Skriftlig fremsættelse (28. marts 2007)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Opfølgning af anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene m.v.).

(Lovforslag nr. L 194).

Af regeringsgrundlaget fra 2005 fremgår, at der ville blive nedsat 2 udvalg på arbejdsskadeområdet.

Udvalgene har afsluttet deres arbejde, og regeringen fremsætter lovforslag, der indeholder en række elementer i overensstemmelse med udvalgenes forslag.

Der indføres nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer. Kapitaliseringsfaktorerne bruges, når en erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger skal udbetales som et engangsbeløb (kapitalerstatning). Principperne for fastsættelse af faktorerne har været uændrede siden 1978, og ændringen er en tiltrængt modernisering af faktorerne. Desuden justeres kapitaliseringsfaktorerne, så tilskadekomne i princippet får samme beløb i erstatning, uanset om pengene udbetales som en skattepligtig løbende erstatning eller som et skattefrit engangsbeløb. Det foreslås samtidig, at faktorerne fremover reguleres årligt.

Der indføres en bestemmelse om, at det bliver muligt fremover at tilkende en løbende erstatning for tab af erhvervsevne forud for en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, der skal udbetales som et engangsbeløb.

Forslagene om nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer påvirkes også af den øgede folkepensionsalder, der er en følge af Velfærdsaftalen. Lovforslaget indeholder derfor også justeringer som følge heraf.

Der indføres en ny regel om dispensation fra anmeldelsesfristen i arbejdsskadesikringsloven. Nyere praksis vedrørende den gældende regel har været kritiseret, og forslaget indebærer, at tidligere praksis lovfæstes.

Der foreslås færre, men større branchegrupper i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Den gældende bidragsfastsættelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har været kritiseret blandt andet for at medføre store årlige udsving i bidragenes størrelse. De store udsving skyldes især, at mange branchegrupper er små med få ansatte. En enkelt omkostningsmæssig dyr skade i et skadeår vil medføre et højt bidrag det pågældende år. Når antallet af branchegrupper bliver reduceret, vil det i sig selv medføre, at udsvingene i de årlige bidrag reduceres. Det foreslås dog samtidig, at over- og underskud i de økonomisk selvbærende grupper i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan udlignes over 2 år mod i dag 1 år.

Der foreslås en overgang til en pay-as-you-go ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i stedet for den nuværende funderede ordning. Den nuværende funderede ordning indebærer, at arbejdsgiverne skal betale et bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der dækker alle udgifter i skader, der anmeldes i skadeåret, uanset hvornår udgiften skal betales. Det vil sige, at alle udgifter i efterfølgende år også skal være dækket af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i det år, hvor skaden anmeldes. En pay-as-you-go ordning indebærer, at arbejdsgiverne årligt skal betale et bidrag, der svarer til de udgifter, der skal betales i bidragsåret.

Overgangen til pay-as-you-go ordningen indebærer på kort sigt en betydelig besparelse for arbejdsgiverne.

Endelig foreslås der i overensstemmelse med forslagene fra AES-udvalget en belønningsordning for arbejdsgivere baseret på virksomhedens indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Belønningsordningen foreslås knyttet til arbejdsgivernes bidragsbetaling til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Herudover indeholder lovforslaget en række elementer af teknisk art.

Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen underrettes af Sundhedsstyrelsen om visse arbejdsbetingede kræftformer. Det drejer sig om ganske få kræftformer, der næsten altid er arbejdsbetingede. Efter gældende regler skal læger og tandlæger anmelde alle sygdomme, herunder kræftlidelser, som de konstaterer eller formoder kan have sammenhæng med arbejdet. En undersøgelse har imidlertid vist en underanmeldelse af visse kræftformer, og forslaget skal supplere de gældende anmeldelsesregler for at sikre, at alle arbejdsbetingede kræftformer anmeldes.

Der indføres hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen kan videregive oplysninger fra konkrete arbejdsskadesager til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til pågældende myndigheds kontrolbeføjelser. Denne hjemmel har sammenhæng med regeringens bestræbelser på at bekæmpe "sort arbejde." Hjemmelen indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen kan videregive visse oplysninger, når det er nødvendigt at kontrollere, om der er tale om fejl eller misbrug af sociale ydelser eller korrekt beregning af skat.

Det foreslås at udvide den eksisterende elektroniske udveksling af oplysninger mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen, således at det bliver muligt at udveksle oplysninger om, at visse sagsoplysninger indhentes, eller om at der træffes afgørelse i sagen. Udvidelsen indebærer en yderligere optimering af sagsbehandlingen i kommunerne og i Arbejdsskadestyrelsen. Det indebærer, at sagsbehandlingstiden i konkrete skadesager kan nedbringes.

Forslaget indebærer ikke, at selve sagsoplysningen eller afgørelsen kan udveksles. Dette kræver i overensstemmelse med forvaltningsloven og persondataloven samtykke fra den, som oplysningen eller afgørelsen vedrører.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2007. De elementer i lovforslaget, der vedrører bidragsfastsættelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslås dog først at træde i kraft den 1. januar 2008.

Idet jeg henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.