Fremsat den 22. januar 2008 af
Jeppe Kofod (S), Kirsten Brosbøl (S),
Mogens Lykketoft (S), Julie Skovsby (S),
Pia Olsen Dyhr (SF), Hanne Agersnap (SF),
Steen Gade (SF),Morten Helveg Petersen (RV),
Gitte Seeberg (NY) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af en pulje til en forstærket
oplysningsindsats om udviklingsarbejde og globalisering i
udviklingslande på 45 mio. kr.
Folketinget opfordrer regeringen til:
- At oprette en
pulje til en forstærket oplysningsindsats om
udviklingsarbejde og globalisering i udviklingslande med
årlige midler på 45 mio. kr. Formålet er fremover
at sikre bred forståelse i Danmark for udviklingsarbejdet og
globaliseringens konsekvenser for verdens fattige. Puljen skal
kunne søges af enkeltpersoner, grupper og organisationer,
der ønsker at oplyse og tilbyde undervisning om forholdene i
udviklingslandene eller om globaliseringens konsekvenser for
udviklingslandene.
- At foretage en
analyse af den hidtidige oplysningsindsats på området
og fremkomme med anbefalinger til forbedring af indsatsen for at
»udbrede kendskabet til og skabe forståelse for
udviklingslandenes problemer og for betydningen af dansk deltagelse
i det internationale udviklingssamarbejde«, jf. § 10 i
lov om internationalt udviklingssamarbejde.
Bemærkninger til forslaget
Vi lever i en globaliseret tidsalder, hvor vores hverdag i
Danmark i stigende grad påvirkes af globaliseringen, og hvor
vores handlinger samtidig har konsekvenser for befolkningen i lande
langt væk fra os. Danskerne ved meget om de økonomiske
og kulturelle konsekvenser af globaliseringen, der vedrører
dem selv, men desværre meget mindre om globaliseringens
betydning for ulighed, udvikling og handel på verdensplan.
For at sikre en kvalificeret offentlig debat i Danmark er det
vigtigt, at vi forstår vores egen rolle i globaliseringen og
konsekvenserne af globaliseringen for resten af verden, ikke kun
for de velstående lande.
Oplysningsarbejdet bør have som målsætning
at formidle de stadig flere sammenhænge, der findes mellem
levevilkårene i udviklingslandene og i Danmark. Hensigten er
at skabe forståelse for, at verden hænger sammen, og at
afstande mellem lande og befolkninger bliver mindre. Målet er
at klæde næste generation på til globaliseringens
mangeartede udfordringer, således at den forstår disse
sammenhænge og kan handle på baggrund heraf.
Det frie marked efterspørger ikke i tilstrækkelig
grad information om globaliseringens konsekvenser for
udviklingslandene. Netop derfor bør den danske stat give
økonomisk støtte til tilvejebringelse af denne
information til fælles bedste for den danske befolkning og
den offentlige debat. Udviklingsbistanden skal først og
fremmest komme de fattige til gode. Men samtidig viser
undersøgelser, at danskerne ved for lidt om situationen i de
fattige udviklingslande. Netop derfor bør den danske stat
økonomisk støtte tilvejebringelse af denne
information til fælles bedste for den danske befolkning og
den offentlige debat.
I juni 2007 foretog en række FN-kontorer i Danmark en
undersøgelse af danskernes viden om udviklingsarbejdet og
situationen i verdens fattige lande. Den viste desværre, at
danskerne ved meget lidt om emnet. Kun 15 pct. vidste, hvad de
meget omtalte 2015-mål var, og heraf svarede halvdelen af
disse forkert på spørgsmålet om, hvad
2015-målene omhandler. De 15 pct. er kun en stigning på
6 pct. siden 2005, hvor regeringen kraftigt beskar
oplysningsmidlerne, og det er markant lavere end i de øvrige
nordiske lande. Hertil kommer, at OECD's seneste evaluering af
dansk bistand noterer sig, at udviklingsoplysningen er blevet
reduceret og pålagt egenfinansiering. Rapporten opfordrer til
igen at styrke dette område i samarbejde med ngo'erne.
Endelig melder de frivillige bistandsorganisationer også om
en massiv efterspørgsel på information om
udviklingslande, globaliseringens konsekvenser herfor og
bistandsarbejdet generelt, som de ikke har ressourcer til at
imødekomme.
Især undervisningsdelen har lidt under de seneste
års nedskæringer. Det er vigtigt, at også de unge
undervises i globaliseringens muligheder og konsekvenser for
både Danmark og de fattige lande, så de kan indgå
i samfundsdebatten på et kvalificeret grundlag. For at sikre
en informativ, tidssvarende og nuanceret undervisning er der behov
for en løbende udvikling af nye undervisningsmaterialer om
forholdene og udviklingsarbejdet såvel som globaliseringen i
de fattige lande.
Mens Danmark har skåret i midlerne til
udviklingsoplysning, har vore nabolande, Norge og Sverige,
opprioriteret oplysningsindsatsen med tocifrede millionbeløb
over de seneste år på grund af et stigende behov
herfor. Danmark bør følge med tendensen i vore
nabolande og øge den årlige bevilling til dette
essentielle område. Ved at der oprettes en ny pulje til en
forstærket oplysningsindsats, vil de afsatte midler i
højere grad afspejle det stigende behov i befolkningen for
et bredt kendskab til andre kulturer, andre landes udvikling og
globaliseringens muligheder og risici for den fattige del af
verden, samt hvilken indflydelse både danskerne og
udviklingslandene har på hinandens virkelighed og
hverdag.
Oplysning om bistand og om udviklingslande gives mest
hensigtsmæssigt af de mange grupper i det danske samfund, der
har baggrund i aktivt arbejde i disse lande. Det drejer sig i
høj grad om de folkelige og frivillige ngo'er, der modtager
90 pct. af ngo-bevillingen over finansloven. De spiller en central
rolle i kontakten med civilsamfundet i udviklingslandene. Den viden
og information, ngo'erne opnår i samspillet med
civilsamfundet, er værdifuld og central for en effektiv og
målrettet indsats i udviklingslandene. Derfor skal den viden
omsættes mere aktivt fremover, og det kan vi opnå ved
at oprette en styrket pulje til oplysningsaktiviteter. Derfor skal
der med denne pulje skabes mulighed for, at ngo'erne kan
søge midler til oplysningsaktiviteter ud over de 2 pct,. de
kan bruge af deres rammebevillinger.
I betænkning nr. 958 fra 1982 vedrørende dansk
bistand til udviklingslandene fastslås det, at »Danida
og de private organisationer i vidt omfang varetager forskellige
oplysningsopgaver, som vanskeligt i konkrete ansøgninger kan
prioriteres i forhold til hinanden«, og at »Danidas
mere faktuelle oplysningsvirksomhed og de private organisationers
holdningsprægede og engagerede oplysningsarbejde bidrager
tilsammen til en nuanceret belysning af udviklingsproblemerne, der
er af afgørende betydning for, at den offentlige debat kan
tilføres den nødvendige bredde«.
Argumenterne fra dengang gælder stadig i dag. På
denne baggrund må der siges at eksistere et
påtrængende behov for at styrke indsatsen for oplysning
om udviklingslandene ved at oprette en ny pulje med et udvidet
formål, som muliggør en forstærket
oplysningsindsats, der medtager globaliseringens konsekvenser for
udviklingslandene. Samtidig bør en omfattende analyse af det
hidtidige oplysningsarbejde udarbejdes med henblik på at
forbedre indsatsen fremover.
Det skal tilstræbes, at oplysningsarbejdet spredes til
så mange målgrupper som muligt i samfundet, og at der
anvendes nye og utraditionelle informationstiltag, så det
skaber, fastholder og uddyber befolkningens forståelse for
det internationale udviklingssamarbejde med hensyn til:
-
udviklingslandenes økonomiske, sociale, politiske,
kulturelle og miljømæssige forhold,
- relationerne
mellem udviklingslandene og den industrialiserede verden, herunder
især de nye forhold, som globaliseringen afstedkommer, og
- Danmarks
samarbejde med udviklingslandene samt den danske
udviklingsbistand.
Før den nye oplysningspuljes
formålserklæring endegyldigt formuleres, er det
nødvendigt med en omfattende analyse af den hidtidige
oplysningsindsats: Hvilke projekter har givet et fornuftigt afkast,
og hvilke projekter har været mislykkede i forhold til
programerklæringen for oplysningsbevillingen? Der er
endvidere behov for en analyse af, hvorvidt midlerne med fordel kan
bruges til at støtte de store landsindsamlinger. Her er
befolkningens fokus allerede rettet mod emnet, og dette kan bruges
som et positivt udgangspunkt for ikke kun at indsamle penge, men
også at udbrede viden om udviklingsarbejdet og globaliserings
konsekvenser og muligheder for udviklingslandene.
Puljen til en forstærket oplysningsindsats for
udviklingsarbejde og globalisering i udviklingslande forvaltes af
Udenrigsministeriet og fordeles af Oplysningsudvalget. Puljen kan
søges af individer, virksomheder, private organisationer
(ngo'er) og institutioner.
I udformningen af anbefalinger til forbedringer af
oplysningsindsatsen bør der lægges vægt på
følgende aspekter:
- Globaliseringens
positive såvel som negative konsekvenser for de fattige lande
bør inddrages som en integreret del af oplysningen om
forholdene i udviklingslandene og af globaliseringsdebatten.
- Borgerne
bør gennem oplysningspuljen sikres mangfoldig, kritisk og
nuanceret information om forholdene i udviklingslandene og den
danske bistands indhold og effekt.
- Arbejdet med den
internationale dimension i undervisningssektoren bør sikres
et globalt og udviklingsrelateret indhold.
- Universiteter,
skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner bør fortsat
være en væsentlig målgruppe og aktive medspillere
i det globale oplysningsarbejde.
- Der bør
iværksættes nye og kreative tiltag, der på
effektiv vis øger den danske befolknings kendskab til det
udviklingspolitiske arbejde og de daglige forhold for mennesker i
de fattige lande.
Skriftlig fremsættelse
Jeppe Kofod
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af en pulje til en forstærket oplysningsindsats om
udviklingsarbejde og globalisering i udviklingslande på 45
mio. kr..
(Beslutningsforslag nr. B 35).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.