B 94 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at danske byer kan tilknyttes det internationale netværk af fristeder for forfulgte forfattere m.fl.

Fremsat den 9. februar 2007 af Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Simon Emil Ammitzbøll (RV), Marianne Jelved (RV) og Morten Østergaard (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om at sikre, at danske byer kan tilknyttes det internationale netværk af
fristeder for forfulgte forfattere m.fl.

Folketinget pålægger regeringen at tage de relevante initiativer, så danske byer kan blive fuldt tilknyttet det internationale netværk af fristeder for forfulgte forfattere, journalister m.fl., herunder

€" at personer, der ikke nyder fuld ytringsfrihed i hjemlandet, bliver sikret beskyttelse og opholdsret i Danmark,

€" at danske byer opfordres til at etablere sig som fribyer i tilknytning til det internationale netværk af fristeder for forfulgte forfattere, hvor personer, der ikke nyder fuld ytringsfrihed i hjemlandet, kan opnå ikke bare beskyttelse, men også mulighed for at fortsætte og udvikle deres arbejde i samarbejde med danske kolleger,

€" at den danske stat bidrager til de forfulgte forfatteres arbejdsmuligheder gennem statslige stipendier, og

€" at der ikke stilles krav om, at disse forfattere, journalister m.fl. skal tvinges i arbejde på det ordinære arbejdsmarked.

Bemærkninger til forslaget

Den 30. september 2005 offentliggjorde Morgenavisen Jyllands-Posten 12 tegninger med temaet »Profeten Muhammed«. Dermed ønskede avisen at teste grænserne for ytringsfrihed i Danmark. Denne test medførte stor debat om ytringsfrihed både i Danmark og i udlandet. Under hele debatten €" som udviklede sig med voldsomme protester mod både Jyllands-Posten, den danske regering og det danske samfund €" fastholdt den danske regering en urokkelig tilslutning til den fulde ytringsfrihed.

Forslagsstillerne er enige i, at ytringsfriheden er et centralt element i ethvert demokrati, men ord er ikke nok. Derfor skal tilslutningen til ytringsfriheden udmøntes i handling til fordel for de mennesker, som udfordrer ytringsfriheden i verdens mindre liberale lande, dvs. i de lande, hvor det er forbundet med stor fare at ytre sig frit.

På initiativ af Salman Rushdie oprettede Det Internationale Forfatterparlament (IPW) i 1994 et internationalt netværk af fristeder for forfulgte forfattere. Udgangspunktet for dette netværk var den iranske fatwa, som var erklæret mod Salman Rushdie. De byer, som deltager i netværket, påtager sig at modtage en forfatter for en periode på ca. 2 år og stille både en bolig og et stipendium til rådighed. Gennem denne periode kan forfatteren arbejde i fred og deltage i byens kulturelle liv. Det internationale netværk lever stadig i bedste velgående, selv om IPW ikke eksisterer længere.

Det internationale netværk ICORN

I begyndelsen af juni 2006 afholdt ICORN (International City of Refuge Network for persecuted writers) sin første generalforsamling på Sølvberget i Stavanger. Denne gruppe skal udarbejde forslag til vedtægter for det internationale netværk inden næste generalforsamling i foråret 2007. Fribyer i Norge, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Spanien og Mexico var repræsenteret ved generalforsamlingen.

I 2005 var i alt ca. 50 byer og regioner medlemmer af netværket. De er fordelt over hele Europa og Nord- og Sydamerika og med en enkelt afstikker til Afrika.

Norge, Sverige og Tyskland

Flere af de lande, vi plejer at sammenligne os med, herunder både Norge, Sverige og Tyskland, har tilsluttet sig dette netværk, og har oprettet særlige fribyer for forfulgte forfattere, journalister, tegnere og andre, som har udfordret ytringsfriheden i deres hjemlande. Landene er tilsluttet netværket for at sikre, at de myndigheder, som driver kritiske forfattere og journalister ud af landet, ikke lykkes med at fjerne en uønsket stemme fra både den hjemlige og den internationale debat. Det er vigtigt, at det ikke kun er mennesket , som opnår beskyttelse, men også er forfatterens muligheder for fortsat at ytre sig, der beskyttes.

Syv norske fribyer

I 1995 sluttede Stavanger sig til netværket som den første norske friby, og i januar 1999 fulgte Kristiansand efter. Oslo blev etableret som friby i vinteren 2001. Siden har både Trondhjem, Tromsø, Molde og Skien tilsluttet sig netværket. De forfulgte forfattere kan bosætte sig i den friby, som vælger at påtage sig ansvaret.

I Norge vurderer man, at forfulgte forfattere kan opnå asyl på lige fod med de kvoteflygtninge, som har opnået asyl, efter at FN€™s Flygtningehøjkommissær (UNHCR) har fremlagt deres sag for de norske myndigheder. Dermed har UNHCR ikke eneret på at fremlægge sager, tværtimod kan andre organisationer eller instanser, f.eks. både de norske fribyer og norsk PEN, fremlægge sager på lige fod med UNHCR. Personer, som accepteres under fribyordningen, optages under flygtningekvoten og anses derfor som overføringsflygtninge. Andre forfattere, som kommer direkte til Norge og søger asyl på ordinær vis, vurderes ikke at udgøre en del af kvoten, eftersom kvoteflygtninge forudses at skulle overføres fra et andet land. Disse forfattere kan dog stadig komme ind under ordningen og få en plads i en friby.

Forfattere, journalister m.m., som kunne være relevante for friby-ordningen, vurderes på lige fod med andre flygtninge. Således vurderer Utlendingsdirektoratet både forfatterens beskyttelsesbehov og dennes integrationspotentiale. Oplysninger til grund for vurderingen fremskaffes i et samarbejde mellem Norsk PEN og de offentlige myndigheder. For at flygtningen kan indgå i ordningen, skal det være dokumenteret, at flygtningens arbejdsvilkår som forfatter, journalist m.m. i hjemlandet er indskrænket. Forfattere med lovligt ophold i andre lande end deres eget hjemland, men som heller ikke dér har ytringsfrihed eller mulighed for lokal integration, kan også omfattes af ordningen.

Norsk PEN har en rådgivnings- og kontaktrolle over for de aktuelle byer og myndigheder.

Sager om familiesammenføring behandles efter de ordinære regler for familiesammenføring. Forfatterne under friby-ordningen omfattes i øvrigt også af introduksjonsloven (svarende til den danske integrationslov) som omfatter krav om sprog- og samfundskundskab.

I Norge forpligter byerne sig til at tage imod en forfulgt forfatter, evt. med ægtefælle og børn, og give vedkommende fri bolig og løn i 1 eller 2 år. Fra og med 2001 dækker den norske stat 100.000 kr. pr. friby-forfatter pr. år i håb om, at flere byer vil slutte sig til ordningen. Forslagsstillerne mener, at denne model direkte kan overføres til Danmark netop for at opfordre til, at danske byer tilslutter sig ordningen.

De godkendte forfattere modtager en opholdstilladelse, som gælder i 2 år. I praksis behandles de dog som andre flygtninge og får ofte permanent ophold i Norge, da man forlænger opholdstilladelsen, hvis beskyttelsesbehovet stadig er til stede.

En dansk friby-ordning

Det er på høje tid, at også danske byer tilslutter sig dette netværk. Det kræver imidlertid, at den danske stat stiller de nødvendige rammer til rådighed.

Forslagsstillerne ønsker således, at personer, som er på flugt på grund af manglende ytringsfrihed i hjemlandet, sikres en lempelig og skånsom adgang til beskyttelse i Danmark, og at de sikres rammer for, at deres arbejde kan opretholdes og udvikles. Derfor ønsker forslagsstillerne, at danske byer bliver opfordret til at tilslutte sig det internationale netværk.

Dette kræver, at forfatterne og deres familier ikke skal overleve på en starthjælp, som ifølge regeringen har til formål at sikre, at de hurtigst muligt aktiveres på det ordinære arbejdsmarked. I stedet bør den danske stat i fællesskab med de relevante fribyer give et stipendium til disse forfattere, journalister, tegnere m.m., så de sikres mulighed for fortsat at udøve deres erhverv. Samtidig skal den danske stat sikre, at der overhovedet gives mulighed for at »indstille« forfulgte forfattere til denne ordning.

Forslagsstillerne mener, at de forfulgte forfattere, der er kommet til Danmark, i udgangspunktet bør opnå en toårig midlertidig opholdstilladelse, således at det er muligt for dem at opnå arbejdsro. Derefter mener vi at opretholdelsen af opholdstilladelsen skal betinges af en vurdering af det fortsatte beskyttelsesbehov, som det sker med andre flygtninge.

Forslagsstillerne mener altså, at der i Danmark skal gøres en undtagelse fra integrationsloven for forfattere omfattet af denne ordning, da starthjælpen m.m. er rettet meget direkte mod at sikre aktivering på det ordinære arbejdsmarked, hvilket ikke er relevant i disse tilfælde. Dog mener forslagsstillerne, at der stadig skal være tilbud om undervisning både i det danske sprog og i danske samfundsforhold. For forfattere under den foreslåede ordning i Danmark skal der gælde samme undtagelser med hensyn til familiesammenføringsreglerne, som i øvrigt gælder for flygtninge.

Det foreslås, at der afsættes 5 mio. kr. årligt, som byerne kan søge støtte fra.

Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at indhente så megen erfaring som muligt fra Norge og de andre deltagere i det internationale netværk. Forslagsstillerne opfordrer også regeringen til at følge arbejdet i ICORN i forbindelse med forberedelsen af det danske lovforslag.

Skriftlig fremsættelse

Elsebeth Gerner Nielsen (RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at danske byer kan tilknyttes det internationale netværk af fristeder for forfulgte forfattere m.fl.

(Beslutningsforslag nr. B 94).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.