L 82 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Krav til kommunernes sagsbehandling i visse sociale sager m.v.).

Fremsat den 23. november 2005 af socialministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Krav til kommunernes sagsbehandling i visse sociale sager m.v.)

§ 1

I lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter §§ 32, 36, 101, 103, 104 og §§ 107 -110, skal afgørelsen indeholde oplysninger om beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet hermed. Hvis den konkrete indsats ændres væsentligt, finder forvaltningslovens kapitel 3 €" 7 anvendelse ved kommunens beslutning herom. Beslutninger om væsentlige ændringer af den konkrete indsats kan indbringes for de sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

2. I § 14, stk. 1 , indføjes efter »§ 67, stk. 1-3, §§«: »101,«.

3. I § 166, stk. 2, nr. 1 , ændres »§ 41, stk. 1, nr. 1« til: »§ 34, stk. 1, nr. 1«.

4. I § 190, stk. 4, ændres »§ 186, stk. 4-6,« til: »§ 186, stk. 2 og 4-6«.

§ 2

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 21. juni 2005, som ændret ved lov nr. 575 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 185 c, stk. 1 og stk. 5, og i § 185 d, stk. 1 og stk. 2, ændres »regionalt ejede« til: »regionale«.

2. I § 9, stk. 1, ændres »amtskommunalt ejede« til: »amtskommunale«, og i § 9, stk. 2, ændres »Amtskommunalt ejede« til: »Amtskommunale«.

3. I § 10, stk. 4, ændres »§ 185 c, stk. 4-6« til: »§ 185 c, stk. 2 og 4-6«.

§ 3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 1442 af 22. december 2004, § 2 i lov nr. 400 af 1. juni 2005, § 39 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 574 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 a, stk. 3, indsættes efter »nævn«: », beskæftigelsesankenævnet«.

2. I § 34, stk. 1, stk. 1, nr. 1 , ændres »§§ 71 og 72« til: »§§ 83 og 84«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Dog træder § 1, nr. 4, og § 2, nr. 3, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund og formål

Borgernes retssikkerhed i sociale sager er af stor betydning for regeringen. Det gælder ikke kun i de situationer, hvor den kommunale forvaltning behandler sagen, men også i de situationer, hvor en borger får ophold i et dag- eller døgntilbud efter den sociale lovgivning. Formålet med forslaget om krav til kommunernes sagsbehandling er at styrke retssikkerheden for de borgere, som henvises til sociale dag- eller døgntilbud.

Der findes en lang række regler i den gældende lovgivning, som har til formål at garantere borgerens retssikkerhed, når en social sag behandles i den kommunale forvaltning, og kommunen skal træffe afgørelse i sagen. Lovforslaget ændrer ikke disse regler. Når kommunen efterfølgende skal beslutte, hvordan afgørelsen skal føres ud i livet, har borgeren imidlertid ikke den samme retsbeskyttelse. Det foreslås derfor, at kommunens afgørelse om borgerens ret til et tilbud efter den sociale lovgivning skal indeholde en kort beskrivelse af, hvordan afgørelsen vil blive ført ud i livet og en kort beskrivelse af formålet med den indsats, som kommunalbestyrelsen har valgt. Det giver borgeren mulighed for at udnytte de retssikkerhedsgarantier, som lovgivningen indeholder, i forbindelse med både kommunens behandling af ansøgningen om et tilbud efter den sociale lovgivning og kommunens behandling af beslutningen om, hvordan afgørelsen vil blive ført ud i livet. Beslutningen om den konkrete indsats bliver således en integreret del af kommunens afgørelse om tilbud efter serviceloven.

Lovforslagets hovedindhold

Lov om social service bygger på et generelt princip, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter loven. Dette princip ændres ikke. Det foreslås imidlertid, at det skal fremgå af loven, at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke kun skal indeholde oplysninger om ret til et tilbud efter en bestemt bestemmelse i lov om social service, men også skal beskrive den konkrete indsats, som kommunen har besluttet at iværksætte og formålet med indsatsen.

Efter de gældende regler tager kommunalbestyrelsen i de konkrete afgørelser stilling til, hvilke tilbud efter serviceloven, som borgeren har ret til. Der er tale om afgørelsessager, som behandles efter reglerne i forvaltningsloven og retssikkerhedsloven. Den kommunale myndighed er imidlertid ikke forpligtet til at skrive i afgørelsen, hvordan den skal føres ud i livet. De konkrete afgørelser beskriver heller ikke altid formålet med den indsats, som påtænkes iværksat.

Forslaget betyder, at borgeren kan udnytte alle de partsbeføjelser, som findes i forvaltningsloven, når kommunen behandler borgerens sag og træffer afgørelse såvel om borgerens ret til et tilbud efter serviceloven, som om den konkrete indsats. Borgeren har således ret til partsaktindsigt efter forvaltningsloven, til at blive partshørt over oplysninger, som indgår i grundlaget for afgørelsen, og til at modtage en klagevejledning. Hvis kommunalbestyrelsen giver afslag på en bestemt konkret indsats, som borgeren har ansøgt om €" fx om en bestemt behandling til et barn, som skal optages i et særligt dagtilbud - har borgeren krav på en begrundelse for afslaget.

Forslaget betyder også, at borgerens mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse samtidig vil omfatte kommunalbestyrelsens beslutning om den konkrete indsats og formålet med indsatsen. Klagen behandles efter reglerne i retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed og administration på det sociale område). Borgerens adgang til at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse til det sociale nævn vil således ikke blot omfatte kommunalbestyrelsens afslag på retten til et tilbud efter lov om social service, men vil også omfatte kommunalbestyrelsens beslutning om den konkrete indsats og formålet med indsatsen.

Forslaget indebærer endvidere, at sagsbehandlingsreglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forvaltningslovens kapitel 3 €" 7 gælder, når kommunalbestyrelsen beslutter at ændre sin beslutning om den konkrete indsats væsentligt, selv om den ændrede indsats kan gennemføres efter samme bestemmelse i serviceloven, som den oprindeligt iværksatte indsats. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis kommunen beslutter at flytte borgeren fra et botilbud, som anvender en bestemt behandlingsmetode til et andet botilbud, som anvender en helt anden behandlingsmetode. Et andet tilbud kan blive nødvendigt, hvis forholdene i det tilbud, som borgeren benytter, ændrer sig, eller hvis forhold hos borgeren gør, at denne har behov for en anden indsats. Bestemmelsen kan anvendes både i tilfælde, hvor borgeren får behov for et mere intensivt tilbud og i tilfælde, hvor borgeren får behov for et mindre intensivt tilbud. Når kommunen i dag ændrer en beslutning om en konkret indsats i forhold til en borger, betragtes ændringen i almindelighed som led i kommunens udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Forslaget indebærer endeligt, at borgeren har klageadgang til det sociale nævn, når kommunens beslutning om den konkrete indsats ændres væsentligt. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget styrker således borgernes retssikkerhed på flere punkter:

€" Borgerne får et retskrav på en mere detaljeret begrundelse for valget af den konkrete indsats,

€" Borgeren får et retskrav på en beskrivelse af formålet med den konkrete indsats, som vil blive iværksat,

€" Borgeren får bedre kendskab til tilbudet og får hermed bedre mulighed for at vurdere, om der er sammenhæng mellem behov og den konkrete indsats og valg af tilbud,

€" Borgerens retskrav på en mere detaljeret begrundelse for valg af den konkrete indsats består både, når borgeren visiteres til et tilbud første gang og ved iværksættelse af en anden indsats, fx i forbindelse med flytning til et andet tilbud, som tilbyder en anden indsats.

€" Borgeren får mulighed for at klage til det sociale nævn, når kommunen træffer en afgørelse eller væsentligt ændrer en beslutning om en konkret indsats, som borgeren vurderer, ikke afhjælper det faktiske behov.

Forslaget omfatter kun de tilbud efter lov om social service, hvis konkrete indhold ikke er beskrevet nærmere i loven, således at kommunen har mulighed for at vælge mellem flere forskellige former for indsats. Det drejer sig om de særlige dag- og klubtilbud på børneområdet, boformer efter serviceloven, aktivitets- og samværstilbud samt behandlingstilbud til stofmisbrugere. Forslaget omfatter således ikke de forskellige kontante tilskud eller tilkendelse af hjælpemidler. Forslaget omfatter heller ikke afgørelser, hvorefter borgeren får tilkendt en ældre- eller plejebolig efter lov om almene boliger sammen med et eller flere servicetilbud efter lov om social service. Beboere i ældre- eller plejeboliger får tilkendt de enkelte servicetilbud efter lov om social service og vil således modtage en afgørelse om hvert enkelt servicetilbud. Der er således i disse tilfælde tale om en kombination af flere enkeltstående afgørelser om henholdsvis boligen og om den konkrete indsats. Lovforslaget vil sidestille beboere i boformer efter serviceloven med beboere i ældre- eller plejeboliger i forhold til tilbud efter lov om social service.

Hvis kommunalbestyrelsen i afgørelsen skriver, at den konkrete indsats skal varetages af et bestemt tilbud efter lov om social service, kan såvel kommunalbestyrelsen som borgeren og eventuelt klageinstansen benytte de oplysninger, som findes i den Tilbudsportal, som oprettes i forbindelse med kommunalreformen efter bestemmelsen i servicelovens § 14. Bestemmelsen om Tilbudsportalen foreslås præciseret, således at det fremgår af bestemmelsen, at tilbud om behandling af stofmisbrugere er omfattet.

Ud over forslaget om krav til kommunernes sagsbehandling og præciseringen af bestemmelsen om Tilbudsportalen indeholder lovforslaget en teknisk præcisering af bestemmelserne i lov om social service og lov om almene boliger m.v. om kommunal overtagelse af amtskommunale tilbud og amtskommunale almene ældreboliger, således at det tydeligt fremgår, at også de tilbud og almene ældreboliger, som kommunerne overtager fra amtskommunerne allerede den 1. januar 2007, skal indgå i den årlige rammeaftale og stå til rådighed for øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen.

Herudover indeholder lovforslaget en præcisering af bestemmelserne i lov om almene boliger m.v. om regional overtagelse af amtskommunale almene ældreboliger, som tydeliggør, at amtskommunale almene ældreboliger, der overtages af et regionsråd, både omfatter almene ældreboliger, der ejes af amtsrådet, og almene ældreboliger, hvor amtsrådet har overladt til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af boligerne.

Tilsvarende indeholder lovforslaget en præcisering af bestemmelserne i lov om almene boliger m.v. om kommunal overtagelse af regionale almene ældreboliger, som tydeliggør, at regionale almene ældreboliger, der overtages af en beliggenhedskommune, både omfatter almene ældreboliger, der ejes af regionsrådet, og almene ældreboliger, hvor regionsrådet har overladt til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af boligerne, ligesom bestemmelserne også omfatter almene ældreboliger, hvor den tidligere amtskommune har overladt til en kommune at være byg- og driftsherre af boligerne.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ændringen indebærer, at beskæftigelsesankenævnene bliver omfattet af samme bestemmelse som de sociale nævn og Ankestyrelsen, hvorefter borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan bliver nødvendigt at indhente. Borgeren får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod klageinstansens indhentelse af oplysninger. Det bemærkes, at beskæftigelsesankenævnene skal behandle sager på beskæftigelsesområdet, som i dag behandles af de sociale nævn, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, der træder i kraft den 1. januar 2007. Der er derfor ikke tale om en ændring af retstilstanden for behandlingen af disse sager. Herudover skal beskæftigelsesankenævnene behandle sager, der i dag behandles af de regionale arbejdsmarkedsråd, og det er derfor nyt, at klageinstansen kan indhente oplysninger efter reglerne i § 11 a, stk. 3, jf. § 11 a, stk. 1, for disse sager. Ændringen skal sikre, at alle sager i beskæftigelsesankenævnene behandles efter samme regler.

Klage og opsættende virkning

Forslaget om krav til kommunernes sagsbehandling indebærer, at borgeren får mulighed for at klage til det sociale nævn ikke blot over kommunalbestyrelsens afgørelse om ret til et tilbud efter lov om social service, men også om den konkrete indsats og formålet med indsatsen. Klageinstansen kan tage stilling til, om den beskrevne indsats modsvarer borgerens behov. Hvis den beskrevne indsats kan leveres i flere forskellige boformer eller flere forskellige dagtilbud, kan klageinstansen ikke tage stilling til, om afgørelsen konkret skal udmøntes i den ene eller den anden boform eller i det ene eller det andet dagtilbud. Dog kan klageinstansen tage stilling til, om der i sagsbehandlingen er taget tilstrækkeligt hensyn til borgerens behov for tilknytning til sit nærområde og sit lokale netværk.

Det sociale nævn kan tage stilling til, om sagen er tilstrækkeligt oplyst og om den konkrete indsats giver borgeren den service, som borgeren er berettiget til efter lovgivningen. Dette gælder både i forhold til det første tilbud, som borgeren modtager og i situationer, hvor den konkrete indsats ændres væsentligt. Det sociale nævn skal behandle klagesagerne efter de regler om behandling af klagesager, som findes i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som gælder for behandlingen af klager over afgørelser efter den sociale lovgivning. Det indebærer, at de sociale nævn efter § 69 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan efterprøve, om afgørelsen er i overensstemmelse med lovgivningen. De sociale nævn kan således tage stilling til, om den valgte indsats er i overensstemmelse med loven, bekendtgørelser og klageinstansernes praksis. De kan imidlertid ikke tage stilling til, om den indsats, som indgår i afgørelsen er hensigtsmæssig. Efter de almindelige regler i retssikkerhedsloven kan Ankestyrelsen behandle en klage over det sociale nævns afgørelse, hvis styrelsen vurderer, at sagen er principiel eller generel.

Borgerens klage over en afgørelse, som indeholder oplysninger om den konkrete indsats har som hovedregel ikke opsættende virkning. Det vil sige, at kommunen kan iværksætte den indsats, som fremgår af afgørelsen, selv om borgeren klager over afgørelsen. Det sociale nævn har imidlertid mulighed for at tillægge en klage opsættende virkning, hvis det drejer sig om en klage over en afgørelse om et botilbud efter lov om social service og hvis borgeren anmoder om det. Borgeren kan således ikke blive flyttet straks til et andet tilbud, hvis borgeren har klaget over flytningen til det sociale nævn og nævnet har tillagt klagen opsættende virkning. Reglerne om opsættende virkning fremgår af § 72 i retssikkerhedsloven.

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at forslaget om krav til kommunernes sagsbehandling i alt vil koste ca. 20 mio. kr. årligt, heraf 8 mio. kr. for kommunerne i DUT-kompensation og 12 mio. kr. for staten til dækning af merudgifter i de sociale nævn og Ankestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer

Amtsrådsforeningen, Beskæftigelsesministeriet, Brugerforeningen for Aktive Stofmisbrugere, Børne- og kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Blå Kors Danmark, Center for Ligebehandling af Handicappede, Center for Rusmiddelforskning, Center for Selvmordsforskning, Center for Små Handicapgrupper, Centerlederforeningen, Datatilsynet, Den Sociale Ankestyrelse, Den Sociale Sikringsstyrelse, Dansk socialrådgiverforening, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Dansk Videnscenter for Stammen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Danske Pårørendeforening af 1998, Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Finansministeriet, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsamtsmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Frederiksberg Kommune, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, J.F. Kennedy Instituttet €" Statens Øjenklinik, Justitsministeriet, Kontaktudvalget for Mindre Sygdoms- og Handicapforeninger, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Landsforeningen af Nuværende og Tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen af Pårørende til Stofmisbrugere, Landsforeningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen SIND, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre €" LOKK, LOS, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Organisationen af Selvejende Institutioner, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer efter servicelovens § 94 - SBS § 94, Sammenslutningen af Ældreråd, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsministeriet, Styrelsen for Social Service, Udviklings- og Formidlingscenteret på Handicapområdet VFCU, Undervisningsministeriet, Videnscenter for Autisme, Videnscenter for Bevægelseshandicap, Videnscenter for DøvblindBlevne, Videnscenter for Epilepsi, Videnscenter for Hjerneskader, Videnscenter for Socialpsykiatri, Videnscenter for Synshandicap, Ældremobiliseringen, ÆldreSagen, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Oplysninger om den konkrete indsats

I lov om social service er der i forbindelse med kommunalreformen indsat en generel bestemmelse i lovens § 3, hvorefter det er kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om tilbud efter loven.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe afgørelser om tilbud efter lov om social service fastsættes, således at afgørelser om visse tilbud efter loven skal indeholde oplysninger om beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet hermed. Oplysningerne skal ikke være så detaljerede som de oplysninger, som indgår i den handleplan, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde efter § 141 i serviceloven. Afgørelsen kan fx indeholde oplysninger om, hvorvidt indsatsen skal leveres som dagtilbud eller døgntilbud, om valg af en bestemt behandlingsmetode eller valg af en bestemt pædagogisk metode, mv.

Forslaget berører ikke kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde handleplaner efter servicelovens § 141. Handleplaner efter servicelovens § 141 er mere detaljerede end de afgørelser, som skal udarbejdes efter den foreslåede nye bestemmelse, da handleplanerne indeholder flere oplysninger end beslutningen om den konkrete indsats. Handleplanen indeholder oplysninger om boligforhold, økonomi, gæld, fritidsforhold og planer for beskæftigelse eller uddannelse.

Forslaget berører heller ikke afgørelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter kapitel 24 i lov om social service. Sager om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten behandles fortsat efter de særlige sagsbehandlingsregler i serviceloven, som gælder for behandling af sager om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Forslaget berører heller ikke forvaltningslovens regler om begrundelse af afgørelser.

Hvilke former for hjælp er omfattet

Det foreslås, at forslaget om krav til kommunernes sagsbehandling skal omfatte følgende tilbud efter lov om social service:

€" særlige dagtilbud,

€" særlige klubtilbud,

€" botilbud til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, jf. §§ 107 og 108,

€" botilbud til midlertidigt ophold til kvinder, som har været udsat for vold mv. jf. § 109,

€" botilbud til midlertidige ophold for personer med særlige sociale problemer, jf. § 110,

€" tilbud om beskyttet beskæftigelse, jf. § 103,

€" aktivitets- og samværs tilbud, jf. § 104, og

€" behandlingstilbud til stofmisbrugere § 101.

Bestemmelsen omfatter ikke døgntilbud til børn og unge, da der allerede er indført særlige regler i serviceloven om retssikkerhed for børn, unge og forældre i forbindelse med anbringelse af børn uden for hjemmet. Reglerne om retssikkerhed i forbindelse med anbringelse af børn uden for hjemmet blev skærpet med anbringelsesreformen, som træder i kraft den 1. januar 2006. I forbindelse med anbringelsesreformen blev det bl.a. præciseret, at afgørelser om valg af anbringelsessted og ændret anbringelsessted kan indbringes for det sociale nævn af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år samt af forældremyndighedsindehaveren. Endvidere blev det præciseret, at afgørelser om behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v. samt afgørelser om samvær og kontakt kan indbringes for det sociale nævn af den unge, der er fyldt 15 år eller af forældremyndighedsindehaveren. Afgørelserne kan også indbringes for det sociale nævn af den af forældrene, som ikke har del i forældremyndigheden, i det omfang afgørelsen angår vedkommende. Disse regler om klageadgang fremgår af § 69 i lov om social service. Endvidere er kommunalbestyrelsen efter § 140 forpligtet til at udarbejde en handleplan før den træffer afgørelser i sager om særlig støtte til børn om unge. Handleplanen skal opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritid og venskaber og andre relevante forhold. Handleplanen skal også angive indsatsens forventede varighed.

Til nr. 2

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen, således at også tilbud om behandling af stofmisbrugere indgår i bestemmelsen om Tilbudsportalen.

Til nr. 3

Ændringen er teknisk korrektion af henvisningen til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 4

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen, således at det tydeligt fremgår, at også de tilbud, som kommunerne overtager fra amtskommunerne allerede den 1. januar 2007 skal indgå i den årlige rammeaftale og stå til rådighed for øvrige kommuner i det omfang det fastlægges i rammeaftalen, ligesom kommunalbestyrelserne overtager regionsrådets forpligtelse til at koordinere kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Der er tale om en præcisering af bestemmelserne om regional overtagelse af amtskommunale almene ældreboliger, som tydeliggør, at amtskommunale almene ældreboliger, der overtages af et regionsråd, både omfatter almene ældreboliger, der ejes af amtsrådet, og almene ældreboliger, hvor amtsrådet har overladt til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af boligerne.

Der er tilsvarende tale om en præcisering af bestemmelserne om kommunal overtagelse af regionale almene ældreboliger, som tydeliggør, at regionale almene ældreboliger, der overtages af en beliggenhedskommune, både omfatter almene ældreboliger, der ejes af regionsrådet, og almene ældreboliger, hvor regionsrådet har overladt til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af boligerne, ligesom bestemmelserne også omfatter almene ældreboliger, hvor den tidligere amtskommune har overladt til en kommune at være byg- og driftsherre af boligerne.

Til nr. 3

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen, således at det tydeligt fremgår, at også de almene ældreboliger, som kommunerne overtager fra amtskommunerne allerede den 1. januar 2007, skal indgå i den årlige rammeaftale og stå til rådighed for øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at beskæftigelsesankenævnene bliver omfattet af bestemmelsen i § 11, stk. 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter bestemmelsen kan samtykke til at indhente oplysninger til brug for behandlingen af en sag i klageinstansen indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente. Borgeren får en frist til at gøre indsigelse mod klageinstansens indhentelse af oplysninger. Bestemmelsen i § 11, stk. 3 omfatter behandling af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse og behandling af klager i de sociale nævn og Ankestyrelsen.

Til nr. 2

Der er tale om en teknisk korrektion af henvisningerne til lov om social service. Henvisningen til lov om social service blev ved en fejl ikke korrigeret i lov nr. 574 af 24. juni 2005.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007. Dog foreslås § 1, nr. 4, og § 2, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.