L 86 Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, registreringsafgiftsloven og forskellige andre afgiftslove.

(Ændring af dæknings- og råstofafgiften og afgiften på kaffe og te og forlængelse af afgiftsfritagelserne for eldrevne køretøjer).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 15-12-2006

Lovforslag som vedtaget

20061_l86_som_vedtaget (html)

L 86 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, registreringsafgiftsloven og forskellige andre afgiftslove. (Ændring af dæknings- og råstofafgiften og afgiften på kaffe og te og forlængelse af afgiftsfritagelserne for eldrevne køretøjer).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. december 2006

Forslag

til

Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven,
registreringsafgiftsloven og forskellige andre afgiftslove

(Ændring af dæknings- og råstofafgiften og afgiften på kaffe og te og forlængelse af afgiftsfritagelserne for eldrevne køretøjer)

 

§ 1

I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (chokoladeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 509 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1. Varer, hvis forhandling efter § 60 i lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler er forbeholdt apotekerne, og varer, der er lægemidler, men er undtaget fra § 60 i lov om lægemidler ud fra en konkret sundhedsfaglig vurdering, jf. bekendtgørelse om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.«

2. I § 19, stk. 3 og 4, indsættes efter »anvendelse«: », jf. dog stk. 5«.

3. I § 19 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5 . Virksomheder skal i de i stk. 3 og 4 nævnte tilfælde kun lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen, jf. § 10 a, stk. 1, indgive anmeldelse og betale afgift af de indførte eller modtagne varer, hvis virksomhedens omsætning af afgiftspligtige varer eksklusive afgifter overstiger 10.000 kr. årligt.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

4.§ 22, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4 . Afgiften svares efter følgende satser på grundlag af vægten af de afgiftspligtige bestanddele:

1)

Kokos

4 kr. 25 øre pr. kg.

2)

Behandlede jordnødder

8 kr. 50 øre pr. kg.

3)

Andre afgiftspligtige bestanddele

14 kr. 20 øre pr. kg.«

§ 2

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 127 af 27. februar 2004 og senest ved § 23 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 14 a, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde af afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden i af­gifts­perioden.«

2. I § 14 a indsættes som stk. 6 og 7:

» Stk. 6 . I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 14 a, stk. 3, fradrages

1) varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. § 14 a, stk. 4,

2) varer, der leveres til udlandet,

3) varer, der hos virksomheden er blevet uanvendelige, samt varer, der hos virksomheden eller under transport fra denne er gået tabt ved brand el.lign., og

4) varer, der returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres varens pris inklusive afgiften.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om kontrol af fradrag efter stk. 6.«

§ 3

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 127 af 27. februar 2004 og senest ved § 1 i lov nr. 519 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, nr. 13, ændres »2006« til: »2009«.

§ 4

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 127 af 27. februar 2004 og senest ved § 53 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, ændres »31. december 2006« til: »31. december 2009«.

§ 5

I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 127 af 27. februar 2004 og senest ved § 15 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, ændres »31. december 2006« til: »31. december 2009«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 5. januar 2007.

§ 7

Stk. 1. Virksomheder, der den 5. januar 2007 har et lager af afgiftspligtige varer omfattet af chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og som er afgiftsberigtiget med en højere afgift end afgiften efter denne lov, kan få godtgjort afgiftsdifferencen. Godtgørelse ydes kun for varer, der er bestemt til afsætning, og kun hvis den samlede godtgørelse af afgiften overstiger 500 kr.

Stk. 2. Virksomhederne skal for at få godtgørelse udarbejde en specificeret opgørelse af lagerbeholdningen pr. 5. januar 2007 af de varer omfattet af chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4. Virksomhederne skal endvidere indgive en ansøgning med angivelse af mængder samt godtgørelsesbeløbet. Den specificerede lageropgørelse og ansøgning skal være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 12. januar 2007.

Stk. 3. Reglerne i §§ 23-25 og § 26, stk. 1, nr. 1, samt stk. 3 og 4, i chokoladeafgiftsloven og § 18 og § 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder anvendelse i sager om afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.