L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Producentansvar for person- og varebiler).

Fremsat den 29. marts 2006 af miljøministeren (Flemming Hansen, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Producentansvar for person- og varebiler) 1)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret bl.a. ved lov nr. 385 af 25. maj 2005 og senest ved lov nr. 572 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »s. 106«: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EF-Tidende 2000, nr. L 269, side 34)«.

2. I § 9 i, stk. 1, ændres »§§ 9 j-9 q« til: »§§ 9 j-9 o«.

3. I § 9 h, stk. 2; 9 j, stk. 1; 9 l, stk. 1 og 3 ændres »genanvendelse eller særlig« til »særskilt«.

4. I § 9 k, stk. 3, og § 9 l, stk. 2, ændres »§ 9 n« til: »§ 9 t«.

5. I § 9 m indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at distributører og forhandlere ikke må aftage og forhandle elektrisk og elektronisk udstyr fra producenter og importører, som har tilsidesat registreringspligten efter regler fastsat i medfør af § 9 t, stk. 1.«

6. § 9 n-§ 9 r affattes således:

»§ 9 n. Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters, importørers og forhandleres pligt til at oplyse brugere af elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger om særskilt tilbagetagning af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, aktuelle tilbagetagningsordninger, brugerens rolle i forbindelse med nyttiggørelse, potentielle virkninger for miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen af farlige stoffer i produktet og betydningen af den påførte mærkning i forbindelse med markedsføringen af elektrisk og elektronisk udstyr.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal stille særlige genbrugs- og behandlingsoplysninger til rådighed over for behandlingsvirksomheder for hver enkelt ny type elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes på markedet, senest 1 år efter udstyrets første markedsføringsdato. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at sikre mærkning af produkter.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængde og kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført, tilbagetaget, genvundet eller nyttiggjort, om den eksporterede mængde tilbagetaget affald samt om, at forpligtelsen, jf. § 9 j, stk. 2, er overdraget til andre.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l, stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9 k, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 n og § 9 t.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at eksportører i udlandet, der leverer elektrisk eller elektronisk udstyr direkte til husholdninger i Danmark ved hjælp af fjernsalg eller internethandel, skal foranstalte affaldshåndtering. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pligten for eksportører i udlandet til at være tilmeldt producentregisteret og til at godtgøre, hvorledes forpligtelsen efter § 9 j og § 9 l, stk. 1, er opfyldt, samt om de mængder og kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført i Danmark.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter oplysningspligten efter stk. 1-5 påhviler den kollektive ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en sådan ordning, jf. § 9 j. Oplysninger i medfør af stk. 1-5 kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Stk. 7. Køberne må kun gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved tilbagetagning samt særskilt håndtering i forbindelse med salg af nyt elektrisk eller elektronisk udstyr til private husholdninger, hvis oplysningerne angår omkostningerne ved håndteringen af affald fra produkter til private husholdninger, der er markedsført senest den 31. december 2005. Sådanne oplysninger kan kun gives i perioden indtil den 13. februar 2011, for store husholdningsapparater dog indtil den 13. februar 2013.

§ 9 o. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og sat i drift inden den 1. januar 2005, fortsat kan drives af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere vilkår for driften af de i stk. 1 nævnte behandlingsanlæg, herunder vilkår om organisering i selskabsform og regnskabsmæssig adskillelse.

§ 9 p. I §§ 9 q €" 9 s forstås ved:

1) Bil: Motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller med bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg.

2) Personbil: Bil indrettet til at benyttes til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet.

3) Varebil: Bil indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg.

4) Producenter og importører: Enhver, der fremstiller person- eller varebiler i Danmark eller erhvervsmæssigt indfører person- eller varebiler til Danmark.

5) Udtjent bil: En bil, der er affald i henhold til reglerne i bekendtgørelse om affald.

§ 9 q. Producenter og importører skal forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente person- og varebiler. Markedsandelen fastsættes på grundlag af de mængder, der er registreret i det i § 9 t nævnte producentregister.

Stk. 2. Forpligtelsen efter stk. 1 kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at oplyse den sidste ejer eller indehaver om, hvor en udtjent person- eller varebil kan afleveres, herunder hvordan oplysningerne skal gives.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler for kollektive ordninger, herunder om:

1) at alle producenter eller importører skal have lige adgang til at deltage i en kollektiv ordning,

2) etablering af et passende antal modtagepladser i en kollektiv ordning, således at det sikres, at ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil kan aflevere denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand, og

3) at en kollektiv ordning skal sikre, at godkendte affaldsbehandlere får adgang til at affaldsbehandle biler på gennemsigtige og ikke diskriminerende vilkår.

Stk. 5. Den sidste ejer eller indehaver har ret til at aflevere en udtjent person- eller varebil til en producent eller importør, til særskilt håndtering uden omkostninger.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om den sidste ejers eller indehavers rettigheder, jf. stk. 4, herunder at retten til at aflevere en bil kan begrænses med hensyn til afleveringssteder, og at der af den sidste ejer eller indehaver uanset stk. 4 kan opkræves et beløb for de vigtigste manglende komponenter svarende til tilsvarende komponenters materialeværdi på afleveringstidspunktet.

§ 9 r. Miljøministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for udtjente person- og varebiler, herunder regler der sikrer, at ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil får mulighed for at aflevere denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand og regler om hvornår den private organisation kan få tredjemand til at udføre opgaven for producentens eller importørens regning.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter § 9 q, stk. 1, samt regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller det i § 9 t nævnte producentregister.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte tilbagetagning af udtjente person- og varebiler.«

7. Efter § 9 r indsættes:

»§ 9 s. Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængden af person- og varebiler, der er produceret eller indført til anvendelse i Danmark. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal afgive oplysninger om antallet af person- og varebiler, der erhvervsmæssigt er indført i Danmark, og om mængden af person- og varebiler, der er tilbagetaget, uanset om forpligtelsen i § 9 q, stk. 1, er overdraget til en kollektiv ordning efter § 9 q, stk. 2.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 q, stk. 1 og 2, samt regler fastsat i medfør af § 9 q, stk. 3 og 5 og § 9 t.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter oplysningspligten efter stk. 1 og 2 påhviler en kollektiv ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en sådan ordning, jf. § 9 q, stk. 2. Oplysninger i medfør af stk. 1 og 2 kan forlanges afgivet i en bestemt form.

§ 9 t. Miljøministeren fastsætter regler om, oprettelse af producentregistre, om at producenter og importører som defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9 p, nr. 4, har pligt til at tilmelde sig registeret, og om deres pligt til at indgive oplysninger hertil.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal videregives fra producentregisteret herunder om, hvilke oplysninger fra producentregisteret der skal gives til ministeren.

§ 9 u. Miljøministeren kan til en af ministeren godkendt privat organisation henlægge kompetencen til at

1) administrere en tildelingsordning for udtjente person- og varebiler i henhold til § 9 r, stk. 1, eller for affald af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til § 9 j, stk. 3,

2) vurdere, om forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1 og 2, § 9 l, stk. 1 og § 9 q, stk. 1, er opfyldt, herunder give en producent eller importør, som defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9 p, nr. 4, der ikke har tilbagetaget det tildelte affald i form af elektrisk eller elektronisk udstyr eller udtjente person- og varebiler, pligt til at afhente affaldet fra en anden producent eller importørs modtageplads eller virksomhed,

3) vurdere, om der er stillet passende sikkerhed, og til at disponere over denne, jf. § 9 k, stk. 1,

4) vurdere, om en kollektiv ordning repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1

5) vurdere, om den geografiske beliggenhed af en kollektiv ordnings modtagepladser er i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 9 q, stk. 3, nr. 2,

6) oprette og drive et producentregister, herunder vurdere hvilke importører og producenter, som defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9 p, nr. 4, som er omfattet, jf. § 9 s, og

7) indhente oplysninger efter regler udstedt i medfør af § 9, n, stk. 2-5 og § 9 s, stk. 1 og 2.

8) meddele påbud efter § 9 v.

Stk. 2. Ministeren udpeger bestyrelsen for en organisation, der er godkendt efter stk. 1 efter indstilling fra producenter, importører, interesse- og brancheorganisationer på området. Endvidere godkender ministeren vedtægter samt retningslinjer for organisationernes drift og administration.

Stk. 3. Afgørelser truffet af en privat organisation i henhold til stk. 1 kan påklages til ministeren.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af en af ministeren godkendt privat organisations omkostninger ved administration og kontrol, jf. stk. 1.

§ 9 v. Miljøministeren kan meddele påbud med henblik på opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1 og § 9 q, stk. 1, samt meddele påbud og forbud om opfyldelse af regler fastsat med hjemmel i § 9 k, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, § 9 n, stk. 1-5 § 9 q, stk. 3 og § 9 t, jf. dog § 9 u, stk. 1, nr. 8.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

8. I § 110, stk. 1, nr. 2, udgår », påbud efter § 9 q samt«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget skaber de lovgivningsmæssige rammer for gennemførelsen af et producentansvar for alle udtjente person- og varebiler med virkning fra den 1. januar 2007 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer, artikel 5, stk. 4. Direktivet med bilag er trykt i EF-Tidende nr. L 269 af 21. oktober 2000 s. 34-42 og er optaget som bilag til dette lovforslag.

Direktivets øvrige bestemmelser er blevet implementeret med Folketingets vedtagelse af L 385 af 6. juni 2002 om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler, miljøministerens udstedelse af bekendtgørelse nr. 782 af 17. september 2002 om opkrævning af miljø- og skrotningsbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler, bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra samt bekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 2003 om import og salg af person- og varebiler m.v., der indeholder visse farlige stoffer.

Ved lov nr. 385 af 25. maj 2005 om ændring af lov om miljøbeskyttelse gennemførtes EU's direktiv om producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Dette lovforslag gennemfører hjemmelsgrundlaget for en lignende ordning for udtjente biler som et led i implementeringen af ovennævnte direktiv. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at sammenskrive de bestemmelser, som er ens for producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udtjente biler.

2. Lovforslagets formål og indhold

Direktivet om udrangerede køretøjer adskiller sig ligesom direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra tidligere affaldsdirektiver ved i meget høj grad at lægge ansvaret for håndteringen af affaldet samt afholdelse af udgifterne herved på producenter og importører, jf. direktivets artikel 5, stk. 4. Det indebærer blandt andet, at danske producenter og importører pålægges et økonomisk ansvar for at tilbagetage udtjente person- og varebiler. På nuværende tidspunkt er der dog ingen producenter i Danmark.

Direktivet om udrangerede køretøjer tager sigte på at forebygge frembringelse af affald i form af udtjente person- og varebiler samt at tilvejebringe et regelgrundlag i medlemslandene, der styrker mulighederne for genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse af denne affaldsfraktion. Et primært mål med direktivet er desuden at forbedre miljøpræstationer hos de aktører, som er direkte involveret i behandlingen af udtjente person- og varebiler. Det er endvidere direktivets sigte at skabe incitament for producenter, importører og distributører til at interessere sig mere for miljøvenlige produkter. Direktivet finder anvendelse på udtjente, motordrevne køretøjer i form af person- og varebiler samt trehjulede køretøjer, undtagen trehjulede motorcykler.

Ved den ovenfor nævnte delvise implementering af direktivet i 2002 blev der indført et økonomisk producentansvar for person- og varebiler markedsført efter 1. juli 2002 og som afleveres til affaldshåndtering inden den 1. januar 2007. Dette økonomiske ansvar er implementeret i kapitel 3 a i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler samt bekendtgørelse nr. 782 af 17. september 2002 om opkrævning af miljø- og skrotningsbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af person- og varebiler. Producenter og importører betaler frem til 31. december 2006 et skrotningsbidrag, der i 2005 udgør 10 kr. pr. indregistreret motorkøretøj, og som i 2006 stiger til 15 kr. pr. indregistreret motorkøretøj. Skrotningsbidraget udgør en del af den godtgørelse, som sidste ejer eller indehaver får udbetalt i godtgørelse ved indlevering af den udtjente person- eller varebil til affaldsbehandling. Dermed har Danmark opfyldt sin forpligtelse til at indføre et producentansvar i henhold til direktivet for person- og varebiler, der er markedsført efter den 1. juli 2002. Ordningen ophører 1. januar 2007 jf. § 7 b i lov nr. 385 af 6. juni 2002 om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler.

Direktivets artikel 5, stk. 4, og artikel 12, foreskriver, at medlemsstaterne fra den 1. januar 2007 skal træffe foranstaltninger for at sikre, at den sidste ejer eller indehaver skal kunne aflevere udtjente køretøjer, også køretøjer markedsført før den 1. juli 2002, uden omkostninger til en godkendt affaldsbehandler. Medlemsstaterne skal endvidere træffe foranstaltninger, som sikrer, at producenterne afholder alle eller en betydelig del af udgifterne ved denne tilbagetagning, og/eller at producenterne tager disse udtjente køretøjer tilbage.

Direktivet overlader det til medlemslandene at vælge, om implementering af direktivets krav om producentansvar skal ske ved at producenterne pålægges at afholde alle eller en betydelig del af omkostningerne, eller ved at de forpligtes til at tage udtjente køretøjer retur eller ved en kombination af disse to modeller.

Lovforslaget lægger op til, at direktivet implementeres ved, at producentansvaret indføres ved, at producenter og importører forpligtes til at tage udtjente køretøjer tilbage. Forpligtelsen påhviler alle producenter og importører af køretøjer. Tilbagetagningsforpligtelsen betyder, at hver producent eller importør tilbagetager en andel, beregnet ud fra antal producerede eller erhvervsmæssigt importerede person- og varebiler og foranstalter særskilt håndtering af de tilbagetagne person- og varebiler. Lovforslaget åbner mulighed for, at producenter og importører kan gå sammen i en kollektiv ordning, hvor flere producenter og importører i fællesskab løfter tilbagetagningsforpligtelsen. En kollektiv ordning kan på vegne af de tilmeldte producenter og importører forhandle aftaler med godkendte affaldsbehandlere om at modtage og affaldsbehandle biler.

Det forventes, at de samlede omkostninger til håndtering af udtjente person- og varebiler efter indførelse af producentansvaret vil blive reduceret væsentligt i forhold til de nuværende omkostninger. Årsagen skal primært findes i de stordriftsfordele for affaldsbehandling, der kan opnås ved en kollektiv tilbagetagningsordning, og de konsekvenser for prisfastsættelsen, der følger heraf. Der forventes en besparelse i størrelsesordenen 35 mio. kr. i forhold til den nuværende ordning.

Producentansvar for udtjente biler

Miljøbeskyttelseslovens nuværende bestemmelser om producentansvar giver ikke mulighed for i fuldt omfang at gennemføre regler om producentansvar for bilskrot. Derfor foreslås en række nye bestemmelser i § 9 q, hvorved der indføres en pligt for producenter og importører til for egen regning at tilbagetage udtjente person- og varebiler. Producenterne og importørerne kan vælge at deltage i en kollektiv ordning og derigennem opfylde deres producentansvar.

Tilbagetagningspligten

Alle producenter og importører forpligtes til for egen regning at foranstalte tilbagetagning af udtjente person- og varebiler, der har en negativ eller ingen markedsværdi. Pligten omfatter tilbagetagning af person- og varebiler uanset mærke, dog således, at producenter og importører, der f.eks. indfører varebiler, kun skal tilbagetage varebiler etc.

Lovforslaget åbner mulighed for, at producenter og importører kan gå sammen i en kollektiv ordning, hvor flere producenter og importører sammen løfter tilbagetagningsforpligtelsen. Alle kan således frit vælge om de vil tilbagetage deres andel af de udtjente biler individuelt, gå sammen med andre og etablere en kollektiv ordning eller tilslutte sig en allerede eksisterende kollektiv ordning.

Ministeren bemyndiges i lovforslaget til forpligte importører og producenter til at give den sidste ejer eller indehaver oplysninger om, hvor en udtjent bil kan afleveres, herunder hvordan oplysningerne skal gives.

Ministeren bemyndiges i lovforslaget til at stille krav til en kollektiv ordning. En kollektiv ordning kan i medfør af disse regler blive forpligtet til at sikre, at alle producenter eller importører skal have lige adgang til at deltage i den kollektive ordning. Endvidere vil der blive stillet krav om, at en kollektiv ordning forpligtes til at etablere et passende antal modtagepladser således, at der sikres mulighed for at ejer eller indehaveren af en udtjent bil kan aflevere bilen til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand. Endelig er det intentionen, at en kollektiv ordning, skal sikre, at flere godkendte og registrerede affaldsbehandlere får mulighed for at affaldsbehandle biler. Denne forpligtelse skal kun pålægges en kollektive ordning, hvis denne har en dominerende markedsandel.

De Danske Bilimportører (DBI) har tilkendegivet, at de vil etablere en kollektiv ordning. Medlemmerne af DBI har i øjeblikket en samlet markedsandel på ca. 99 % af den nuværende import af nye person- og varebiler. DBI har oplyst, at de vil løfte deres producentansvar ved privatretligt at indgå aftale med en eller flere godkendte affaldsbehandlere, som bliver forpligtet til at modtage bilerne på vegne af den kollektive ordning. DBI har oplyst, at de forudsætter, at de aftaler, der indgås, ikke medfører omkostninger for de tilsluttede producenter og importører. Dette skyldes, at stordriftsfordele og forøgede skrotpriser (salgsværdien af genbrugelige dele og genanvendelige materialer), kan opveje omkostningerne ved den i bilskrotbekendtgørelsens foreskrevne håndtering af udtjente køretøjer.

Miljøstyrelsen er opmærksom på, at der i løbet af de kommende år muligvis vil finde en liberalisering af bilimportmarkedet sted. Dette vil sandsynligvis resultere i, at der vil opstå nye og mindre importørvirksomheder af person- og varebiler, herunder også virksomheder, der importerer person- og varebiler til eget brug. Disse kan vælge om de vil tilslutte sig en eksisterende kollektiv ordning eller om de vil tilbagetage deres andel af de udtjente biler.

Ministeren kan fastsætte regler om, at en producent eller importør ikke har pligt til at tilbagetage en person- eller varebil uden omkostninger for sidste ejer eller indehaver, hvis bilen ikke indeholder de vigtigste komponenter.

Producenter og importørers pligt til at lade sig registrere og til at afgive oplysninger

Lovforslaget indebærer, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at producenter og importører forpligtes til at lade sig registrere. I en kommende bekendtgørelse vil det blive fastsat, at registreringen bl.a. skal omfatte oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer samt oplysninger om antallet af producerede eller importerede person- og varebiler, den pågældende har bragt på markedet i Danmark samt antallet af udtjente person- og varebiler, den pågældende har tilbagetaget. Endvidere skal det oplyses, om producenten eller importøren er med i en kollektiv ordning eller vil tilbagetage individuelt.

Lovforslaget gør det desuden muligt, at oplysningerne i stedet kan gives af en eventuelt oprettet kollektiv ordning, som producenten eller importøren er en del af.

Producentregister

Det foreslås, at der oprettes et register omfattende alle producenter og importører, der fremstiller person- og varebiler til anvendelse i Danmark eller indfører person- og varebiler i Danmark. Lovforslaget indeholder en bestemmelse, hvorefter miljøministeren kan henlægge kompetencen til at drive dette producentregister til en godkendt privat organisation.

Et producentregister skal bl.a. anvendes til at administrere en tildelingsordning, således at producenter og importører tildeles en forholdsmæssig andel af de udtjente biler og varevogne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke væsentlige økonomiske konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner.

Indførelse af producentansvaret vil dog medføre besparelser for kommunerne anslået til i størrelsesordenen 0,25-1,2 mio. kr. om året.

Lovforslaget og de ændringer, der efter lovens vedtagelse vil blive gennemført af det samlede regelsæt, har ikke nævneværdige administrative konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget og udmøntningen af lovforslaget ved udstedelse af en bekendtgørelse kan have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, fordi gennemførelsen af producentansvaret indebærer, at omkostningerne for affaldshåndteringen ikke som hidtil skal afholdes af slutbrugeren men af producenterne og importørerne. Niveauet for de eventuelle øgede omkostninger afhænger af, hvilke aftaler importørerne får med affaldsbehandlerne.

DBI har tilkendegivet, at organisationen vil etablere en kollektiv ordning. Organisationen har oplyst, at de forventer at kunne løfte deres producentansvar uden omkostninger for de importører, der tilslutter sig ordningen. De importører, der vælger ikke at deltage i en kollektiv ordning, kan selv forhandle aftale med autoophuggere. Det er vanskeligt at vurdere udgiften til denne behandling. I øjeblikket er prisniveauet for affaldsbehandling af biler ca. 200 €" 1000 kr.

Da alle herunder erhvervsvirksomheder betaler for affaldsbehandling af udtjente biler forventes der en mindre besparelse for erhvervslivet, da erhvervsvirksomheder på linie med private fremover kan aflevere udtjente biler og varevogne til affaldsbehandling uden omkostninger for den sidste ejer eller indehaver.

Gennemførelsen af producentansvaret vil dog medføre strukturelle ændringer i autoophugningsbranchen. Når producenter og importører bliver forpligtet til at foranstalte tilbagetagning af udtjente person- og varebiler, og for egen regning at sikre affaldshåndtering i overensstemmelse med lovgivningskravene, vil der blive øget konkurrence på affaldsbehandlingen. Importørerne vil være en stærkere forhandlingspart overfor autoophuggerne end den enkelte bilejer, når de skal forhandle pris for affaldsbehandling. Dette gælder i endnu højere grad, hvis importørerne opretter en kollektiv ordning. For at sikre, at der bliver en åben og reel konkurrence på området er ministeren bemyndiget til at udarbejde regler, der pålægger en kollektiv ordning at sikre, at godkendte affaldsbehandlere får adgang til at miljøbehandle biler på gennemsigtige og kommercielle vilkår. Det er tanken, at denne forpligtelse skal påhvile kollektive ordninger, som har en dominerende stilling på markedet.

Lovforslaget vil ikke i sig selv medføre øget administration for erhvervslivet. Udmøntningen af lovforslaget ved udstedelse af en ny bilskrotbekendtgørelse, der regulerer producentansvaret, vil indebære øget administration for erhvervslivet til organisering af affaldshåndteringen og finansieringen heraf. Det forventes, at en kollektiv ordning vil forestå den administration, der er nødvendig for at sikre tilbagetagningen og affaldsbehandlingen, og som på vegne af de tilsluttede producenter og importører indgår aftaler med affaldsbehandlingsvirksomhederne om behandlingen af de modtagne person- og varebiler. Virksomheder, der ikke deltager i en kollektive ordning, skal etablere egne tilbagetagningsordninger. De skal desuden foretage periodiske indberetninger om antallet af person- og varebiler, der er bragt på markedet samt angive antallet af udtjente person- og varebiler, der er tilbagetaget og afleveret til særskilt behandling på registrerede ophugningsvirksomheder.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe lovgrundlaget for gennemførelse af det producentansvar, som er fastsat i direktivet om udrangerede køretøjer. Gennemførelsen af producentansvaret forventes at medføre, at antallet af henstillede, udtjente person- og varebiler vil blive reduceret, og at risikoen for forurening af jorden dermed vil blive reduceret. Baggrunden for dette er, at det fremover bliver omkostningsfrit for ejer eller indehaver af et udtjent køretøj at aflevere dette til affaldsbehandling. I øjeblikket betales der mellem 200 og 1000 kr. for affaldsbehandling til gengæld får den sidste ejer eller indehaver af en person- eller varebil udbetalt en godtgørelse, jf. bekendtgørelse om betaling af miljø- og skrotningsbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. Godtgørelsesordningen omfatter imidlertid kun person- og varebiler, der er eller har været indregistreret i Danmark efter ordningens ikrafttræden den 1. juli 2000. Selvom godtgørelsesordningen nu har eksisteret i mere end 5 år, og selvom opbevaringen af disse udtjente person- og varebiler er i strid med reglerne i bilskrotbekendtgørelsen, henstår der stadig udtjente person- og varebiler på private ejendomme, som er afmeldt før godtgørelsesordningen trådte i kraft. Med indførelsen af producentansvaret kan en ejer eller indehaver af en udtjent person- eller varebil, der ikke har været indregistreret efter den 1. juli 2000, aflevere bilen til affaldsbehandling uden omkostninger, forudsat denne ikke mangler væsentlige komponenter, som f.eks. motor eller karrosseri. Det vil betyde, at den økonomiske barriere for ejerens eller indehaverens beslutning om at aflevere en udtjent person- eller varebil reduceres væsentligt. Derudover forventes lovforslaget ikke at medføre væsentlige miljømæssige fordele, fordi de primære miljømæssige fordele ved gennemførelsen af direktivet allerede er opnået ved den delvise implementering af direktivet i 2002 og 2003.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer sidste del af direktivet om udtjente køretøjer (2000/53/EF). Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Advokatrådet, affald danmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet, BilGenbrug Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark, DAKOFA, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Handel & Service, Dansk Standard, Dansk Teknologisk Institut, Dansk Transport og Logistik, DAVID, De Danske Bilimportører, Dansk Industri, Direktoratet for Arbejdstilsynet, DTU, Institut for miljø og ressourcer, DTU, Institut. for produktion og ledelse, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FDM, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Kommunale tekniske chefer, Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, GenvindingsIndustrien, Green City Denmark Green Network & Miljøforum Danmark, Greenpeace, Grøn Information, H.J. Hansen Genvindingsindustri, HTS Interesseorganisation, HUR, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Industriens Branchearbejdsmiljøråd, Informationscentret for Miljø og Sundhed, Ingeniørforeningen i Danmark, International transport, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Miljøforsyningsforvaltning, Københavns Kommune, Miljøkontrollen, Landsorganisationen i Danmark, MEG €" Sekretariat for Aluminium & Miljø, Miljøklagenævnet, Reno Sam, RenoSam, Specialarbejderforbundet i Danmark, Statsministeriet, Stena Miljø A/S, Teknologisk Institut, Temacenter for affald, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Uniscrap A/S, Verdensnaturfonden, Videncenter for Affald samt Økonomi- og Erhvervsministeriet.

9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Loven implementerer producentansvaret for biler markedsført før den 1. juli 2002 jf. direktivets artikel 12, stk. 2, nr. 2. Derfor indsættes noten til titlen til lovforslaget også som note til titlen til selve loven.

Til nr. 2.

Begrænsningen af definitionernes anvendelse til de bestemmelser, som kun er relevante for affald af elektrisk og elektronisk, skyldes indførelsen af fælles bestemmelser for affald af elektrisk og elektronisk udstyr og bilskrot for vidt angår producentregister, hjemmelsbestemmelse for kompetenceoverførsel til en privat organisation og påbud.

Til nr. 3.

I forbindelse med lovændringen foreslås det at præcisere begrebsanvendelsen på området. »Genanvendelse og særlig håndtering« erstattes af »særskilt håndtering«. Baggrunden for dette er, at begrebet særskilt håndtering indeholder både genanvendelse og særlig håndtering. Det materielle indhold af reglerne ændres således ikke.

Til nr. 4.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets nr. 6 og sikrer den rette henvisning til den nye bestemmelse om producentregisteret, som er fælles for affald af elektrisk og elektronisk udstyr og bilskrot.

Til nr. 5.

Indsættelsen er en konsekvens af nr. 6. Med ændringen videreføres den eksisterende § 9 n, stk. 2. Der er således ikke med ændringen tilsigtet ændringer i forhold til den af Folketinget vedtagne lov nr. 285 af 25. maj 2005 om indførelse af producentansvar for elektronikskrot m.v.

Til nr. 6.

Nyaffattelsen sker af hensyn til lovens systematik. Det er vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at de bestemmelser med ens indhold, som både skal gælde for affald af elektrisk og elektronisk udstyr og affald i form af biler, sammenskrives og placeres samlet efter de bestemmelser, der kun vedrører en af affaldsfraktionerne. Den nyaffattede § 9 n er således en videreførelse af den eksisterende § 9 o, mens den nyaffattede § 9 o er en videreførsel af den eksisterende § 9 r.

Der er således ikke med nyaffattelsen af de eksisterende bestemmelser tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til den af Folketinget vedtagne lov nr. 285 af 25. maj 2005 om indførelse af producentansvar for elektronikskrot m.v.

§§ 9 p - § 9 r er imidlertid nye bestemmelser vedrørende producentansvaret for udtjente biler.

Ad § 9 p

Direktivet finder anvendelse på udtjente, motordrevne køretøjer i form af person- og varebiler samt trehjulede køretøjer, undtagen trehjulede motorcykler. Trehjulede køretøjer er efter den danske lovgivning klassificeret som person- eller varebiler, jf. § 2, nr. 2 i bekendtgørelse af færdselsloven, lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005. Som konsekvens heraf, er omfatter producentansvaret i loven også for motorkøretøjer på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg. Hermed følges definitionen i lovforslaget af hvornår, der skal være producentansvar for køretøjer direktivets definition.

Definitionen på bil, personbil, varebil, og udtjente køretøjer i overensstemmelse med færdselslovens definitioner heraf er allerede implementeret i bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.

Definitionen i direktivets artikel 2, stk. 3 af biler adskiller sig fra den gængse danske definition jf. § 2, stk. 2 i bekendtgørelse af færdselsloven, lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005, hvorfor det er fundet nødvendigt at medtage definitionerne.

Ad § 9 q

Med § 9 q pålægges producenter, der fremstiller person- og varebiler til anvendelse i Danmark, og importører, der erhvervsmæssigt indfører person- og varebiler i Danmark en pligt til at sikre tilbagetagning og særskilt behandling af udtjente person- og varebiler samt pligt til at afholde de hermed forbundne udgifter. Forpligtelsen gælder alle udtjente person- og varebiler. Ejere eller indehavere af udtjente biler har hermed en ret til at kunne aflevere en udtjent bil omkostningsfrit til en af de af producenterne og importørerne etablerede modtagepladser for udtjente biler. Ejere eller indehavere af udtjente biler har i henhold til den gældende bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra en pligt til at aflevere en udtjent bil til en registreret ophugningsvirksomhed eller til en forhandler, der har indgået aftale med en registreret ophugningsvirksomhed. Pligten til at aflevere en udtjent bil kan efter gennemførelsen af reglerne om producentansvar tillige opfyldes ved aflevering til en af de af producenterne og importørerne etablerede modtagepladser. Ejere eller indehavere, der kan opnå en positiv værdi for en udtjent bil ved overdragelsen af bilen til en registreret ophugningsvirksomhed, vil også fremover kunne opfylde afleveringspligten ved at aflevere en udtjent bil til en registreret ophugningsvirksomhed og herved eventuelt opnå en eventuel positiv værdi af en udtjent bil. Tilbagetagningsforpligtelsen for producenter og importører bliver dermed ikke relevant, hvis person- eller varebiler har en positiv værdi.

Producenter og importører er forpligtede til forholdsmæssigt at tilbagetage en andel af alle udtjente person- og varebiler beregnet ud fra deres markedsandel af nye biler bragt på markedet. Tilbagetagningspligten omfatter alle biler, der har været indregistreret i Danmark, uanset om de er fremstillet eller indført før eller efter lovens ikrafttræden.

Forpligtelsen opfyldes ved tilbagetagning af tilsvarende person- og varebiler, dvs. tilbagetagning af person- eller varebiler, uanset hvem der oprindelig har fremstillet eller indført bilerne, og uanset om der ikke er tale om biler af samme mærke, som producenten eller importøren fremstiller eller indfører. Den sidste ejer eller indehaver skal dermed som udgangspunkt kunne aflevere sin udtjente bil omkostningsfrit til enhver importør eller producent. Ejeren eller indehaveren står dog selv for transporten til det pågældende forhandlersted eller den pågældende modtageplads.

Det påtænkes at skabe en regulering i bekendtgørelsesform, således at problemstillingen vedrørende hvorledes en producent eller importør, der har tilbagetaget sin pligtige andel af de udtjente person- og varebiler, kan nægte at tilbagetage flere udtjente person- og varebiler. Der er således en sammenhæng mellem den enkelte importørs eller producents markedsandel af nye person- og varebiler og det antal udtjente person- og varebiler producenten eller importøren forpligtes til at tilbagetage.

På nuværende tidspunkt udgør antallet af udtjente person- og varebiler ca. 60 % af det samlede antal solgte nye person- og varebiler. Den gennemsnitlige årlige tilvækst i bestanden af biler udgør ca. 20 % af nye biler, der markedsføres. De resterende 20 % omfatter brugte biler, der eksporteres til videre brug i udlandet, og som derfor ikke vil tilgå det danske affaldssystem.

Hvis en person- eller varebil ikke indeholder dets væsentligste dele, som f.eks. motor, karosseri mv., har den sidste ejer eller indehaver ikke krav på at kunne aflevere person- eller varebilen uden omkostninger i henhold til den foreslåede § 9 q, stk. 6, der implementerer direktivets artikel 5, stk. 4, 3. afsnit. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at importøren, producenten eller en eventuel affaldsbehandler, der har indgået aftale med producent eller importør, kan kræve et beløb for affaldsbehandlingen, som svarer til materialeværdien af f.eks. den manglende motor. Det vil sige, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenten, importøren eller affaldsbehandleren kan opkræve et beløb af ejeren eller indehaveren af en udtjent bil for affaldshåndteringen svarende til materialeværdien af de manglende dele. Der vil således blive fastsat objektive grænser for, hvor meget der kan opkræves for affaldsbehandlingen. Inden for disse objektive grænser kan det blive nødvendigt at udøve et vist skøn.

I medfør af § 9 q, stk. 2, kan tilbagetagningspligten opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning, som løfter forpligtelsen på de tilsluttede producenter og importørers vegne. En kollektiv ordning vil skulle etablere modtagepladser, hvor den sidste ejer eller indehaver kan aflevere sin udtjente person- eller varebil, og dermed bliver producenter og importører, der er medlemmer af en kollektiv ordning, som udgangspunkt fri for at etablere tilbagetagningsmuligheder på sine egne forhandlersteder.

Ministeren bemyndiges i lovforslaget til at forpligte importører og producenter til at give den sidste ejer eller indehaver oplysninger om, hvor en udtjent bil kan afleveres, herunder hvordan oplysningerne skal gives. Det er tanken, at den sidste ejer eller bruger bl.a. skal kunne finde oplysningerne på internettet. Baggrunden for bestemmelsen, er at den sidste ejer eller indehaver har brug for disse oplysninger for at vide, hvor den udtjente bil kan afleveres uden omkostninger.

I § 9 q, stk. 4 bemyndiges miljøministeren til at fastsætte de nærmere regler for kollektive ordninger. Bestemmelsen skal anvendes til at sikre, at det er muligt at regulere de kollektive ordninger, så de etableres i overensstemmelse med direktivets krav og formål. Bestemmelsens opregning er således ikke udtømmende.

I nr. 1 bemyndiges ministeren til at udstede regler om, at en kollektiv ordning bliver forpligtet til, at alle producenter eller importører skal have lige adgang til at deltage i den kollektive ordning. Formålet med denne bestemmelse er at sikre lige konkurrencevilkår mellem importører.

I henhold til nr. 2 kan ministeren udstede regler om, at en kollektiv ordning forpligtes til at etablere et passende antal modtagepladser således, at der sikres mulighed for at ejer eller indehaveren af en udtjent bil kan aflevere bilen til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand. Det skal således sikres, at oprettelse af en kollektiv ordning ikke gør det vanskeligere for den sidste ejer eller indehaver at aflevere den udtjente person- eller varebil, end hvis der havde været tale om individuel tilbagetagning. Ved fastsættelsen af en sådan regel skal antallet af modtagepladser afspejle det geografiske område, som den kollektive ordning dækker, herunder befolkningstætheden i de områder, som den kollektive ordning dækker over.

I henhold til nr. 3 kan ministeren udstede regler om, at en kollektiv ordning skal sikre, at flere godkendte og registrerede affaldsbehandlere får mulighed for at affaldsbehandle biler på lige, gennemsigtige og ikke-diskrimenerende vilkår. Det er intentionen derved at sikre, at der ikke bliver et monopol på markedet for affaldsbehandling af biler. Udmøntningen af reglerne kan f.eks. stille krav om, at alle godkendte registrerede affaldsbehandlere skal have adgang til at affaldsbehandle udtjente køretøjer på samme vilkår som den eller de affaldsbehandlere, som en kollektiv ordning har indgået aftale med. Det er meningen, at denne forpligtelse kun skal pålægges en kollektive ordning, hvis denne har en dominerende markedsandel. Den markedsdominerende stilling skal beregnes på baggrund af den andel, af de udtjente biler, som en kollektiv ordning har ansvaret for i forhold til udtjente biler, d.v.s. biler uden en positiv markedsværdi. Ifølge konkurrenceloven § 11 er misbrug af en dominerende stilling, herunder anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi, forbudt. Bemyndigelsen har ikke til formål eller hensigt at indføre en dobbeltregulering eller erstatte forbuddet i konkurrencelovens § 11 med en sektorspecifik regulering. Bemyndigelsen kan anvendes til at udfylde rammerne af forbudet i konkurrencelovens § 11.

Ad § 9 r

Der gives i stk. 1 hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning. Med tildelingsordningen skal det sikres, at der sker en udligning af tilbagetagningen mellem producenter og importører, og ordningen indebærer, at et overskydende antal udtjente person- og varebiler modtaget af en producent/importør eller den kollektive ordning kan tildeles den producent/importør, der i foregående kvartal ikke har tilbagetaget sin pligtige mængde. Det tilstræbes, at en importør eller producent via tildelingsordningen får pligt til at afhente udtjente inden for en rimelig afstand i forhold til hvor importøren eller producenten har angivet, at de modtager biler. Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler, der sikrer at ejeren eller indehaveren af en udtjent bil får mulighed for at aflevere denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand. Det er tanken at denne bemyndigelse kun skal anvendes hvis der ikke er en kollektiv ordning. Hvis der er en kollektiv ordning, vil denne i henhold til § 9 q, stk. 4, nr. 2 blive forpligtet til at sikre et passende net.

For at sikre tildelingsordningens overholdelse, forventes bestemmelsen endvidere anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelsesform således, at hvis en producent eller importør ikke afhenter et tildelt antal biler fra en anden producents modtageplads, vil organisationen lade tredjemand udføre opgaven for producentens regning. Denne bestemmelse findes ikke vedrørende afhentning af affald i form af elektrisk og elektronisk udstyr. Begrundelsen for dette er, at producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr stiller sikkerhed på forhånd. Såfremt de ikke opfylder deres forpligtelse kan sikkerhedsstillelsen anvendes. Der stilles ikke sikkerhed ved import af biler, og derfor er det nødvendigt at have denne bestemmelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2 gør det muligt at kontrollere, at reglerne overholdes. De Danske Bilimportører har meddelt, at den kollektive tilbagetagningsordning, som etableres af brancheorganisationen, vil tilbyde at tage imod alle udtjente biler, uanset at andre importører måtte have en forpligtelse hertil, ligesom man vil tilbyde andre importørvirksomheder, der ikke er medlem af De Danske Bilimportører, at de kan tilmelde sig den kollektive ordning.

Efter § 9 q, stk. 1, pålægges producenter og importører af udtjente person- og varebiler en pligt til forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel at bidrage til at foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af udtjente person- og varebiler. Der er tale om en pligt, som generelt pålægges alle producenter og importører af person- og varebiler. Der er således en sammenhæng mellem den enkelte producents eller importørs markedsandel af nye person- og varebiler og omfanget af tilbagetagningspligten.

Den beskrevne ordning med hensyn til tilbagetagning samt særskilt håndtering af udtjente person- og varebiler, vil i almindelighed ikke rejse spørgsmål om ekspropriation efter grundlovens § 73. Det gælder også, selv om der ikke er sikkerhed for, at den enkelte producent og importør kommer til at blive forpligtet til at tage de person- og varebiler retur, som vedkommende producent eller importør selv har markedsført.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at pligten til at tilbagetage udtjente person- og varebiler efter omstændighederne vil kunne ramme enkelte producenter eller importører atypisk hårdt, og at pligten til at foranstalte affaldshåndtering i sådanne tilfælde vil kunne få karakter af et ekspropriativt indgreb mod den pågældende producent eller importør. Det vil efter omstændighederne navnlig kunne gøre sig gældende for producenter eller importører, som dels er nyetablerede på markedet, og som dels har opnået en større markedsandel.

Det foreliggende lovforslag indeholder ikke hjemmel til ekspropriation, og det foreslås på den baggrund, at der i lovforslagets § 9 r, stk. 3, skabes hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan dispenseres fra pligten til tilbagetagning samt særskilt håndtering af udtjente biler.

Det forudsættes, at dispensationsadgangen kun vil blive anvendt i tilfælde, hvor en producent eller importør ellers ville blive ramt atypisk hårdt af pligten på en sådan måde, at pligten i givet fald ville have fået karakter af et ekspropriativt indgreb.

Til nr. 7.

Ad § 9 s

I § 9 s, stk. 1, bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængden af person- og varebiler, der er markedsført og tilbagetaget.

I § 9 s, stk. 2, foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om oplysningspligt for producenter og importører til brug for kontrol med, at producenter og importører opfylder deres forpligtelser efter lovens regler om affald af udtjente person- og varebiler samt regler herom fastsat med hjemmel i loven. Med hjemmel i denne bestemmelse kan der således fastsættes regler om, at producenterne og importørerne skal oplyse, hvilke tilbagetagningsordninger de har etableret, herunder hvor sidste ejer eller indehaver kan aflevere deres udtjente person- og varebiler. Der kan endvidere fastsættes krav om, at oplysningerne skal dokumenteres. Efter § 9 s, stk. 3, kan ministeren bestemme, at oplysningspligten overgår til den kollektive ordning, hvis en producent eller importør er tilsluttet en sådan. Endvidere kan oplysninger efter § 9 s, stk. 1 og 2, forlanges afgivet i en bestemt form, f.eks. elektronisk, ved udfyldelse af blanketter mv.

Ad § 9 t

Med bestemmelsen etableres hjemmel til oprettelse af et register over producenter og importører af person- eller varebiler, herunder til at pålægge producenter og importører at tilmelde sig dette og til at videregive oplysninger til registret.

Oplysningerne i registret skal bruges til at administrere tildelingsordningen. Således kan "Den private Organisation" bl.a. ud fra de indhentede oplysninger beregne, hvor mange person- eller varebiler hver enkelt producent skal tilbagetage.

Bestemmelsen i § 9 t, stk. 2, indeholder hjemmel til at pålægge registret at videregive oplysninger til ministeren eller Miljøstyrelsen. Det er hensigten med bestemmelsen at tilvejebringe de oplysninger, som de danske myndigheder skal indrapportere til EU-kommissionen i form af rapporter i henhold til direktivets artikel 9 om eventuelle ændringer i virksomhedsstrukturen i forbindelse med salg af motorkøretøjer samt på området for tilbagetagelse, demontering, shredning, genvinding og genanvendelse, som kan medføre konkurrenceforvridning mellem eller inden for medlemstaterne.

Bestemmelsen sammenskrives med den eksisterende § 9 n, hvorefter der er mulighed for at oprette et tilsvarende producentregister [benævnelse af produktet/ansvaret]. Der er ikke med sammenskrivningen tilsigtet ændringer i forhold til den af Folketinget vedtagne lov nr. 385 af 25. maj 2005 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, hvor producentansvaret indførtes for elektronikskrot m.v.

Ad § 9 u

Med denne bestemmelse gives ministeren adgang til at henlægge en række administrative beføjelser i forbindelse med tilbagetagning af udtjente person- og varebiler til en af ministeren godkendt privat organisation. Det forventes, at den private organisation skal have kompetence til at stå for tildelingen af tilbagetagningspligtige, udtjente person- og varebiler, jf. § 9 r, stk. 1, samt til at vurdere, om producenter og importører har opfyldt deres forpligtelse efter § 9 q, stk. 1, til for egen regning at tilbagetage alle udtjente person- og varebiler beregnet ud fra deres markedsandel. Dette indebærer, at organisationen, hvis en producent eller importør i en nærmere fastsat periode ikke tilbagetager det antal person- og varebiler, som han er forpligtet til i henhold til § 9 q, stk. 1, kan meddele producenten eller importøren, at der efterfølgende skal hentes det resterende antal udtjente person- og varebiler, som er modtaget af andre producenter eller importører. Det skal i den efterfølgende bekendtgørelse sikres, at producenten eller importøren kun skal afhente person- og varebiler fra de områder, hvor dennes biler forhandles, hvis dette er muligt, eller i modsat fald så tæt på som muligt. Endvidere skal der være tale om samme type af biler (person- eller varebiler).

Det må forventes, at tildelingsordningen ikke får større betydning, såfremt skrotpriserne forbliver høje, og affaldsbehandleren dermed kan opnå et positivt afkast ved ophugning og skrotning af person- og varebiler. DBI har oplyst, at de forventer, at deltagerne i en kollektiv ordning, oprettet af DBI ikke skal betale til affaldsbehandlingen pga. de høje skrotpriser. DBI har endvidere tilkendegivet, at den kollektive ordning, de vil etablere, vil tilbagetage alle de person- og varebiler, der bliver afleveret på de modtagepladser, der er tilknyttet, uanset at der afleveres mere end den andel, som disse samlet er forpligtet til at tilbagetage. I modsat fald, dvs. hvis skrotpriserne skulle falde, vil de producenter og importører, der modtager for mange udtjente person- og varebiler, have en økonomisk interesse i, at tildelingsordningen fungerer.

Organisationen skal også have kompetence til at vurdere, om de modtagepladser, som en eventuel kollektiv ordning etablerer, er i overensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af § 9 q, stk. 3, om geografisk nærhed til sidste ejer eller indehaver. Endvidere forventes organisationen at få henlagt kompetence til administrationen af producentregistret efter § 9 t, herunder at vurdere hvornår en producent eller importør er omfattet af producentregistret og til at indhente en række oplysninger for producenter og importører efter § 9 s.

Det påtænkes endvidere at give den private organisation kompetence til at udstede påbud, hvis producenterne eller importørerne ikke følger organisationens afgørelser. Således fremhæves denne kompetenceoverførsel med stk. 1, nr. 6. Ved overdragelse af kompetencen, kan ministeren ikke udstede påbud.

Der er herved tale om, at offentligretlig kompetence henlægges til et privat organ. I almindelighed bør der udvises tilbageholdenhed med en sådan henlæggelse. De retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved henlæggelsen søges imødegået med, at ministeren godkender vedtægter og fastsætter retningslinjer for administrationen, og at ministeren i henhold til forvaltningslovens § 1, stk. 2, og offentlighedslovens § 1, stk. 3, efter forhandling med justitsministeren fastsætter regler om, at de pågældende love finder anvendelse for den private organisation. Yderligere vil organisationens afgørelser kunne påklages til Miljøstyrelsen, jf. bestemmelsens stk. 3. Opsættende virkning af klage m.v. følger lovens regler i kap. 11.

Bestemmelsens 2. pkt. giver ministeren bemyndigelse til at godkende organisationens vedtægter og retningslinjer for drift og administration. Det er hensigtsmæssigt, hvis offentligretlig kompetence i henhold til den foreslåede § 9 u, stk. 1, henlægges til en privat organisation.

I § 9 u, stk. 4, kan ministeren fastsætte regler om organisationens opkrævning af gebyrer fra producenter og importører der lader sig registrere. Det forventes, at der i bekendtgørelsesform vil blive fastsat et maksimum beløb for, hvad organisationen kan kræve. Organisationens opkrævning af gebyrer begrænses til dækning af omkostninger ved administration og kontrol. Det forudsættes, at miljøministeren udnytter bemyndigelsen i loven § 88, stk. 1 til at opkræve gebyr hos den private organisation til dækning af statens udgifter i forbindelse med tilsyn og administration mv., herunder til klagesagsbehandling.

Bestemmelsen sammenskrives med den eksisterende § 9 p, hvorefter det allerede er muligt at henlægge kompetencen vedrørende en række opgaver i forbindelse producentansvaret for affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Der er ikke med sammenskrivningen tilsigtet ændringer i forhold til den af Folketinget vedtagne lov nr. 385 af 25. maj 2005 om ændring af lov om miljøbeskyttelse om indførelse af producentansvar for elektronikskrot mv.

Ad. § 9 v

Det er tanken, at tilsynet med reglerne om affald i form af udtjente biler helt eller delvist skal føres af en statslig myndighed. Hjemlen hertil findes i § 67 i miljøbeskyttelsesloven, hvorefter miljøministeren kan bestemme, at tilsyn med reglerne i miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat med hjemmel i denne skal føres af en anden end kommunalbestyrelsen og amtsrådet. Det er tanken, at henlægge kompetencen til Miljøstyrelsen.

Den foreslåede § 9 q, stk. 1, indeholder bestemmelser, der direkte forpligter producenter og importører. Imidlertid kan indholdet af forpligtelsen i disse bestemmelser ikke generelt beskrives så præcist, at miljøbeskyttelseslovens § 69 €" om adgangen til at meddele påbud eller forbud overfor ulovlige forhold €" er anvendelig. Derfor foreslås der med § 9 v indført en hjemmel til at udstede påbud. Endvidere vil der i den bekendtgørelse, hvorved hjemmelsbestemmelserne udnyttes, blive fastsat regler om tilsyn.

Adgangen til at udstede påbud tænkes udnyttet til at præcisere producenters og importørers forpligtelser efter § 9 q, stk. 1. Som grundlag for vurderingen af forpligtelsens størrelse for den enkelte producent eller importør vil tilsynsmyndigheden kunne benytte oplysninger fra producentregistret om, hvor store mængder den enkelte producent eller importør har markedsført og de samlede mængder af markedsførte biler sammenholdt med den enkelte producents eller importørs antal tilbagetagne udtjente biler og det samlede antal tilbagetagne biler. Et påbud vil dog ikke kunne udstedes, hvis den private organisation i henhold til § 9 u, stk. 1, nr. 8 allerede har udstedt et påbud men vil eventuelt kunne omgøres jf. § 9 u, stk. 3

Tilsynsmyndighedens afgørelse vil ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Det anses for vigtigt, at der gives mulighed for at straffe producenter og importører, som ikke lever op til deres forpligtelser. Forpligtelserne efter § 9 q, stk. 1, er imidlertid ikke beskrevet tilstrækkeligt klart til, at det er hensigtsmæssigt at strafbelægge de to bestemmelser. Forudsætningen for en straffesag er derfor, at forpligtelsen for den enkelte producent eller importør først er præciseret gennem et påbud. Herefter vil manglende efterkommelse af påbudet kunne straffes i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 2.

I den gældende § 110, stk. 3, er der hjemmel til, at fastsætte regler om at straffe overtrædelse af regler udstedt i medfør af §§ 9 s €" 9 z.

Bestemmelsen sammenskrives med den eksisterende § 9 q, hvorefter der kan meddeles påbud med henblik på at sikre opfyldelse af producentansvaret efter loven. Der er ikke med sammenskrivningen tilsigtet ændringer i forhold til den af Folketinget vedtagne lov nr. 385 af 25. maj 2005 om ændring af lov om miljøbeskyttelse om indførelse af producentansvar for elektronikskrot m.v.

Til nr. 8.

Den nuværende § 110, stk. 1, nr. 2 ændres, da det er konstateret, at en henvisning ikke er nødvendig. Der vil i hht. § 9 v, stk. 1, kunne udstedes påbud, hvorefter et påbud i hht. § 110, stk. 1, nr. 2 vil kunne straffes, og det anses derfor ikke for nødvendigt at præcisere, at et påbud efter § 9 v kan straffes.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007, og at producentansvaret træder i kraft samme dato. Dermed overholdes implementeringsfristen i direktivet.

ilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer (EF-Tidende 2000, L 269, side 34).