformål eller den internationale sikkerhed eller
udelukkende tjener til at beskytte mod naturkatastrofer, eller
6) hændelser,
for hvilke reglerne om ansvar eller erstatning falder ind under
anvendelsesområdet af
a) konventionen af
27. november 1992 om det privatretlige ansvar for skader ved
olieforurening,
b) konventionen af
27. november 1992 om oprettelse af en international fond for
erstatning af skader ved olieforurening,
c) konventionen af
23. marts 2001 om civilretligt ansvar for forureningsskader
forårsaget af bunkersolie eller
d) konventionen af
3. maj 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i
forbindelse med søtransport af farlige og skadelige
stoffer.
Stk. 2. Fremtidige
ændringer af de konventioner, der er nævnt i
stk. 1, nr. 3 og 6, finder anvendelse i forhold til denne lov,
når de er gennemført i dansk ret.
§ 5.
Loven omfatter undersøgelse og afhjælpning af en
miljøskade og undersøgelse af og forebyggelse ved en
overhængende fare for en miljøskade, der er forvoldt
ved en erhvervsmæssig aktivitet, og hvor det af en myndigheds
afgørelse fremgår, hvem der kan anses for ansvarlig
for miljøskaden eller den overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 2. Ved
erhvervsmæssig aktivitet forstås i denne lov enhver
aktivitet, der udføres i forbindelse med en økonomisk
aktivitet, en forretning eller en virksomhed, uanset om denne er
privat eller offentlig, og uanset om den udføres med eller
uden økonomisk gevinst for øje.
§ 6.
Loven berører ikke den ret til at begrænse sit ansvar,
som den ansvarlige for en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade har efter
sølovens kapitel 9.
§ 7.
Ved en miljøskade på beskyttede arter eller
internationale naturbeskyttelsesområder forstås i denne
lov en skade, som medfører en betydelig negativ
påvirkning af opnåelse eller opretholdelse af en
gunstig bevaringsstatus for sådanne arter og områder.
Påvirkningen vurderes i forhold til den hidtidige tilstand,
jf. § 16 og regler fastsat efter § 18.
Stk. 2. Skade, der
er en følge af en tidligere identificeret negativ
påvirkning på grund af handlinger omfattet af en plan
eller et projekt, som er udtrykkelig godkendt af en myndighed efter
vurderinger som krævet i artikel 6, stk. 3, eller
artikel 16 i Rådets direktiv om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter eller artikel 9 i Rådets direktiv om
beskyttelse af vilde fugle, anses ikke som en miljøskade
på beskyttede arter eller internationale
naturbeskyttelsesområder.
Stk. 3. Skade
på en beskyttet art, der er forvoldt ved en emission eller
begivenhed, som finder sted efter den 1. juli 2008, når den
følger af en bestemt aktivitet, som har fundet sted forud
for artens optagelse på fortegnelsen over beskyttede arter,
jf. bekendtgørelse om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
visse arter, anses ikke som en miljøskade på
beskyttede arter eller internationale
naturbeskyttelsesområder.
Stk. 4. Skade
på et internationalt naturbeskyttelsesområde, der er
forvoldt ved en emission eller begivenhed, som finder sted efter
den 1. juli 2008, når den følger af en bestemt
aktivitet, som har fundet sted forud for områdets udpegning i
medfør af miljømålsloven, anses ikke som en
miljøskade på beskyttede arter eller internationale
naturbeskyttelsesområder.
§ 8.
Ved en miljøskade på vandmiljøet forstås
i denne lov en skade, som medfører en betydelig negativ
påvirkning af den økologiske, kemiske eller
kvantitative tilstand eller det økologiske potentiale for
vandforekomster, der er omfattet af
miljømålsloven.
Stk. 2. Skader
på vandmiljøet, der skyldes ændringer af et
overfladevandområdes fysiske udformning eller forandringer i
grundvandsforekomstens niveau, og skader på
vandmiljøet, der vil indebære manglende forebyggelse
af et overfladevandområdes forringelse til god tilstand, er
ikke omfattet af loven, i det omfang disse skaders indtræden
er en konsekvens af ændringer og aktiviteter, der er sket
eller udført i overensstemmelse med
miljømålslovens § 17, stk. 1 eller
2.
§ 9.
Ved en miljøskade på jord forstås i denne lov en
jordforurening, som er en følge af en direkte eller
indirekte tilførsel af stoffer, organismer eller
mikroorganismer til jord eller undergrund, og som medfører
en betydelig risiko for, at menneskers sundhed påvirkes
negativt.
§ 10.
Ved en skade forstås i denne lov en målelig forringelse
af en naturressource eller af en naturressources
udnyttelsesmuligheder, som er indtrådt direkte eller
indirekte.
§ 11.
Ved en overhængende fare for en miljøskade
forstås i denne lov, at der er en tilstrækkelig
sandsynlighed for, at en miljøskade vil indtræde i
nær fremtid.
§ 12.
Ved den ansvarlige forstås i denne lov adressaten for en
administrativ afgørelse omfattet af § 2.
§ 13.
Ved forebyggende foranstaltninger forstås i denne lov
foranstaltninger, der træffes, når en begivenhed,
handling eller undladelse har medført overhængende
fare for en miljøskade, med henblik på at forebygge
eller minimere den pågældende skade.
§ 14.
Ved afhjælpende foranstaltninger over for en
miljøskade på vandmiljøet eller beskyttede
arter og internationale naturbeskyttelsesområder
forstås i denne lov enhver foranstaltning eller kombination
af foranstaltninger, herunder afbødende eller
foreløbige foranstaltninger, der tjener til at genoprette,
genskabe eller erstatte skadede naturressourcer eller
udnyttelsesmuligheder eller tilvejebringe tilsvarende alternativer
til disse naturressourcer eller udnyttelsesmuligheder.
Stk. 2. Ved
afhjælpende foranstaltninger over for en miljøskade
på jord forstås i denne lov fjernelse af en konstateret
forurening og genoprettelse af den hidtidige tilstand eller
tilsvarende afhjælpende foranstaltninger.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes
miljøskader omfattet af stk. 1 skal
afhjælpes.
§ 15.
Ved naturressourcer forstås i denne lov beskyttede arter og
internationale naturbeskyttelsesområder, vandforekomster som
omfattet af miljømålsloven og jord.
Stk. 2. Ved en
naturressources udnyttelsesmuligheder forstås en
naturressources funktioner til gavn for en anden naturressource
eller for offentligheden.
Stk. 3. Ved
beskyttede arter og internationale naturbeskyttelsesområder
forstås arter, der er omfattet af bekendtgørelse om
udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, og
internationale naturbeskyttelsesområder, der er udpeget i
medfør af miljømålsloven.
§ 16.
Ved hidtidig tilstand forstås i denne lov den tilstand, som
naturressourcerne og disses udnyttelsesmuligheder befandt sig i
på det tidspunkt, hvor skaden indtrådte.
§ 17.
Ved retablering, herunder naturlig retablering af skader på
beskyttede arter og internationale naturbeskyttelsesområder
og på vandmiljøet, forstås i denne lov
tilbageførelse af skadede naturressourcer eller
udnyttelsesmuligheder til deres hidtidige tilstand.
§ 18.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvilke forhold
og kriterier der skal tages i betragtning ved afgørelsen om,
at der foreligger en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade.
Kapitel 2
Sikkerhedsstillelse
§ 19.
Den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade skal stille sikkerhed over for
miljøministeren for opfyldelse af sine forpligtelser.
Sikkerhedsstillelsen skal dække miljøministerens
udgifter til sagsbehandling og til håndhævelse af
forpligtelserne efter § 33, stk. 2, og
§ 35.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter sikkerhedsstillelsens
størrelse og andre vilkår for
sikkerhedsstillelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om
sikkerhedsstillelsen, herunder om fordelingen af forpligtelsen til
at stille sikkerhed, når der er flere ansvarlige for en
miljøskade, om beregning og efterfølgende regulering
af sikkerhedsstillelsens størrelse og om frigivelse af
sikkerhedsstillelsen.
Kapitel 3
Påbud om forebyggende og
afhjælpende foranstaltninger m.v.
§ 20.
Miljøministeren skal påbyde den ansvarlige at give de
oplysninger og foretage de undersøgelser m.v., som har
betydning for vurderingen af, hvordan følgerne af en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade afhjælpes eller forebygges. Den ansvarlige
kan herunder påbydes at foretage prøveudtagning,
analyser og måling af stoffer m.v. og andre
undersøgelser med henblik på at klarlægge
1) årsagerne
til og virkningerne af en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade,
2) en
miljøskades art og omfang og
3) ændringer
i omfanget og arten af en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som er
indberettet efter § 28.
§ 21.
Hvis der fremkommer oplysninger, som ikke forelå på
tidspunktet for afgørelsen om, at sagen skal behandles efter
denne lov, og som viser, at en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade med overvejende
sandsynlighed ikke kan være forvoldt af adressaten for
myndighedens afgørelse, sender miljøministeren de nye
oplysninger til den myndighed, som har truffet afgørelsen,
jf. § 2, med henblik på, at sagen igen behandles
efter reglerne i den lovgivning, som afgørelsen om, at der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, er truffet efter.
Stk. 2. Konstateres
der under sagsbehandlingen, at der ikke kan tilvejebringes
sikkerhed efter § 19, behandles sagen efter reglerne i
den lovgivning, som afgørelsen om, at der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, er truffet efter. Kan der kun tilvejebringes
sikkerhed for en del af udgifterne, behandles den resterende del af
sagen efter disse regler.
§ 22.
Miljøministeren kan påbyde den ansvarlige at
træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger i
forbindelse med en overhængende fare for en miljøskade
eller praktisk gennemførlige tiltag med henblik på at
begrænse eller forhindre yderligere miljøskade.
Stk. 2.
Påbuddet skal omfatte krav om at fjerne en konstateret
forurening eller anden negativ påvirkning af naturressourcer
og at genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende
afhjælpende foranstaltninger, i det omfang påbud herom
kunne være meddelt efter den lov, hvorefter der blev truffet
afgørelse om, at forureningen eller anden negativ
påvirkning indebar en overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3.
Påbuddet kan ikke omfatte de indgreb og foranstaltninger, der
træffes af forsvarsministeren i medfør af lov om
beskyttelse af havmiljøet.
§ 23.
Miljøministeren skal påbyde den ansvarlige at
afhjælpe en miljøskade på beskyttede arter eller
internationale naturbeskyttelsesområder eller på
vandmiljøet i overensstemmelse med regler fastsat efter
§ 14, stk.3.
Stk. 2.
Miljøministeren skal påbyde den ansvarlige at
afhjælpe en miljøskade på jord ved at fjerne en
konstateret forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller
foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger.
Stk. 3. Påbud
efter stk. 1 kan ikke omfatte de indgreb og foranstaltninger,
der træffes af forsvarsministeren i medfør af lov om
beskyttelse af havmiljøet.
§ 24.
Er der indtruffet flere miljøskader på en sådan
måde, at afhjælpende foranstaltninger efter
§ 23 ikke kan iværksættes samtidig,
afgør miljøministeren, hvilken miljøskade der
skal afhjælpes først under hensyntagen til
miljøskadernes art, udbredelse og alvor, muligheder for
naturlig retablering og risikoen for menneskers sundhed.
§ 25.
Påbud efter §§ 20, 22 og 23 kan meddeles,
uanset om den ansvarlige har rådighed over den ejendom, hvor
der er påvist en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade. I påbuddet
skal der fastsættes en pligt til retablering af
ejendommen.
Stk. 2. Hvis den
ansvarlige ikke har rådighed over ejendommen, kan
miljøministeren meddele den, der har rådighed over
ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser
og forebyggende og afhjælpende foranstaltninger
gennemføres af den ansvarlige for miljøskaden eller
den overhængende fare for en miljøskade.
Stk. 3. Når
andre ved udførelse af foranstaltninger efter denne lov har
forvoldt skade på anden mands ejendom, kan ejeren eller
brugeren af ejendommen gøre erstatningskrav gældende
over for miljøministeren, når der ikke kan opnås
enighed om erstatningsfastsættelsen, eller når
skadevolderen ikke kan dække erstatningskravet og
miljøministeren indtræder i skadelidtes
erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden.
Stk. 4.
Erstatningsfastsættelse efter stk. 3 og
erstatningsfastsættelse vedrørende skade, der er
forårsaget ved miljøministerens udførelse af
foranstaltninger efter denne lov, foretages i mangel af enighed af
de taksationsmyndigheder, der er nedsat efter lov om offentlige
veje. §§ 51-56 og 58 a-66 i lov om offentlige
veje finder tilsvarende anvendelse, idet det dog er
miljøministeren, der udfører de opgaver, som er
tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.
§ 26.
Hvis en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade kan henføres til flere ansvarlige, kan
påbud efter §§ 20, 22 og 23 meddeles dem alle.
Påbuddet til den enkelte ansvarlige fastsættes under
hensyn til den andel af den samlede skade eller fare for skade, som
den pågældende bærer ansvaret for. Hvis det ikke
er muligt at vurdere flere ansvarliges respektive andele af
ansvaret for skaden eller faren for skaden, skal ministeren i
påbuddene lægge til grund, at ligelige andele af
ansvaret for skaden eller faren for skaden, herunder de dele, der
ikke med sikkerhed kan henføres til en eller flere
ansvarlige, skal henføres til de ansvarlige.
Stk. 2. Der kan
ikke meddeles påbud til en ansvarlig, hvis det må
antages, at kun en ubetydelig andel af ansvaret kan henføres
til den pågældende.
Stk. 3. Hvis de
ansvarlige, der er meddelt påbud efter stk. 1, ikke kan
blive enige om sammen at efterkomme påbuddene, kan et nyt
påbud om foretagelse af undersøgelser eller
forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger meddeles til
den ansvarlige, som må antages at have forårsaget den
største andel af skaden eller faren for skade.
Stk. 4. Hvis
miljøministeren har påbudt, at ligelige andele af
ansvaret for skaden eller faren for skade skal henføres til
de ansvarlige, og hvis de ansvarlige ikke kan blive enige om sammen
at efterkomme påbuddene, kan påbud om foretagelse af
undersøgelser eller forebyggende eller afhjælpende
foranstaltninger meddeles til den ansvarlige eller de ansvarlige,
der har rådighed over den eller de berørte ejendomme.
Hvis ingen ansvarlige har rådighed over den eller de
berørte ejendomme, kan et sådant påbud rettes
mod den eller de ansvarlige, der senest har haft rådighed
over den enkelte berørte ejendom. I tilfælde af at
ingen af de ansvarlige har eller har haft rådighed over den
eller de berørte ejendomme, kan påbuddet meddeles
enhver af de ansvarlige.
Stk. 5. Den, der er
forpligtet til at gennemføre påbud efter stk. 3
eller 4, kan kræve udgifterne dækket af de
øvrige ansvarlige, i det omfang omkostningerne til
efterkommelse af påbuddet kan henføres til deres andel
af skaden og de øvrige ansvarlige var eller kunne være
adressat for et påbud efter denne lov.
§ 27.
Miljøministeren lader oplysninger om forvarslede eller
meddelte påbud tinglyse på den eller de ejendomme, der
er berørt af en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, for
påbudsadressatens regning, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Oplysninger
om forvarslede eller meddelte påbud efter § 25,
stk. 2, tinglyses ikke.
Stk. 3. Hvis et
påbud, der er forvarslet, ikke meddeles endeligt, afholder
miljøministeren tinglysningsudgiften.
Stk. 4.
Miljøministeren lader oplysninger om forvarslede eller
meddelte påbud aflyse, når påbuddet er
efterkommet.
Kapitel 4
Forværring af en
miljøskade eller forøgelse af en overhængende
fare for en miljøskade
§ 28.
Den ansvarlige skal straks underrette miljøministeren om
alle relevante aspekter af situationen, hvis en allerede
indtrådt miljøskade forværres eller en
overhængende fare for en miljøskade forøges
eller udvikler sig til en miljøskade.
§ 29.
Den ansvarlige skal, i tilfælde af at en allerede
indtrådt miljøskade forværres eller en
overhængende fare for en miljøskade forøges
eller udvikler sig til en miljøskade, straks træffe
ethvert praktisk gennemførligt tiltag eller de
nødvendige forebyggende foranstaltninger for at forhindre
eller begrænse forværringen eller
forøgelsen.
Stk. 2. Ved
bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening finder
§ 34, jf. § 47 f, og § 35, jf.
§ 47 g, i lov om beskyttelse af havmiljøet
anvendelse.
§ 30.
Underretning efter § 28 indebærer ingen
indskrænkning i den ansvarliges pligt til at søge
følgerne af en miljøskade, herunder forværring
af skaden, effektivt afværget eller faren for, at en
miljøskade indtræder, forebygget.
Kapitel 5
Tilsyn
§ 31.
Miljøministeren fører tilsyn med, at loven og de
regler, der er fastsat i medfør af loven, overholdes, og at
afgørelser efterkommes.
§ 32.
Miljøministeren skal foranledige et ulovligt forhold
lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
§ 33.
I de situationer, der er nævnt i § 32, skal
miljøministeren meddele den ansvarlige, at det ulovlige
forhold skal bringes til ophør.
Stk. 2.
Miljøministeren kan lade påbudte foranstaltninger
efter kapitel 3 udføre for påbudsadressatens regning,
når den fastsatte frist er udløbet.
Stk. 3.
Miljøministerens afgørelser efter stk. 1 og 2
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 34.
Miljøministeren eller den, der er bemyndiget hertil af
denne, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til
offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for
at føre tilsyn eller varetage andre opgaver efter denne lov
eller regler udstedt i medfør af denne lov. Ministeren har
herunder adgang til at fotografere, kopiere eller medtage
dokumenter og andre genstande uden vederlag. Kvittering for
medtagne genstande skal udleveres.
Stk. 2. Politiet
yder myndigheder og personer, der af disse er bemyndiget hertil,
bistand ved udøvelse af beføjelserne efter
stk. 1. Miljøministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler herom.
Stk. 3. Ved
undersøgelser og tilsyn på ejendomme, lokaliteter og
anlæg og i transportmidler skal indehavere og ansatte yde
miljøministeren fornøden vejledning og
hjælp.
§ 35.
I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
finder anvendelse, kan miljøministeren udføre
nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning
til belysning af forhold, som den ansvarlige ellers er eller kunne
være pålagt at afgive oplysninger om.
Kapitel 6
Administrative bestemmelser
§ 36.
Klageberettigede efter § 55 kan anmode
miljøministeren om at træffe foranstaltninger efter
kapitel 3 og 5.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger til støtte
for anmodningen om foranstaltninger vedrørende en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade. § 55, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 37.
Inden der træffes afgørelse efter denne lov, skal
adressaten skriftligt underrettes om sagen og gøres bekendt
med sin adgang til aktindsigt. Adressaten skal i samme forbindelse
opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse
omkostninger, fordele og ulemper ved afgørelsen.
Stk. 2.
Underretning efter stk. 1 kan undlades, hvis en
øjeblikkelig afgørelse er nødvendig, eller
hvis underretning må anses for åbenbart
unødvendig, jf. dog § 38.
§ 38.
Inden miljøministeren træffer afgørelse efter
§ 23, skal ministeren skriftligt underrette de
klageberettigede, jf. § 55, om udkastet til
afgørelsen og om, at de klageberettigede har ret til at
kommentere udkastet inden 4 uger fra underretningen. Ministeren kan
i særlige tilfælde fravige fristen i 1. pkt. Når
offentlig annoncering finder sted, jf. stk. 3, regnes fristen
dog altid fra annonceringens dato. Hvis fristen udløber
på en lørdag, en helligdag, en grundlovsdag, en
juleaftensdag eller en nytårsaftensdag, forlænges
klagefristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Udkast til
afgørelser skal alene meddeles de foreninger og
organisationer, der er nævnt i § 55, stk. 1,
nr. 3-6, når de har anmodet miljøministeren om at
modtage underretning om sådanne afgørelser, jf.
§ 42.
Stk. 3.
Underretning af de personer, der er nævnt i § 55,
stk. 1, nr. 2, kan finde sted ved offentlig annoncering.
§ 39.
Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til
adressaten. Afgørelser, der kan påklages, skal tillige
meddeles klageberettigede personer, organisationer og myndigheder,
jf. § 55.
Stk. 2.
Afgørelser skal alene meddeles de foreninger og
organisationer, der er nævnt i § 55, stk. 1,
nr. 3-6, når de har anmodet miljøministeren om at
modtage underretning om afgørelserne, jf.
§ 42.
Stk. 3.
Underretning til de personer, der er nævnt i § 55,
stk. 1, nr. 2, kan finde sted ved offentlig annoncering.
§ 40.
Påbud efter kapitel 3 skal indeholde en frist for,
hvornår afgørelsen skal være efterkommet.
Når der foreligger særlige forhold, kan det dog
bestemmes, at påbud skal efterkommes straks.
§ 41.
Miljøministeren kan fastsætte regler om annoncering
efter §§ 38 og 39.
§ 42.
Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af
miljø og natur som hovedformål, kan meddele
miljøministeren, hvilke bestemte typer af afgørelser
efter loven foreningen ønsker underretning om, jf.
§ 39, stk. 1. Foreningen skal samtidig fremsende
vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og
at dens hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
Tilsvarende gælder for lokale foreninger og organisationer,
der efter deres formål varetager væsentlige rekreative
interesser, når afgørelserne berører
sådanne interesser.
Stk. 2.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres
vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som
hovedformål, kan meddele miljøministeren, hvilke
bestemte typer af afgørelser efter loven foreningen eller
organisationen ønsker underretning om, jf. § 39,
stk. 1. Tilsvarende gælder for landsdækkende
foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har
til formål at varetage væsentlige rekreative
interesser, når afgørelserne berører
sådanne interesser.
Stk. 3. Lokale
afdelinger af landsdækkende foreninger og organisationer er
ikke omfattet af stk. l og 2.
§ 43.
Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister
andre statslige myndigheder til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1 og 4, herunder at afgørelser
ikke skal kunne påklages.
Stk. 3.
Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende
minister fastsætte regler om udøvelsen af de
beføjelser, som en anden statslig myndighed bliver
bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Stk. 4.
Miljøministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er henlagt til miljøministeren.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om behandlingen
af de i stk. 4 nævnte sager.
§ 44.
Miljøministeren kan træffe afgørelse om, at
kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal tilvejebringe
oplysninger til brug for vurderingen af forhold, der er omfattet af
denne lov, inden for den enkelte kommunes eller regions
område.
Stk. 2. I
afgørelser efter stk. 1 kan det bestemmes, at
oplysningerne skal afgives i en bestemt form.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens og regionsrådets forpligtelser til at
tilvejebringe oplysninger til brug for vurderingen af forhold, der
er omfattet af denne lov, inden for den enkelte kommunes eller
regions område og om, at oplysningerne skal afgives i en
bestemt form.
Stk. 4.
Miljøministerens afgørelser efter stk. 1 og
efter regler fastsat efter stk. 3 kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 45.
Miljøministeren kan fastsætte regler om den
ansvarliges forpligtelser til at tilvejebringe oplysninger om
foranstaltninger i henhold til loven.
Stk. 2. I regler
efter stk. 1 kan det bestemmes, at oplysningerne skal afgives
i en bestemt form, og at afgørelser, der træffes efter
reglerne, ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Kapitel 7
Dækning af omkostninger
§ 46.
Den, der er ansvarlig for en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, skal dække
omkostningerne i forbindelse med miljøministerens
administration og tilsyn efter lovens kapitel 2-6.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling til
dækning af omkostningerne forbundet med ministerens
administration og tilsyn efter stk. 1.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
betaling af rente ved manglende eller for sen betaling af
omkostningerne nævnt i stk. 1. Forrentningen sker fra
forfaldsdagen og forrentes med en månedlig rente på 1,3
pct. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den
måned, i hvilken omkostningerne skal betales, dog mindst 50
kr.
§ 47.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive krav efter
§ 46 ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter
stk. 1 efter lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
Kapitel 8
Forældelse
§ 48.
Krav på dækning af udgifter, jf. § 33,
stk. 2, og § 35, forældes efter 5 år fra
den dato, hvor foranstaltningerne er afsluttet, eller hvor den
ansvarlige for den emission eller begivenhed, som har forvoldt en
miljøskade eller fremkaldt en overhængende fare for en
miljøskade, er blevet identificeret. Den seneste af disse
datoer lægges til grund.
Stk. 2. Stk. 1
gælder endvidere for krav på dækning af en
myndigheds udgifter ved foranstaltninger efter anden lovgivning,
når disse foranstaltninger kunne være påbudt
gennemført efter lovens kapitel 3 eller er omfattet af
§ 47 f eller § 47 g i lov om beskyttelse af
havmiljøet.
Stk. 3. Krav
nævnt i stk. 1 og 2 forældes senest 30 år
efter den emission eller begivenhed, der førte til en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, medmindre lovgivningens almindelige regler om
forældelse indebærer, at forældelsen først
indtræder på et senere tidspunkt.
Kapitel 9
Forholdet til almindelige
erstatningsregler
§ 49.
Loven begrænser ikke miljømyndighedernes adgang til
erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for
kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i
medfør af anden lovgivning.
Kapitel 10
Klage og søgsmål
§ 50.
Medmindre andet fremgår af loven, kan afgørelser efter
loven påklages til Miljøklagenævnet eller
Naturklagenævnet, afhængigt af hvilket nævn der
er klageinstans for afgørelsen om, at der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade omfattet af denne lov.
§ 51.
En klage over et påbud eller en afgørelse om
sikkerhedsstillelse har opsættende virkning.
Miljøministeren eller klageinstansen kan dog bestemme, at
klager over påbud eller afgørelser om
sikkerhedsstillelse ikke skal have opsættende virkning,
når særlige grunde taler herfor.
§ 52.
Klage indgives skriftligt til miljøministeren, der
videresender den til det relevante klagenævn, ledsaget af den
påklagede afgørelse og det materiale, der er
indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 2.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Når offentlig annoncering finder sted, jf. § 39,
stk. 3, regnes klagefristen dog altid fra annonceringens dato.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag, en
helligdag, en grundlovsdag, en juleaftensdag eller en
nytårsaftensdag, forlænges klagefristen til den
følgende hverdag.
§ 53.
Ved Miljøklagenævnets behandling af sager finder
§ 102, § 104, stk. 1 og 2, og
§§ 105, 106 og 109 i lov om miljøbeskyttelse
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
Miljøklagenævnets sammensætning og virksomhed
ved behandlingen af sager i henhold til denne lov.
§ 54.
Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne
træffe afgørelse i klager, der skønnes ikke at
indeholde spørgsmål af væsentlig interesse i
forhold til lovens formål.
§ 55.
Miljøministerens afgørelser kan påklages af
1)
afgørelsens adressat,
2) enhver, der har
en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald,
3)
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres
vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som
hovedformål,
4)
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres
vedtægter har til formål at varetage væsentlige
rekreative interesser, når afgørelsen berører
sådanne interesser,
5) lokale
foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og
miljø som hovedformål,
6) lokale
foreninger og organisationer, som efter deres formål
varetager væsentlige rekreative interesser, når
afgørelsen berører sådanne interesser, og
7) berørte
myndigheder.
Stk. 2. Lokale
afdelinger af landsdækkende foreninger eller organisationer
er ikke omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4.
Stk. 3. Ved klage
efter stk. 1, nr. 3-6, kan klagenævnet kræve, at
foreningerne eller organisationerne indsender vedtægter eller
på anden måde dokumenterer klageberettigelsen.
§ 56.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
loven eller de regler, der er udstedt i medfør af loven,
skal være anlagt, inden 12 måneder efter at
afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt
annonceret, regnes søgsmålsfristen dog altid fra
datoen for annoncering.
Kapitel 11
Straf m.v.
§ 57.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at
efterkomme afgørelser efter loven,
2) undlader at
underrette efter § 28,
3) afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger efter § 28,
4) undlader at
træffe foranstaltninger efter § 29 eller
5) modvirker
adgangen til en ejendom, en lokalitet eller et transportmiddel i
strid med § 34.
Stk. 2. Straffen
kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade
på naturen eller miljøet eller fremkaldt
overhængende fare derfor eller
2) opnået
eller tilsigtet en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre, herunder ved
besparelser.
Stk. 3. Stk. 2
finder ikke anvendelse på overtrædelser begået
fra udenlandske skibe, medmindre overtrædelsen er
begået i indre territorialt farvand. For overtrædelser
begået fra udenlandske skibe i ydre territorialt farvand kan
straffen stige til fængsel indtil 2 år, hvis der er
tale om forsætlig og alvorlig forurening af
havmiljøet.
Stk. 4. I regler,
der fastsættes efter §§ 44 og 45, kan der
fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere
fastsættes, at straffen kan stige til fængsel indtil 2
år under tilsvarende omstændigheder som anført i
stk. 2.
Stk. 5. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 58.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne
lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om
ransagning i sager, som efter loven kan medføre
fængselsstraf.
Kapitel 12
Ikrafttræden m.v.
§ 59.
Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter efter forhandling med
økonomi- og erhvervsministeren tidspunktet for
ikrafttræden af § 4, stk. 1, nr. 6, litra c og
d.
§ 60.
Loven finder anvendelse på en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, der er forvoldt
ved en emission eller begivenhed, som finder sted efter den 1. juli
2008, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Loven
finder ikke anvendelse på en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, der er forvoldt
ved en emission eller begivenhed, som finder sted efter den 1. juli
2008, når den følger af en bestemt aktivitet, som
fandt sted og blev afsluttet inden denne dato.
§ 61.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger
Officielle noter
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader (EF-Tidende 2004 nr. L 143,
side 56), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald
fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF
(EU-Tidende 2006 nr. L 102, side 15).